Klimaforandringer

Artikel type
faktalink
journalist Ebbe Sønderriis, iBureauet/Dagbladet Information, august 2013. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. September 2016.
Main image
Cyklonen "Aila" ramte i maj 2009 Bangladesh's kyst og ødelagde 2 mio. menneskers hjem.
Cyklonen "Aila" ramte i maj 2009 Bangladesh's kyst og ødelagde 2 mio. menneskers hjem.
Foto: Jacob Dall / Scanpix

En global opvarmning er i gang, og klimaet forandres overalt på Jorden. Vejret bliver mere ekstremt: I nogle egne bliver der mere tørke, ørkendannelse, skovbrande, vandmangel og fejlslagen høst. Andre egne rammes af mere heftige storme og store oversvømmelser. Isen smelter i bjergene og rundt om Nordpolen, og også ved Sydpolen begynder isen at bryde op. Vandstanden i havene er begyndt at stige, og stigningen vil fortsætte i mange hundrede år. Kysterne eroderes og lavtliggende områder bliver efterhånden ubeboelige. Mange planter og dyr, både på landjorden og i havene, er ude af stand til at tilpasse sig til de nye forhold.

De negative klimaforandringer rammer alle, men især fattige mennesker i fattige lande. De positive forandringer gavner især de kølige lande, som typisk er mere velstående.

Den globale opvarmning bør begrænses til højst to grader, siger de fleste eksperter og regeringer, og i 2015 nåede verdens ledere til enighed om at gøre det til et bindende mål, da de nåede til enighed om en klimaaftale på klimatopmødet i Paris. Det vigtigste middel til at stabilisere klimaet igen er at mindske forbruget af energi og ressourcer og anvende vedvarende energikilder i stedet for kul, olie og gas.

 

klima

Introduktion

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er det mønster, vejret følger. Klimaet varierer af naturlige årsager, men det påvirkes også af menneskers aktiviteter. Jordens klima er blevet varmere siden 1800-tallet, og stigningen har især været markant siden 1950. Det meste af denne stigning skyldes med stor sikkerhed menneskets udledning af drivhusgasser, viser klimaforskningen. Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme. Den vigtigste af dem er CO2, det vil sige kulstof, der er iltet (forbrændt). Planter, der gror, optager CO2 fra atmosfæren. Når planter nedbrydes, frigives CO2 igen.

De menneskeskabte drivhusgasser kommer især fra forbrænding af kul, olie og naturgas. Ved forbrændingen frigøres nemlig kulstof, som blev opsuget af alger og andre planter for millioner af år siden. Rydning af regnskov og intensivt landbrug, især med mange køer, fører også til udledning af drivhusgasser, fordi det kulstof, der findes i planterne, bliver frigivet hurtigere, end andre planter kan opsuge kulstof fra atmosfæren.

Forandringerne påvirker plantelivet, dyrelivet og menneskers liv overalt i verden. Mange arter og økosystemer har svært ved at tilpasse sig, og mange lande mangler midler til at beskytte deres borgere mod virkningerne af den globale opvarmning. Klimaforandringer præger kloden mange steder og på mange forskellige måder; fra stigende vandstand i havene, smeltende indlandsis, vejrrelaterede naturkatastrofer så som storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger og truede økosystemer. Når man taler om klimaforandringer kan de som regel deles op i to; de direkte klimaforandringer, som påvirker verdens klima og miljø, og de indirekte klimaforandringer, som handler om hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker.

Hvordan kan klimaet stabiliseres? 

I 1992 vedtog FN klimakonventionen, en traktat, der har til formål at forhindre farlig menneskeskabt klimaforandring. Alligevel er verdens udledninger af CO2 og andre drivhusgasser siden da steget år for år.

Den mest effektive måde at bremse den globale opvarmning på er at begrænse forbruget af kul, olie og gas. Det kan ske ved at ændre livsstil, spare på energien, bruge den mere effektivt og skifte til vedvarende energikilder som for eksempel vind, sol og biomasse. På længere sigt kan atomkraft og lagring af CO2 i undergrunden også give bidrag.

