Fodgænger og cyklist i regnvejr. 2023 blev det mest regnfulde år i Danmark nogensinde.
2023 blev det mest regnfulde år i Danmark nogensinde.
Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Klimaforandringer

Anne Anthon Andersen, 2023, februar
Top image group
Fodgænger og cyklist i regnvejr. 2023 blev det mest regnfulde år i Danmark nogensinde.
2023 blev det mest regnfulde år i Danmark nogensinde.
Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Seneste udvikling

Redaktionen, december 2023

Klimatopmødet i Dubai, COP28, er nu slut. Det lykkedes på topmødet at blive enige om en aftaletekst, som for første gang nævner fossile brændstoffer som årsagen til klimaforandringerne. Aftalen opfordrer blandt andet landene til at ”omstille sig væk fra fossile brændstoffer i energiforsyningen”. Det kan man læse om på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside (åbner i nyt vindue).

Nogle kalder aftalen for et historisk fremskridt, mens andre er mere forbeholdne. Det fremgår i DRs artikel "Klimatopmødet er slut, og det samme er oliens og gassens æra - eller er den?" (åbner i nyt vindue)

Man kan læse om forløbet af topmødet på Politikens blog (åbner i nyt vindue)

Med Parisaftalen i 2015 forpligtede landene sig til ikke at lade den globale gennemsnitstemperatur stige med mere end 1,5 grader og maksimalt 2 grader, men kort før COP28 startede, udgav FN's miljøagentur en rapport (åbner i nyt vindue), som viser, at verden er på vej mod 2,9 graders temperaturstigning. 

Og WMO, Verdens Meteorologiske Organisation, slog allerede i november fast, at 2023 er det varmeste år nogensinde registreret (åbner i nyt vindue).

I Faktalink-artiklen her kan du læse mere om klimaforandringerne og de konsekvenser, de vil få for os

 

Redaktionen, august 2023

Ifølge EU's klimatjeneste Copernicus er juli 2023 den varmeste måned, der nogensinde er målt - og 0,33 grader varmere end den hidtidige rekordmåned, juli 2019. Også de globale havtemperaturer var rekordhøje. Samtidig var det også vådere end normalt i store dele af Nordeuropa, mens det var tørrere end normalt i Middelhavsområdet. Copernicus' resultater er baseret på milliarder af målinger fra satelitter, skibe, fly og vejrstationer over hele verden. 

Figur:
Globalt gennemsnitlig overfladelufttemperatur for alle måneder af juli fra 1940 til 2023. Blå nuancer indikerer køligere end gennemsnittet år, mens røde nuancer viser år, der var varmere end gennemsnittet. Kredit: C3S/ECMWF. Kilde: Copernicus (åbner i nyt vindue)

Figur over globale temperaturer i juli 1940-2023

Indledning

Over hele verden har den globale opvarmning konsekvenser. Det kan være ekstremt vejr, som fører til tørke, ørkendannelse, vandmangel og fejlslagen høst. Heftigere storme, smeltende isbjerge og store oversvømmelser. Millioner af mennesker drives på flugt på grund af klimaforandringer, mens verdens lande søger at omlægge til bæredygtig energi og herved bremse udledningen af de klimabelastende drivhusgasser. På FN’s klimakonferencer har landene forpligtet sig på at holde temperaturstigningerne under de anbefalede 1,5 grader. Men kampen for klimaet rejser demokratiske og identitetspolitiske dilemmaer. De nødvendige indgreb i begrænsningen af klimabelastende CO2 kan ramme verdens fattige hårdt og skabe øget ulighed. Og bliver der ikke grebet konsekvent og omfattende ind mod klimaforandringerne, vil konsekvenserne ramme endnu hårdere. Unge klimaaktivisters kamp for klimaet skaber stort engagement, men medfører til tider også splittelse, fx når klimaaktivister som led i deres kamp for klimaet kritiserer ældre generationer for svigt eller diskrimination. Ifølge de seneste beregninger fra FN’s klimapanel kan det lykkes at lave klimatilpasning, som bremser den globale opvarmning og nedbringer udledningerne med 43 procent inden 2030. Men det vil kræve globalt samarbejde og ambitiøs handling nu, fastslår eksperterne i panelet.

