medium_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

small_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

Buddhisme, hinduisme, jødedom, kristendom og islam er fem religioner, som alle kaldes verdensreligioner, idet de har tilhængere over stort set hele verden. De fem religioner er meget forskellige og kommer med hvert deres bud på en forståelse af verden og meningen med menneskets liv. Mens jødedom, kristendom og islam har fælles rødder i Mellemøsten og i stamfaderen Abraham, der bliver beskrevet som den første monoteist, er buddhisme og hinduisme vokset ud af gamle religiøse traditioner i Indien og har blandt andet forestillingen om karmaloven (om individets handlinger og konsekvenserne heraf) og de gentagne genfødsler (samsara) til fælles.

Selv om religionernes verdensforståelse for længst har fået konkurrence fra andre paradigmer som kilde til forståelse af verden og til etik, moral og politik, så spiller religionerne fortsat en stor rolle, både på det individuelle og samfundsmæssige plan, og flere af verdensreligionerne er i betydelig vækst. I en del lande er én bestemt religion den officielle religion, og i en del lande bliver tilhængere af religiøse mindretal udsat for forfølgelse. Visse steder bliver religion brugt som politisk magtmiddel til at mobilisere mod mindretal, for eksempel i Indien, hvor hindunationalismen spiller en stor rolle. Samtidig er der eksempler på, at religiøse ledere, munke og nonner inden for forskellige religioner bidrager til at skabe fred og forsoning med afsæt i deres religiøse ståsted.

Globaliseringen betyder, at religioner ofte lever side om side, og at religiøse retninger påvirker hinanden. Det er også blevet mere almindeligt, at individer vælger en religion til eller fra i løbet af deres liv, ligesom både i nogle vestlige lande og mange steder i Asien er almindeligt at bekende sig til flere livsfilosofier samtidig eller praktisere elementer fra flere forskellige religioner. Man kan for eksempel praktisere yoga, som har rødder i hinduisme, og bekende sig til kristendommen, eller praktisere buddhistisk inspirere meditation og samtidig være medlem af et kristent kirkesamfund.  
Religionerne er med andre ord i fortsat bevægelse, både på individ-, samfunds- og globalt niveau.  
Læs mere i Faktalinks artikler om de fem store veredensreligioner.

Verdensreligioner - Jødedom

Verdensreligioner - Buddhisme

Verdensreligioner - Islam

Verdensreligioner - Hindusime

Verdensreligioner - Kristendom

Verdensreligioner

I Dyrehaven nord for København får de væltede træer lov til at blive liggende i skovbunden. De døde træer bliver på den måde et bosted for et mylder af insekter og forskellige svampearter.

medium_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

small_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

thumbnail_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

Ørne, ulve og bævere lever igen i den danske natur, vilde blomster indtager haverne, stenrev genoprettes, og i de døde træstammer, der får lov at ligge og rådne i skovene, myldrer livet – til gavn for svampe, planter, dyr og bakterier i økosystemet.

Årets store [Naturvidenskabsfestival](https://naturvidenskabsfestival.dk/) kører i 2021 med temaet "Helt vildt" og de fire underemner neden for giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnerne i både folkeskolen og gymnasiet.

**Biotopia:** Naturen, økosystemer og biodiversiteten skal på rette vej – hvad kan vi gøre selv, hvorfor er det så svært at finde den perfekte balance, og hvilke grønne løsninger kunne være svaret på vores miljømæssige udfordringer?

**Mennesket og naturen:** Lever vi i menneskets tidsalder? Hvad er forskellen mellem kultur, natur og vild natur? Der er ikke meget natur på jorden, hvor mennesket ikke har direkte eller indirekte påvirkning. Vi skal derfor blive klogere på menneskets rolle og menneskets natursyn gennem tiden.

**Vores vilde verden:** Vores verden er vild – ufattelig kompleks, men vi har heldigvis meget viden til at gøre os klogere på naturgrundlaget, økosystemer, biotoper mv. I dette underemne går vi i dybden med den viden, som kan danne afsæt for videre undersøgelse og/eller arbejdet i de tre andre underemner. 

