Frihedsgudinden i New York med det amerikanske flag i forgrunden.

large_Tema USA_Drew AngererAFPRitzau Scanpix@20190514-155914-L-6518x4345ma.jpg

medium_Tema USA_Drew AngererAFPRitzau Scanpix@20190514-155914-L-6518x4345ma.jpg

small_Tema USA_Drew AngererAFPRitzau Scanpix@20190514-155914-L-6518x4345ma.jpg

thumbnail_Tema USA_Drew AngererAFPRitzau Scanpix@20190514-155914-L-6518x4345ma.jpg

Tema USA_Drew AngererAFPRitzau Scanpix@20190514-155914-L-6518x4345ma.jpg

Siden Sovjetunionens kollaps i 1991 markerede den endelige afslutning på Den Kolde Krig, har USA været    verdens altdominerende stormagt – økonomisk, militært, politisk og kulturelt. Den 4. juli 2026 markerer landet samtidig sin 250-års jubilæum, hvilket har givet anledning til både historiske tilbageblik og diskussioner om USA’s nuværende og fremtidige rolle i verden.

Men historien om De Forenede Stater er også historien om et land og en befolkning fyldt med konflikter og kontraster. Slaveriet i USA's tidlige historie rækker frem til den amerikanske borgerkrig (1861-65), den amerikanske borgerretsbevægelse i 1950'erne og 60'erne og frem til raceuroligheder og politidrab på sorte amerikanere i dag.

Selvom ”den amerikanske drøm” – fortællingen om at enhver med flid og evner kan skabe sit eget liv i frihed og velstand – lever i bedste velgående blandt amerikanere, fortæller virkeligheden samtidig om konkurser, tvangsaktioner, analfabetisme, racisme og sygehusregninger, der ikke kan betales.

USA har gennem det meste af sin moderne historie også været en dominerende kulturel stormagt. Amerikansk film, musik, tv, litteratur, digitale platforme og populærkultur har sat et markant globalt aftryk og været med til at forme både livsstil, værdier og politiske forestillinger langt ud over landets egne grænser.

Når der sker noget i USA, er hele verdens øjne rettet mod det nordamerikanske kontinent. Sådan var det den 11. september 2001, da to fly blev fløjet ind i World Trade Center i New York, sådan er det med de årlige orkaner og skovbrande, og sådan er det med frontfigurerne i amerikansk politik, som altid får meget taletid i medierne verden over.

Ved præsidentvalget i 2016 vandt Donald Trump en overraskende sejr over Hillary Clinton, hvilket udløste international uro og stor usikkerhed om USA’s politiske kurs. Manglen på politisk erfaring og Trumps utraditionelle stil bidrog til bekymring både i og uden for USA. Hans præsidentperiode fra 2017 til 2021 var præget af hårde angreb på medierne, øget polarisering og sloganet ”America First”. Udenrigspolitisk trak USA sig blandt andet fra Paris-aftalen om klima og atomaftalen med Iran, samtidig med at forholdet til traditionelle allierede, herunder NATO-landene, blev mere anspændt. Udviklingen skabte tvivl især i Europa om USA’s rolle som stabil international leder, mens andre frygtede, at et mere indadvendt USA ville give Kina og Rusland større global indflydelse. 
 

Ved præsidentvalget i 2020 blev Joe Biden valgt med ambitioner om at genoprette alliancerne og normalisere USA’s internationale engagement. Selvom USA genindtrådte i Paris-aftalen og genbekræftede forholdet til NATO, udløste tilbagetrækningen af de amerikanske tropper fra Afghanistan i 2021 omfattende international kritik og satte fornyet fokus på USA’s globale ansvar og handlekraft.

Efter præsidentvalget i 2024 vendte Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus. Hans genvalg understregede de dybe politiske skillelinjer i det amerikanske samfund og rejste på ny spørgsmål om USA’s rolle i verden, forholdet til internationale institutioner og balancen mellem nationale interesser og globalt ansvar. Trumps gentagne udtalelser om at ville overtage Grønland, trusler om straftold, USA’s uklare linje i krigen i Ukraine og ikke mindst krigen mod Iran, som USA indledte sammen med Israel i februar 2026, har fået mange til at tvivle på USA som en allieret, man kan regne med.