For at stabilisere klimaet er det desuden nødvendigt at bevare regnskovene, modvirke udpining af jorden, begrænse kødproduktionen og undgå spild af energi og ressourcer.

Begrænsningen af den globale opvarmning er en afgørende del af den grønne omstilling til bæredygtig udvikling, som mange lande, regeringer og virksomheder efterhånden bekender sig til. En stor del af nutidens økonomiske vækst og forbrug opnås på en måde, der efterlader en stor regning, både økonomisk, socialt og miljømæssigt til vore efterkommere.

Udfordringerne er store, både i de lande, der har vænnet sig til højt forbrug af billig energi, og i mere fattige lande med store og voksende befolkninger, som har behov for flere fødevarer, bedre energiforsyning og økonomisk vækst.

Baggrund

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler er livets drivkraft og energikilde. Lyset passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af varme, usynlig infrarød stråling. Men en stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod Jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser.

Uden drivhuseffekten ville temperaturen ved Jordens overflade i gennemsnit være 33 grader koldere. Livet, som vi kender det, ville ikke være muligt.

Men nutidens problem er det modsatte: Drivhuseffekten er forstærket på grund af menneskets aktiviteter. De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser er CO2 (kuldioxid, kultveilte) og CH4 (metan). Altså kulstof bundet til ilt eller brint.

Andre drivhusgasser er lattergas (N2O) og andre luftarter som udledes fra industrien. 

Hvad er kulstof-kredsløbet?

Alle levende organismer indeholder kulstof. Planterne optager CO2 fra luften Ved hjælp af energien i sollyset binder de kulstoffet og udskiller ilt. Havene opsuger også CO2.

Når organisk materiale nedbrydes, enten når det brænder eller rådner eller bliver spist, sker det modsatte: Den energi, der er lagret i det, bliver frigjort i en forbrændingsproces, hvor ilt opsuges og CO2 udledes. Visse bakterier kan nedbryde biomasse uden ilt. De frembringer i stedet metan, CH4. Det sker for eksempel i sumpe, på lossepladser og i maven på drøvtyggere.

Kul, olie og naturgas kaldes fossile brændsler. De stammer fra alger og andre planter, der voksede og optog kulstof for millioner af år siden. Når mennesker brænder dem af, påvirkes nutidens kulstofkredsløb.

Store mængder kulstof er også bundet i skovene, jordbunden og havbunden. Det udledes som CO2, hvis skovene ryddes, hvis jorden dyrkes særlig intensivt, og hvis temperaturen stiger så meget, at tundraen tør og havvandet ikke kan fastholde den metan, der er ophobet under havbunden.

Øget kvægdrift har stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas. En omlægning af verdens kostvaner til mindre kød og flere grøntsager vil derfor gavne klimaet. 

Hvor hurtigt vokser drivhuseffekten?

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren måles i ppm, dvs. parts per million (antallet af molekyler pr. million). Før industrisamfundenes forbrug af kul og olie tog fart, var det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren mindre end 280 ppm. I dag er tallet steget til 397, og koncentrationen vokser med mere end 2 ppm om året.

Sammenlignet med Jordens historie er det en dramatisk forandring. Fra de små bobler i borekerner af ældgammel indlandsis ved vi, at nutidens koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er den højeste i 650.000 år.

Hvert år udleder mennesker nu mere end 50 milliarder tons drivhusgas. Tre fjerdedele er CO2. Resten er metan, lattergas og andre drivhusgasser. De omregnes til CO2-ækvivalenter i forhold til deres drivhuseffekt.

Denne udledning er langt mere, end planterne og havene kan optage. Da CO2 ikke forsvinder af sig selv, vil den globale opvarmning fortsætte, indtil udledninger og optag igen bliver lige store. Først da kan klimaet stabiliseres.

Selv efter en sådan stabilisering, vil virkningerne af klimaforandringerne fortsætte langt ud i fremtiden. For eksempel tager det flere hundrede år, før varmen ved havenes overflade har spredt sig til havenes bund. I al den tid vil vandstanden blive ved med at stige, fordi vand fylder mere, jo varmere det er.