En fodgænger og en cyklist kæmper med hver deres paraply i stormvejr
Klimaforandringerne forårsager mere ekstremt vejr overalt på kloden. Også i Danmark mærker vi hyppigere og kraftigere skybrud og uvejr, som her i det indre København.
Foto: Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix

Klimaforandringer

journalist Ebbe Sønderiis, 2009. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, juli 2021 og marts 2022. Senest opdateret af Anne-Sophie Delbanco, april 2022.
Top image group
En fodgænger og en cyklist kæmper med hver deres paraply i stormvejr
Klimaforandringerne forårsager mere ekstremt vejr overalt på kloden. Også i Danmark mærker vi hyppigere og kraftigere skybrud og uvejr, som her i det indre København.
Foto: Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix

Indledning

En global opvarmning er i gang, og klimaet forandres overalt på Jorden. Vejret bliver mere ekstremt med tørke, ørkendannelse, skovbrande, vandmangel, fejlslagen høst, heftigere storme og store oversvømmelser. Isen smelter i bjergene og ved Nord- og Sydpolen, vandstanden i havene stiger, planter og dyr uddør, fordi de ikke kan tilpasse sig de nye forhold, og millioner af mennesker drives på klimaflugt. 

"Det er uomtvisteligt, at menneskets påvirkning har opvarmet atmosfæren, havet og landjorden," konkluderede 1. del af den 6. store klimarapport fra FN's klimapanel, IPCC, fra august 2021 (se kilder), som gjorde status på klimaets tilstand. Rapporten fastslog, at den globale opvarmning vil overstige både tærsklen på 1,5 grader og 2 grader i løbet af dette århundrede, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

I februar 2022 præsenterede IPCC 2. del af hovedrapporten, som så på klimakrisens konsekvenser. Den konkluderede, at konsekvenserne af klimaforandringerne er større end hidtil vurderet, at milliarder af mennesker er yderst sårbare over for klimaforandringerne, og at flere arter end hidtil antaget er i alvorlig fare for at uddø. Samtidig kalder forskerne bag rapporten på ambitiøs og accelereret handling for at mindske tab af menneskeliv, biodiversitet og infrastruktur.

I april 2022 kom så 3. del af hovedrapporten, som ser på mulighederne for at reducere verdens udledning af drivhusgasser og indeholder mere optimisme end de to første dele. Det kan nemlig stadig lade sig gøre at holde temperaturstigningerne under de anbefalede 1,5 grader. Men det kræver, at vi knækker CO2-kurven nu og nedbringer udledningene med 43 procent inden 2030.

Samtidig konkluderer rapporten, at grøn energi er faldet markant i pris. Det gør det muligt at reducere drivhusgasserne med 50 procent i 2030 sammenlignet med 1990 for under 100 dollar pr. ton CO2. Og dermed er den gode nyhed, at det er billigere at gøre noget ved klimaet end at lade være. Men der skal handles nu.  

I Danmark vedtog et flertal i Folketinget i december 2019 en ny klimalov, som slår fast, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Klimarådet rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til klimaneutralt samfund kan ske, og vurderer løbende den danske klimaindsats. I en statusrapport fra februar 2022 vurderer Klimarådet, at der de seneste år er sket en betydelig fremdrift mod opfyldelsen af 70-procentsmålet i 2030, men giver også en række anbefalinger til, hvordan den danske klimaindsats kan styrkes.   

 Klimaforandringer – årsager og konsekvenser – forklaret af professor Hans Joachim Schellnhuber, direktør for Instituttet for Klimakonsekvensforskning i Potsdam. (Engelsk med danske undertekster). Udgivet af EUClimateAction. 2015-04-15.

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til klimaforandringer

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til klimaforandringer

Hvad er klimaforandringer?

Klimaet er de gennemsnitlige fysiske vejrforhold i atmosfæren som temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m. målt i et bestemt område over en længere periode. Klimaet ændres over hele Jorden pga. både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Et voldsommere vejr og temperaturstigninger er nogle af de menneskeskabte klimaforandringer. Jordens klima er blevet varmere siden 1800-tallet, og stigningen har især været markant fra omkring 1950. Langt de fleste klimaforskere er enige om, at temperaturstigningen først og fremmest skyldes menneskets omfattende udledning af drivhusgasser.