USA forbliver en central stormagt, men i året, hvor landet fylder 250 år, er der voksende tvivl om, hvor stabil og samlende en rolle USA reelt spiller internationalt.

Herunder finder du Faktalink-artikler, der beskriver USA's historie og samfundsforhold samt giver forskellige indgange til landets position som supermagt.

Den amerikanske uafhængighedskrig

Den Amerikanske Borgerkrig

Slaveriet i USA

Den amerikanske borgerretsbevægelse

Martin Luther King

Mordet på John F. Kennedy

Cubakrisen

Præsidentvalg i USA

Vietnamkrigen

NATO

Den kolde krig

Ku Klux Klan

USA - 250 år

Mennesker løber forbi et afbrændt område under en skovbrand nær landsbyen Larouco i Ourense‑provinsen i det nordvestlige Spanien den 13. august 2025, hvor store brande under en langvarig hedebølge hærgede i Spanien og andre dele af Europa.

large_Tema Klimakrisen - Miguel RiopaAFPRitzau Scanpix@20250813-220346-1-4637x3091ma.jpg

medium_Tema Klimakrisen - Miguel RiopaAFPRitzau Scanpix@20250813-220346-1-4637x3091ma.jpg

small_Tema Klimakrisen - Miguel RiopaAFPRitzau Scanpix@20250813-220346-1-4637x3091ma.jpg

thumbnail_Tema Klimakrisen - Miguel RiopaAFPRitzau Scanpix@20250813-220346-1-4637x3091ma.jpg

Tema Klimakrisen - Miguel RiopaAFPRitzau Scanpix@20250813-220346-1-4637x3091ma.jpg

Både i Danmark og i resten af verden har vi de seneste år slået klimarekorder for ekstremt vejr som følge af klimaforandringer, for eksempel i form af ekstrem tørke, vandmangel, storme, skovbrande, smeltende isbjerge og enorme oversvømmelser, som har skabt ødelæggelser og sendt mennesker på flugt.

FN’s klimapanel IPCC, et forum af flere tusinde forskere, der klæder politikerne på i beslutninger om klimaet, advarer i deres synteserapport fra 2023 om, at de seneste varmerekorder i Danmark og globalt set, er en del af en kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader i dette århundrede, og at vi allerede indenfor 10 år vil passere grænsen for den globale temperaturstigning på 1,5 grader, som landene med Paris-aftalen i 2015 forpligtede sig til.

Flere forskere er er begyndt at advare imod, at klimaforandringerne sker med så stor hast, at vi nærmer os overskridelsen af såkaldte tipping points, det vil sige kritiske grænser i Jordens klimasystemer, som hvis de overskrides kan udløse store forandringer og påvirke andre centrale økosystemer, som en form for dominoeffekt. Det gælder blandt andet klimasystemer som Grønlands indlandsis, havstrømmen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Cirkulation), Amazonas’ regnskov og permafrostområder i Arktis.  

Overskridelsen af tipping points kan have vidtrækkende konsekvenser – f.eks. i form af havstigninger, ændrede nedbørsmængder, uddøende arter, mangel på fødevarer og ødelæggelse af store områder, som vil sende mennesker på klimaflugt. Frygten for at overskride tipping points er særligt alarmerende, fordi konsekvenserne er uoprettelige skader, og fordi de forskellige klimasystemer påvirker hinanden, så overskridelsen af en kritisk grænse i et klimasystem kan påvirke andre, så konsekvenserne forstørres. Derfor har den stigende risiko for at tipping points overskrides forstærket behovet for politisk handling og helt konkrete indsatser for at bremse klimaforandringerne.

