Tokyo om natten
Et kik ud over Tokyo om natten den 30 april 2017 fra toppen af The Prince Gallery Tokyo Kioich.
Foto: Yuri Smityuk / Scanpix

Megabyer

Artikel type
faktalink
Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2008. Opdateret af cand.scient. Jesper Samson, maj 2017.
Top image group
Tokyo om natten
Et kik ud over Tokyo om natten den 30 april 2017 fra toppen af The Prince Gallery Tokyo Kioich.
Foto: Yuri Smityuk / Scanpix
Main image
Fodgængere krydser en vej foran Shibuya stationen i Tokyo. Byen rager op over andre megabyer som Mumbai, Mexico City, Sao Paulo og New York, men har mindre luftforurening, støj, trafikkaos, kriminalitet, og en del grønne områder og et godt offentligt trafiknet.
Fodgængere krydser en vej foran Shibuya stationen i Tokyo. Byen rager op over andre megabyer som Mumbai, Mexico City, Sao Paulo og New York, men har mindre luftforurening, støj, trafikkaos, kriminalitet, og en del grønne områder og et godt offentligt trafiknet.
Foto: Yoshikazu Tsuno / Scanpix

Indledning

Nogle dage er smoggen så tæt, at man næsten må skære sig igennem den. Larmen fra millioner af køretøjer så øredøvende, at samtaler kun kan foregå, hvis man står ganske tæt på hinanden. De såkaldte megabyer er de mest dramatiske og synlige resultater af den galoperende globalisering. Definitionen på en megaby er, at der bor mere end 10 millioner mennesker. I dag findes der 31 megabyer, hvoraf Tokyo i Japan – med 38 millioner indbyggere - er langt den største. Den voldsomme urbanisering, der især foregår i den tredje verden, er en økonomisk succeshistorie – men den har også en alvorlig bagside.

 

 

 

Introduktion til Megabyer

Hvad er en megaby?

En ‘megaby’ – eller med den engelske betegnelse megacity – er en kolossal storby. Der eksisterer ingen formel definition på en megaby, men der er efterhånden generel enighed om, at en megaby i tråd med FN's rapport ”World Urbanization Prospects - The 2014 Revision” (se kilder) kan defineres som et storbyområde med en samlet befolkning på over 10 millioner mennesker.

Megabyer kan enten være et enkelt storbyområde eller bestå af to eller flere sådanne områder, der er vokset sammen. I sidstnævnte tilfælde bliver byerne nogle gange kaldt byregioner eller metropolregioner.

Når man opgør byers størrelser, kan der være store forskelle på, hvordan man mere præcist afgrænser byområderne. Det betyder, at der er mange forskellige bud på antallet af megabyer i verden. I denne Faktalink-artikel bruges FN's opgørelser over byernes indbyggertal.

Hvor mange bor i megabyerne?

Ifølge FN-pjecen ”The World's Cities in 2016” (se kilder) var der i alt 31 megabyer i verden i 2016. Tokyo i Japan er verdens største by med 38,1 millioner indbyggere, efterfulgt af Delhi i Indien med 26,5 millioner indbyggere og Shanghai i Kina med 24,5 millioner indbyggere.

De 31 megabyer i verden huser i alt 500 millioner mennesker. Det betyder, at megabyer er hjem for 6,8 % af verdens befolkning. Det samlede befolkningstal i megabyer er vokset hurtigt, og antallet af megabyer er steget fra tre i 1970 til 10 i 1990 og 31 i 2016.

På grund af forskellene i opgørelsesmetoder har andre lister udpeget flere megabyer end FN. Guangzhou-regionen i Kina udråbes f.eks. flere steder som verdens største by, mens den i FN's opgørelse ligger nummer 19. På andre lister bliver eksempelvis Shanghai i Kina og Karachi i Pakistan udnævnt til de største byer i verden.  

Hvor ligger megabyerne?

Kina og Indien, de to største lande i verden, har ifølge FN’s opgørelser henholdsvis seks og fem megabyer. Brasilien, Japan og USA har to megabyer hver, og 14 lande har hver en enkelt megaby. 18 af i alt verdens 31 megabyer ligger i Asien, fem i Latinamerika, tre i Europa, tre i Afrika og to i Nordamerika. FN forventer, at den fremtidige vækst i antallet og størrelsen af megabyer frem for alt vil foregå i udviklingslande eller det, som FN kalder 'det globale syd'. 

Megabyernes historie og udvikling

Hvad er baggrunden for megabyernes opståen?

