oversvømmet Houston
Stormen Harvey huserede i Houston, Texas i 2017, og byen blev oversvømmet af vand pga store regnmængder.
Foto: Thomas B. Shea / Scanpix

Klimaforandringer

journalist Ebbe Sønderriis, iBureauet/Dagbladet Information, august 2013. Redigeret og opdateret af Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, maj 2018.
Top image group
oversvømmet Houston
Stormen Harvey huserede i Houston, Texas i 2017, og byen blev oversvømmet af vand pga store regnmængder.
Foto: Thomas B. Shea / Scanpix
Main image
Cyklonen "Aila" ramte i maj 2009 Bangladesh's kyst og ødelagde 2 mio. menneskers hjem.
Cyklonen "Aila" ramte i maj 2009 Bangladesh's kyst og ødelagde 2 mio. menneskers hjem.
Foto: Jacob Dall / Scanpix

Indledning

En global opvarmning er i gang, og klimaet forandres overalt på Jorden. Vejret bliver mere ekstremt med tørke, ørkendannelse, skovbrande, vandmangel, fejlslagen høst, heftigere storme og store oversvømmelser. Isen smelter i bjergene og ved Nord- og Sydpolerne, havene er begyndt at stige, så lavtliggende områder bliver ubeboelige. Mange planter og dyr er ude af stand til at tilpasse sig til de nye forhold og risikerer at uddø, og millioner af mennesker drives på flugt. I 2015 nåede verdens ledere på et møde i Paris til enighed om en global klimaaftale, men to år senere valgte USA at trække sig ud af aftalen. Den beslutning – kombineret med nye forskningsresultater, der sætter spørgsmålstegn ved, om aftalen er ambitiøs nok – har fået debatten om håndteringen af de store klimaforandringer til at blusse op igen.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til klimaforandringer

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden på grund af både naturlige og menneskeskabte årsager. Et voldsommere vejr og temperaturstigninger er nogle af de menneskeskabte klimaforandringer. Jordens klima er blevet varmere siden 1800-tallet, og stigningen har især været markant fra omkring 1950. Langt de fleste klimaforskere er enige om, at temperaturstigningen først og fremmest skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

Hvad består klimaforandringerne af?

Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former:

· de direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø

· de indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og os mennesker.
Klimaforandringerne forårsaget af den globale opvarmning består ikke kun i højere temperaturer; de højere temperaturer sætter en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på jordkloden. Ændringer af klimaet påvirker vandstanden i verdenshavene, mængden af regn, iltniveauet i luften, mængden af ferskvand til rådighed for klodens befolkning, og de får polerne til at smelte, skaber ekstremt vejr, og naturkatastrofer så som tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, truer sårbart dyre- og planteliv og påvirker mennesker verden over.

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme og skaber drivhuseffekt. Den vigtigste af dem er CO2, det vil sige kulstof, der er iltet (forbrændt). Planter, der gror, optager CO2 fra atmosfæren. Når planter nedbrydes, frigives CO2 igen. De menneskeskabte drivhusgasser kommer især fra forbrænding af kul, olie og naturgas. Ved forbrændingen frigøres det kulstof, som blev opsuget af alger og andre planter for millioner af år siden. Rydning af regnskov og intensivt landbrug, især med mange køer, fører også til udledning af drivhusgasser, fordi det kulstof, der findes i planterne, bliver frigivet hurtigere, end andre planter kan nå at opsuge kulstof fra atmosfæren.

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af varme, usynlig infrarød stråling. Men en stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod Jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Uden drivhuseffekten ville temperaturen ved Jordens overflade i gennemsnit være 33 grader koldere. Så drivhuseffekten er altså forudsætningen for livet på Jorden, som vi kender det. Drivhuseffekten bliver imidlertid forstærket på grund af menneskets aktiviteter.
 

Energimuseets video om drivhuseffekten


Hvilken indflydelse har menneskets aktiviteter på drivhuseffekten?

Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid, kultveilte) og CH4 (metan), men også f.eks. lattergas (N2O) og andre luftarter som udledes fra industrien. Kul, olie og naturgas, såkaldt fossile brændsler, stammer fra alger og andre planter, der voksede og optog kulstof for millioner af år siden. Når mennesker brænder dem af, påvirkes nutidens kulstofkredsløb.
Store mængder kulstof er også bundet i skovene, jordbunden og havbunden. Det udledes som CO2, hvis skovene ryddes, hvis jorden dyrkes særlig intensivt, og hvis temperaturen stiger så meget, at tundraen tørrer ud, og havvandet ikke kan fastholde den metan, der er ophobet under havbunden.
Øget kvægdrift har stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas.

