Ungdomsoprøret
Indledning
Atommarch, seksuel frigørelse, besættelse af universitetet, modstand mod Vietnamkrigen, kvindekamp, nye familieformer og spirende miljøbevægelser.
Selv om 1968 er blevet et symbol på ungdomsoprøret, strækker mange af de kulturelle, sociale og politiske opbrud, som vi forbinder med årstallet, sig tidsmæssigt tilbage til de tidligere 1960’ere og forsætter langt op i 1970’erne.
I Danmark var 1960’erne præget af en kraftig voksende velfærdsstat og en markant stigning i antallet af studerende på ungdomsuddannelserne og universiteterne. Det åbnede op for, at de yngre generationer nu kunne forholde sig mere kritisk til samfundets indretning, deres forældres livsstil og udtrykke et ønske om større personlig frihed. Her kom fokus dels til at ligge på en kritisk holdning til autoriteter og tidligere seksualmoral, dels blev der sat spørgsmålstegn ved meningen med det stigende privatforbrug og den hårde os-og-dem retorik under Den Kolde Krig
I dag er ungdomsoprøret stadig grobund for diskussioner mellem venstre- og højrefløjen. Hvor venstrefløjen generelt ser 1968 som en storhedstid for frisind og demokratisering, fremhæver højrefløjen den snarere som en tid præget af revolutionsromantik, der førte til en farlig flirten med kommunistiske diktaturstater.
Emner i temaet
1970'erne
1970’erne huskes både for speltgrød, fuldskæg, fællesspisning, hjemmestrik og urtehaver, men også økonomisk krise, en større offentlig gældsætning og stigende arbejdsløshed. Emner som miljøbekymring, ligestilling, omstilling til vedvarende energi og deleøkonomi optog mange danskere, især på den politiske venstrefløj. Men også højrefløjen satte sit
Che Guevara
Artiklens indhold findes pt. kun på https://faktalink.dk/titelliste/che-guevara
Hippiekulturen i 1960'erne
Kærlighedsrevolutionen er ungdomsoprøret i 1960’erne blevet kaldt. Med langt, fedtet hår, peace-tegn og flagrende, kulørt tøj gjorde de såkaldte hippier eller blomsterbørn op med forældregenerationens tro på autoriteter, forstokkede sociale normer og det materialistiske samfund, som Vesten i deres øjne havde udviklet sig til. Vietnamkrigen blev f
Abort
I 2023 er det 50 år siden, at kvinder i 1973 fik ret til fri abort i Danmark. Retten til fri abort var et stort skridt i kvinders frigørelse og muligheder for selv at bestemme over deres krop og liv. Selvom de fleste danskere ikke stiller spørgsmål ved retten til fri abort, er der fortsat særligt i religiøse kredse, dem der mener, at abort er foste
Kulturradikalismen - dengang og nu
Med Poul Henningsen (1894-1967) som ideologen i front gjorde Kulturradikalismen op med det bestående samfunds støvede normer og traditionsbundne tankesæt. Opgøret var særligt rettet mod tidens autoritære børneopdragelse, ‘den sorte skole’, en viktoriansk seksualmoral og et gammeldags syn på kunst og arkitektur. I stedet dyrkedede kulturradikalisme
Marxisme
Marxisme er opkaldt efter den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx. Det er en samlet betegnelse for den teori om samfundets udvikling, som han forfattede i anden halvdel af 1800-tallet, og de mange forskellige teoriretninger, som siden er kommet til på grundlag af Marx' pionerarbejde. Marxismen har spillet en stor rolle som
Feminisme og kvindebevægelsens historie
Feminisme er en ideologi og et begreb, som på en gang har ændret sig i takt med tiden og samtidig bærer de samme kampe for ligestilling, ligeværd, valgret, ligeløn, frigørelse, respekt, ret til at bestemme over sin egen krop, karriere, økonomi m.m. Danske feminister har kæmpet og kæmper fortsat for at ændre samfundets opfattelse af køn og politik.
Vietnamkrigen
Vietnamkrigen er en af de mest omfattende og grusomme krige efter Anden Verdenskrig. Den foregik i årene 1961-1975 og kostede millioner af mennesker livet – både soldater på begge sider men også rigtig mange civile. Krigen spillede en central rolle i Den Kolde Krigs magtbalance og stod mellem det kommunistiske Nordvietnam med støtte fra Sovjetunion
Anbefalede links
Originalkilder
- youtube.comTrille - Øjet (1970)I 1970 viste DR kunstneren Trille fremføre sangen ”Øjet”, hvilket vakte stor opstandelse i Danmark, da sangen blev anklaget for at være blasfemisk. DR fik mange klager og sagen nåede helt op på regeringsniveau, hvor Kulturminister Knud Thestrup anlagde tiltale efter §140 (tit omtalt som blasfemiparagraffen) imod DR’s programchefer. Retten frikendte efterfølgende programcheferne.
- musixmatch.comTrille - Øjet lyrics | MusixmatchLyrics for Øjet by Trille.