Klimakrisen er også blevet en mental krise, fordi klimaforandringerne og de stadigt tydeligere konsekvenser har skabt en ny form for psykologisk uro blandt især unge, og forskere over hele verden er begyndt at undersøge og beskrive fænomenet klimaangst. Selvom klimaangst endnu ikke er en officiel diagnose, anerkender både Verdenssundhedsorganisationen WHO, den amerikanske psykologforening APA som en alvorlig udfordring. Både børn og voksne bliver ramt af klimaangst, men børn og unge er særligt udsatte, blandt andet fordi de oplever et stort ansvar for fremtiden og er bevidste om, at klimaforandringerne vil få konsekvenser i deres levetid.

Forskning viser, at blandt andet manglende tiltro til politisk handling er med til at skabe og forværre børn og unges klimaangst. Mens det at gøre noget og opleve at handle kan skal håb og handlekraft. I Portugal, Argentina, Norge og Tyrkiet har børn og unge rejst sager ved domstolene for at råbe politikere og ansvarlige op, blandt andet med søgsmål om, at landenes klimaindsatser for at være utilstrækkelige ift. at opnå de klimamål, som landene har forpligtet sig til.

Forskere i pædagogik og psykologi arbejder med at udvikle forskellige pædagogiske projekter, der kan hjælpe børn til at forholde sig til klimaspørgsmålet og skabe håb og handling i daginstitutioner. Børn og unge, der melder sig i kampen for klimaet, blandt andet som klimaaktivister, lykkes i høj grad med at præge klimadebatten i Danmark, og efter Folketingsvalget i 2019, som blev kaldt Danmarks første klimavalg, blev det vurderet, at det i høj grad var de unges fortjeneste.

Klimaforandringer

Tipping points

Klimaangst

Biodiversitet

Naturkatastrofer

Klimaforandringer i Danmark 

Menneskets forhold til naturen

Klimakrisen

G7-landenes ledere fotograferet med bjerge i baggrunden under G7-topmødet på Kananaskis Country Golf Course i Kananaskis, Alberta, Canada den 16. juni 2025.

Det traditionelle familiefoto under G7-topmødet på Kananaskis Country Golf Course i Kananaskis, Alberta, Canada den 16. juni 2025. Bag den tilsyneladende idyl er mange ting dog under forandring. 

large_En ny verdensorden - Brendan SmialowskiAFPRitzau Scanpix@20250617-113105-L-7510x5007ma.jpg

medium_En ny verdensorden - Brendan SmialowskiAFPRitzau Scanpix@20250617-113105-L-7510x5007ma.jpg

small_En ny verdensorden - Brendan SmialowskiAFPRitzau Scanpix@20250617-113105-L-7510x5007ma.jpg

thumbnail_En ny verdensorden - Brendan SmialowskiAFPRitzau Scanpix@20250617-113105-L-7510x5007ma.jpg

En ny verdensorden - Brendan SmialowskiAFPRitzau Scanpix@20250617-113105-L-7510x5007ma.jpg

Siden Donald Trump blev indsat som præsident i USA i januar 2025, har alverdens medier haft svært ved at følge med. Breaking news med gule bjælker og dramatiske overskrifter i både aviser og elektroniske medier har næsten dagligt præget nyhedsbilledet verden over.

Under overskrifter som _”Den nye verdensorden”_ og _”Verden i opbrud”_ har medierne forsøgt at holde trit med en udvikling, der har bevæget sig i højt tempo.

Donald Trumps mange og skiftende udmeldinger om for eksempel Grønland, toldsatser og – ikke mindst – usikkerheden om USA's engagement i det internationale samarbejde har sendt ikke blot medierne, men også politikere og beslutningstagere verden over på overarbejde.

Men også krigen i Ukraine og den øgede trussel fra Rusland har fået en række europæiske lande og EU til at reagere ved at opruste militært – og samtidig overveje, om den velkendte verdensorden er ved at bryde sammen. Hertil kommer klimakrisen og krigen i Mellemøsten.

