Hvad er klimaforandringer?
Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden pga. både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Et voldsommere vejr og temperaturstigninger er nogle af de menneskeskabte klimaforandringer. Jordens klima er blevet varmere siden 1800-tallet, og stigningen har især været markant fra omkring 1950. Langt de fleste klimaforskere er enige om, at temperaturstigningen først og fremmest skyldes menneskets omfattende udledning af drivhusgasser.
Hvad består klimaforandringerne af?
Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former:
- de direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø.
- de indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker.
Klimaforandringerne, som er forårsaget af den globale opvarmning, består ikke kun i højere temperaturer. De højere temperaturer sætter nemlig en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på kloden. Ændringer af klimaet påvirker vandstanden i verdenshavene, mængden af regn, iltniveauet i luften, mængden af ferskvand til rådighed for klodens befolkning, og de får polerne til at smelte, skaber ekstremt vejr og naturkatastrofer såsom tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, truer sårbart dyre- og planteliv og påvirker mennesker verden over.
Hvad er drivhusgasser?
Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme og skaber drivhuseffekt. Den vigtigste af dem er CO2, det vil sige kulstof, der er iltet (forbrændt). I naturens kredsløb udledes der CO2 i atmosfæren, når vi ånder ud, og når planter nedbrydes og frigiver den CO2, de optog fra atmosfæren til fotosyntese. De menneskeskabte drivhusgasser kommer især fra forbrænding af kul, olie og naturgas, som er rester af planter, dyr og alger, der levede for millioner af år siden. De organiske stoffer i disse plante- og dyrerester indeholder store mængder kulstof, som har været gemt væk i jorden eller i havbunden, men som frigives i atmosfæren under forbrænding.
Hvad er drivhuseffekten?
Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af usynlig infrarød stråling. En stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod Jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Uden drivhuseffekten ville temperaturen ved Jordens overflade i gennemsnit være 33 grader koldere. Så drivhuseffekten er forudsætningen for livet på Jorden, som vi kender det, men drivhuseffekten bliver forstærket pga. menneskets aktiviteter, og det er med til at true livet på Jorden.
Energimuseets video om drivhuseffekten. 2011-08-25.
Hvordan påvirker menneskets aktiviteter drivhuseffekten?
Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan), men også f.eks. lattergas (N2O) og andre luftarter, som udledes fra landbruget og industrien. Kul, olie og naturgas, såkaldte fossile brændsler, stammer fra alger, dyr og planter, der indeholdt kulstof og levede for millioner af år siden. Når kul, olie eller naturgas brændes af, frigives kulstoffet i form af CO2. Jo flere fossile brændsler vi bruger, jo mere påvirker mennesker nutidens kulstofkredsløb, og altså hvor meget CO2, der sendes ud i atmosfæren."
Store mængder drivhusgasser er også bundet i skovene, jordbunden og havbunden. Det udledes som CO2, hvis skovene brændes af (f.eks. til svedjebrug), og hvis jorden dyrkes særlig intensivt. Når temperaturen stiger, tør permafrosten i de subarktiske egne op, hvilket frigiver metan, der før var bundet i den frosne jord. Stigende temperaturer i havet kan også udløse udsivning af den metan, der er ophobet under havbunden.
Øget kvægdrift har stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas.
Miljøorganisationen NOAHs video om menneskeskabte klimaforandringer og drivhuseffekt. 2016-10-16.
Hvordan har forskernes viden om drivhuseffekten udviklet sig?
Drivhuseffektens betydning har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, hvor flere forskere begyndte at beskrive fænomenet. I 1896 vurderede svenskeren Svante Arrhenius, at hvis atmosfærens koncentration af CO2 blev fordoblet, ville det føre til en global temperaturstigning på 5-6 grader. Men selvom der var viden om emnet, interesserede eller bekymrede det i hovedparten af forrige århundrede ikke mange forskere, skriver videnskab.dk i artiklen “Klimaforskningens historie" (se kilder). Først i 1980'erne begyndte de skræmmende perspektiver i de menneskeskabte klimaforandringer for alvor at få opmærksomhed blandt forskere, politikere og i den brede offentlighed.