Hvad består klimaforandringerne af?

Når man taler om klimaforandringer, skelner man typisk mellem to former: 

  • de direkte klimaforandringer, som påvirker klima og miljø.
  • de indirekte klimaforandringer, som handler om, hvordan de direkte klimaforandringer påvirker dyr og mennesker.

Klimaforandringerne, som er forårsaget af den globale opvarmning, består ikke kun i højere temperaturer. De højere temperaturer sætter nemlig en dominoeffekt af konsekvenser i gang, som har betydning overalt på kloden. Ændringer af klimaet påvirker vandstanden i verdenshavene, mængden af regn, iltniveauet i luften, mængden af ferskvand til rådighed for klodens befolkning, og de får polerne til at smelte, skaber ekstremt vejr og naturkatastrofer såsom tørke, hedebølger, cykloner og oversvømmelser, truer sårbart dyre- og planteliv og påvirker mennesker verden over.

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er luftarter, der holder på Jordens varme og skaber drivhuseffekt. Den vigtigste af dem er CO2, det vil sige kulstof, der er iltet (forbrændt). I naturens kredsløb udledes der CO2 i atmosfæren, når vi ånder ud, og når planter nedbrydes og frigiver den CO2, de optog fra atmosfæren til fotosyntese. De menneskeskabte drivhusgasser kommer især fra forbrænding af kul, olie og naturgas, som er rester af planter, dyr og alger, der levede for millioner af år siden. De organiske stoffer i disse plante- og dyrerester indeholder store mængder kulstof, som har været gemt væk i jorden eller i havbunden, men som frigives i atmosfæren under forbrænding. 

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten består i, at atmosfæren holder på Jordens varme, ligesom glasset holder på varmen i et drivhus. De luftarter, der holder på varmen, kaldes drivhusgasser. Solens stråler passerer igennem atmosfæren og varmer Jorden op. Jorden afgiver energi i form af usynlig infrarød stråling. En stor del af disse varmestråler bliver kastet tilbage mod Jorden igen, hvis de rammer molekyler af drivhusgasser. Uden drivhuseffekten ville temperaturen ved Jordens overflade i gennemsnit være 33 grader koldere. Så drivhuseffekten er forudsætningen for livet på Jorden, som vi kender det, men drivhuseffekten bliver forstærket pga. menneskets aktiviteter, og det er med til at true livet på Jorden.

Energimuseets video om drivhuseffekten. 2011-08-25.

 

Hvordan påvirker menneskets aktiviteter  drivhuseffekten?

Menneskets aktiviteter på jordkloden øger udledningen af drivhusgasser, især CO2 (kuldioxid) og CH4 (metan), men også f.eks. lattergas (N2O) og andre luftarter, som udledes fra landbruget og industrien. Kul, olie og naturgas, såkaldte fossile brændsler, stammer fra alger, dyr og planter, der indeholdt kulstof og levede for millioner af år siden. Når kul, olie eller naturgas brændes af, frigives kulstoffet i form af CO2. Jo flere fossile brændsler vi bruger, jo mere påvirker mennesker nutidens kulstofkredsløb, og altså hvor meget CO2, der sendes ud i atmosfæren."

Store mængder drivhusgasser er også bundet i skovene, jordbunden og havbunden. Det udledes som CO2, hvis skovene brændes af (f.eks. til svedjebrug), og hvis jorden dyrkes særlig intensivt. Når temperaturen stiger, tør permafrosten i de subarktiske egne op, hvilket frigiver metan, der før var bundet i den frosne jord. Stigende temperaturer i havet kan også udløse udsivning af den metan, der er ophobet under havbunden.

Øget kvægdrift har stor virkning på klimaet, fordi metan fra drøvtyggernes maver har en kraftig virkning som drivhusgas. 

