TemaKvindekamp

Foto: Kevin Shakir / Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Shakir / Ritzau Scanpix
Kvindekamp
Indledning
Kvindekamp er mange ting, både historisk og i dag. Det er lilla bleer, rødstrømper på Strøget i København og nye familieformer i 1970’erne. Det er retten til at tage en uddannelse og kampen for valgret og ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er retten til ikke at blive udsat for sexchikane. Det er den daglige forhandling om de hjemlige arbejdsopgaver som opvask og børnepasning. Det er retten til at bestemme over sit eget liv og sin egen krop, og at det ikke er en åben invitation for mænd, når en ung pige vælger at tage noget udfordrende tøj på.
Faktalink sætter fokus på kvinders vilkår, rettigheder og økonomiske muligheder og har her samlet en række artikler, som ser på emnet fra mange forskellige vinkler.
Emner i temaet
Abort
I 2023 er det 50 år siden, at kvinder i 1973 fik ret til fri abort i Danmark. Retten til fri abort var et stort skridt i kvinders frigørelse og muligheder for selv at bestemme over deres krop og liv. Selvom de fleste danskere ikke stiller spørgsmål ved retten til fri abort, er der fortsat særligt i religiøse kredse, dem der mener, at abort er foste
Prostitution
Prostitution betyder at sælge seksuelle ydelser. Nogle kalder det sexarbejde. Køberne er primært mænd, og sælgerne er primært kvinder, men også mænd, transpersoner og børn sælger sex. I nogle dele af branchen er det voksne mennesker, der sælger sex for at skaffe en indkomst, og selv står for organiseringen af arbejdet. Andre dele af branchen er præ
Feminisme og kvindebevægelsens historie
Feminisme er en ideologi og et begreb, som på en gang har ændret sig i takt med tiden og samtidig bærer de samme kampe for ligestilling, ligeværd, valgret, ligeløn, frigørelse, respekt, ret til at bestemme over sin egen krop, karriere, økonomi m.m. Danske feminister har kæmpet og kæmper fortsat for at ændre samfundets opfattelse af køn og politik.
Historiekanon 21: Kvinders valgret
For lidt over 100 år siden havde kvinder i Danmark ikke ret til at stemme ved Folketingsvalg. Den ret fik de først med en grundlovsændring i 1915, og de fik den ikke uden kamp. Fra slutningen af 1800-tallet organiserede kvinder sig – både i Danmark og i andre dele af verden – for retten til at stemme. Stærke politiske og økonomiske kræfter var imod
Omskæring
Omskæring af børn og unge skaber jævnligt debat i medierne. Drengeomskæring er hovedsageligt en religiøs skik, som er udbredt blandt både jøder, kristne og muslimer. Omskæring af piger er derimod primært en kulturel tradition. I Danmark har det indtil for nylig været almindeligt accepteret, at drenge bliver omskåret. Men debatten om omskæring af pi
Suffragetterne
Suffragetterne var en militant bevægelse i England fra slutningen af 1800-tallet til omkring Første Verdenskrig, som kæmpede for kvinders stemmeret. Der var lignende bevægelser i bl.a. USA og Danmark, men de engelske suffragetter var mest radikale i deres metoder. Myndighederne slog hårdt ned på suffragetterne, og tusinder blev fængslet og mishandl
Tvangsægteskaber
Tvangsægteskaber er forbudt ifølge både internationale konventioner og dansk lov, men ikke desto mindre bliver der hvert år indgået tvangsægteskaber både i Danmark og resten af verden.
På verdensplan lever millioner af mennesker i ægteskaber, de er blevet tvunget til at indgå, og det skyldes bl.a. traditioner, fattigdom, krig, naturkatastrofer ogTørklædedebatten
Skal kvinder have lov at bære tørklæde, når de arbejder som kassedamer, dagplejemødre eller dommere? Skal piger i folkeskolen have lov at dække håret med henvisning til deres religiøse overbevisning? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt integrerede og undertrykte? Eller er det tværtimod et tegn på vellykket integration, at tørklædeklædte kvinder