Megabyerne er et resultat af det, der kaldes urbanisering. Urbanisering betyder, at befolkningen flytter fra land til by, og denne bevægelse har hovedsageligt fundet sted siden slutningen af det 19. århundrede. Indtil sidst i 1800-tallet levede hovedparten af verdens befolkning således i landsbyer, men siden industrialiseringen tog fart fra slutningen af 1800-tallet, er der i stigende grad sket en befolkningsbevægelse fra land til by.

En anden årsag til udviklingen af megabyerne er, at storbyerne ofte indoptager omegnsbyer i sig, når de vokser sig større. Megabyerne vælter nemlig ofte ud over deres egne bygrænser, hvorved de opsluger omegnens mindre byer. Meget af den nuværende vækst i udviklingslandenes megabyer foregår ikke som følge af statslige planer, men snarere som en konsekvens af nærmest ustyrlige processer, hvor tilflyttere slår sig ned, hvor de nu har mulighed for det og derfor oftest må bosætte sig i uplanlagte slumområder. I disse lande mangler der ofte en effektiv og velfungerende politisk styring, der kan lede og fordele bosætningen på den overordnet set mest hensigtsmæssige måde.

Hvordan har urbaniseringen udviklet sig?

I 2007 oversteg verdens bybefolkning for første gang landbefolkningen. Dette årstal står derfor som en milepæl i urbaniseringens historie.

Ifølge FN’s rapport ”World Urbanization Prospects 2014” (se kilder) har andelen af verdens befolkning bosat i byer af alle størrelser udviklet sig således:

· I 1950 var verdens befolkning på 2,6 milliarder mennesker, hvoraf 0,8 milliarder, svarende til 30 %, boede i byerne.

· I 2014 var verdens befolkning på 7,2 milliarder mennesker, hvoraf 3,9 milliarder, svarende til 54 %, boede i byerne.

· År 2050 forudser FN, at verdens befolkning vil bestå af 9,6 milliarder mennesker, hvoraf 66% ifølge FN’s prognose vil bo i byerne.

Hvilke megabyer eksisterer i dag?

Der findes mange bud på, hvilke byer der er de største i verden. I det følgende bruges listen over megabyer fra FN-udgivelsen ”The World's Cities in 2016” (se kilder):

 

1 Tokyo, Japan    38,1 mio.
2 Delhi, Indien  26,5 mio.
3 Shanghai, Kina  24,5 mio.
4 Mumbai (Bombay), Indien  21,4 mio.
5 São Paulo, Brasilien  21,3 mio.
6 Beijing, Kina 21,2 mio.
7 Ciudad de México (Mexico City), Mexico 21,2 mio.
8 Kinki M.M.A. (Osaka), Japan 20,3 mio.
9 Al-Qahirah (Cairo), Egypten 19,1 mio.
10 New York-Newark, USA 18,6 mio.
11 Dhaka, Bangladesh 18,2 mio.
12 Karachi, Pakistan 17,1 mio.
13 Buenos Aires, Argentina 15,3 mio.
14 Kolkata (Calcutta), Indien 15,0 mio.
15 Istanbul, Tyrkiet 14,4 mio.
16 Chongqing, Kina 13,7 mio.
17 Lagos, Nigeria 13,7 mio.
18 Manila, Filippinerne 13,1 mio.
19 Guangzhou, Guangdong, Kina 13,1 mio.
20 Rio de Janeiro, Brasilien 13,0 mio.
21 Los Angeles-Long Beach-Santa Ana, USA 12,3 mio.
22 Moskva (Moscow), Rusland 12,3 mio.
23 Kinshasa, DR Congo 12,1 mio.
24 Tianjin, Kina  11,6 mio.
25 Paris, Frankrig 10,9 mio.
26 Shenzhen, Kina 10,8 mio.
27 Jakarta, Indonesien 10,5 mio.
28 Bangalore, Indien 10,5 mio.
29 London, Storbritannien 10,4 mio.
30 Chennai (Madras), Indien 10,2 mio.
31 Lima, Peru 10,1 mio.

 

Hvilke byer vil være vokset til megabyer i 2030?

FN forventer, at der i 2030 vil være 41 megabyer i verden, altså ti flere end i 2016. På dette tidspunkt vil Tokyos befolkning formentlig ligge tæt på den nuværende, mens Delhis befolkning til gengæld vil være vokset kraftigt og ligge på næsten samme niveau som Tokyos. Shanghais befolkning forudses også at ligge på over 30 millioner i 2030. Desuden vil følgende byer ifølge FN's fremskrivninger være vokset til megabyer i 2030:

- Lahore, Pakistan

- Hyderabad, Indien
- Bogotá, Colombia

- Johannesburg, Sydafrika

- Bangkok, Thailand

- Dar es Salaam, Tanzania

- Ahmanabad, Indien

- Luanda, Angola
- Ho Chi Minh City, Vietnam

- Chungdu, Kina