medium_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

small_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

verdensreligioner_faktalink_20130326-015226-pf-1920x1280we.jpg

Buddhisme, hinduisme, jødedom, kristendom og islam er fem religioner, som alle kaldes verdensreligioner, idet de har tilhængere over stort set hele verden. De fem religioner er meget forskellige og kommer med hvert deres bud på en forståelse af verden og meningen med menneskets liv. Mens jødedom, kristendom og islam har fælles rødder i Mellemøsten og i stamfaderen Abraham, der bliver beskrevet som den første monoteist, er buddhisme og hinduisme vokset ud af gamle religiøse traditioner i Indien og har blandt andet forestillingen om karmaloven (om individets handlinger og konsekvenserne heraf) og de gentagne genfødsler (samsara) til fælles.  
  
Selv om religionernes verdensforståelse for længst har fået konkurrence fra andre paradigmer som kilde til forståelse af verden og til etik, moral og politik, så spiller religionerne fortsat en stor rolle, både på det individuelle og samfundsmæssige plan, og flere af verdensreligionerne er i betydelig vækst. I en del lande er én bestemt religion den officielle religion, og i en del lande bliver tilhængere af religiøse mindretal udsat for forfølgelse. Visse steder bliver religion brugt som politisk magtmiddel til at mobilisere mod mindretal, for eksempel i Indien, hvor hindunationalismen spiller en stor rolle. Samtidig er der eksempler på, at religiøse ledere, munke og nonner inden for forskellige religioner bidrager til at skabe fred og forsoning med afsæt i deres religiøse ståsted.  
  
Globaliseringen betyder, at religioner ofte lever side om side, og at religiøse retninger påvirker hinanden. Det er også blevet mere almindeligt, at individer vælger en religion til eller fra i løbet af deres liv, ligesom både i nogle vestlige lande og mange steder i Asien er almindeligt at bekende sig til flere livsfilosofier samtidig eller praktisere elementer fra flere forskellige religioner. Man kan for eksempel praktisere yoga, som har rødder i hinduisme, og bekende sig til kristendommen, eller praktisere buddhistisk inspirere meditation og samtidig være medlem af et kristent kirkesamfund.  
Religionerne er med andre ord i fortsat bevægelse, både på individ-, samfunds- og globalt niveau.  
Læs mere i Faktalinks artikler om de fem store veredensreligioner.

Verdensreligioner - Jødedom

Verdensreligioner - Buddhisme

Verdensreligioner - Islam

Verdensreligioner - Hindusime

Verdensreligioner - Kristendom

Verdensreligioner

I Dyrehaven nord for København får de væltede træer lov til at blive liggende i skovbunden. De døde træer bliver på den måde et bosted for et mylder af insekter og forskellige svampearter.

medium_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

small_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

thumbnail_biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

biodiversitet_faktalink_20160624-122905-4-1000x666we.jpg

Ørne, ulve og bævere lever igen i den danske natur, vilde blomster indtager haverne, stenrev genoprettes, og i de døde træstammer, der får lov at ligge og rådne i skovene, myldrer livet – til gavn for svampe, planter, dyr og bakterier i økosystemet.

Årets store [Naturvidenskabsfestival](https://naturvidenskabsfestival.dk/) kører i 2021 med temaet "Helt vildt" og de fire underemner neden for giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnerne i både folkeskolen og gymnasiet.

**Biotopia:** Naturen, økosystemer og biodiversiteten skal på rette vej – hvad kan vi gøre selv, hvorfor er det så svært at finde den perfekte balance, og hvilke grønne løsninger kunne være svaret på vores miljømæssige udfordringer?

**Mennesket og naturen:** Lever vi i menneskets tidsalder? Hvad er forskellen mellem kultur, natur og vild natur? Der er ikke meget natur på jorden, hvor mennesket ikke har direkte eller indirekte påvirkning. Vi skal derfor blive klogere på menneskets rolle og menneskets natursyn gennem tiden.