I 1989 blev FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), dannet på opfordring af FN’s Generalforsamling. Panelet er et forum for flere tusinde forskere og har til opgave at give videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Ca. hvert femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen i hele verden. Rapporternes sammenfatninger er godkendt linje for linje både af uafhængige forskere og af regeringernes eksperter.
Rapporten fra 2007, som mere end 4.000 klimaforskere medvirkede til, slog fast, at menneskets udledninger af drivhusgasser er hovedårsag til de senere års globale opvarmning, og den beskrev de negative virkninger og risikoen for farlige klimaforandringer med større sikkerhed, end videnskaben hidtil havde gjort.
1. del af den 6. rapport, der udkom i august 2021, viser at “mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau," fremgår det af Informations artikel “Her er hovedkonklusionerne i den alarmerende nye rapport fra FN’s Klimapanel" (se kilder). Klimarapporten forstærkede konklusionerne fra 2007 ved at slå fast, at klimaændringerne helt entydigt er menneskeskabte, at den globale temperatur og det globale havniveau stiger med hidtil uset hastighed, og at den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader allerede i starten af 2030'erne i alle scenarier på nær det mest pessimistiske, hvor den vil stige endnu mere.
I februar 2022 udkom 2. del af klimapanelets 6. hovedrapport. Rapporten gør det klart, at klimaforandringerne vil ramme os hurtigere og hårdere end hidtil antaget, og advarer om, at konsekvenserne vil stige drastisk for hver decimal, temperaturen stiger. Rapporten advarer samtidig om, at en klimamodstandsdygtig udvikling mange steder allerede er udfordret med de aktuelle temperaturstigninger. Og det vil blive endnu vanskeligere at bremse udviklingen, hvis temperaturstigningerne kommer over 1,5 grader celsius, mens det i nogle regioner vil blive umuligt at modstå klimaforandringerne, hvis temperaturen stiger mere end 2 grader. Vinduet for handling indsnævres med andre ord, konkluderer rapporten (se kilder). På et pressemøde kaldte FN’s generalsekretær António Guterres den dystre klimarapport et “atlas over menneskelig lidelse” og sagde, at han har “set mange rapporter, men ingen som denne”. Det fremgår af artiklen “FN’s generalsekretær: Verdens største udledere er skyldige i påsat brand på vores eneste hjem” på dr.dk (se kilder).
3. del af hovedrapporten udkom i april 2022 og konkluderer, at verdens udslip af drivhusgasser fortsætter med at stige, om end vækstraten er blevet langsommere. Alene det seneste årti er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850, skriver Altinget i artiklen "I ny rapport kommer FN's klimapanel med løsningerne. 'Det er nu eller aldrig'." (se kilder). Den udvikling skal vendes inden for tre år, hvis klimakrisen skal afværges.
Ifølge FN's Klimapanel skal udslippet af drivhusgasser toppe i 2025 og derefter reduceres hurtigt, hvis den globale temperatur skal holdes under to grader eller mindre. For at nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, har verdens lande 30 år til at nå klimaneutralitet. Men allerede i 2030 skal udslippene være reduceret med 43 procent i forhold til de nuværende udledninger.
Det er det dystre bagtæppe for rapporten, der dog ikke kun kommer med triste meldinger. Ifølge forskerne er det muligt for alle sektorer at reducere halvdelen af sine udledninger på den tid. Det vil dog kræve omfattende omlægninger af energiproduktion, industri, transport og forbrug.
Den gode nyhed er, at det er blevet god økonomi at foretage omstillingen, ikke mindst fordi prisen på at vælge klimavenlig energi er faldet markant. En række teknologier som solceller, vindmøller og batterier er på kun 10 år faldet op mod 85 procent i pris, og disse teknologier er derfor allerede mange steder en økonomisk gevinst. Ifølge klimarapporten vil det koste under 100 dollar pr. ton CO2 at halvere verdens udledninger inden 2030, oplyser Altinget (se kilder). Dermed er “gevinsterne ved at løse problemet højere end de økonomiske omkostninger ved at opleve klimakrisen. Det er billigere at lave CO2-reduktioner end omkostningerne ved oversvømmelser, storme og landbrugsjorder, der går tabt,” udtaler Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI ifølge Altinget (se kilder).