**Helt ud i naturen:** Tag helt ud i naturen, og undersøg både vild og ‘tæmmet’ natur. I dette underemne lægger vi bøgerne og skærmene fra os - og undervisningslokalerne bag os. Vi skal helt ud i naturen, hvor vi kan blive klogere på naturen gennem oplevelser, som giver rum til videre undringer, og som kan kobles til arbejdet med de tre andre underemner.

I anledning af Naturvidenskabsfestvalen 2021 har vi på Faktalink samlet en række artikler, der lægger sig op ad årets tema.

Biodiversitet

Bæredygtighed og grøn omstilling

Dansk landbrug

Dyrevelfærd

Gødning og sprøjtegift

Klimaforandringer

Menneskets forhold til naturen

Naturkatastrofer

Regnskove

Truede dyrearter

Virus

Økologi

Vild natur

large_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

medium_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

small_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

thumbnail_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

Hver femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Søndag den 9. juni 2024 skal vi igen stemme om hvilke politikere der skal repræsentere os i EU-samarbejdet. Europa-Parlamentet er igennem årerne vokset til at blive en af verdens største demokratisk valgte forsamlinger. Det skal nemlig repræsentere næsten 450 millioner borgere fordelt på EU’s 27 medlemslande og har både omfattende lovgivningsmæssige, økonomiske og kontrollerende opgaver. Samlet set gør det Europa-Parlamentet til en af de mest magtfulde overnationale forsamlinger i verden.

Alligevel er der ikke så mange borgere, der ønsker at deltage i valgene. I 2014 lå den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU for Europa-Parlamentsvalget på kun 42,5 procent, mens den i Danmark lå på 56,3 procent. I Danmark kom den op på 64 procent i 2019. Til sammenligning var der 84,2  procent der stemte til Folketingsvalget i november 2022

Europa-Parlamentet

Brexit

Tyrkiet og EU

Historiekanon 28: Maastricht 1992

Bådflygtninge

Flygtninge

EU og Europa

Barakker omgivet af pigtråd og et skilt, der advarer om højspændingsfare.

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen.

medium_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

small_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

thumbnail_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Antisemitisme er ikke kun noget, der foregik i krigens tid. Efter omfattende hærværk mod jødiske gravpladser og et stigende antal hadforbrydelsessager rettet mod jøder de seneste år lancerede den tidligere S-regering en handlingsplan, der "skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark". Blandt andet skal Holocaust og andre folkedrab nu på skoleskemaet i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. 

Meldingen kom i 2022 i anledning af den internationale mindedag 27. januar for Holocaust, der fra 1941 til 1945 kostede seks millioner jøder livet. Det er samtidig den dato, hvor russiske soldater i 1945 befriede de omkring 7.000 overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk-besatte Polen.

Herunder har vi samlet en række artikler, links og film, der hver afdækker forskellige aspekter af Holocaust: nazismen og dens ideologi, krigsforbrydelser, folkedrabets efterspil, menneskerettigheder m.m., og desuden kigger fremad på nynazistiske, antisemitiske og racistiske strømninger i nyere tid. Temaet kan tjene som vidensbase og inspiration for lærere og elever i udskolingen og gymnasier såvel som alle andre med interesse for emnet.

2. Verdenskrig

Holocaust

Jødeaktionen 1943

Historiekanon 24: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943

Antisemitisme

Nazisme

Racehygiejne

Højreekstremisme i Danmark

Højreekstremisme og nynazisme

Racisme i Danmark

Holocaust på skoleskemaet

Folk strømmer ud i Københavns gader 5. maj 1945 efter nyheden om, at Danmark er blevet befriet.

medium_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

small_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

thumbnail_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt.

Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet.

Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet.

Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen.

Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne.

Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom.

I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. 

Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i artiklen \["Besættelsen 1940-45"\](Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt. Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet. Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet. Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen. Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne. Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom. I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i kapitlet Tiden efter Besættelsen i artiklen ["Besættelsen 1940-45"](https://beta.faktalink.dk/besaettelsen-1940-1945).

