Historiekanon 1-29
Indledning
Fra Ertebøllekulturen i Stenalderen til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Sådan starter og slutter den kanonliste, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet til folkeskolen med forskellige historiske nedslag. Kanonlisten indeholder i alt 29 punkter der spænder over mange tusinde år og har fokus på både begivenheder i Danmark og i udlandet. Fælles er, at de hver repræsenterer en væsentlig del af historien. Samtidig markerer de enkelte nedslag centrale forandringer i den historiske udvikling. Blandt punkterne er Jellingestenen, der omhandler skiftet fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Kvindernes valgret i 1917 var første skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder, og Berlinmurens fald i 1989 betød begyndelsen på Sovjetunionens ende og nye politiske vinde over Europa. Listen kan bruges til at give eleverne et kronologisk overblik over historiens udvikling og en forståelse for hvordan historien hænger sammen. Når eleverne afslutter 9. klasse skal alle punkter på listen være brugt i undervisningen. Det anbefales at de inddrages i kronologisk rækkefølge, og at de også benyttes til at perspektivere i forhold til andre begivenheder.
Emner i temaet
Historiekanon 1: Ertebøllekulturen
Menneskers levevis i slutningen af stenalderen i Sydskandinavien 5.400-4.000 før vor tidsregning kaldes Ertebøllekulturen. Perioden og livsformen er opkaldt efter byen Ertebølle, der ligger ved Limfjorden. Her fandt man i 1890’erne en stor køkkenmødding, som har givet meget viden om, hvor og hvordan mennesker levede i Ertebølletiden. De boede primæ
Historiekanon 2: Tutankhamon
Tutankhamon var en egyptisk farao, som regerede, fra han var ni år til sin død som 19-årig omkring 1.300 år før vor tidsregning. Hans far Akhenaton var blevet upopulær bl.a. ved at bryde med traditionen for flerguderi. Efter farens død genindførte Tutankhamon flerguderiet, men fik ingen større politisk eller religiøs betydning, da han døde ung. Død
Historiekanon 3: Solvognen
Solvognen er et af de mest berømte fund fra den ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.). Figuren forestiller en solskive trukket af en hest og har sandsynligvis været brugt i forbindelse med religiøse fester og ofringer. Den har også været en måde for ejeren at demonstrere sin rigdom og magt og dermed understrege sin position i samfundet. Solvognen kan
Historiekanon 4: Kejser Augustus
Octavian (63 f.v.t. – 14 e.v.t.) – senere kendt som Augustus – var Romerrigets første kejser. Han overtog magten efter diktator Julius Cæsar, der døde i 44 f.v.t. Inden Octavian kunne overtage magten, måtte han dog først besejre sin ærkerival, konsul Marcus Antonius. Det lykkedes Octavian at blive enehersker, og i 27 f.v.t. blev han hyldet som kejs
Historiekanon 5: Jellingstenen
Hvis du besøger Jelling lidt uden for Vejle, kan du se to af de ældste danske kilder til fortiden, nemlig Jellingstenene. Runeindskrifter og billeder på de to store sten giver et indblik i Danmarks overgang fra vikingetid til kristendom – og i hvordan datidens konger regerede. Jellingstenene er blevet et symbol på Danmarks lange historie, hvilket b
Historiekanon 6: Absalon
Absalon var en af de mest indflydelsesrige personer i 1100-tallets Danmark. Som rådgiver for Kong Valdemar 1. og via sin høje placering i kirken og et nært forhold til en af landets mest magtfulde slægter satte han store aftryk på samfundet.
I sin rolle som biskop og ærkebiskop havde Absalon stor indflydelse på dansk udenrigspolitik og indledte ko
Historiekanon 7: Kalmarunionen 1397-1523
Kalmarunionen var et fællesskab mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige i perioden 1397-1523. Dronning Margrete 1. var hovedarkitekten bag Kalmarunionen, og det var også under hendes ledelse, at unionen fungerede bedst.
Fra 1448 gik unionen ind i en langsom opløsningsperiode, der kulminerede med Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor koHistoriekanon 8: Christoffer Columbus
Christoffer Columbus (1451-1506) blev født i det nuværende Italien og er kendt som lederen af den første europæiske opdagelsesekspedition til Amerika. Han kaldes derfor ofte ”opdageren af Amerika”, selvom dette kontinent faktisk ikke var en europæisk opdagelse. Der boede mennesker i Amerika i forvejen, og Columbus selv troede, da han nåede dertil,
Øvrige emner
- Historiekanon 9: Reformationen
- Historiekanon 10: Christian IV
- Historiekanon 11: Den Westfalske Fred
- Historiekanon 12: Statskuppet 1660
- Historiekanon 13: Stavnsbåndets ophævelse
- Historiekanon 14: Stormen på Bastillen
- Historiekanon 15: Ophævelsen af slavehandlen
- Historiekanon 16: Københavns bombardement
- Historiekanon 17: Grundloven 1849
- Historiekanon 18: Stormen på Dybbøl
- Historiekanon 19: Slaget på Fælleden
- Historiekanon 20: Systemskiftet 1901
- Historiekanon 21: Kvinders valgret
- Historiekanon 22: Genforeningen
- Historiekanon 23: Kanslergadeforliget
- Historiekanon 24: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943
- Historiekanon 25: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne
- Historiekanon 26: Energikrisen 1973
- Historiekanon 27: Berlinmurens fald
- Historiekanon 28: Maastricht 1992
- Historiekanon 29: 11. september 2001