 

Videoklip:
Klimaforandringer, Science University of Copenhagen. Filmen er produceret af Cirkus Naturligvis under SCIENCE Skoletjeneste på Københavns Universitet i samarbejde med Københavns Universitet med Novo Nordisk Fonden og Madeclear.

Artikel type
faktalink

Definition på klimaforandringer

Print-venlig version af dette kapitel - Definition på klimaforandringer

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden pga. både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Voldsommere vejr og temperaturstigninger er symptomer på klimaforandringer, som de fleste forskere er enige om, skyldes omfattende udledning af drivhusgasser. Der er med andre ord tale om menneskeskabte klimaforandringer.
Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former: 1) De direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø. 2) De indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker.
Klimaforandringer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på kloden. Temperaturstigninger påvirker således vandstanden i havene, bl.a. fordi det varmere vejr får polerne til at smelte, og de påvirker også mængden af regn, iltniveauet i luften og den mængde ferskvand, der er til rådighed for Jordens befolkning. Højere temperaturer skaber også hyppigere tilfælde af ekstremt vejr som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, der truer dyr og mennesker verden over. Klimaet har forandret sig langt tilbage i Jordens historie og er blevet varmere siden 1800-tallet, men det er først omkring 1950, at stigningen er blevet markant, bl.a. som følge af vores omfattende udledning af drivhusgasser. I artiklen ”Krigen på Krim hjælp klimaforskerne” (se kilde 1) kan man læse, at man allerede i starten af 1600-tallet, kort efter at termometeret blev opfundet, begyndte at lave de første systematiske temperaturmålinger. I 1669 udkom den første videnskabelige artikel baseret på temperaturmålinger. Det var en episode under Krim-krigen i 1854, der fik de europæiske lande til at oprette nationale vejrtjenester og et internationalt system, der målte og rapporterede temperaturen, fordi man under krigen fandt ud af, at man ved hjælp af vejrobservationer ville kunne have forudsagt den orkan, der endte med at ødelægge den fælles britisk-fransk-tyrkiske flåde.

Fakta om klimaforandringer

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om klimaforandringer

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af usynlig infrarød stråling. En stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Drivhuseffekten er uundværlig for livet på Jorden, for uden drivhuseffekten ville temperaturen på Jordens overflade være helt nede på cirka -19 grader, og derfor er solens stråler ikke alene nok til at gøre Jorden beboelig. Men drivhuseffekten bliver forstærket pga. menneskets aktiviteter, og det er med til at true livet på Jorden.

Hvordan påvirker menneskers aktiviteter drivhuseffekten?

Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan), men også fx lattergas (N2O) og andre luftarter, som udledes fra landbrug og industri. Kul, olie og naturgas, såkaldte fossile brændsler, stammer fra alger, dyr og planter, der indeholdt kulstof og levede for millioner af år siden. Når kul, olie eller naturgas brændes af, frigives kulstof i form af CO2. Jo flere fossile brændsler vi bruger, jo mere påvirker mennesker nutidens kulstofkredsløb, og altså hvor meget CO2 der sendes ud i atmosfæren. Store mængder drivhusgas er bundet i skove, jordbund og havbund. Det udledes som CO2, hvis skoven brændes af, og hvis jorden dyrkes særligt intensivt. Øget kvægdrift har også stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas.

Hvilke synlige konsekvenser har klimaforandringerne?