Nedenfor har vi samlet en række relevante Faktalink-artikler om de aktuelle emner, og man kan følge de aktuelle udviklinger på blandt andet [Politikens](https://politiken.dk/internationalt/art10245039/Trump-godkender-sending-af-v%C3%A5ben-til-Ukraine) liveblog.

Krigen i Ukraine

Hybridkrig

Israel-Palæstina-konflikten

Handelskrig

Kina som stormagt

Den Europæiske Union (EU)

Rusland under Vladimir Putin – 1999-

Grønland

Arktis

Forsyningssikkerhed

En ny verdensorden?

medium_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

small_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

Buddhisme, hinduisme, jødedom, kristendom og islam er fem religioner, som alle kaldes verdensreligioner, idet de har tilhængere over stort set hele verden. De fem religioner er meget forskellige og kommer med hvert deres bud på en forståelse af verden og meningen med menneskets liv. Mens jødedom, kristendom og islam har fælles rødder i Mellemøsten og i stamfaderen Abraham, der bliver beskrevet som den første monoteist, er buddhisme og hinduisme vokset ud af gamle religiøse traditioner i Indien og har blandt andet forestillingen om karmaloven (om individets handlinger og konsekvenserne heraf) og de gentagne genfødsler (samsara) til fælles.  
  
Selv om religionernes verdensforståelse for længst har fået konkurrence fra andre paradigmer som kilde til forståelse af verden og til etik, moral og politik, så spiller religionerne fortsat en stor rolle, både på det individuelle og samfundsmæssige plan, og flere af verdensreligionerne er i betydelig vækst. I en del lande er én bestemt religion den officielle religion, og i en del lande bliver tilhængere af religiøse mindretal udsat for forfølgelse. Visse steder bliver religion brugt som politisk magtmiddel til at mobilisere mod mindretal, for eksempel i Indien, hvor hindunationalismen spiller en stor rolle. Samtidig er der eksempler på, at religiøse ledere, munke og nonner inden for forskellige religioner bidrager til at skabe fred og forsoning med afsæt i deres religiøse ståsted.  
  
Globaliseringen betyder, at religioner ofte lever side om side, og at religiøse retninger påvirker hinanden. Det er også blevet mere almindeligt, at individer vælger en religion til eller fra i løbet af deres liv, ligesom både i nogle vestlige lande og mange steder i Asien er almindeligt at bekende sig til flere livsfilosofier samtidig eller praktisere elementer fra flere forskellige religioner. Man kan for eksempel praktisere yoga, som har rødder i hinduisme, og bekende sig til kristendommen, eller praktisere buddhistisk inspirere meditation og samtidig være medlem af et kristent kirkesamfund.  
Religionerne er med andre ord i fortsat bevægelse, både på individ-, samfunds- og globalt niveau.  
Læs mere i Faktalinks artikler om de fem store veredensreligioner.

Verdensreligioner - Jødedom

Verdensreligioner - Buddhisme

Verdensreligioner - Islam

Verdensreligioner - Hindusime

Verdensreligioner - Kristendom

Verdensreligioner

I Dyrehaven nord for København får de væltede træer lov til at blive liggende i skovbunden. De døde træer bliver på den måde et bosted for et mylder af insekter og forskellige svampearter.

medium_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

small_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

thumbnail_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

Ørne, ulve og bævere lever igen i den danske natur, vilde blomster indtager haverne, stenrev genoprettes, og i de døde træstammer, der får lov at ligge og rådne i skovene, myldrer livet – til gavn for svampe, planter, dyr og bakterier i økosystemet.

Årets store [Naturvidenskabsfestival](https://naturvidenskabsfestival.dk/) kører i 2021 med temaet "Helt vildt" og de fire underemner neden for giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnerne i både folkeskolen og gymnasiet.

**Biotopia:** Naturen, økosystemer og biodiversiteten skal på rette vej – hvad kan vi gøre selv, hvorfor er det så svært at finde den perfekte balance, og hvilke grønne løsninger kunne være svaret på vores miljømæssige udfordringer?