 

Miljøorganisationen NOAHs video om menneskeskabte klimaforandringer og drivhuseffekt.

 

Hvordan har forskernes viden om drivhuseffekten udviklet sig?

Drivhuseffektens betydning har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, hvor flere forskere begyndte at beskrive fænomenet. I 1896 vurderede svenskeren Svante Arrhenius, at hvis atmosfærens koncentration af CO2 blev fordoblet, ville det føre til en global temperaturstigning på fem til seks grader. Men selvom der var viden om emnet, interesserede eller bekymrede det i begyndelsen ikke mange forskere, skriver videnskab.dk i en artikel om klimaforskningens historie (se kilder). Først i 1980erne begyndte de skræmmende perspektiver i de menneskeskabte klimaforandringer for alvor at få opmærksomhed blandt forskere, politikere og i den brede offentlighed.

I 1989 blev FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), dannet, på opfordring af FN’s Generalforsamling. Panelet er et samlende forum for flere tusinde forskere og har til opgave at give videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Cirka hvert femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen i hele verden. Rapporternes sammenfatninger er godkendt linje for linje, både af uafhængige forskere og af regeringernes egne eksperter.
Rapporten fra 2007, som mere end 4.000 klimaforskere medvirkede til, slog fast, at menneskets udledninger af drivhusgasser er hovedårsagen til de senere års globale opvarmning, og den beskrev de negative virkninger og risikoen for farlige klimaforandringer med større sikkerhed, end videnskaben hidtil havde gjort. Den femte rapport, der udkom i 2014 og blev offentliggjort i København, viste, at det på stort set alle punkter stod værre til end forventet, fremgår det af en artikel i Politiken i november 2014 (se kilder). Rapporten forstærkede konklusionerne fra 2007 ved at slå fast, at klimaændringerne er menneskeskabte, at havniveauet fremover vil stige hurtigere end hidtil, og at CO2 -udledningen skal skæres 40-70% mellem 2010 og 2050 og være lig nul i år 2100, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til to grader.

Hvilke lande har især forårsaget klimaforandringer?

Historisk set har de gamle industrilande (USA, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Danmark m.fl.) hovedansvaret for den menneskeskabte udledning af drivhusgasser indtil nu, da de med den omfattende industrialisering har forurenet meget i flere århundreder. Også de tropiske lande, der – med hjælp fra store, internationale virksomheder, der som The Guardian skriver i en artikel i juli 2017 (se kilder) bliver beskyldt for at have været medvirkende i illegal ødelæggelse af regnskov i flere lande verden over – har ryddet meget regnskov.

I dag er det dog Kina, der udleder mest; landet er den suverænt største udleder af drivhusgasser på verdensplan, med USA som verdens næstmest drivhusgas-udledende nation. Udledningerne stiger hurtigt, både i Kina og de andre store vækstlande som f.eks. Indien, Brasilien og andre lande med stor befolkning og høj vækst i Asien og Latinamerika.

Hvor hurtigt øges drivhuseffekten?

Hvert år udleder mennesker nu mere end 50 milliarder tons drivhusgas. Tre fjerdedele er CO2. Resten er metan, lattergas og andre drivhusgasser. Fra de små bobler i borekerner af ældgammel indlandsis ved vi, at nutidens koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er den højeste i 650.000 år. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren måles i ppm, dvs. parts per million (antallet af molekyler pr. million). Før industrisamfundenes forbrug af kul og olie tog fart, var det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren mindre end 280 ppm. I dag er tallet steget til 397, og koncentrationen vokser med mere end 2 ppm om året. Denne udledning er langt mere, end planterne og havene kan nå at optage. Da CO2 ikke forsvinder af sig selv, vil den globale opvarmning fortsætte, indtil udledninger og optag igen kommer i balance. Først da kan klimaet stabiliseres. Men selv efter en sådan stabilisering, vil virkningerne af klimaforandringerne fortsætte langt ud i fremtiden. For eksempel tager det flere hundrede år, før varmen ved havenes overflade har spredt sig til havenes bund. I al den tid vil vandstanden blive ved med at stige, fordi vand fylder mere, jo varmere det er.