Hvilke lande har især forårsaget klimaforandringer?
Historisk set har de gamle industrilande (USA, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Danmark m.fl.) hovedansvaret for den menneskeskabte udledning af drivhusgasser indtil nu. De vestlige lande har i flere århundreder stået for en omfattende CO2-udledning og generel forurening af jorden og havene omkring os. Men også fx rydning og afbrænding af regnskov i en række tropiske lande har haft stor betydning for stigningen af CO2. Ødelæggelserne af regnskoven er ifølge The Guardian i artiklen “Pepsico, Unilever and Nestlé accused of complicity in illegal rainforest destruction” (se kilder) ofte foregået med hjælp fra store, internationale virksomheder, der har økonomiske interesser i områderne.
I dag er Kina dog den suverænt største udleder af drivhusgasser på verdensplan, med USA som verdens næstmest drivhusgas-udledende nation. Udledningerne stiger hurtigt, både i Kina og de andre store vækstlande som fx Indien, Brasilien og andre lande med stor befolkning og høj vækst i Asien og Latinamerika.
Hvor hurtigt øges drivhuseffekten?
Hvert år udleder mennesker nu mere end 50 milliarder ton drivhusgas. Tre fjerdedele er CO2. Resten er metan, lattergas og andre drivhusgasser. Fra de små bobler i borekerner af ældgammel indlandsis ved vi, at nutidens koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er den højeste i 650.000 år. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren måles i ppm, det vil sige parts per million (antallet af molekyler pr. million). Før industrisamfundenes forbrug af kul og olie tog fart, var det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren mindre end 280 ppm. I dag er tallet steget til 413, viser en oversigt på Økolariets temaside om klimaforandringer. Denne udledning er langt mere, end planterne og havene kan nå at optage. Da CO2 ikke forsvinder af sig selv, vil den globale opvarmning fortsætte, indtil udledninger og optag igen kommer i balance. Først da kan klimaet stabiliseres. Men selv efter en sådan stabilisering, vil de menneskeskabte klimaforandringer ikke stoppe. Fx tager det flere hundrede år, før varmen ved havenes overflade har spredt sig til havenes bund. I al den tid vil vandstanden blive ved med at stige, fordi vand fylder mere, jo varmere det er.
Hvordan har klimaforandringerne en selvforstærkende effekt?
I 2017 begyndte en række forskere at gøre opmærksom på, at den globale opvarmning og de medfølgende klimaforandringer ikke kun afhænger af CO2-udledningens omfang, men også af, hvordan den ekstra mængde drivhusgas påvirker atmosfæren. En række forskere fra DTU, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet og universiteter i Chile og USA har ifølge en pressemeddelelse fra DTU Space (se kilder) fundet ud af, at effekten af CO2 bliver højere, når temperaturen på jordkloden stiger som følge af den globale opvarmning. Det betyder, at den globale opvarmning har en selvforstærkende effekt, fordi den vil føre til yderligere opvarmning. Kombinationen af den globale opvarmning og effekten af den kaldes klimafølsomhed, og det er ifølge forskere på DTU en hidtil overset effekt.
Desuden har forskere i en årrække peget på flere andre selvforstærkende effekter: Når is og sne smelter, bliver havets og landjordens overflader mørkere. Det forstærker opvarmningen, fordi mørke overflader suger mere varme til sig – en virkning, der kaldes albedoeffekten. Når den bundfrosne tundra i Sibirien, Alaska og Canada tør op, kan der desuden blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Det forstærker drivhuseffekten. Der er samtidig risiko for, at regnskoven i Amazonas tørrer ud. Når træerne holder op med at gro, og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO2.
Der er også risiko for, at afsmeltningen af indlandsisen i Grønland når et vendepunkt, hvorefter den ikke kan standses, fordi der hvert år dannes mindre is på toppen af indlandsisen end det, der smelter og glider ud i havet som isbjerge.