**Mennesket og naturen:** Lever vi i menneskets tidsalder? Hvad er forskellen mellem kultur, natur og vild natur? Der er ikke meget natur på jorden, hvor mennesket ikke har direkte eller indirekte påvirkning. Vi skal derfor blive klogere på menneskets rolle og menneskets natursyn gennem tiden.

**Vores vilde verden:** Vores verden er vild – ufattelig kompleks, men vi har heldigvis meget viden til at gøre os klogere på naturgrundlaget, økosystemer, biotoper mv. I dette underemne går vi i dybden med den viden, som kan danne afsæt for videre undersøgelse og/eller arbejdet i de tre andre underemner. 

**Helt ud i naturen:** Tag helt ud i naturen, og undersøg både vild og ‘tæmmet’ natur. I dette underemne lægger vi bøgerne og skærmene fra os - og undervisningslokalerne bag os. Vi skal helt ud i naturen, hvor vi kan blive klogere på naturen gennem oplevelser, som giver rum til videre undringer, og som kan kobles til arbejdet med de tre andre underemner.

I anledning af Naturvidenskabsfestvalen 2021 har vi på Faktalink samlet en række artikler, der lægger sig op ad årets tema.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Gødning og sprøjtegift

Regnskove

Truede dyrearter

Virus

Økologi

Ulven i Danmark

Invasive arter

Vild natur

large_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

medium_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

small_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

thumbnail_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

Det seneste årti har vi oplevet en stigning i antallet af en række såkaldt neurodivergente diagnoser. Særligt ADHD og autisme, men også OCD, angst og spiseforstyrrelser. Blandt andet fordi forskningen har gjort os klogere på, at disse diagnoser kan komme meget forskelligt til udtryk – og har brudt med gamle stereotype forestillinger – f.eks. at kun drengebørn kunne have ADHD. Efter at forskning har dokumenteret, at også piger og kvinder kan have ADHD, har et stigende antal kvinder i en sen alder opdaget og fået stillet diagnosen.   
Forskningen har skabt indsigt og en mere nuanceret forståelse af diagnoserne. F.eks. at ADHD kan komme til udtryk på mange andre måder end hyperaktivitet og udfordringer med at fokusere opmærksomheden, og at mennesker med autisme ikke nødvendigvis har svært ved at holde øjenkontakt, er asociale eller mangler evner til at føle empati, som gamle fordomme beskriver.

Hjerneforskning har kastet lys over, hvordan hjernen fungerer på et bredt spektrum, hvor hver hjerne har sin egen profil, hvorfor diagnoser ofte dækker over en stor variation af måder at tænke og forstå verden på. ”Har du mødt en autist, har du mødt en autist,” som Autismeforeningen beskriver det for at understrege, at autisme kan komme meget forskelligt til udtryk. Det samme gælder for OCD og ADHD. Diagnoserne er bare en samlebetegnelse for en gruppe mennesker, hvis måder at tænke og opleve verden på kan være meget forskellige.

Ny viden om diagnoser har også skabt øget fokus på alle de styrker, som det at have en såkaldt neurodivergent hjerne – dvs. en hjerne der adskiller sig fra den neurotypiske – f.eks. har det ændret opfattelsen af, at mennesker med ADHD har opmærksomhedsforstyrrelser, forstået som svækket evne til at koncentrere sig til, at mennesker med ADHD har svært ved at regulere deres opmærksomhed, og lettere kan lade sig forstyrre, men at de omvendt også under de rette betingelser har en stærk evne til at fokusere og arbejde ekstremt målrettet og ekstremt effektivt i et såkaldt hyperfokus. F.eks. når de får lov til at fordybe sig i noget, de brænder for og arbejde med det i omgivelser uden afbrydelser, der stjæler deres opmærksomhed.