Miljøorganisationen NOAHs video om menneskeskabte klimaforandringer og drivhuseffekt. 2016-10-16.

 

Hvordan har forskernes viden om drivhuseffekten udviklet sig?

Drivhuseffektens betydning har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, hvor flere forskere begyndte at beskrive fænomenet. I 1896 vurderede svenskeren Svante Arrhenius, at hvis atmosfærens koncentration af CO2 blev fordoblet, ville det føre til en global temperaturstigning på 5-6 grader. Men selvom der var viden om emnet, interesserede eller bekymrede det i hovedparten af forrige århundrede ikke mange forskere, skriver videnskab.dk i artiklen “Klimaforskningens historie" (se kilder). Først i 1980'erne begyndte de skræmmende perspektiver i de menneskeskabte klimaforandringer for alvor at få opmærksomhed blandt forskere, politikere og i den brede offentlighed.

I 1989 blev FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), dannet på opfordring af FN’s Generalforsamling. Panelet er et forum for flere tusinde forskere og har til opgave at give videnskabelig oplysning om klimaproblemerne til verdens beslutningstagere. Ca. hvert femte år udgiver panelet en rapport, der samler og vurderer resultaterne af klimaforskningen i hele verden. Rapporternes sammenfatninger er godkendt linje for linje både af uafhængige forskere og af regeringernes eksperter. 

Rapporten fra 2007, som mere end 4.000 klimaforskere medvirkede til, slog fast, at menneskets udledninger af drivhusgasser er hovedårsag til de senere års globale opvarmning, og den beskrev de negative virkninger og risikoen for farlige klimaforandringer med større sikkerhed, end videnskaben hidtil havde gjort. 

1. del af den 6. rapport, der udkom i august 2021, viser at “mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau," fremgår det af Informations artikel “Her er hovedkonklusionerne i den alarmerende nye rapport fra FN’s Klimapanel" (se kilder). Klimarapporten forstærkede konklusionerne fra 2007 ved at slå fast, at klimaændringerne helt entydigt er menneskeskabte, at den globale temperatur og det globale havniveau stiger med hidtil uset hastighed, og at den globale opvarmning forventes at overstige 1,5 grader allerede i starten af 2030'erne i alle scenarier på nær det mest pessimistiske, hvor den vil stige endnu mere.

I februar 2022 udkom 2. del af klimapanelets 6. hovedrapport. Rapporten gør det klart, at klimaforandringerne vil ramme os hurtigere og hårdere end hidtil antaget, og advarer om, at konsekvenserne vil stige drastisk for hver decimal, temperaturen stiger. Rapporten advarer samtidig om, at en klimamodstandsdygtig udvikling mange steder allerede er udfordret med de aktuelle temperaturstigninger. Og det vil blive endnu vanskeligere at bremse udviklingen, hvis temperaturstigningerne kommer over 1,5 grader celsius, mens det i nogle regioner vil blive umuligt at modstå klimaforandringerne, hvis temperaturen stiger mere end 2 grader. Vinduet for handling indsnævres med andre ord, konkluderer rapporten (se kilder). På et pressemøde kaldte FN’s generalsekretær António Guterres den dystre klimarapport et “atlas over menneskelig lidelse” og sagde, at han har “set mange rapporter, men ingen som denne”. Det fremgår af artiklen “FN’s generalsekretær: Verdens største udledere er skyldige i påsat brand på vores eneste hjem” på dr.dk (se kilder).  

3. del af hovedrapporten udkom i april 2022 og konkluderer, at verdens udslip af drivhusgasser fortsætter med at stige, om end vækstraten er blevet langsommere. Alene det seneste årti er der blevet udledt cirka 17 procent af alle drivhusgasser siden 1850, skriver Altinget i artiklen "I ny rapport kommer FN's klimapanel med løsningerne. 'Det er nu eller aldrig'." (se kilder). Den udvikling skal vendes inden for tre år, hvis klimakrisen skal afværges. 