Hvordan har klimaforandringerne en selvforstærkende effekt?

I 2017 begyndte en række forskere at henlede opmærksomheden på, at det ikke kun er omfanget af CO2-udledning, som den globale opvarmning og de medfølgende klimaforandringer afhænger af, men også hvordan den ekstra mængde drivhusgas påvirker atmosfæren. En række forskere fra DTU, Københavns Universitets Niels Bohn Instituttet og universiteter i Chile og USA har ifølge en pressemeddelelse fra DTU Space (se kilder) fundet ud af, at effekten af CO2 bliver højere, når temperaturen på jordkloden stiger som følge af den globale opvarmning. Det betyder, at den globale opvarmning har en selvforstærkende effekt, fordi den vil føre til yderligere opvarmning. Kombinationen af den globale opvarmning og den effekt, den vil have, kaldes klimafølsomhed, og det er ifølge forskere på DTU en hidtil overset effekt.
Desuden har forskere i en årrække peget på en række selvforstærkende effekter: Når is og sne smelter, bliver havenes og landjordens overflader mørkere. Det forstærker opvarmningen, fordi mørke overflader suger varme til sig. Når den bundfrosne tundra i Sibirien, Alaska og Canada tør op, kan der desuden blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Det forstærker drivhuseffekten. Der er samtidig risiko for, at regnskoven i Amazonas tørrer ud. Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO2.

Der er desuden risiko for, at smeltningen af indlandsisen i Grønland når et punkt, hvor den ikke kan standses, fordi der hvert år dannes mindre is på toppen af indlandsisen end det, der smelter og glider i havet som isbjerge.

Konsekvenser af klimaforandringerne

Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne?

Klimaforandringer præger kloden mange steder og på mange forskellige måder; fra stigende vandstand i havene og smeltende indlandsis over vejrrelaterede naturkatastrofer så som storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger til truede økosystemer. Forskellige lande og regioner påvirkes på forskellig måde, og især fattige lande, hvor der er høj befolkningstæthed, og hvor befolkningen i forvejen lever med risiko for sultkatastrofer, kan forandringerne i klimaet have særligt voldsomme konsekvenser. Men også for dyre- og menneskeliv på resten af kloden har klimaforandringerne store konsekvenser – mange steder allerede nu, og andre steder i fremtiden. Desuden påvirker forandringer ét sted på kloden også mennesker andre steder. Det gælder f.eks. det stigende antal mennesker, som flygter på grund af ændrede vejrforhold, som f.eks. skaber tørke, oversvømmelser, sult og udbrud af sygdomme. I november 2016 anslog udviklingsorganisationen Care Danmark i en rapport, som blev fremlagt på klimatopmødet COP22 i Marokko, at 14,7 millioner mennesker flygtede på grund af klimaforandringer i 2015, og at hele 250 millioner mennesker frem mod år 2050 risikerer at blive permanente klimaflygtninge. Det fremgår af en artikel på DR.dk (se kilder).
Klimaforandringerne har altså mange både direkte og indirekte konsekvenser for livet på Jorden.


 

Miljøorganisationen NOAHs video om konsekvenser af klimaforandringer.

 

Hvordan påvirker klimaforandringerne havene?

En af de mest tydelige og veldokumenterede forandringer, som den globale opvarmning har ført til, er, at Grønlands indlandsis og isen på Antarktis smelter. Den globale opvarmning medfører desuden stigende vandstand i havene, fordi vand udvider sig, når det opvarmes. Ifølge forskere kan man hvert år se, at den sydlige del af indlandsisen smelter og bliver tyndere ved randen, og sammen med den is, der smelter ved Antarktis, har det ført til en årlig stigning af havniveauet på 4-5 centimeter, skriver Videnskab.dk i 2012 (se kilder). Ifølge klimaforskere citeret i artiklen vil havniveauet stige med 17-59 centimeter i løbet af dette århundrede, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for lavtliggende lande. Siden da har det vist sig, at der er dobbelt så stor havstigning, som man først havde antaget, skriver Zetland i april 2016 (se kilder): Mens FN i 2007 forudså en havstigning på 0,6 meter inden år 2100, og i 2013 hævede den forventede stigning til 0,9 meter, så forventer forskere nu, at havets overflade vil stige med hele 1,8 meter inden år 2100. Samtidig er havene blevet støt varmere de sidste 75 år, fremgår det af en artikel på DR.dk i april 2017 (se kilder). Indtil for få år siden brugte såkaldte klimaskeptikere (som tvivler på, at klimaforandringerne er menneskeskabte) ellers uregelmæssigheder i havenes temperaturstigning som argument for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, men nu har forskere fundet, at der var tale om en indbygget skævhed i temperaturmålingerne. Endelig har dokumentation af Australiens Great Barrier Reef, verdens største koralrev, vist, at der dør flere koraller, og at de dør hurtigere nu, end de gjorde blot for få år siden, fremgår det af en artikel på DR.dk i marts 2017 (se kilder).

