USA - 250 år

Siden Sovjetunionens kollaps i 1991 markerede den endelige afslutning på Den Kolde Krig, har USA været    verdens altdominerende stormagt – økonomisk, militært, politisk og kulturelt. Den 4. juli 2026 markerer landet samtidig sin 250-års jubilæum, hvilket har givet anledning til både historiske tilbageblik og diskussioner om USA’s nuværende og fremtidige rolle i verden.

Men historien om De Forenede Stater er også historien om et land og en befolkning fyldt med konflikter og kontraster. Slaveriet i USA's tidlige historie rækker frem til den amerikanske borgerkrig (1861-65), den amerikanske borgerretsbevægelse i 1950'erne og 60'erne og frem til raceuroligheder og politidrab på sorte amerikanere i dag.

Selvom ”den amerikanske drøm” – fortællingen om at enhver med flid og evner kan skabe sit eget liv i frihed og velstand – lever i bedste velgående blandt amerikanere, fortæller virkeligheden samtidig om konkurser, tvangsaktioner, analfabetisme, racisme og sygehusregninger, der ikke kan betales.

USA har gennem det meste af sin moderne historie også været en dominerende kulturel stormagt. Amerikansk film, musik, tv, litteratur, digitale platforme og populærkultur har sat et markant globalt aftryk og været med til at forme både livsstil, værdier og politiske forestillinger langt ud over landets egne grænser.

Når der sker noget i USA, er hele verdens øjne rettet mod det nordamerikanske kontinent. Sådan var det den 11. september 2001, da to fly blev fløjet ind i World Trade Center i New York, sådan er det med de årlige orkaner og skovbrande, og sådan er det med frontfigurerne i amerikansk politik, som altid får meget taletid i medierne verden over.

Ved præsidentvalget i 2016 vandt Donald Trump en overraskende sejr over Hillary Clinton, hvilket udløste international uro og stor usikkerhed om USA’s politiske kurs. Manglen på politisk erfaring og Trumps utraditionelle stil bidrog til bekymring både i og uden for USA. Hans præsidentperiode fra 2017 til 2021 var præget af hårde angreb på medierne, øget polarisering og sloganet ”America First”. Udenrigspolitisk trak USA sig blandt andet fra Paris-aftalen om klima og atomaftalen med Iran, samtidig med at forholdet til traditionelle allierede, herunder NATO-landene, blev mere anspændt. Udviklingen skabte tvivl især i Europa om USA’s rolle som stabil international leder, mens andre frygtede, at et mere indadvendt USA ville give Kina og Rusland større global indflydelse.   

Ved præsidentvalget i 2020 blev Joe Biden valgt med ambitioner om at genoprette alliancerne og normalisere USA’s internationale engagement. Selvom USA genindtrådte i Paris-aftalen og genbekræftede forholdet til NATO, udløste tilbagetrækningen af de amerikanske tropper fra Afghanistan i 2021 omfattende international kritik og satte fornyet fokus på USA’s globale ansvar og handlekraft.

Efter præsidentvalget i 2024 vendte Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus. Hans genvalg understregede de dybe politiske skillelinjer i det amerikanske samfund og rejste på ny spørgsmål om USA’s rolle i verden, forholdet til internationale institutioner og balancen mellem nationale interesser og globalt ansvar. Trumps gentagne udtalelser om at ville overtage Grønland, trusler om straftold, USA’s uklare linje i krigen i Ukraine og ikke mindst krigen mod Iran, som USA indledte sammen med Israel i februar 2026, har fået mange til at tvivle på USA som en allieret, man kan regne med.

USA forbliver en central stormagt, men i året, hvor landet fylder 250 år, er der voksende tvivl om, hvor stabil og samlende en rolle USA reelt spiller internationalt.

Herunder finder du Faktalink-artikler, der beskriver USA's historie og samfundsforhold samt giver forskellige indgange til landets position som supermagt.