Hvad leder du efter?

Tema
Ungdomsoprøret

Finn Ejnar Madsen og Mogens Fog på Københavns Universitet i 1968

"Vi kan garantere, at det bliver sidste gang, De får lov at spille denne komedie på vores universitet", siger stud. psych. Finn Ejnar Madsen, da han har "forhandlet" sig til taleret med rektor, professor Mogens Fog. 1968

Foto: Erik Gleie / Ritzau Scanpix

"Vi kan garantere, at det bliver sidste gang, De får lov at spille denne komedie på vores universitet", siger stud. psych. Finn Ejnar Madsen, da han har "forhandlet" sig til taleret med rektor, professor Mogens Fog. 1968 Foto: Erik Gleie / Ritzau Scanpix

Ungdomsoprøret

Indledning

Atommarch, seksuel frigørelse, besættelse af universitetet, modstand mod Vietnamkrigen, kvindekamp, nye familieformer og spirende miljøbevægelser.

     Selv om 1968 er blevet et symbol på ungdomsoprøret, strækker mange af de kulturelle, sociale og politiske opbrud, som vi forbinder med årstallet, sig tidsmæssigt tilbage til de tidligere 1960’ere og forsætter langt op i 1970’erne.

     I Danmark var 1960’erne præget af en kraftig voksende velfærdsstat og en markant stigning i antallet af studerende på ungdomsuddannelserne og universiteterne. Det åbnede op for, at de yngre generationer nu kunne forholde sig mere kritisk til samfundets indretning, deres forældres livsstil og udtrykke et ønske om større personlig frihed. Her kom fokus dels til at ligge på en kritisk holdning til autoriteter og tidligere seksualmoral, dels blev der sat spørgsmålstegn ved meningen med det stigende privatforbrug og den hårde os-og-dem retorik under Den Kolde Krig

     I dag er ungdomsoprøret stadig grobund for diskussioner mellem venstre- og højrefløjen. Hvor venstrefløjen generelt ser 1968 som en storhedstid for frisind og demokratisering, fremhæver højrefløjen den snarere som en tid præget af revolutionsromantik, der førte til en farlig flirten med kommunistiske diktaturstater.

Emner i temaet

Anbefalede links

Originalkilder

Artikler og debat

Bøger

Film