**Vores vilde verden:** Vores verden er vild – ufattelig kompleks, men vi har heldigvis meget viden til at gøre os klogere på naturgrundlaget, økosystemer, biotoper mv. I dette underemne går vi i dybden med den viden, som kan danne afsæt for videre undersøgelse og/eller arbejdet i de tre andre underemner. 

**Helt ud i naturen:** Tag helt ud i naturen, og undersøg både vild og ‘tæmmet’ natur. I dette underemne lægger vi bøgerne og skærmene fra os - og undervisningslokalerne bag os. Vi skal helt ud i naturen, hvor vi kan blive klogere på naturen gennem oplevelser, som giver rum til videre undringer, og som kan kobles til arbejdet med de tre andre underemner.

I anledning af Naturvidenskabsfestvalen 2021 har vi på Faktalink samlet en række artikler, der lægger sig op ad årets tema.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Gødning og sprøjtegift

Virus

Økologi

Truede dyrearter

Dansk landbrug

Regnskove

Biodiversitet

Naturkatastrofer

Dyrevelfærd

Menneskets forhold til naturen

Vild natur

large_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

medium_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

small_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

thumbnail_Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

Neurodivergente hjerner - Philip DavaliRitzau Scanpix@20150409-180949-pf-4928x3280ma.jpg

Det seneste årti har vi oplevet en stigning i antallet af en række såkaldt neurodivergente diagnoser. Særligt ADHD og autisme, men også OCD, angst og spiseforstyrrelser. Blandt andet fordi forskningen har gjort os klogere på, at disse diagnoser kan komme meget forskelligt til udtryk – og har brudt med gamle stereotype forestillinger – f.eks. at kun drengebørn kunne have ADHD. Efter at forskning har dokumenteret, at også piger og kvinder kan have ADHD, har et stigende antal kvinder i en sen alder opdaget og fået stillet diagnosen.   
Forskningen har skabt indsigt og en mere nuanceret forståelse af diagnoserne. F.eks. at ADHD kan komme til udtryk på mange andre måder end hyperaktivitet og udfordringer med at fokusere opmærksomheden, og at mennesker med autisme ikke nødvendigvis har svært ved at holde øjenkontakt, er asociale eller mangler evner til at føle empati, som gamle fordomme beskriver.

Hjerneforskning har kastet lys over, hvordan hjernen fungerer på et bredt spektrum, hvor hver hjerne har sin egen profil, hvorfor diagnoser ofte dækker over en stor variation af måder at tænke og forstå verden på. ”Har du mødt en autist, har du mødt en autist,” som Autismeforeningen beskriver det for at understrege, at autisme kan komme meget forskelligt til udtryk. Det samme gælder for OCD og ADHD. Diagnoserne er bare en samlebetegnelse for en gruppe mennesker, hvis måder at tænke og opleve verden på kan være meget forskellige.

Ny viden om diagnoser har også skabt øget fokus på alle de styrker, som det at have en såkaldt neurodivergent hjerne – dvs. en hjerne der adskiller sig fra den neurotypiske – f.eks. har det ændret opfattelsen af, at mennesker med ADHD har opmærksomhedsforstyrrelser, forstået som svækket evne til at koncentrere sig til, at mennesker med ADHD har svært ved at regulere deres opmærksomhed, og lettere kan lade sig forstyrre, men at de omvendt også under de rette betingelser har en stærk evne til at fokusere og arbejde ekstremt målrettet og ekstremt effektivt i et såkaldt hyperfokus. F.eks. når de får lov til at fordybe sig i noget, de brænder for og arbejde med det i omgivelser uden afbrydelser, der stjæler deres opmærksomhed.

Ligeledes er man begyndt at forstå, at mennesker med autisme føler og sanser verden meget intenst, men har svært ved at sætte ord på. Hverken autisme, ADHD eller OCD behøver at være en hindring for et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Mange mennesker med neurodivergente hjerner kan bidrage med stærke kompetencer på en arbejdsplads, hvis de får lov at arbejde i tydelige rammer med struktur – ofte har mennesker med autisme særligt gode evner til at blive specialister på et felt, mens mennesker med ADHD ofte er ekstremt pligtopfyldende, har et niende gear, når det er opgaver, der interesserer dem og særlige evner for at tænke innovativt og finde på løsninger, der ikke er åbenlyse for andre.

