TemaHolocaust på skoleskemaet

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen.
Foto: Morten Langkilde / Ritzau Scanpix
Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen. Foto: Morten Langkilde / Ritzau Scanpix
Holocaust på skoleskemaet
Indledning
Inspiration til lærere og elever
Antisemitisme er ikke kun noget, der foregik i krigens tid. Efter omfattende hærværk mod jødiske gravpladser og et stigende antal hadforbrydelsessager rettet mod jøder de seneste år lancerede den tidligere S-regering en handlingsplan, der "skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark". Blandt andet skal Holocaust og andre folkedrab nu på skoleskemaet i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.
Meldingen kom i 2022 i anledning af den internationale mindedag 27. januar for Holocaust, der fra 1941 til 1945 kostede seks millioner jøder livet. Det er samtidig den dato, hvor russiske soldater i 1945 befriede de omkring 7.000 overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk-besatte Polen.
Herunder har vi samlet en række artikler, links og film, der hver afdækker forskellige aspekter af Holocaust: nazismen og dens ideologi, krigsforbrydelser, folkedrabets efterspil, menneskerettigheder m.m., og desuden kigger fremad på nynazistiske, antisemitiske og racistiske strømninger i nyere tid. Temaet kan tjene som vidensbase og inspiration for lærere og elever i udskolingen og gymnasier såvel som alle andre med interesse for emnet.
Emner i temaet
2. Verdenskrig
2. Verdenskrig startede i Europa i 1939, da det nazistiske Tyskland angreb nabolandet Polen. Krigen – hvis væbnede konflikter kom til at berøre adskillige lande i næsten alle verdensdele – sluttede med først Tysklands og derpå Japans kapitulation i foråret og sommeren 1945. Japans kapitulation kom efter USA’s angreb på Nagasaki og Hiroshima med de
Historiekanon 24: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943
Under Tysklands besættelse af Danmark 1940-45 valgte den danske regering at samarbejde med besættelsesmagten for at beskytte landet imod krigens følger. I august 1943 var folkestemningen dog begyndt at vende. Store strejker og uroligheder tvang regeringen til at gå af og tyskerne til at indføre militær undtagelsestilstand. En måned senere gennemfør
Racehygiejne
Racehygiejne eller eugenik bygger på forestillingen om, at mennesket kan og bør forædles gennem genetiske og sociale tiltag. Til den idé hører ofte opfattelsen af, at mennesker kan inddeles i distinkte racer, at nogle er mere levedygtige og -værdige end andre, og at man ikke bør blande racer. Racehygiejne forbindes ofte med jødeudryddelser og nazis
Højreekstremisme i Danmark
Hagekors, skinheads og racistiske paroler. Højreekstremisme – eller højreradikalisme – har eksisteret i forskellige afskygninger i Danmark lige siden Mellemkrigstiden. De mest ekstreme bevægelser bekender sig til tankegodset i nazistisk eller fascistisk ideologi og sættes jævnligt i forbindelse med voldelige overfald. Andre mere ”moderate” organisa
Højreekstremisme og nynazisme
Højreekstremisme – eller højreradikalisme – findes i stort set alle vestlige, demokratiske samfund. De seneste år har også højrepopulistiske partier oplevet voldsom vækst verden over, og Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg og Storbritanniens beslutning om at forlade EU nævnes som højrepopulistiske sejre. Ideologisk tager højreekstrem
Racisme i Danmark
En gruppe højreekstremister, der overfalder en ung far med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de ikke kan lide hans udseende. Hadefulde skældsord mod en mørk fodboldspiller på stadion. Dørmanden, der afviser en sort fyr ved indgangen til diskoteket. Grove generaliseringer om fremmede og deres levemåder fra repræsentanter for forskellige politis
Antisemitisme
Antisemitisme er fordomme og had mod jøder som samlet gruppe. Antisemitisme har eksisteret i flere tusinde år, men fik først betegnelsen antisemitisme i slutningen af 1800-tallet. Holocaust, hvor nazisterne forsøgte at udrydde alle Europas jøder, er det mest ekstreme udtryk for antisemitisme nogensinde. Men antisemitisme er ikke forsvundet efter 2.
Nazisme
Den korte periode med nazistisk styre i Tyskland vil for altid stå som Tysklands og hele Europas store traume og skam. Det nazistiske regime udførte med baggrund i sin racistiske og fascistiske ideologi forbrydelser, der var så enorme, at vi stadig i dag har svært ved at fatte det. Derfor er interessen for nazismen uformindsket, og vi spørger stadi