Ligeledes er man begyndt at forstå, at mennesker med autisme føler og sanser verden meget intenst, men har svært ved at sætte ord på. Hverken autisme, ADHD eller OCD behøver at være en hindring for et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Mange mennesker med neurodivergente hjerner kan bidrage med stærke kompetencer på en arbejdsplads, hvis de får lov at arbejde i tydelige rammer med struktur – ofte har mennesker med autisme særligt gode evner til at blive specialister på et felt, mens mennesker med ADHD ofte er ekstremt pligtopfyldende, har et niende gear, når det er opgaver, der interesserer dem og særlige evner for at tænke innovativt og finde på løsninger, der ikke er åbenlyse for andre.

Man kan således tale nybrud i måden at forstå diagnoser på. Denne nye forståelse for neurodivergente hjerner har også gjort, at man er begyndt at se mere på omgivelsernes påvirkning og arbejde med at skabe forudsætninger for trivsel i omgivelserne frem for mere isolerede indsatser målrettet den enkelte. Mennesker med neurodivergente hjerner har ofte flere samtidige diagnoser, på fagsprog kaldet komorbiditet. Det kan f.eks. være ordblindhed, OCD og Tourettes Syndrom. De mest hyppige er ADHD, angst og epilepsi. Også spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, OCD, skizofreni og udviklingshæmning er udbredte følgelidelser.

ADHD

Autisme

Børn og diagnoser

Angst

Selvskade blandt unge

Spiseforstyrrelser

Psykopati - Dyssocial personlighedsstruktur

Neurodivergente hjerner

large_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

medium_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

small_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

thumbnail_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

Den Europæiske Union (EU) er politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske lande, der tilsammen repræsenterer omkring 449 millioner borgere. EU’s rødder går tilbage til 1951, hvor seks lande – Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg – underskrev traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Formålet var at forhindre nye krige i Europa og styrke den økonomiske udvikling.

EU påvirker vores hverdag på mange niveauer – fra regler om fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse til beslutninger om udenrigspolitik og sikkerhed. I centrum for den demokratiske beslutningsproces står Europa-Parlamentet, hvor over 700 folkevalgte politikere fra hele unionen arbejder sammen med Ministerrådet og Kommissionen om at forme fremtidens Europa.

I dette tema har vi samlet en række artikler, som har fokus på EU’s rolle i verden, dets betydning for Danmark, og hvordan beslutninger i Bruxelles har direkte indflydelse på vores liv. Og om de udfordringer som EU står overfor – klimaforandringer, migration, intern politisk splittelse og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed præget af krigen i Ukraine og usikkerhed om det internationale samarbejde.

Europa-Parlamentet

Historiekanon 28: Maastricht 1992

Brexit

Tyrkiet og EU

Bådflygtninge

Flygtninge

EU og Europa

Barakker omgivet af pigtråd og et skilt, der advarer om højspændingsfare.

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen.

medium_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

small_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

thumbnail_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Antisemitisme er ikke kun noget, der foregik i krigens tid. Efter omfattende hærværk mod jødiske gravpladser og et stigende antal hadforbrydelsessager rettet mod jøder de seneste år lancerede den tidligere S-regering en handlingsplan, der "skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark". Blandt andet skal Holocaust og andre folkedrab nu på skoleskemaet i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. 

Meldingen kom i 2022 i anledning af den internationale mindedag 27. januar for Holocaust, der fra 1941 til 1945 kostede seks millioner jøder livet. Det er samtidig den dato, hvor russiske soldater i 1945 befriede de omkring 7.000 overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk-besatte Polen.

Herunder har vi samlet en række artikler, links og film, der hver afdækker forskellige aspekter af Holocaust: nazismen og dens ideologi, krigsforbrydelser, folkedrabets efterspil, menneskerettigheder m.m., og desuden kigger fremad på nynazistiske, antisemitiske og racistiske strømninger i nyere tid. Temaet kan tjene som vidensbase og inspiration for lærere og elever i udskolingen og gymnasier såvel som alle andre med interesse for emnet.