Man kan således tale nybrud i måden at forstå diagnoser på. Denne nye forståelse for neurodivergente hjerner har også gjort, at man er begyndt at se mere på omgivelsernes påvirkning og arbejde med at skabe forudsætninger for trivsel i omgivelserne frem for mere isolerede indsatser målrettet den enkelte. Mennesker med neurodivergente hjerner har ofte flere samtidige diagnoser, på fagsprog kaldet komorbiditet. Det kan f.eks. være ordblindhed, OCD og Tourettes Syndrom. De mest hyppige er ADHD, angst og epilepsi. Også spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, OCD, skizofreni og udviklingshæmning er udbredte følgelidelser.

ADHD

Børn og diagnoser

Autisme

Angst

Selvskade blandt unge

Spiseforstyrrelser

Neurodivergente hjerner

large_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

medium_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

small_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

thumbnail_tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

tema EU og Europa_faktalink_20190506-190359-7-1920x1278we.jpg

Hver femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Søndag den 9. juni 2024 skal vi igen stemme om hvilke politikere der skal repræsentere os i EU-samarbejdet. Europa-Parlamentet er igennem årerne vokset til at blive en af verdens største demokratisk valgte forsamlinger. Det skal nemlig repræsentere næsten 450 millioner borgere fordelt på EU’s 27 medlemslande og har både omfattende lovgivningsmæssige, økonomiske og kontrollerende opgaver. Samlet set gør det Europa-Parlamentet til en af de mest magtfulde overnationale forsamlinger i verden.

Alligevel er der ikke så mange borgere, der ønsker at deltage i valgene. I 2014 lå den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU for Europa-Parlamentsvalget på kun 42,5 procent, mens den i Danmark lå på 56,3 procent. I Danmark kom den op på 64 procent i 2019. Til sammenligning var der 84,2  procent der stemte til Folketingsvalget i november 2022

Europa-Parlamentet

Brexit

Historiekanon 28: Maastricht 1992

Bådflygtninge

Flygtninge

Tyrkiet og EU

EU og Europa

Barakker omgivet af pigtråd og et skilt, der advarer om højspændingsfare.

Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau nær Krakow i Polen.

medium_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

small_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

thumbnail_Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Holocaust-tema_(genbrug)_TOP.png

Antisemitisme er ikke kun noget, der foregik i krigens tid. Efter omfattende hærværk mod jødiske gravpladser og et stigende antal hadforbrydelsessager rettet mod jøder de seneste år lancerede den tidligere S-regering en handlingsplan, der "skal forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark". Blandt andet skal Holocaust og andre folkedrab nu på skoleskemaet i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser. 

Meldingen kom i 2022 i anledning af den internationale mindedag 27. januar for Holocaust, der fra 1941 til 1945 kostede seks millioner jøder livet. Det er samtidig den dato, hvor russiske soldater i 1945 befriede de omkring 7.000 overlevende fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk-besatte Polen.

Herunder har vi samlet en række artikler, links og film, der hver afdækker forskellige aspekter af Holocaust: nazismen og dens ideologi, krigsforbrydelser, folkedrabets efterspil, menneskerettigheder m.m., og desuden kigger fremad på nynazistiske, antisemitiske og racistiske strømninger i nyere tid. Temaet kan tjene som vidensbase og inspiration for lærere og elever i udskolingen og gymnasier såvel som alle andre med interesse for emnet.

2. Verdenskrig

Historiekanon 24: Augustoprøret og Jødeaktionen 1943

Højreekstremisme i Danmark

Højreekstremisme og nynazisme

Racisme i Danmark

Antisemitisme

Nazisme

Jødeaktionen 1943

Holocaust

Racehygiejne

Holocaust på skoleskemaet

Folk strømmer ud i Københavns gader 5. maj 1945 efter nyheden om, at Danmark er blevet befriet.

medium_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

small_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

thumbnail_Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Tema_Befrielsen 1945_@Ritzau Scanpix_19980202-751652-3_TOP.png

Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt.

Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet.

Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet.

Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen.

Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne.

Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom.

I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. 

Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i artiklen \["Besættelsen 1940-45"\](Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet af britiske styrker, og kl. 12.00 samme dag holdt kong Christian 10. sin befrielsestale i radioen. For første gang i fem år kunne Danmark kalde sig et frit land igen. Men for nogle var de værste prøvelser kun lige begyndt. Danmark blev besat tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor tyske land-, sø- og luftstyrker angreb forskellige steder i landet. Få grupper af danske soldater forsøgte at forsvare grænsen og enkelte mistede livet, men kampene blev efter få timer standset. Tyskland krævede fuld overgivelse eller total bekæmpelse af de danske styrker. Over for den store tyske krigsmaskine valgte den danske regering at bøje sig. Regeringen og kong Christian 10. udsendte hurtigt en erklæring til befolkningen, hvori man forbød enhver modstand og krævede “ro og orden” i samfundet. Baggrunden for den siden så omdiskuterede samarbejdspolitik mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering var at beskytte det danske samfund i en usikker tid. I det store og hele lykkedes det at skåne Danmark. Samarbejdet holdt dagligdagen og de økonomiske hjul i gang, eftersom danske landbrugs-, fiskeri- og industrivarer i stor stil kunne afsættes til Tyskland. I forhold til andre besatte lande i Europa levede den danske befolkning en forholdsvis normal tilværelse, især i de første år af besættelsen. Augustoprøret 1943 med strejker og folkelig opstand indebar et opgør med samarbejdslinjen, da almindelige danskere pressede regeringen til at træde tilbage. Samtidig kom en ny magtfaktor på banen: modstandsfolkene og deres styrende organ Frihedsrådet, hvis budskaber befolkningen nu hellere lyttede til. Det betød ikke, at hele Danmark gik til modstand imod besættelsesmagten. Modstandskamp var og blev en sag for de få, der med livet som indsats udførte sabotageaktioner mod fabrikker og jernbaner og foretog partisanangreb mod tyskerne. Tiden fra augustoprøret 1943 til befrielsen i maj 1945 blev nu mere barsk og farlig, da et brutalt tysk sikkerhedspoliti gjorde alt for at bekæmpe den voksende modstandsbevægelse. Officielt var det nu embedsmændene der varetog den danske tilpasningslinje, men reelt var det samarbejdspolitikerne, der stadig trak i trådene. I slutningen af Besættelsen nærmede politikerne sig efterhånden Frihedsrådets modstandslinje i bestræbelserne på at få vasket deres tyskvenlige stempel af og være klar til et comeback, den dag Danmarks befrielse kom. I retsopgøret, der indledtes lige efter befrielsen, vedtog Rigsdagen landsforræderiloven og derefter værnemagerloven. Det vil sige et juridisk opgør med de danske landssvigere, som begik landsforræderi eller anden landsskadelig virksomhed under Besættelsen. I de følgende år blev i alt 13.500 personer dømt i retsopgøret og straffet med op til dødsstraf. Det indebar love med tilbagevirkende kraft. Personer blev dømt for handlinger i strid med den danske befolknings retsbevidsthed om, hvad der var unationalt under Besættelsen – ikke for, hvad der var lov og ret på det tidspunkt, hvor handlingen blev begået. Og mange straffe ramte skævt. De hårde straffe faldt i den første hævnlystne del af retsopgøret og ramte de små fisk, mens få store fisk dømtes i retsopgøret sidste tid og slap langt billigere. Du kan læse mere om retsopgøret, og hvad der skete i Danmark efter befrielsen i kapitlet Tiden efter Besættelsen i artiklen ["Besættelsen 1940-45"](https://beta.faktalink.dk/besaettelsen-1940-1945).

Besættelsen 1940-1945

Nationalisme

1. Verdenskrig

Mellemkrigstiden

Befrielsen i 1945

Mennesker på Berlinmuren i november 1989.

