1990’erne bliver ofte omtalt som det sjove, legende, eksperimenterende og ubekymrede årti eller den nationale stoltheds årti. Den danske popgruppe Aqua Barbie international succes med hittet Girl, og sporten samlede danskerne om en række markante sejre: Det danske fodboldlandshold vandt EM-guld over Tyskland i 1992, kvindelandsholdet tog OL-guldet med hjem fra Atlanta i 1996, mens cykelrytteren Bjarne Riis samme år vandt Tour de France. Dansk film eksperimenterede med udviklingen af dogmeregler i 1995 og skabte hermed international opmærksomhed omkring dansk film. Også britiske forskere eksperimenterede på opsigtsvækkende vis ved for første gang at klone et får – fåret Dolly, som skabte international og national debat – også på Christiansborg.  

     Økonomisk var årtiet præget af optimisme blandt andet som følge af at en såkaldt ekspansiv finanspolitik, som den socialdemokratiske regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, lancerede for at kickstarte dansk økonomi, og som gjorde det markant billigere at låne penge til huskøb og blev lettere at låne penge i boligen. Politisk var det socialdemokratiet, der sad ved magten langt størstedelen af 1990’erne – efter at den konservative statsminister Poul Schlüter fra 1990 til 1993 stod i spidsen af mindretalsregeringen bestående af Det Konservative Folkeparti og Venstre. To nye politiske partier spillede en stadigt større rolle i 90’erne. Enhedslisten, som var blevet stiftet i 1989, og Dansk Folkeparti, som opstod i 1995 og fik vind i sejlende med mærkesager som indvandrerskepsis, mere lov og orden og modstand mod EU og gennem årtiet voksede til landets tredjestørste parti, blandt andet som følge af, at indvandringsspørgsmålet gennem 1990’erne blev et stadigt større politisk tema.

     1990’erne var også på mange måder lettelsens årti. Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 skabte en enorm lettelse og tro på fremtiden i befolkningen, efter at Danmark i hele perioden efter 2. Verdenskrig havde rustet sig til, at konflikten mellem USA og Sovjetunionen kunne udvikle sig til reel krig.

     Men der var også toner af bekymring. Ungdomsarbejdsløsheden var tårnhøj, og danskerne var bekymrede og skeptiske overfor fuldgyldigt medlemskab af EU og stemte ved folkeafstemningen i 1992 nej til Maastrichttraktaten. Først med fire afgørende forbehold – blandt andet til at skulle indføre fælles møntfod Euro, stemte danskerne i 1993 ja til en modereret udgave af traktaten – den såkaldte Edinburg-aftale. 

     Samtidig skabte en række borgerkrige rundt om i verden død og ødelæggelse i hele årtiet – både i Rwanda og i daværende Jugoslavien, hvor interne krige sendte mennesker på flugt, mens Irak i 1990 besatte nabolandet Kuwait for at opnå kontrol med olie i området.  

     Også klimaet kunne vække bekymring. Den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987 havde slået fast, at en fremtid baseret på fossile brændstoffer ville føre til alvorlige klimaproblemer, og i 1990 bekræftede den første rapport fra FN’s nye klimapanel bekymringen og lagde grundstenen til, at FN begyndte at samle verdens lande om at lave fælles forpligtende aftaler, der skulle dæmme op for de menneskeskabte klimaproblemer. Den første, Kyotoprotokollen, blev underskrevet i 1997. Også i Danmark blev klimaspørgsmålet et tydeligt politisk tema, blandt andet båret frem af den socialdemokratiske miljøminister Svend Auken.