Besættelsen 1940-1945

Mellemkrigstiden

1. Verdenskrig

Nationalisme

Befrielsen i 1945

Mennesker på Berlinmuren i november 1989.

Mennesker på Berlinmuren ved Brandenburger Tor natten mellem den 9. og 10. november 1989.

large_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

medium_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

small_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

thumbnail_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

Fra Ertebøllekulturen i Stenalderen til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Sådan starter og slutter den kanonliste, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet til folkeskolen med forskellige historiske nedslag.  
Kanonlisten indeholder i alt 29 punkter der spænder over mange tusinde år og har fokus på både begivenheder i Danmark og i udlandet. Fælles er, at de hver repræsenterer en væsentlig del af historien. Samtidig markerer de enkelte nedslag centrale forandringer i den historiske udvikling.  
Blandt punkterne er Jellingestenen, der omhandler skiftet fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Kvindernes valgret i 1917 var første skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder, og Berlinmurens fald i 1989 betød begyndelsen på Sovjetunionens ende og nye politiske vinde over Europa.  
Listen kan bruges til at give eleverne et kronologisk overblik over historiens udvikling og en forståelse for hvordan historien hænger sammen. Når eleverne afslutter 9. klasse skal alle punkter på listen være brugt i undervisningen. Det anbefales at de inddrages i kronologisk rækkefølge, og at de også benyttes til at perspektivere i forhold til andre begivenheder.

Historiekanon 1: Ertebøllekulturen

Historiekanon 2: Tutankhamon

Historiekanon 3: Solvognen

Historiekanon 4: Kejser Augustus

Historiekanon 5: Jellingstenen

Historiekanon 6: Absalon

Historiekanon 7: Kalmarunionen 1397-1523

Historiekanon 8: Christoffer Columbus

Historiekanon 9: Reformationen

Historiekanon 10: Christian IV

Historiekanon 11: Den Westfalske Fred

Historiekanon 12: Statskuppet 1660

Historiekanon 13: Stavnsbåndets ophævelse

Historiekanon 14: Stormen på Bastillen

Historiekanon 15: Ophævelsen af slavehandlen

Historiekanon 16: Københavns bombardement

Historiekanon 17: Grundloven 1849

Historiekanon 18: Stormen på Dybbøl

Historiekanon 19: Slaget på Fælleden

Historiekanon 20: Systemskiftet 1901

Historiekanon 21: Kvinders valgret

Historiekanon 22: Genforeningen

Historiekanon 23: Kanslergadeforliget

Historiekanon 25: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Historiekanon 26: Energikrisen 1973

Historiekanon 27: Berlinmurens fald

Historiekanon 29: 11. september 2001

Historiekanon 1-29

Karl Marx, tysk filosof og politisk økonom og grundlægger af marxismen.

large_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

medium_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

small_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

thumbnail_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

marxisme_faktalink_beskåret.jpg

Den første økonomiske teori til at beskrive kapitalismen – økonomisk liberalisme –  blev fremsat af den skotske økonom og filosof Adam Smith (1723-1790), hvori nøglebegreberne er privat ejendomsret og et frit marked uden indblanding fra staten, hvor varer produceres og sælges ud fra udbud og efterspørgsel.

Siden er den økonomiske liberalisme blevet udbygget. Den britiske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) udviklede f.eks. en økonomisk teori i 1930’erne under Den Store Depression, som gik ud på, at staten skulle spille en aktiv rolle i krisetider ved at investere i den offentlige sektor og dermed forhindre massearbejdsløshed.

Den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx (1818-1883) beskrev i sine økonomiske teorier, hvordan værdien i produktionsarbejdet tilfaldt kapitalejerne og ikke arbejderne. Ud af hans og kollegaens Friedrich Engels’ tankegods opstod kommunismen som et alternativt politisk og økonomisk system, hvor man fjernede den private ejendomsret og lod staten eje og styre virksomheders produktion og prissætning.

Efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps i 1991 blev kapitalismen det altdominerende samfundsøkonomiske system i verden. Men efter den globale finanskrise i 2007-2009 og i forbindelse med en øget opmærksomhed på klimaforandringer, er kapitalismen og dens mantra om vækst også blevet diskuteret. Blandt andet er det blevet foreslået, at økonomisk teori bør inddrage naturvidenskaben for at forstå, at der kan være grænser for den økonomiske vækst, hvis man fortsat ønsker et klima og en natur i balance.

Den marxistiske kritik af kapitalismen er også blevet genoplivet af blandt andet den franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog ”Kapitalen i det 21. århundrede” beskriver, hvordan den økonomiske ulighed er steget siden 2. Verdenskrig.

Kapitalisme

Marxisme

Liberalisme

Rusland op til 1991

Finanskrisen

Industrialiseringen

Socialisme

Velfærdsstaten

Wall Street-krakket 1929

Kommunisme

Kulturrevolutionen i Kina

Økonomiske teorier

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016.

large_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

medium_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

small_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

thumbnail_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Der er aldrig blevet registreret flere flygtninge i verden end i dag. Ved udgangen af 2016 anslog FN’s flygtningeagentur, at omkring 65,6 millioner mennesker på verdensplan er på flugt fra deres hjem, enten som internt fordrevne i deres eget land eller som flygtninge uden for landets grænser. Det skyldes især borgerkrige og konflikter i en række lande, f.eks. Syrien, Sydsudan og Eritrea.

Flygtningekrise, bådflygtninge og smykkelov har været ivrigt diskuteret i Danmark siden sommeren 2015, hvor et rekordstort antal mennesker på flugt ankom til Europa fra Afrika og Mellemøsten – mange over Middelhavet som bådflygtninge. Mens frivillige netværk som Venligboerne sammen med humanitære organisationer har stået klar med varme tæpper og rene bleer, når flygtninge ankom til Danmark med færgen fra Tyskland, har de mange flygtninge også givet anledning til stor uenighed i EU og presset tilliden til Schengen-aftalens åbne grænser og EU’s flygtningepolitik.

Desuden har det stigende antal flygtninge givet anledning til debat omkring menneskerettigheder og FN’s flygtningekonvention, ligesom det har været vanskeligt at skelne mellem egentlige flygtninge på flugt fra krig eller forfølgelse og økonomiske migranter, som søger et bedre liv i Europa.

Asylcentre i Danmark

Uledsagede flygtningebørn

Borgerkrigen i Syrien

Venligboerne

Den danske indvandrerdebat

Indvandring og udvandring

Menneskesmugling

Klimatopmødet COP29 blev afholdt i Baku i Aserbajdsjan i november 2024.

large_Efter klimatopmødet_Maxim ShemetovReutersRitzau Scanpix@20241123-185037-7-3679x2453ma.jpg

medium_Efter klimatopmødet_Maxim ShemetovReutersRitzau Scanpix@20241123-185037-7-3679x2453ma.jpg

small_Efter klimatopmødet_Maxim ShemetovReutersRitzau Scanpix@20241123-185037-7-3679x2453ma.jpg

thumbnail_Efter klimatopmødet_Maxim ShemetovReutersRitzau Scanpix@20241123-185037-7-3679x2453ma.jpg

Efter klimatopmødet_Maxim ShemetovReutersRitzau Scanpix@20241123-185037-7-3679x2453ma.jpg

Klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan, sluttede en ny klimaaftale, der har skabt både håb og kuffelse. Aftalen indebærer, at de rige lande skal bidrage med 2148 milliarder kroner (300 milliarder dollars) årligt i klimastøtte til udviklingslandene fra 2035. Dette beløb er dog langt fra de 9000 milliarder kroner, som udviklingslandene havde krævet. 