Mennesker på Berlinmuren ved Brandenburger Tor natten mellem den 9. og 10. november 1989.

large_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

medium_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

small_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

thumbnail_historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

historiekanon 27 Berlinmurens fald_faktalink_20141106-130521-2-1920x1293we.jpg

Fra Ertebøllekulturen i Stenalderen til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Sådan starter og slutter den kanonliste, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet til folkeskolen med forskellige historiske nedslag.  
Kanonlisten indeholder i alt 29 punkter der spænder over mange tusinde år og har fokus på både begivenheder i Danmark og i udlandet. Fælles er, at de hver repræsenterer en væsentlig del af historien. Samtidig markerer de enkelte nedslag centrale forandringer i den historiske udvikling.  
Blandt punkterne er Jellingestenen, der omhandler skiftet fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Kvindernes valgret i 1917 var første skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder, og Berlinmurens fald i 1989 betød begyndelsen på Sovjetunionens ende og nye politiske vinde over Europa.  
Listen kan bruges til at give eleverne et kronologisk overblik over historiens udvikling og en forståelse for hvordan historien hænger sammen. Når eleverne afslutter 9. klasse skal alle punkter på listen være brugt i undervisningen. Det anbefales at de inddrages i kronologisk rækkefølge, og at de også benyttes til at perspektivere i forhold til andre begivenheder.

Historiekanon 1: Ertebøllekulturen

Historiekanon 2: Tutankhamon

Historiekanon 3: Solvognen

Historiekanon 4: Kejser Augustus

Historiekanon 5: Jellingstenen

Historiekanon 6: Absalon

Historiekanon 7: Kalmarunionen 1397-1523

Historiekanon 8: Christoffer Columbus

Historiekanon 9: Reformationen

Historiekanon 10: Christian IV

Historiekanon 11: Den Westfalske Fred

Historiekanon 12: Statskuppet 1660

Historiekanon 13: Stavnsbåndets ophævelse

Historiekanon 14: Stormen på Bastillen

Historiekanon 15: Ophævelsen af slavehandlen

Historiekanon 16: Københavns bombardement

Historiekanon 17: Grundloven 1849

Historiekanon 18: Stormen på Dybbøl

Historiekanon 19: Slaget på Fælleden

Historiekanon 20: Systemskiftet 1901

Historiekanon 21: Kvinders valgret

Historiekanon 22: Genforeningen

Historiekanon 23: Kanslergadeforliget

Historiekanon 25: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Historiekanon 26: Energikrisen 1973

Historiekanon 27: Berlinmurens fald

Historiekanon 29: 11. september 2001

Historiekanon 1-29

Karl Marx, tysk filosof og politisk økonom og grundlægger af marxismen.

large_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

medium_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

small_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

thumbnail_marxisme_faktalink_beskåret.jpg

marxisme_faktalink_beskåret.jpg

Den første økonomiske teori til at beskrive kapitalismen – økonomisk liberalisme –  blev fremsat af den skotske økonom og filosof Adam Smith (1723-1790), hvori nøglebegreberne er privat ejendomsret og et frit marked uden indblanding fra staten, hvor varer produceres og sælges ud fra udbud og efterspørgsel.

Siden er den økonomiske liberalisme blevet udbygget. Den britiske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) udviklede f.eks. en økonomisk teori i 1930’erne under Den Store Depression, som gik ud på, at staten skulle spille en aktiv rolle i krisetider ved at investere i den offentlige sektor og dermed forhindre massearbejdsløshed.

Den tyske revolutionære socialist og samfundsteoretiker Karl Marx (1818-1883) beskrev i sine økonomiske teorier, hvordan værdien i produktionsarbejdet tilfaldt kapitalejerne og ikke arbejderne. Ud af hans og kollegaens Friedrich Engels’ tankegods opstod kommunismen som et alternativt politisk og økonomisk system, hvor man fjernede den private ejendomsret og lod staten eje og styre virksomheders produktion og prissætning.

Efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps i 1991 blev kapitalismen det altdominerende samfundsøkonomiske system i verden. Men efter den globale finanskrise i 2007-2009 og i forbindelse med en øget opmærksomhed på klimaforandringer, er kapitalismen og dens mantra om vækst også blevet diskuteret. Blandt andet er det blevet foreslået, at økonomisk teori bør inddrage naturvidenskaben for at forstå, at der kan være grænser for den økonomiske vækst, hvis man fortsat ønsker et klima og en natur i balance.

