
Facebook har været under kritik for at bidrage til spredningen af falske nyheder, hvilket har rejst bekymringer om platformens ansvar i forhold til misinformation.
Foto: Daniel Leal/AFP Ritzau Scanpix
Facebook har været under kritik for at bidrage til spredningen af falske nyheder, hvilket har rejst bekymringer om platformens ansvar i forhold til misinformation. Foto: Daniel Leal/AFP Ritzau Scanpix
Fake News
Indhold
Indledning
Fake News eller falske nyheder truer i stigende grad den demokratiske samtale. Især siden den amerikanske præsidentvalgkamp i efteråret 2016, hvor en række usande nyheder som f.eks. "Paven støtter Trump" florerede på internettet, er fænomenet blevet diskuteret meget.
En fri presse er grundlaget for et demokratisk samfund, idet pressen varetager en vigtig funktion ved at oplyse borgerne om, hvad der foregår i samfundet, og ved at stille magthaverne til ansvar. Men i dag får mange os i højere grad nyheder fra de sociale medier, og det er ikke altid let at gennemskue, hvem afsenderen i virkeligheden er, eller hvad nyheden bygger på af facts og informationer. Som borger risikerer man derfor at basere sin viden og holdninger på oplysninger, som ikke er sande, men som er fabrikeret for at støtte et bestemt politisk synspunkt. Derfor taler man i dag om, at der bl.a. er behov for en ny form for dannelse – digital dannelse – hvor man skal lære at forholde sig kritisk til de oplysninger, man finder på internettet.
Emner i temaet
Demokratiets historie
Når man taler om demokrati, taler man om en måde at fordele magten på. Helt enkelt betyder demokrati folkestyre, men det er ikke helt enkelt at sige, hvordan et velfungerende demokrati skal være. For hvordan sikrer man, at magten bliver retfærdigt fordelt mellem mange mennesker? Ideen om demokratiet stammer fra oldtiden, hvor man i de græske bystat
Fake news – falske nyheder
“Paven støtter Trump”, “Hillary har solgt våben til islamisk stat” og “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske stat”. Det er eksempler på falske nyheder, som under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og den danske valgkamp i 2015 spredte sig til et bredt publikum via de sociale medier. Debatten om falske nyheder blussede
Digital dannelse
Med internettet og sociale mediers indtog i hverdagen er det at kunne begå sig ’dannet’ på nettet blevet afgørende for at klare sig godt fagligt, socialt og psykisk. Begrebet digital dannelse dækker over både evnen til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet, evnen til at anvende digitale medier samt viden om, hvordan man optræder såkaldt
Facebook
Facebook har siden 2004 udviklet sig fra at være et internt online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Facebook har i dag mere end to milliarder aktive brugere verden over, heriblandt 65 procent af alle danskere. På Facebook kan brugerne holde sig opdateret om hinandens liv, danne netværk i a
Mediernes magt
Mediernes spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund. Som ’den fjerde statsmagt’ har medierne til opgave at sikre borgerne saglig upartisk oplysning, som gør dem i stand til at deltage i samfundet både praktisk og politisk. Mediernes magt og indflydelse er under pres fra flere sider og bløder både økonomisk og på troværdighedens konto, bla
Oplysningstiden
Oplysningstiden er navnet på en periode i den europæiske kulturhistorie, der strækker sig fra cirka 1690 og frem til 1789. Her satte man spørgsmålstegn ved århundreder gamle forestillinger. Støvede dogmer om samfundets politiske og religiøse fordeling af magt kom under beskydning. Oplysningens måde at tænke på var kritisk og fordomsfri. Den rummede
Unge og sociale medier
Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Tre ud af fire 13-23-årige bruger dagligt sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier.
Sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle
- Light
Demokrati
Der findes mange måder at forstå demokrati på. I et demokrati er det folket der bestemmer. Alle har ret til at stemme. Der afholdes frie valg, og det enkelte menneske har stor indflydelse på sit eget liv. F.eks. er Danmark et demokratisk land. Alle voksne danskere har stemmeret, og de kan frit sige hvad de mener.
Anbefalede links
Hjemmesider
Undervisningsmaterialer
- filmcentralen.dkLær at gennemskue falske informationer onlineEt undervisningsmateriale, der giver eleverne forståelse for fænomenerne misinformation, desinformation og malinformation og øger deres kendskab til kildekritiske redskaber.
- filmcentralen.dkIn Event of Moon DisasterEt undervisningsmateriale til kortfilmen 'In Event of Moon Disaster' (USA, 2019).
- dr.dkGratis undervisningsmateriale om falsk indhold online | DRMed dette undervisningsmateriale kan dine elever lære om alt det falske indhold, som de kan møde online hver dag. De kan lære om typiske former for falsk indhold, falske reklamer, deep fakes og værktøjer til at spotte fake. Materialet bidrager til elevernes digitale dannelse og teknologiforståelse.
- erkanozden.dkErkan Özden: En pandemi af fake newsNy e-bog af Erkan Özden
Bøger
- bibliotek.dkFake news af Helle HingeLån Fake news af Helle Hinge som bog eller punktskrift. Lån fra alle Danmarks biblioteker. Afhent på dit lokale bibliotek eller find online.
- bibliotek.dkFake news af Mads Vestergaard (f. 1979), Vincent F. HendricksLån Fake news af Mads Vestergaard (f. 1979) som bog, e-bog, lydbog (online) eller lydbog (cd-mp3). Lån fra alle Danmarks biblioteker. Afhent på dit lokale bibliotek eller find online.