**Reaktionerne på aftalen**  
Ifølge DR's klimaanalytiker, Filip Knaack Kirkegaard, vil aftalen næppe blive husket som en stor historisk milepæl. Han påpeger, at forhandlingerne tydeliggjorde de store forskelle mellem udviklingslandene og donorlandene. Det kan man læse i DRs artikel "[COP29 er nu slut – hvad blev landene enige om?](https://www.dr.dk/ligetil/cop29-er-nu-slut-hvad-blev-landene-enige-om)"

Altinget skriver i artiklen ”[Redaktør vurderer klimatopmødet: "Jeg har ikke hørt nogen sige ret meget pænt om den aftale](https://www.altinget.dk/artikel/klimatopmoedet-i-baku-er-slut-hvad-kom-der-ud-af-det)", at mødet afslørede en enorm global uenighed om, hvor mange penge der er nødvendige, hvor de skal komme fra, og hvad de skal bruges til. Aftalen forpligter de rige lande til at give 300 milliarder dollars om året, men mange udviklingslande mener, at dette beløb er utilstrækkeligt.

Miljøorganisationer som Verdensnaturfonden og Greenpeace har kritiseret aftalen for ikke at være ambitiøs nok. De mener, at der kræves betydeligt flere penge, og at der skal være større fokus på at udfase fossile brændstoffer. Læs mere i artiklen "[Miljøorganisationer: COP29-aftale er utilstrækkelig og et svigt](https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/miljoeorganisationer-cop29-aftale-er-utilstraekkelig-og-et-svigt)"

Klimadebatten er omfattende, og der er mange begreber at holde styr på. Herunder har vi samlet en række baggrundsartikler og film om klimaforandringer, bæredygtighed og den grønne omstilling.

Bæredygtige byer

Genbrug og genanvendelse

Megabyer

Tøj og bæredygtighed

Vedvarende energi

Efter klimatopmødet

medium_kvinde_800_beskåret.jpg

small_kvinde_800_beskåret.jpg

thumbnail_kvinde_800_beskåret.jpg

kvinde_800_beskåret.jpg

Kvindekamp er mange ting, både historisk og i dag. Det er lilla bleer, rødstrømper på Strøget i København og nye familieformer i 1970’erne. Det er retten til at tage en uddannelse og kampen for valgret og ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er retten til ikke at blive udsat for sexchikane. Det er den daglige forhandling om de hjemlige arbejdsopgaver som opvask og børnepasning. Det er retten til at bestemme over sit eget liv og sin egen krop, og at det ikke er en åben invitation for mænd, når en ung pige vælger at tage noget udfordrende tøj på. 

Faktalink sætter fokus på kvinders vilkår, rettigheder og økonomiske muligheder og har her samlet en række artikler, som ser på emnet fra mange forskellige vinkler.

Abort

Prostitution

Feminisme og kvindebevægelsens historie

Køn og identitet

#MeToo

Omskæring

Suffragetterne

Tvangsægteskaber

Tørklædedebatten

Voldtægt

Kvindekamp

Tom motorvej på grund af bilfri søndag under oliekrisen i 1973

large_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

medium_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

small_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

thumbnail_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

1970’erne var en periode med skarpe kontraster. Oven på ungdomsoprørets opgør med de traditionelle sociale og kulturelle normer i 1968 gik den vestlige verden ind i årtiet på et sus af frisind, nytænkning og hippiernes mantra ”Make Love, Not War”.  
Det var årtiet for vedtagelsen af fri abort, rødstrømpernes kamp for ligestilling og eksperimenter med alternative familie- og boformer. I 1970 oprettede foreningen Det Ny Samfund Thy-lejren, og i 1971 etablerede en gruppe unge mennesker Fristaden Christiania. Kollektiver med fællesspisning, biodynamisk mad og husmøder skød op overalt i landet, og kvinderne demonstrerede for ligeløn og tog på sommerlejr på Femø.  
Men 1970’erne var også præget af økonomisk nedgang, arbejdsløshed og politisk opbrud, hjulpet på vej af oliekrisen i 1973. Politisk manifesterede det sig ved jordskredsvalget i 1973, hvor blandt andet Fremskridtspartiet blev valgt ind i Folketinget på baggrund af deres modstand mod høje skattesatser og ”papirnusseriet” i den offentlige forvaltning. Andre politisk varme emner var Danmarks tilslutning til EF (Det Europæiske Fællesskab) i 1972 samt en øget skepsis over for indvandring og gæstearbejdere.  
Oliekrisen skabte også opmærksomhed omkring miljøet og alternative energiformer. I 1971 fik Danmark sin første miljøminister, og den første miljølov fulgte i 1974. Politikerne havde planer om at bygge atomkraftværker, men folkestemningen vendte i løbet af årtiet, hjulpet på vej af ’Atomkraft? Nej tak’-marcher og protestsange. I stedet satsede man på vind- og solenergi, og de første moderne vindmøller blev i 1976 koblet på det danske el-system.  
Internationalt fortsatte Den Kolde Krig og kulminerede i Vietnamkrigen (1961-1975) mellem det sovjetisk støttede Nordvietnam og det vestligt støttede Sydvietnam. Krigen var grusom med flere millioner dræbte og introducerede nye former for kemisk krigsførelse – heriblandt napalm og sprøjtemidlet Agent Orange.  
I Sydamerika var flere lande underlagt brutale militærdiktaturer, som medførte at folk flygtede til blandt andet Europa. Indvandringen til Danmark var i starten af 1970'erne således præget af flygtningestrømme fra blandt andet Chile men også fra Spanien, Grækenland og Portugal.  
I Europa skabte venstreorienterede terrorgrupper som Rote Armee Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigade i i Italien frygt med flykapringer, kidnapninger og drab på politikere.

