TemaBørn og unges IT-kundskaber
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix
Børn og unges IT-kundskaber
Indledning
Danske børn og unge er på mange måder rigtig dygtige til at benytte sociale medier, bruge diverse apps og programmer. Internationalt ligger vi da også helt i top når det kommer til at bruge it i undervisningen i skolen. Til gengæld er it-kundskaberne ikke særligt raffinerede. Meget få er kritiske overfor de kilder de finder, og de fleste er ikke opmærksomme på ophavsret, og på at information kan indgå i kommercielle eller politiske sammenhænge. Samtidig er det ganske få børn og unge der forstår hvordan teknologien er bygget op, og hvordan man f.eks. koder.
Både fra erhvervslivet og politisk hold er der et stigende ønske om at styrke de nye generationers IT-kundskaber. Nutidens folkeskole skal med kreative it-fag ruste eleverne til at tænke nyt, at udforske og skabe innovation, mener Dansk Erhverv. For at komme behovet i møde tester en række folkeskoler valgfaget teknologiforståelse, mens undervisningsministeren foreslår at alle elever får kodning på skemaet - som elever i Bulgarien, Estland, Grækenland, Polen, Portugal og England allerede har det.
Bibliotekernes Temasamarbejde sætter i ugerne 39-42 fokus på Videnskab og kodning
Emner i temaet
Big data
Artiklens indhold findes pt. kun på https://faktalink.dk/titelliste/big-data
Computerens historie
Først blev den brugt i missiler, kodebrydningsmaskiner og rumraketter. I dag er computerteknologien en så stor del af vores hverdag – både på arbejde og i fritiden – at den nærmest er blevet en forlængelse af vores bevidsthed. Computeren er ikke én persons opfindelse, men summen af århundreders fysiske opfindelser og abstrakte matematiske teorier.
Digital dannelse
Med internettet og sociale mediers indtog i hverdagen er det at kunne begå sig ’dannet’ på nettet blevet afgørende for at klare sig godt fagligt, socialt og psykisk. Begrebet digital dannelse dækker over både evnen til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet, evnen til at anvende digitale medier samt viden om, hvordan man optræder såkaldt
Fake news – falske nyheder
“Paven støtter Trump”, “Hillary har solgt våben til islamisk stat” og “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske stat”. Det er eksempler på falske nyheder, som under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og den danske valgkamp i 2015 spredte sig til et bredt publikum via de sociale medier. Debatten om falske nyheder blussede
WikiLeaks
Artiklens indhold findes pt. kun på https://faktalink.dk/titelliste/wikileaks
Kildekritik (Faktalink light)
Du bør ikke tro på alt hvad du ser og læser på nettet, i bøgerne, på tv eller i aviserne. Meget af det, der bliver fortalt, kan sagtens være rigtigt, men det er godt at bruge sin kritiske sans og tænke ”kan det nu være rigtigt?” Gennem historien har der været masser eksempler på at magtfulde mennesker, som konger eller politikere, med vilje har fåe
Sociale medier (Faktalink light)
Børn og unge bruger rigtig meget tid på de sociale medier. Over 80 % af de 9-16-årige har en profil på et af de sociale medier – f.eks. Facebook eller Snapchat. Livet på de sociale medier kan både være sjovt, spændende og en god måde at fastholde venskaber på. Men det kan også være rigtig ubehageligt hvis man f.eks. bliver udsat for digital mobning
Fake News (Faktalink light)
Nyheder informerer os om hvad der sker i verden. Men hvad sker der hvis de historier folk læser slet ikke passer? I dag får flere og flere deres viden fra de sociale medier, og det har skabt problemer med falske nyheder. Men også de etablerede nyhedsmedier spreder falske nyheder, der fordrejer fakta, viser en ny dansk undersøgelse. Det er historier
Anbefalede links
Originalkilder
Kodning i praksis
Artikler og debat
- dr.dkNu skal 4. klasses-elever lære at programmere tamagotchierEleverne på Gerbrandskolen tager godt imod en ny indsats, der skal styrke børns digitale kompetencer.
- jyllands-posten.dkRegeringens nye it-ambition: Alle børn skal lære at kodeRegeringens nye ambition er, at alle elever får en forståelse af de digitale muligheder.
- folkeskolen.dkHøring: Er der brug for et it-fag i folkeskolen?Erhvervsorganisationerne mener, det haster med et egentligt it-fag i folkeskolen. Men der var ikke enighed i det panel af politikere, skole- og it-branchefolk, der diskuterede i går på Børsen i København.
- computerworld.dkDe danske skolelærere: Programmering skal IKKE være et obligatorisk fag, og her er grundenDet er ikke folkeskolens opgave at uddanne eleverne til at blive dataloger, mener Danmarks Lærerfornening.