Hvilke konsekvenser får den stigende havtemperatur og de smeltende ismasser?

Konsekvenserne vil være enorme. Østater som Kiribati og Tuvalu i Stillehavet vil komme til at ligge under vand, med mindre temperaturstigningen holdes til under 1,5 grader, skriver Information den 3. december 2015 (se kilder), og også lavtliggende lande som Bangladesh og Holland er truet. Personer, som bor i floddeltaer, er også udsatte. Bjerggletsjere vil smelte, og samtidig mindskes snedækket i flere regioner, skriver FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder). En gruppe danske forskere har desuden konkluderet, at de smeltende poler kan få betydning for havstrømmene – så som Golfstrømmen – som er afgørende for hele jordklodens klima, da den bringer varmt vand nordpå fra syd, skriver Videnskab.dk i november 2015 (se kilder). I 2017 blev der offentliggjort ny forskning, der viser, at klimaforandringerne påvirker havene endnu mere end forventet og frygtet.

Hvordan påvirker klimaforandringer vejret?

Klimaforandringer har påvirket verdens vejr på afgørende vis: De gradvise ændringer såvel som naturkatastrofer som storme og tørke betyder i kombination med den varmere atmosfære, at vejret bliver mere ustabilt. Forskere har observeret, at der de sidste årtier er faldet mere nedbør – regn, sne og slud – i det nordlige Europa og i den østlige del af Nord- og Sydamerika, skriver FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder). Samtidig har områder som Sahel-ørkenen, Middelhavsområdet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien oplevet det modsatte: Her har der siden 1970erne været længere og mere intense perioder med tørke. Forskere har konkluderet, at vi fremover vil få flere og kraftigere hedebølger, at vindmønstrene vil ændre sig, og at tropiske cykloner vil blive mere intense – med stærkere vind og tungere regn. Samlet set konkluderer forskerne altså, at naturkatastrofer – primært storme, cykloner, oversvømmelser, tørke og hedebølger – vil blive mere intense i fremtiden. I 2017 viste en amerikansk undersøgelse desuden, at skovbrande i høj grad er en konsekvens af menneskeskabte klimaforandringer, skriver DR.dk i en artikel i juni 2017 (se kilder). Ifølge studiet har menneskeskabte klimaforandringer forårsaget afbrænding af næsten 17.000 kvadratkilometer skov fra 1984-2015.

Hvordan påvirkes dyre- og planteliv af klimaforandringerne?

Ifølge klimaforskere har forandringerne allerede store konsekvenser for dyre- og planteliv, fremgår det af en artikel på Videnskab.dk i september 2014 (se kilder). I artiklen fastslår forskere, at dyrearter uddør 100-1.000 gange så hurtigt som normalt, og at en af de afgørende årsager er klimaforandringer. Man ser det eksempelvis i havene, hvor stigende temperaturer får koralrev til at dø ud, hvilket betyder tab af sjældne plantearter og indvirker negativt på de fisk, der lever af og i revene. De stigende temperaturer betyder også, at mange dyrearter vil forsøge at emigrere til områder, hvor vejret passer dem og deres habitat bedre, hvilket dog kan vise sig umuligt i beboede og bebyggede områder. Det kan betyde, at især truede dyrearter og arter med små bestande uddør, skriver Videnskab.dk.
Ifølge FNs regionale informationskontor UNRIC (se kilder) er 20-30% af jordens arter i fare for at uddø på grund af klimaforandringerne. I 2017 viste et stort studie, at det står langt værre til for verdens dyre- og planteliv end forventet. Studiet viste, hvordan dyre- og planteliv rykker sig og uddør; eksempelvis rykker fisk i højere grad nordpå, dyr flytter til nye områder, og insekter som malariamyg kan komme til lande, de ikke har været i før. Dr. scient. og leder af Nordic Agency for Development and Ecology (NORDECO) Finn Danielsen, der deltog i studiet, siger til videnskab.dk (se kilder): “det står langt værre til med verdens økosystemer, end vi forestillede os. For første gang ser vi, hvor omfattende og gennemgribende effekten af klimaforandringerne er.”