Klimaforandringerne får temperaturen til at stige. Artiklen ”Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen” (se kilde 2) beskriver, hvordan den globale middeltemperatur de seneste årtier er steget markant og nu globalt er 1,1 grader varmere, end før industrialiseringen tog fart i 1850. I Danmark er temperaturen også steget. År 2020 var således 1,5 grader varmere end gennemsnittet i perioden 1981-2010. Selvom alle verdens lande har oplevet temperaturstigninger, er den største stigning sket over land og i de arktiske egne. FN’s klimapanel IPCC udgav i 2021 en rapport, der samlede op på viden fra 14.000 klimastudier. Rapporten slog fast, at stort set hele den observerede globale opvarmning siden 1850 skyldes menneskelig aktivitet. En anden synlig konsekvens af klimaforandringer er, at isen på Jorden smelter. Satellitter fra NASA har siden 1979 filmet, hvordan den arktiske havis er blevet mindre og mindre. Hvor der i 1980’erne altid var mindst 6 millioner km2 havis tilbage, var havisens minimumsudbredelse i 2020 nede på 3,36 millioner km2. Stigende vandstande i verdenshavene er en tredje synlig konsekvens af klimaforandringerne. Ifølge FN’s klimarapport ”IPCC Sixth Assessment Report” (se kilde 3) er vandstanden de seneste 3000 år ikke steget så hurtigt som nu. Ifølge rapporten vil vi komme til at opleve havstigninger på minimum 30-50 cm i dette århundrede, og i de værste scenarier stigninger på over en meter frem mod 2100.   

Hvad er FN’s klimapanel (IPCC), og hvad viser panelets seneste rapport om klimaets tilstand?

FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel On Climate Change) blev dannet i 1989 og er et forum for flere tusinde forskere, der skal levere videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Ca. hver femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen globalt. I april 2022 udkom IPCC’s seneste rapport ”Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change” (se kilde 4). Den konkluderede, at senest i 2025 skal vi have vendt udviklingen af udledningen af drivhusgasser, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader. ”Der er brug for en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer”, vurderer forskerne. Alene det seneste årti er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850, kan man læse i Altinget-artiklen ”I ny rapport kommer FN’s klimapanel med løsningerne. ’Det er nu eller aldrig’.” (se kilde 5). 

Hvilke storpolitiske aftaler er der lavet på FN’s klimakonferencer?

195 lande og EU har underskrevet FN’s klimakonvention, som forpligter dem til at samarbejde for at forebygge klimaforandringer. Siden 1992 har FN afholdt klimakonferencer, hvor internationale forhandlinger har ført til globale klimaaftaler. I 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget. Den fastsatte, hvor meget CO2 hvert land måtte udlede, og indebar en ordning, hvor landene kunne købe kvoter hos hinanden, så deres CO2-udledning kunne variere, uden at det øgede den samlede udledning. Et forsøg på at skabe en ny global klimaaftale i København 2009 slog fejl, og Kyoto-protokollen blev forlænget til 2020, hvor Paris-aftalen blev vedtaget. Den forpligter landene til hvert femte år at sætte nye, mere ambitiøse mål, men langt fra alle lande har overholdt aftalen. I artiklen ”Done deal: Briterne hiver aftale hjem på klimatopmødet – trods modstand” (se kilde 6) kan man læse, hvordan knap 200 lande i november 2021 blev enige om en ny klimaaftale på klimatopmødet COP26 i Glasgow, hvor det blev besluttet, at landene inden udgangen af 2022 skal styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningen kan holdes inden for Paris-aftalens rammer: 1,5-2 grader.

BOKS: Tal og grafer

Artiklen ”Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen” på Videnskab.dk (se kilde 2) indeholder grafer over den gennemsnitlige temperaturstigning både globalt og i Danmark. Artiklen indeholder også grafiske kort, der viser tre forskellige simulerede scenarier over, hvordan temperaturstigningerne vil ramme verdens lande ved henholdsvis temperaturstigninger på henholdsvis 1,5 graders celcius, 2 graders celsius og 4 graders celcius. Graferne stammer fra organisationen Our World in Data, som forskere fra University of Oxford står bag.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimaet-i-tal-og-grafer-visuel-guide-lader-dig-tage-temperaturen-paa-klimakrisen/.