Holocaust

2. Verdenskrig

Jødeaktionen 1943

Antisemitisme

Nazisme

Racehygiejne

Højreekstremisme og nynazisme

Racisme i Danmark

Holocaust på skoleskemaet

Folk strømmer ud i Københavns gader 5. maj 1945 efter nyheden om, at Danmark er blevet befriet.

medium_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

small_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

thumbnail_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt.

Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet.

Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet.

Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen.

Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne.

Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom.

I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. 

Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i artiklen \["Besættelsen 1940-45"\](Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt. Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet. Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet. Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen. Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne. Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom. I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i kapitlet Tiden efter Besættelsen i artiklen ["Besættelsen 1940-45"](https://beta.faktalink.dk/besaettelsen-1940-1945).

Besættelsen 1940-1945

Mellemkrigstiden

Tyskerpigerne

1. Verdenskrig

Nationalisme

Befrielsen i 1945

Mennesker på Berlinmuren i november 1989.

Mennesker på Berlinmuren ved Brandenburger Tor natten mellem den 9. og 10. november 1989.

large_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

medium_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

small_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

thumbnail_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

Fra Ertebøllekulturen i Stenalderen til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Sådan starter og slutter den kanonliste, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet til folkeskolen med forskellige historiske nedslag.  
Kanonlisten indeholder i alt 29 punkter der spænder over mange tusinde år og har fokus på både begivenheder i Danmark og i udlandet. Fælles er, at de hver repræsenterer en væsentlig del af historien. Samtidig markerer de enkelte nedslag centrale forandringer i den historiske udvikling.  
Blandt punkterne er Jellingestenen, der omhandler skiftet fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Kvindernes valgret i 1917 var første skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder, og Berlinmurens fald i 1989 betød begyndelsen på Sovjetunionens ende og nye politiske vinde over Europa.  
Listen kan bruges til at give eleverne et kronologisk overblik over historiens udvikling og en forståelse for hvordan historien hænger sammen. Når eleverne afslutter 9. klasse skal alle punkter på listen være brugt i undervisningen. Det anbefales at de inddrages i kronologisk rækkefølge, og at de også benyttes til at perspektivere i forhold til andre begivenheder.

Historiekanon 1: Ertebøllekulturen

Historiekanon 2: Tutankhamon

Historiekanon 3: Solvognen

Historiekanon 4: Kejser Augustus

Historiekanon 5: Jellingstenen

Historiekanon 6: Absalon

Historiekanon 7: Kalmarunionen 1397-1523

Historiekanon 8: Christoffer Columbus

Historiekanon 9: Reformationen

Historiekanon 10: Christian IV

Historiekanon 11: Den Westfalske Fred

Historiekanon 12: Statskuppet 1660

Historiekanon 13: Stavnsbåndets ophævelse

Historiekanon 14: Stormen på Bastillen

Historiekanon 15: Ophævelsen af slavehandlen

Historiekanon 16: Københavns bombardement

Historiekanon 17: Grundloven 1849

Historiekanon 18: Stormen på Dybbøl

Historiekanon 19: Slaget på Fælleden

Historiekanon 20: Systemskiftet 1901

Historiekanon 21: Kvinders valgret

Historiekanon 22: Genforeningen

Historiekanon 23: Kanslergadeforliget

Historiekanon 25: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Historiekanon 26: Energikrisen 1973

Historiekanon 27: Berlinmurens fald

Historiekanon 29: Nordatlanten og rigsfællesskabet

Historiekanon 30: 11. september 2001

Historiekanon 1-29

Karl Marx, tysk filosof og politisk økonom og grundlægger af marxismen.

large_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

medium_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

small_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

thumbnail_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

marxisme_faktalink_beskåret.jpg

Den første økonomiske teori til at beskrive kapitalismen – økonomisk liberalisme –  blev fremsat af den skotske økonom og filosof Adam Smith (1723-1790), hvori nøglebegreberne er privat ejendomsret og et frit marked uden indblanding fra staten, hvor varer produceres og sælges ud fra udbud og efterspørgsel.