Den marxistiske kritik af kapitalismen er også blevet genoplivet af blandt andet den franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog ”Kapitalen i det 21. århundrede” beskriver, hvordan den økonomiske ulighed er steget siden 2. Verdenskrig.

Marxisme

Rusland op til 1991

Socialisme

Velfærdsstaten

Wall Street-krakket 1929

Kulturrevolutionen i Kina

Finanskrisen

Kapitalisme

Industrialiseringen

Kommunisme

Liberalisme

Økonomiske teorier

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016

Migranter og flygtninge på en gummibåd venter på at blive evakueret under en redningsaktion ud for Libyens kyst, november 2016.

large_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

medium_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

small_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

thumbnail_Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Tema flygtninge_Andreas SolaroAFPRitzau Scanpix@000_HS9FD-3500x2330ma.jpg

Der er aldrig blevet registreret flere flygtninge i verden end i dag. Ved udgangen af 2016 anslog FN’s flygtningeagentur, at omkring 65,6 millioner mennesker på verdensplan er på flugt fra deres hjem, enten som internt fordrevne i deres eget land eller som flygtninge uden for landets grænser. Det skyldes især borgerkrige og konflikter i en række lande, f.eks. Syrien, Sydsudan og Eritrea.

Flygtningekrise, bådflygtninge og smykkelov har været ivrigt diskuteret i Danmark siden sommeren 2015, hvor et rekordstort antal mennesker på flugt ankom til Europa fra Afrika og Mellemøsten – mange over Middelhavet som bådflygtninge. Mens frivillige netværk som Venligboerne sammen med humanitære organisationer har stået klar med varme tæpper og rene bleer, når flygtninge ankom til Danmark med færgen fra Tyskland, har de mange flygtninge også givet anledning til stor uenighed i EU og presset tilliden til Schengen-aftalens åbne grænser og EU’s flygtningepolitik.

Desuden har det stigende antal flygtninge givet anledning til debat omkring menneskerettigheder og FN’s flygtningekonvention, ligesom det har været vanskeligt at skelne mellem egentlige flygtninge på flugt fra krig eller forfølgelse og økonomiske migranter, som søger et bedre liv i Europa.

Venligboerne

Indvandring og udvandring

Menneskesmugling

Asylcentre i Danmark

Den danske indvandrerdebat

Uledsagede flygtningebørn

Borgerkrigen i Syrien

Tom motorvej på grund af bilfri søndag under oliekrisen i 1973

large_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

medium_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

small_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

thumbnail_1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

1970erne-tema Knud HenrichsenNf-NfRitzau Scanpix@19980527-809663-3-1844x1364ma.jpg

