Feminisme er en ideologi og et begreb, som på en gang har ændret sig i takt med tiden og samtidig bærer de samme kampe for ligestilling, ligeværd, valgret, ligeløn, frigørelse, respekt, ret til at bestemme over sin egen krop, karriere, økonomi m.m. Danske feminister har kæmpet og kæmper fortsat for at ændre samfundets opfattelse af køn og politik.

Køn og identitet er knyttet tæt sammen, hvilket blandt andet viser sig i vores sprog, hvor kønnet er definerende for, hvordan vi tiltaler og omtaler hinanden (han, hun, piger, drenge). Nogle mener, at køn og kønsidentitet udelukkende er biologisk bestemt. Men siden 1970ernes opgør med traditionelle kønsroller er der stadig flere, der mener, at det,

Internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo brød igennem i Hollywood i oktober 2017 med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Siden har den bredt sig til resten af verden, vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt for ‘historisk’, ‘feministisk nybrud’, men også ‘heksejagt’ og ‘folkedomstol’. Bevægelsen

Både i medier og populærkultur er transkønnede blevet mere synlige de seneste år, og i den offentlige debat har transkønnede krævet rettigheder og anerkendelse. Debatten om transkønnedes vilkår og rettigheder har også fundet vej til Folketinget, og siden transkønnethed i 2017 blev slettet fra listen over psykiatriske lidelser, har transkønnede i Da

Voldtægt er en voldsom seksuel krænkelse og er forbudt ifølge den danske straffelov. Heldigvis er voldtægt ikke nogen almindelig forbrydelse, men den kan til gengæld ramme alle – også mænd. Voldtægtsforbrydere er nemlig ikke kun mænd, som overfalder kvinder på øde steder om natten. Omkring 80 procent af alle voldtægtsofre kender deres gerningsmand.

Når universiteter laver regler, der forbyder de studerende at klæde sig ud som mexicanere, og de studerende kræver større mangfoldighed i pensum, når is-producenter omdøber deres Eskimo-is, eller når politikere sidestiller danskhed med håndtryk og frikadeller, er det alt sammen udtryk for identitetspolitiske kampe. Identitetspolitik er kommet til a

For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme. Stærke politiske og økonomiske kræfter var imod

I 1880’erne foregik en ophedet debat blandt især forfattere, kvindesagsforkæmpere og intellektuelle om køn, moral og seksualitet. Debatten blev siden kendt som "den store nordiske krig om seksualmoralen” eller ”sædelighedsfejden”. Tonen var hård, og nogle debattanter udviklede livslange fjendskaber på grund af deres uenigheder. I 1880’erne var økon