Siden er den økonomiske liberalisme blevet udbygget. Den britiske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) udviklede f.eks. en økonomisk teori i 1930’erne under Den Store Depression, som gik ud på, at staten skulle spille en aktiv rolle i krisetider ved at investere i den offentlige sektor og dermed forhindre massearbejdsløshed.

Den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx (1818-1883) beskrev i sine økonomiske teorier, hvordan værdien i produktionsarbejdet tilfaldt kapitalejerne og ikke arbejderne. Ud af hans og kollegaens Friedrich Engels’ tankegods opstod kommunismen som et alternativt politisk og økonomisk system, hvor man fjernede den private ejendomsret og lod staten eje og styre virksomheders produktion og prissætning.

Efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps i 1991 blev kapitalismen det altdominerende samfundsøkonomiske system i verden. Men efter den globale finanskrise i 2007-2009 og i forbindelse med en øget opmærksomhed på klimaforandringer, er kapitalismen og dens mantra om vækst også blevet diskuteret. Blandt andet er det blevet foreslået, at økonomisk teori bør inddrage naturvidenskaben for at forstå, at der kan være grænser for den økonomiske vækst, hvis man fortsat ønsker et klima og en natur i balance.

Den marxistiske kritik af kapitalismen er også blevet genoplivet af blandt andet den franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog ”Kapitalen i det 21. århundrede” beskriver, hvordan den økonomiske ulighed er steget siden 2. Verdenskrig.

Marxisme

Socialisme

Velfærdsstaten

Wall Street-krakket 1929

Kulturrevolutionen i Kina

Finanskrisen

Kapitalisme

Industrialiseringen

Kommunisme

Liberalisme

Rusland op til 1991

Økonomiske teorier

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016.

large_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

medium_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

small_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

thumbnail_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Der er aldrig blevet registreret flere flygtninge i verden end i dag. Ved udgangen af 2016 anslog FN’s flygtningeagentur, at omkring 65,6 millioner mennesker på verdensplan er på flugt fra deres hjem, enten som internt fordrevne i deres eget land eller som flygtninge uden for landets grænser. Det skyldes især borgerkrige og konflikter i en række lande, f.eks. Syrien, Sydsudan og Eritrea.

Flygtningekrise, bådflygtninge og smykkelov har været ivrigt diskuteret i Danmark siden sommeren 2015, hvor et rekordstort antal mennesker på flugt ankom til Europa fra Afrika og Mellemøsten – mange over Middelhavet som bådflygtninge. Mens frivillige netværk som Venligboerne sammen med humanitære organisationer har stået klar med varme tæpper og rene bleer, når flygtninge ankom til Danmark med færgen fra Tyskland, har de mange flygtninge også givet anledning til stor uenighed i EU og presset tilliden til Schengen-aftalens åbne grænser og EU’s flygtningepolitik.

Desuden har det stigende antal flygtninge givet anledning til debat omkring menneskerettigheder og FN’s flygtningekonvention, ligesom det har været vanskeligt at skelne mellem egentlige flygtninge på flugt fra krig eller forfølgelse og økonomiske migranter, som søger et bedre liv i Europa.

Asylcentre i Danmark

Uledsagede flygtningebørn

Hvad leder du efter?

temaer

USA - 250 år

Klimakrisen

En ny verdensorden?

Verdensreligioner

Vild natur

Neurodivergente hjerner

EU og Europa

Holocaust på skoleskemaet

Befrielsen i 1945

Historiekanon 1-29

Økonomiske teorier

Flygtninge

1970'erne

1980'erne

1990'erne

2000'erne

2010'erne

Berlinmurens fald

Terrorisme

Ungdomsoprøret

Fake News

Kvindekamp

Sexisme og ligestilling

Genforeningen 1920

Kampen om Afghanistan

Maden mellem os

Oprør og demonstrationer

Unge og kriminalitet

Vold mod børn

Efter klimatopmødet

Børn og unges IT-kundskaber

Epidemier

Afhængighed

Sport og præstationer

Menneskerettigheder under pres