TemaBerlinmurens fald
Tusinder af østberlinere forsøger at passere den nye åbning mod Vestberlin ved Eberswalderstrasse den 11. november 1989.
Foto: Patrick Hertzog / AFP / Ritzau Scanpix
Tusinder af østberlinere forsøger at passere den nye åbning mod Vestberlin ved Eberswalderstrasse den 11. november 1989. Foto: Patrick Hertzog / AFP / Ritzau Scanpix
Berlinmurens fald
Indledning
Berlinmurens fald den 9. november 1989 er blevet kaldt den symbolske afslutning på Den Kolde Krig mellem den Sovjet-styrede Warszawapagt i øst og det USA-styrede NATO i vest. Efter 2. Verdenskrig besluttede sejrherrerne at opdele Tyskland skulle deles op i fire besættelseszoner – en britisk, en fransk, en amerikansk og en sovjetisk – og Berlin i fire tilsvarende sektorer Den vestlige del blev kontrolleret af USA, Frankrig og England, mens den østlige del blev kontrolleret af Sovjetunionen.I første omgang blev Berlin opdelt med almindelige grænseovergange, men fra 1961 af en betonmur, kendt som Berlinmuren.
Muren var over 45 kilometer lang og løb langs grænsen mellem øst-sektoren og de tre vest-sektorer. Arbejdet med muren begyndte den 13. august 1961, da østtyske arbejdere afspærrede grænsen med betonklodser, tilmurede huse og pigtråd. I de følgende år blev den midlertidige afspærring erstattet af en betonmur, der hele tiden blev udbygget. Muren blev af de østtyske myndigheder kaldt en ”antifascistisk beskyttelsesmur”, men i virkeligheden blev den opført for at holde den østtyske befolkning indespærret i det kommunistiske DDR, så de ikke kunne flygte til Vesten, og det lykkedes i høj grad. Berlinmuren adskilte effektivt familier, venner og arbejdskolleger, der nu blev forhindret i at have kontakt med hinanden. Men selv efter murens opførelse forsøgte mange mennesker at flygte, på trods af at muren var skarpt bevogtet, og at grænsevagterne fra 1971 havde ordre til at skyde alle der forsøgte at flygte. Antallet af mennesker, der blev dræbt under flugtforsøg er ukendt, men ligger formodentlig over 200.
I 1989 bredte massive folkelige protester sig i det kommunistiske Østeuropa. Det helt konkrete brud på jerntæppet mellem Øst- og Vesteuropa skete i september 1989 da den ungarske regering åbnede grænsen til Østrig for østtyskerne. Via Ungarn kunne østtyske flygtninge nu komme til Østrig og derfra videre til andre vestlige lande. Grænseåbningen udløste en masseflugt fra Østtyskland, som gjorde DDR’s position som stat uholdbar, og fik andre østtyskere til at demonstrere for større frihed og bedre leveforhold. De længtes efter et liv, der lignede det de via fjernsynet kunne se, udspillede sig i Vesttyskland. Utilfredsheden og protesterne tog til, og det var kun et spørgsmål om tid før det østtyske system ville bryde sammen. Det skete endeligt i november 1989.
Herunder kan du finde faktalink-artikler, der blandt andet beskriver Den Kolde Krig og opførelsen af Berlinmuren samt forskellige relevante temasider, materialer og film.
Emner i temaet
Berlinmuren
Berlinmurens fald den 9. november 1989 blev symbolet på den kolde krigs ophør og indledningen på en ny æra i verdenshistorien. Muren havde i 28 år ikke bare adskilt østberlinerne fra vestberlinerne, men også stået som et uskønt monument over det delte Tyskland og det delte Europa.
Berlinmuren blev kaldt for en ”antifascistisk beskyttelsesmur”, men
Den kolde krig
Den Kolde Krig var en konflikt mellem supermagterne USA og Sovjetunionen, som påvirkede det meste af verden: Europa blev opdelt i en Øst- og Vestblok og i det globale syd kappedes supermagterne også om indflydelse, bl.a. gennem mange stedfortræderkonflikter.
Dog undgik supermagterne og deres militære alliancer en direkte væbnet konflikt med hinand
2. Verdenskrig
2. Verdenskrig startede i Europa i 1939, da det nazistiske Tyskland angreb nabolandet Polen. Krigen – hvis væbnede konflikter kom til at berøre adskillige lande i næsten alle verdensdele – sluttede med først Tysklands og derpå Japans kapitulation i foråret og sommeren 1945. Japans kapitulation kom efter USA’s angreb på Nagasaki og Hiroshima med de
Rusland op til 1991
Rusland, eller Den Russiske Føderation, er verdens største land arealmæssigt. Det strækker sig fra Den Finske Golf i Vest til Stillehavet og Vladivostok i Øst. Rusland har fostret komponister, poeter og forfattere som Tjajkovskij, Pushkin og Dostojevskij og politiske ledere som Ivan den Grusomme, Lenin og Stalin. Ruslands magtposition har siden 8
Cubakrisen og Cubas forhold til USA
Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I tretten nervepirrende døgn i løbet af oktober 1962 vippede verden på grænsen af en atomkrig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, efter at man havde opdaget anlæg til mellemdistancemissiler opsat på Cuba. Begge parter gik i beredskab. Man klargjorde beskyttelsesrum og gjorde sig parat til
Marxisme
Marxisme er opkaldt efter den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx. Det er en samlet betegnelse for den teori om samfundets udvikling, som han forfattede i anden halvdel af 1800-tallet, og de mange forskellige teoriretninger, som siden er kommet til på grundlag af Marx' pionerarbejde. Marxismen har spillet en stor rolle som
Liberalisme
Liberalisme er en politisk og økonomisk tænkning, der sigter på at fremme individets frihed og rettigheder. Ifølge liberalismen skabes det bedst mulige samfund, når det enkelte menneske har mulighed for at søge sin egen lykke.
De grundlæggende politiske værdier i liberalismen såsom demokrati, ytringsfrihed og trosfrihed er med tiden blevet bredt a
Koreakrigen
Koreakrigen, der fandt sted fra 1950-53, var Den Kolde Krigs første store konflikt. Den begyndte den 25. juni 1950, da Nordkorea sendte tanks og tropper over den 38. breddegrad til Sydkorea. På få dage udviklede angrebet sig imidlertid til en international storkrig, da tidens supermagter tog part i den. USA støttede Sydkorea sammen med FN og bidrag