1970’erne var en periode med skarpe kontraster. Oven på ungdomsoprørets opgør med de traditionelle sociale og kulturelle normer i 1968 gik den vestlige verden ind i årtiet på et sus af frisind, nytænkning og hippiernes mantra ”Make Love, Not War”.  
Det var årtiet for vedtagelsen af fri abort, rødstrømpernes kamp for ligestilling og eksperimenter med alternative familie- og boformer. I 1970 oprettede foreningen Det Ny Samfund Thy-lejren, og i 1971 etablerede en gruppe unge mennesker Fristaden Christiania. Kollektiver med fællesspisning, biodynamisk mad og husmøder skød op overalt i landet, og kvinderne demonstrerede for ligeløn og tog på sommerlejr på Femø.  
Men 1970’erne var også præget af økonomisk nedgang, arbejdsløshed og politisk opbrud, hjulpet på vej af oliekrisen i 1973. Politisk manifesterede det sig ved jordskredsvalget i 1973, hvor blandt andet Fremskridtspartiet blev valgt ind i Folketinget på baggrund af deres modstand mod høje skattesatser og ”papirnusseriet” i den offentlige forvaltning. Andre politisk varme emner var Danmarks tilslutning til EF (Det Europæiske Fællesskab) i 1972 samt en øget skepsis over for indvandring og gæstearbejdere.  
Oliekrisen skabte også opmærksomhed omkring miljøet og alternative energiformer. I 1971 fik Danmark sin første miljøminister, og den første miljølov fulgte i 1974. Politikerne havde planer om at bygge atomkraftværker, men folkestemningen vendte i løbet af årtiet, hjulpet på vej af ’Atomkraft? Nej tak’-marcher og protestsange. I stedet satsede man på vind- og solenergi, og de første moderne vindmøller blev i 1976 koblet på det danske el-system.  
Internationalt fortsatte Den Kolde Krig og kulminerede i Vietnamkrigen (1961-1975) mellem det sovjetisk støttede Nordvietnam og det vestligt støttede Sydvietnam. Krigen var grusom med flere millioner dræbte og introducerede nye former for kemisk krigsførelse – heriblandt napalm og sprøjtemidlet Agent Orange.  
I Sydamerika var flere lande underlagt brutale militærdiktaturer, som medførte at folk flygtede til blandt andet Europa. Indvandringen til Danmark var i starten af 1970'erne således præget af flygtningestrømme fra blandt andet Chile men også fra Spanien, Grækenland og Portugal.  
I Europa skabte venstreorienterede terrorgrupper som Rote Armee Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigade i i Italien frygt med flykapringer, kidnapninger og drab på politikere.

Feminisme og kvindebevægelsens historie

Abort

Ungdomsoprøret 1968

Hippiekulturen i 1960'erne

Vedvarende energi

Vietnamkrigen

Blekingegadebanden

1970'erne

Undervisningsmaterialer er blevet digitale og indsamler big data fra eleverne.

medium_big data_faktalink_20160225-125414-2-1000x667we.jpg

small_big data_faktalink_20160225-125414-2-1000x667we.jpg

thumbnail_big data_faktalink_20160225-125414-2-1000x667we.jpg

big data_faktalink_20160225-125414-2-1000x667we.jpg

Facebook

Big data

Computerens historie

Computerspil

IT og samfund

medium_kvinde_800_beskåret.jpg

small_kvinde_800_beskåret.jpg

thumbnail_kvinde_800_beskåret.jpg

kvinde_800_beskåret.jpg

Kvindekamp er mange ting, både historisk og i dag. Det er lilla bleer, rødstrømper på Strøget i København og nye familieformer i 1970’erne. Det er retten til at tage en uddannelse og kampen for valgret og ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er retten til ikke at blive udsat for sexchikane. Det er den daglige forhandling om de hjemlige arbejdsopgaver som opvask og børnepasning. Det er retten til at bestemme over sit eget liv og sin egen krop, og at det ikke er en åben invitation for mænd, når en ung pige vælger at tage noget udfordrende tøj på. 

Faktalink sætter fokus på kvinders vilkår, rettigheder og økonomiske muligheder og har her samlet en række artikler, som ser på emnet fra mange forskellige vinkler.

Prostitution

Suffragetterne

#MeToo

Køn og identitet

Tørklædedebatten

Omskæring

Tvangsægteskaber

Voldtægt

Kvindekamp

En sommerfulg sidder i en vindueskarm. Flypassagerer og rutefly ses i baggrunden. 

I 2010'erne kom klimakrisen og den truede biodiversitet på dagsordenen. Et af årtiets nye ord var 'flyskam'.

large_Tema 2010'erne - Mads JensenBiofotoRitzau Scanpix@20211109-224543-1-5152x3362ma.jpg

medium_Tema 2010'erne - Mads JensenBiofotoRitzau Scanpix@20211109-224543-1-5152x3362ma.jpg

small_Tema 2010'erne - Mads JensenBiofotoRitzau Scanpix@20211109-224543-1-5152x3362ma.jpg

thumbnail_Tema 2010'erne - Mads JensenBiofotoRitzau Scanpix@20211109-224543-1-5152x3362ma.jpg

Tema 2010'erne - Mads JensenBiofotoRitzau Scanpix@20211109-224543-1-5152x3362ma.jpg