Hvordan påvirkes mennesker i forskellige dele af verden af klimaforandringerne?

Klimaforandringerne rammer alle lande, men virkningerne er ulige fordelt. Typisk rammes fattige mennesker i fattige lande hårdest – i form af for eksempel kraftige oversvømmelser, heftigere storme, langvarig tørke med fejlslagen høst og lokal vandmangel. Samtidig har de fattige færrest midler til at beskytte sig og tilpasse deres samfund til det nye klima. De delvist positive virkninger af et varmere klima, for eksempel større høstudbytte og mildere vintre, er størst i de lande, der i forvejen er velstillede.

Ifølge FNs regionale informationskontor UNRIC er 96% af de dødsfald, der er sket på grund af vejrrelaterede naturkatastrofer, sket i udviklingslande.

I alle verdensdele bor mange millioner mennesker i lavtliggende kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser og heftige storme tager til. Høstudbyttet bliver mindre i varme og tørre lande. Vandforsyningen bliver ustabil, når nedbøren ændres, og gletsjere i bjergene smelter. Det rammer især mennesker, der lever i deltaområderne ved Asiens store floder og i dele af Latinamerika.

I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarré.

Ifølge UNRIC (se kilder) vil risikoen for fejlernæring også stige mange steder, da ændringer i klimaet kan gøre det sværere for udsatte folk at finde og dyrke mad.

 

FNs verdensmål nr. 13 om at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenser heraf

Efter at et studie i 2017 viste, at det står langt værre til med påvirkningen af dyre- og planteliv som følge af klimaforandringer end ventet, har forskere råbt vagt i gevær. Når klimaforandringerne har konsekvenser for dyre- og plantelivet, har det nemlig også direkte konsekvenser for mennesker: ”Vores overlevelse er afhængig af alt andet liv på planeten, og når klimaforandringerne ændre på det liv, er vi nødt til at tilpasse os. Store dele af Jordens dyre- og planteressourcer er i gang med at blive omfordelt og flytte til nye områder, og vores studie viser, at det kommer til at påvirke mennesker langt mere alvorligt, end vi hidtil har forestillet os,” siger den danske forsker Finn Danielsen til videnskab.dk (se kilder). I artiklen påpeges det også, at der vil komme mere indirekte konsekvenser for mennesker, f.eks. vil konflikter om ressourcer som vand og mad blive hyppigere.

Hvordan vil klimaforandringer påvirke Danmark?


I 2014 præsenterede Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en undersøgelse (se kilder) af, hvilke konsekvenser den globale opvarmning vil have i Danmark. Rapporten konkluderer, at Danmark frem til år 2100 skal vænne sig til, at der tre gange så ofte som nu vil være hedebølge. Indtil videre har København cirka hvert 100. år været ramt af ekstreme vandstande; det skal vi vænne os til, kan ske hvert andet år, skriver forskerne. Antallet af voldsomme skybrud vil fordobles, og vandstanden vil sandsynligvis stige med 0,5 meter på landsplan, hvilket vil føre til markant flere stormfloder. Mens mængden af nedbør samlet set kun vil stige en smule, vil forandringen være markant: Der vil være mindre nedbør om sommeren og mere om vinteren.

 

Økolariet i Vejle om klimaforandringer og konsekvenser i bl.a. Danmark

Ligesom mange af de andre klimaforandringer vil det have stor betydning for landbruget. Klimaforandringerne vil føre til et varmere og fugtigere klima i Danmark, hvilket kan vise sig at være positivt for de danske landmænd, skriver Videnskab.dk den 3. december 2014 (se kilder). Landbruget skal vænne sig til at dyrke andre sorter – de vil i stigende grad skulle dyrke majs, sojabønner og græs, og i mindre grad de kornprodukter, der i dag trives i det danske klima. Men selv om klimaforandringerne på kort sigt kan gavne danske landmænd, fordi de kan gro flere sorter, vil de på sigt også kunne blive ramt af oversvømmelser og ødelagte marker som følge af voldsomt vejr, fremgår det af artiklen.

 

Realdania By&Bygs video om sikring mod havvandsstigninger og stormflodssikring i danske byer