Ifølge FN's Klimapanel skal udslippet af drivhusgasser toppe i 2025 og derefter reduceres hurtigt, hvis den globale temperatur skal holdes under to grader eller mindre. For at nå Parisaftalens klimamål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, har verdens lande 30 år til at nå klimaneutralitet. Men allerede i 2030 skal udslippene være reduceret med 43 procent i forhold til de nuværende udledninger. 

Det er det dystre bagtæppe for rapporten, der dog ikke kun kommer med triste meldinger. Ifølge forskerne er det muligt for alle sektorer at reducere halvdelen af sine udledninger på den tid. Det vil dog kræve omfattende omlægninger af energiproduktion, industri, transport og forbrug. 

Den gode nyhed er, at det er blevet god økonomi at foretage omstillingen, ikke mindst fordi prisen på at vælge klimavenlig energi er faldet markant. En række teknologier som solceller, vindmøller og batterier er på kun 10 år faldet op mod 85 procent i pris, og disse teknologier er derfor allerede mange steder en økonomisk gevinst. Ifølge klimarapporten vil det koste under 100 dollar pr. ton CO2 at halvere verdens udledninger inden 2030, oplyser Altinget (se kilder). Dermed er “gevinsterne ved at løse problemet højere end de økonomiske omkostninger ved at opleve klimakrisen. Det er billigere at lave CO2-reduktioner end omkostningerne ved oversvømmelser, storme og landbrugsjorder, der går tabt,” udtaler Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI ifølge Altinget (se kilder).

Hvilke lande har især forårsaget klimaforandringer?

Historisk set har de gamle industrilande (USA, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Danmark m.fl.) hovedansvaret for den menneskeskabte udledning af drivhusgasser indtil nu. De vestlige lande har i flere århundreder stået for en omfattende CO2-udledning og generel forurening af jorden og havene omkring os. Men også fx rydning og afbrænding af regnskov i en række tropiske lande har haft stor betydning for stigningen af CO2. Ødelæggelserne af regnskoven er ifølge The Guardian i artiklen “Pepsico, Unilever and Nestlé accused of complicity in illegal rainforest destruction” (se kilder) ofte foregået med hjælp fra store, internationale virksomheder, der har økonomiske interesser i områderne.

I dag er Kina dog den suverænt største udleder af drivhusgasser på verdensplan, med USA som verdens næstmest drivhusgas-udledende nation. Udledningerne stiger hurtigt, både i Kina og de andre store vækstlande som fx Indien, Brasilien og andre lande med stor befolkning og høj vækst i Asien og Latinamerika.
Hvor hurtigt øges drivhuseffekten?

Hvert år udleder mennesker nu mere end 50 milliarder ton drivhusgas. Tre fjerdedele er CO2. Resten er metan, lattergas og andre drivhusgasser. Fra de små bobler i borekerner af ældgammel indlandsis ved vi, at nutidens koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er den højeste i 650.000 år. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren måles i ppm, det vil sige parts per million (antallet af molekyler pr. million). Før industrisamfundenes forbrug af kul og olie tog fart, var det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren mindre end 280 ppm. I dag er tallet steget til 413, viser en oversigt på Økolariets temaside om klimaforandringer. Denne udledning er langt mere, end planterne og havene kan nå at optage. Da CO2 ikke forsvinder af sig selv, vil den globale opvarmning fortsætte, indtil udledninger og optag igen kommer i balance. Først da kan klimaet stabiliseres. Men selv efter en sådan stabilisering, vil de menneskeskabte klimaforandringer ikke stoppe. Fx tager det flere hundrede år, før varmen ved havenes overflade har spredt sig til havenes bund. I al den tid vil vandstanden blive ved med at stige, fordi vand fylder mere, jo varmere det er.

Hvordan har klimaforandringerne en selvforstærkende effekt?