2010’erne blev i høj grad opgørets årti. Folkelige protester og krav om frihed fra undertrykkende regimer rullede henover den arabiske verden med regimeskift i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen og borgerkrig i Syrien – et oprør der fik navnet Det Arabiske Forår. I Frankrig, Belgien og Holland opstod protestbevægelsen De Gule Veste, som demonstrerede imod den stigende afstand mellem politikere og befolkning og politik, som gjorde flere arbejdsløse og pressede på deres indtjening. Globalt spredte #MeToo-bevægelsen sig – først som et oprør mod seksuelle krænkelser i filmbranchen, senere til en bredere kamp imod seksuelle krænkelser på arbejdspladsen og en debat om køn og ligestilling.

Terror kom også til at præge 2010’erne. I Danmark kom den helt tæt på med attentatet på den danske tegner af Muhammed-tegningerne Kurt Westergaard, der blev forsøgt dræbt i sit hjem, og attentatet mod Krudttønden i København, hvor tre mænd blev dræbt og fem betjente såret. I 2011 kom det frem, at islamistiske terrorister havde planlagt et terrorattentat mod avisen Jyllands-Posten blev afværget af PET, som gennem længere tid havde overvåget terroristerne, der stod bag. På det franske satiremagasin Charlie Hebdo lykkedes det i 2015 islamiske terrorister at gennemføre deres angreb, hvor 12 blev dræbt og 11 sårede.   

Terrorfrygten fik også et andet ansigt med massakren på den norske ø Utøya, hvor 77 mennesker, hovedsageligt politisk aktive i den norske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylkning, som deltog i den årlige sommerlejr, blev skuddræbt af den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik, som angreb forklædt som politibetjent. 

2010’erne blev årtiet, hvor Danmark fik Danmarks første kvindelige statsminister i Helle Thorning-Schmidt, da socialdemokratiet vandt regeringsmagten. Fra 2015 til 2019 flyttede regeringsmagten til først en ren Venstre-regering, siden med støtte fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, før regeringsmagten igen ved valget 27. juni 2019 kom på socialdemokratiske hænder, da Mette Frederiksen med en ren socialdemokratisk regering blev statsminister. 

2010’erne var politisk præget af nye vinde og omstilling. 2016 blev året, hvor briterne stemte Storbritannien ud af EU, og rigmanden Donald Trump vandt præsidentvalget i USA. 

I 2015 blev rekordmange - flere hundrede tusinde flygtninge sendt på flugt og vandrede op gennem Europa. Knap halvanden million flygtninge søgte asyl i EU-lande og satte EU’s åbne grænser under pres. Indvandringen skærpede tonen i integrationsdebatten, og to nye indvandrekritiske partier, Stram Kurs med advokat Rasmus Paludan i spidsen og Ny Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen, blev stiftet.   

I 2018 genantændte den 16-årige svenske Greta Thunberg klimadebatten ved at starte en opsigtsvækkende skolestrejke for klimaet, der spredte sig og startede en ny global bevægelse af millioner af klimaaktivistiske børn og unge, der afholdt klimastrejker, mens Greta Thunberg fik taletid ved FN’s klimatopmøde i New York. Det nye stærke engagement i klimakampen fra børn og unge bragte for alvor følelserne i spil i klimaspørgsmålet og var med til at styrke bevidstheden om klimakrisen og nødvendigheden af at handle.

2010'erne

Hvad leder du efter?

temaer

Verdensreligioner

Vild natur

Neurodivergente hjerner

EU og Europa

Holocaust på skoleskemaet

Befrielsen i 1945

Historiekanon 1-29

Økonomiske teorier

Flygtninge

1970'erne

IT og samfund

Kvindekamp

2010'erne

Berlinmurens fald

2000'erne

Sexisme og ligestilling

Genforeningen 1920

Afhængighed

Fake News

Oprør og demonstrationer

Vold mod børn

1980'erne

USA

Epidemier

Sport og præstationer

Børn og unges IT-kundskaber

Menneskerettigheder under pres

Efter klimatopmødet

1990'erne

Ungdomsoprøret

Terrorisme

Unge og kriminalitet

Kampen om Afghanistan

Maden mellem os