Christiania

Blekingegadebanden

Ungdomsoprøret 1968

Hippiekulturen i 1960'erne

Vietnamkrigen

1970'erne

En demonstrant iført en maske der forestiller Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg i forbindelse med anklagerne mod Facebook om, at platformen har været med til at sprede falske nyheder. 

Facebook har været under kritik for at bidrage til spredningen af falske nyheder, hvilket har rejst bekymringer om platformens ansvar i forhold til misinformation.

large_Tema Falske nyheder_ Daniel LealAFPRitzau Scanpix@000_1B52R4-4043x2695ma.jpg

medium_Tema Falske nyheder_ Daniel LealAFPRitzau Scanpix@000_1B52R4-4043x2695ma.jpg

small_Tema Falske nyheder_ Daniel LealAFPRitzau Scanpix@000_1B52R4-4043x2695ma.jpg

thumbnail_Tema Falske nyheder_ Daniel LealAFPRitzau Scanpix@000_1B52R4-4043x2695ma.jpg

Tema Falske nyheder_ Daniel LealAFPRitzau Scanpix@000_1B52R4-4043x2695ma.jpg

Fake News eller falske nyheder truer i stigende grad den demokratiske samtale. Især siden den amerikanske præsidentvalgkamp i efteråret 2016, hvor en række usande nyheder som f.eks. "Paven støtter Trump" florerede på internettet, er fænomenet blevet diskuteret meget.

En fri presse er grundlaget for et demokratisk samfund, idet pressen varetager en vigtig funktion ved at oplyse borgerne om, hvad der foregår i samfundet, og ved at stille magthaverne til ansvar. Men i dag får mange os i højere grad nyheder fra de sociale medier, og det er ikke altid let at gennemskue, hvem afsenderen i virkeligheden er, eller hvad nyheden bygger på af facts og informationer. Som borger risikerer man derfor at basere sin viden og holdninger på oplysninger, som ikke er sande, men som er fabrikeret for at støtte et bestemt politisk synspunkt. Derfor taler man i dag om, at der bl.a. er behov for en ny form for dannelse – digital dannelse – hvor man skal lære at forholde sig kritisk til de oplysninger, man finder på internettet.

Hvad leder du efter?

temaer

Verdensreligioner

Vild natur

EU og Europa

Holocaust på skoleskemaet

Befrielsen i 1945

Historiekanon 1-29

Økonomiske teorier

Flygtninge

Efter klimatopmødet

Kvindekamp

1970'erne

Fake News

Vold mod børn

IT og samfund

1980'erne

Maden mellem os

USA

Berlinmurens fald

Sexisme og ligestilling

Epidemier

Genforeningen 1920

Afhængighed

Oprør og demonstrationer

Sport og præstationer

Unge og kriminalitet

Børn og unges IT-kundskaber

Menneskerettigheder under pres

Terrorisme

Ungdomsoprøret

Kampen om Afghanistan