I 2017 begyndte en række forskere at gøre opmærksom på, at den globale opvarmning og de medfølgende klimaforandringer ikke kun afhænger af CO2-udledningens omfang, men også af, hvordan den ekstra mængde drivhusgas påvirker atmosfæren. En række forskere fra DTU, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet og universiteter i Chile og USA har ifølge en pressemeddelelse fra DTU Space (se kilder) fundet ud af, at effekten af CO2 bliver højere, når temperaturen på jordkloden stiger som følge af den globale opvarmning. Det betyder, at den globale opvarmning har en selvforstærkende effekt, fordi den vil føre til yderligere opvarmning. Kombinationen af den globale opvarmning og effekten af den kaldes klimafølsomhed, og det er ifølge forskere på DTU en hidtil overset effekt. 

Desuden har forskere i en årrække peget på flere andre selvforstærkende effekter: Når is og sne smelter, bliver havets og landjordens overflader mørkere. Det forstærker opvarmningen, fordi mørke overflader suger mere varme til sig – en virkning, der kaldes albedoeffekten. Når den bundfrosne tundra i Sibirien, Alaska og Canada tør op, kan der desuden blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Det forstærker drivhuseffekten. Der er samtidig risiko for, at regnskoven i Amazonas tørrer ud. Når træerne holder op med at gro, og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO2. 

Der er også risiko for, at afsmeltningen af indlandsisen i Grønland når et vendepunkt, hvorefter den ikke kan standses, fordi der hvert år dannes mindre is på toppen af indlandsisen end det, der smelter og glider ud i havet som isbjerge.
 

Konsekvenser af klimaforandringerne

Print-venlig version af dette kapitel - Konsekvenser af klimaforandringerne

Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne?

Klimaforandringer præger kloden mange steder og på mange forskellige måder; fra stigende vandstand i havene og smeltende indlandsis over vejrrelaterede naturkatastrofer som storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger til truede økosystemer. Forskellige lande og regioner påvirkes forskelligt, og i fattige lande med høj befolkningstæthed, hvor befolkningen i forvejen lever med risiko for sultkatastrofer, kan forandringerne i klimaet have særligt voldsomme konsekvenser. Også for dyre- og menneskeliv på resten af kloden har klimaforandringerne store konsekvenser – mange steder allerede nu. Desuden påvirker forandringer ét sted på kloden også mennesker andre steder. Det gælder fx det stigende antal mennesker, som flygter pga. ændrede vejrforhold, der skaber tørke, oversvømmelser, sult og sygdomsudbrud. I maj 2021 konkluderede en rapport fra IDMC International Displacement Monitoring Centre (se kilder), at 30 millioner mennesker i 2020 var tvunget til at flygte fra deres hjem pga. klima og ekstremt vejr. Det er tre gange så mange, som de 9,8 millioner mennesker, der samme år blev drevet på flugt af krig og konflikt, og dobbelt så mange, som udviklingsorganisationen Care Danmark vurderede i 2015. I en rapport, som blev fremlagt på klimatopmødet COP22 i Marokko, anslog organisationen, at 14,7 millioner mennesker flygtede pga. klimaforandringer i 2015, og at hele 250 millioner mennesker frem mod år 2050 risikerer at blive permanente klimaflygtninge. Klimaforandringerne har altså mange direkte og indirekte konsekvenser for livet på Jorden.

 

Miljøorganisationen NOAH's video om konsekvenser af klimaforandringer, 2016.

 

Hvordan påvirker klimaforandringerne havene?

En af de mest tydelige og veldokumenterede forandringer, som den globale opvarmning har medført, er, at Grønlands indlandsis og isen på Antarktis smelter. Den globale opvarmning medfører desuden stigende vandstand i havene, fordi vand udvider sig, når det opvarmes. Ifølge forskere kan man hvert år se, at den sydlige del af indlandsisen smelter og bliver tyndere ved randen. Ifølge FN-rapporten “IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate (SROCC)” fra 2019 vurderes det, at middelvandstanden i verdenshavene i slutningen af det 21. århundrede vil kunne stige med 2,4 meter. Stigningen i havniveauet efter år 2100 er mere usikker end stigningerne i dette århundrede, men SROCC vurderer det som et sandsynligt scenarie, at stigningen for år 2300 bliver mellem 2,3-5,4 meter globalt. Det forventes, at stigningerne omkring Danmark vil ligge tæt på det globale gennemsnit, kan man læse i artiklen “Havet stiger omkring Danmark” på DMI’s hjemmeside (se kilder).

