Hvad leder du efter?

Tema
Unge og kriminalitet

unge slås

Ungdomskriminaliteten falder. Bedre præventivt arbejde og ny ungekultur får æren.

Foto: Henrik Sørensen / Ritzau Scanpix

Ungdomskriminaliteten falder. Bedre præventivt arbejde og ny ungekultur får æren. Foto: Henrik Sørensen / Ritzau Scanpix

Unge og kriminalitet

Indledning

Danske unge har aldrig været mere lovlydige. Opgørelser fra Justitsministeriet viser, at ungdomskriminaliteten blandt de 10-17-årige faldt markant mellem 2006 og 2016. Særligt antallet af hærværkssager og indbrud begået af unge er faldet, mens butikstyveri samt personfarlig kriminalitet som f.eks. vold stadig udgør de fleste af de kriminelle forhold, som unge sigtes for.

     I dag forbindes ungdomskriminalitet ofte med utilpassede unge, bander og negativ social arv, og i den offentlige samtale omkring unge og kriminalitet har den københavnske bandekonflikt, der blussede op i 2017, fyldt meget. Selvom konflikten konkret handler om markedsandele på narkotikamarkedet, handler det for banderne også om æresbegreber, fællesskabsfølelse og identitet. I forhold til at rekruttere helt unge medlemmer under 18 har især banden Loyal to Familia været ihærdige, hvilket blandt andet var i fokus i regeringens forslag til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som blev lanceret i efteråret 2017. Med den nye reform ønsker regeringen at oprette ungdomskriminalitetsnævn bestående af en dommer og en politiansat, som kan behandle sager, hvor unge mellem 12 og 17 år mistænkes for at have begået grov kriminalitet. Det er et forslag, der har fået kritik af både socialrådgivere, socialpædagoger og politiske oppositionspartier, som frygter, at den socialpolitiske og -pædagogiske indsats med reformen bliver glemt til fordel for straf og konsekvens.

     I 2018 fik ungdomskriminalitet et helt nyt perspektiv, da over 1.000 danske unge blev sigtet for at have delt sexvideoer af en 15-årig pige og en dreng via den digitale beskedplatform Messenger. Fælles for de fleste unge sigtede er, at de ikke tidligere har været involveret i kriminalitet. Sagen er et eksempel på, at der er et stigende behov for at lære børn og unge, hvordan man bør begå sig på de sociale medier i takt med, at unges sociale liv bliver mere og mere digitalt.

Emner i temaet

Anbefalede links

Originalkilder

Artikler og debat

Film

Undervisningsmaterialer