Indtil for få år siden brugte såkaldte klimaskeptikere (som tvivler på, at klimaforandringerne er menneskeskabte) ellers uregelmæssigheder i havenes temperaturstigning som argument for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Men nu har forskere fundet, at der var tale om en indbygget skævhed i temperaturmålingerne. Endelig har dokumentation af Australiens Great Barrier Reef, verdens største koralrev, vist, at der dør flere koraller, og at de dør hurtigere nu end for få år siden. I artiklen “Kæmpe koralrev koger: Varmen blegner Great Barrier Reef” på DR.dk, kan man læse om, hvordan forskere fra Centre of Excellence for Coral Reef Studies har undersøgt 1.036 rev på tværs af Great Barrier Reef fra luften og konstateret, at stadigt flere koraller blegner pga. den stresstilstand, stigningen i havtemperaturer udsætter dem for. Det skyldes, at koraldyrets symbiose med mikroalger herved ødelægges, så korallerne udsultes (se kilder).

Klimaforandringerne har ramt Great Barrier Reef så hårdt, at FN-organisationen UNESCO, der administrerer det internationale verdensarvsprogram, i juni 2021 anbefalede, at koralrevet kommer på listen over verdensarvsområder, der er i fare. Meldingen kom, efter at Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation IUCN i december 2020 advarede om, at koralrevet var i kritisk tilstand. Det kan man læse i artiklen “FN: Great Barrier Reef bør på liste over truet verdensarv” på Berlingske.dk (se kilder). 

Hvilke konsekvenser får den stigende havtemperatur og de smeltende ismasser?

Konsekvenserne vil være enorme. Østater som Kiribati og Tuvalu i Stillehavet vil komme til at ligge under vand, medmindre temperaturstigningen holdes på under 1,5 grader, skriver Information i artiklen “Østaten – den sikre taber” (se kilder), og også lavtliggende lande som Bangladesh og Holland er truet. Personer, som bor i floddeltaer, er også udsatte. Bjerggletsjere vil smelte, og samtidig mindskes snedækket i flere regioner, skriver FN's regionale informationskontor UNRIC (se kilder). En gruppe danske forskere har desuden konkluderet, at de smeltende poler kan få betydning for havstrømmene – såsom Golfstrømmen – som også er afgørende for hele jordklodens klima, da den bringer varmt vand nordpå fra syd, skriver Videnskab.dk i artiklen “Sådan kan klimaforandringer blive meget voldsomme” (se kilder). I 2017 blev der offentliggjort ny forskning, der viste, at klimaforandringerne påvirker havene endnu mere end forventet og frygtet. 

Hvordan påvirker klimaforandringer vejret?

Klimaforandringer har påvirket verdens vejr på afgørende vis: De gradvise ændringer såvel som naturkatastrofer som storme og tørke betyder i kombination med den varmere atmosfære, at vejret bliver mere ustabilt. Forskere har observeret, at der de sidste årtier er faldet mere nedbør – regn, sne og slud – i det nordlige Europa og i den østlige del af Nord- og Sydamerika, skriver FN's regionale informationskontor UNRIC (se kilder). Samtidig har områder som Sahel-ørkenen, Middelhavsområdet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien oplevet det modsatte: længere og mere intense perioder med tørke. Forskere har konkluderet, at vi fremover vil få flere og kraftigere hedebølger, at vindmønstrene vil ændre sig, og at tropiske cykloner vil blive mere intense. Samlet set konkluderer forskerne, at naturkatastrofer – primært storme, cykloner, oversvømmelser, tørke og hedebølger – vil blive mere intense i fremtiden. I 2017 viste en amerikansk undersøgelse desuden, at skovbrande i høj grad er en konsekvens af menneskeskabte klimaforandringer, skriver DR.dk i artiklen “Forskning: Menneskeskabte klimaforandringer fører til flere skovbrande” (se kilder). Ifølge studiet har menneskeskabte klimaforandringer forårsaget afbrænding af næsten 17.000 kvadratkilometer skov fra 1984-2015. 
 

Omfattende skovbrænde har ramt Australien. På engelsk. ABC News, 2020-01-06.

 

Hvordan påvirkes dyre- og planteliv af klimaforandringerne?

Ifølge klimaforskere har forandringerne allerede store konsekvenser for dyre- og planteliv, fremgår det af en artikel på Videnskab.dk i september 2014 (se kilder). I artiklen fastslår forskere, at dyrearter nu uddør 100-1.000 gange så hurtigt som normalt, og at en af de afgørende årsager er klimaforandringer. I havene får stigende temperaturer fx koralrev til at dø ud, hvilket betyder tab af sjældne plantearter og indvirker negativt på de fisk, der lever af og i revene. De stigende temperaturer betyder også, at mange dyrearter vil forsøge at emigrere til områder, hvor vejret passer dem og deres habitat bedre, hvilket dog kan vise sig umuligt i beboede og bebyggede områder. Det kan betyde, at især truede dyrearter og arter med små bestande uddør, skriver Videnskab.dk. Også voldsomme skovbrande som følge af klimaforandringer rammer dyrelivet hårdt. I artiklen “En milliard dyr er døde i australske skovbrande” på DR.dk kan man fx læse, at Verdensnaturfonden (WWF) og forskere fra University of Sydney vurderer, at de voldsomme skovbrande i Australien har kostet mere end en milliard dyr livet. Blandt de hårdt ramte dyrearter er bl.a. koalaer, kænguruer, flyvepungegern, rottekænguruer og kakaduer (se kilder). 

Ifølge FN's regionale informationskontor UNRIC (se kilder) er 20-30 procent af Jordens arter i fare for at uddø pga. klimaforandringerne. I 2017 viste et stort studie, at det står langt værre til for verdens dyre- og planteliv end forventet. Studiet viste, hvordan dyre- og planteliv rykker sig og uddør; eksempelvis rykker fisk i højere grad nordpå, dyr flytter til nye områder, og insekter som malariamyg kan komme til lande, de ikke har været i før. Dr. scient. og leder af Nordic Agency for Development and Ecology (NORDECO) Finn Danielsen, der deltog i studiet, siger i artiklen “Klimaforandringer vender op og ned på naturen” på Videnskab.dk (se kilder):

FN’s klimapanels statusrapport fra februar 2022 (se kilder) vurderer, at en 1,5 grader varmere verden vil bringe 14 procent af dyrearterne i fare for at uddø. Og at hele 29 procent af dyrearterne vil bringes i fare af en temperaturstigning på tre grader, mens fire grader varmere vejr vil få halvdelen af arterne til at forsvinde. Det kan man læse i artiklen ”FN forhøjer alarmsignal: Hvert eneste lille nøk op på temperaturskalaen vil ramme os hårdt” på dr.dk (se kilder). Et internationalt forskerhold, ledet af forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide, har kortlagt, hvordan skift i klimaet historisk set har påvirket dyre- og planteliv i Arktis, Amazonas og New Zealand. Deres forskning skal bruges til at beskytte arter og økosystemer i fremtidens varmere klima og til at igangsætte bæredygtige tiltag til bevarelse af biodiversiteten. Det fremgår af artiklen “Viden om fortiden kan bevare fremtidens biodiversitet” på Københavns Universitets hjemmeside (se kilder). 

Hvordan påvirkes mennesker i forskellige dele af verden af klimaforandringerne?

Klimaforandringerne rammer alle lande, men virkningerne er ulige fordelt. Typisk rammes fattige mennesker i fattige lande hårdest – i form af fx kraftige oversvømmelser, heftigere storme, langvarig tørke med fejlslagen høst og lokal vandmangel. Samtidig har de fattige færrest midler til at beskytte sig og tilpasse deres samfund til det nye klima. De delvist positive virkninger af et varmere klima, fx større høstudbytte og mildere vintre, er størst i lande, der i forvejen er velstillede. Ifølge den seneste statusrapport fra FN’s klimapanel IPCC (anden del af IPCC’s sjette hovedrapport, februar 2022) er Central- og Sydamerika, Afrika, Asien, Arktis og små østater mest sårbare og særligt udsatte over for ekstremt vejr som hedebølger, oversvømmelser, sygdomme, tab af arter, vandmangel og fødevareusikkerhed. Knap halvdelen af jordens befolkning, oplever allerede alvorlig vandmangel, bl.a. som følge af klimaforandringerne, kan man læse i rapporten (se kilder).

Ifølge FN's regionale informationskontor UNRIC er 96 procent af de dødsfald, der er sket pga. vejrrelaterede naturkatastrofer, sket i udviklingslande. 
I alle verdensdele bor mange millioner mennesker i lavtliggende kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser og heftige storme tager til. Høstudbyttet bliver mindre i varme og tørre lande. Vandforsyningen bliver ustabil, når nedbøren ændres, og gletsjere i bjergene smelter. Det rammer især mennesker, der lever i deltaområderne ved Asiens store floder og i dele af Latinamerika.

I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarré. 
Ifølge UNRIC (se kilder) vil risikoen for fejlernæring også stige mange steder, da ændringer i klimaet kan gøre det sværere for udsatte folk at finde og dyrke mad. 
 

Video om FN's verdensmål nr. 13 om at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenser heraf. Verden i dine Hænder, 2014-12-02.

 

Hvordan vil klimaforandringer påvirke Danmark?

Ifølge Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) Klimaatlas skal vi i Danmark frem til år 2100 vænne os til markante ændringer i vejret som følge af klimaforandringer. Vi vil ifølge DMI’s prognoser opleve en gennemsnitlig temperaturstigning på ca. 3,4 grader over hele landet og flere og længere hede- og varmebølger. I øjeblikket har vi i gennemsnit to hedebølgedage pr. år, i fremtiden kan det blive ni hedebølgedage. Vi kan forvente ca. 30 dage med varmebølge fremover, sammenlignet med kun ni i dag. De rigtigt kolde dage bliver sjældne. Temperaturen vil kun komme under frysepunktet ca. 30 dage om året, sammenlignet med ca. 80 i dag. Den laveste temperatur i løbet af året bliver fremover kun 5 graders frost mod de 11 frostgrader, vi oplever i dagens klima. Den forventede minimumstemperatur stiger altså med hele seks grader. Samlet set bliver vedvarende hård frost ret usandsynlig. Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 procent, som primært vil falde som regn pga. de højere temperaturer. Stormflod, som vi i dag oplever hvert 20. år, vil blive almindeligt hvert eller hvert andet år, vurderer DMI. Det kan man læse under overskriften “Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere” på dmi.dk ” (se kilder).

Klimaforandringerne vil føre til et varmere og fugtigere klima i Danmark, hvilket kan vise sig at være positivt for danske landmænd. Landbruget skal vænne sig til at dyrke andre sorter – de vil fx kunne dyrke majs, sojabønner og græs snarere end de kornsorter, der i dag trives i det danske klima. Men selv om klimaforandringerne på kort sigt kan gavne danske landmænd, vil de på sigt kunne blive ramt af oversvømmelser og ødelagte marker som følge af voldsomt vejr, fremgår det af artiklen.

En analyse fra Danske Regioner og virksomheden Scalgo viser, at over 468.000 bygninger langs åer, ved lavninger og langs kysterne risikerer at blive ramt af oversvømmelser, når forskellige områder af Danmark i fremtiden bliver ramt af en såkaldt 100-års hændelse eller af en stormflod. Det skriver Jyllands-Posten i artiklen “Oversvømmelser: »Det er galt over hele landet. Der sker for lidt, og det går for langsomt«” (se kilder).
 

 

Video om sikring mod havvandsstigninger og stormflodssikring i danske byer. Realdania By & Byg, 2016-01-25.