Megabyer

Artikel type
faktalink
Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008
Main image
Fodgængere krydser en vej foran Shibuya stationen i Tokyo. Byen rager op over andre megabyer som Mumbai, Mexico City, Sao Paulo og New York, men har mindre luftforurening, støj, trafikkaos, kriminalitet, og en del grønne områder og et godt offentligt trafiknet.
Fodgængere krydser en vej foran Shibuya stationen i Tokyo. Byen rager op over andre megabyer som Mumbai, Mexico City, Sao Paulo og New York, men har mindre luftforurening, støj, trafikkaos, kriminalitet, og en del grønne områder og et godt offentligt trafiknet.
Foto: Yoshikazu Tsuno / Scanpix

Nogle dage er smoggen så tæt, at man næsten må skære sig igennem den. Larmen fra millioner af køretøjer så øredøvende, at samtaler kun kan foregå, hvis man står ganske tæt på hinanden. Og parallelverdener opstår mellem slumområder og gatede communities. De såkaldte megabyer er de mest dramatiske og synlige resultater af den galloperende globalisering. Definitionen på en megaby er, at der bor mere end ti millioner mennesker. I dag eksisterer der omkring tyve megabyer, hvoraf Tokyo i Japan er langt den største. Her lever ikke mindre end 35.7 millioner indbyggere. Den voldsomme urbanisering, der især foregår i den tredje verden, er en økonomisk succeshistorie - men den har også en alvorlig bagside.

Introduktion til Megabyer

Hvad er en megaby?

En ‘megaby’ - eller med den engelske betegnelse megacity - er en kolossal storby. Den er selvsagt stor arealmæssigt, men definitionen knytter sig ikke til arealet, men derimod til antallet af indbyggere. Der er uenighed om, hvor mange indbyggere der skal til, for at en by kan betegnes en megaby. I rapporten “Megacities - our global urban future” (se kilder) bliver en megaby defineret som et urbant område med mere end fem millioner indbyggere, altså med mindst lige så mange indbyggere, som der er i hele Danmark. Geography.com (se kilder) angiver en megaby til at have mere end otte millioner indbyggere, mens FN i deres årlige populationsrapport angiver tallet til at være ti millioner. 
I denne artikel følges FN’s angivelse. FN giver i “World Urbanization Prospects. The 2007 Revision” (se kilder) følgende definition: “Megacities er urbane agglomerater med mindst ti millioner indbyggere.

Der findes i dag 19 megacities i verden, og tallet ventes at øges til 27 i 2025. Andelen af verdens bybefolkning, der lever i megabyerne er lille. I 2007 lever ni procent af verdens urbane befolkning i megabyer, og i 2025 ventes denne andel at være øget til nærved ti procent. I forhold til hele verdens befolkning tæller megabyerne for fire procent af befolkningen svarende til, at kun en ud af 25 mennesker i verden lever i en megaby.”

Megabyernes historie og udvikling

Hvad er baggrunden for megabyerne?

Megabyerne er et udslag af det, der kaldes urbanisering. Urbanisering betyder, at befolkningen flytter fra land til by, og den har hovedsageligt fundet sted siden slutningen af det 19. århundrede. Indtil sidst i 1800-tallet levede hovedparten af verdens befolkning i landsbyer, men siden industrialiseringen tog fart fra slutningen af 1800-tallet, er der i stigende grad sket en bevægelse fra land til by. En anden årsag til udviklingen af megabyerne er, at storbyerne ofte indoptager omegnsbyer i sig, når de vokser sig større. Megabyerne vælter nemlig ofte ud over sine egne bygrænser, hvorved de opsluger omegnens mindre byer - som et sort hul i universet, der udvider sig og trækker alt til sig.

Hvordan har urbaniseringen udviklet sig?

Ifølge FN’s World Urbanization Prospects (se kilder) oversigt over verdens urbanisering de seneste 60 år samt deres fremskrivninger for de kommende 40 har andelen af verdens befolkning bosat i byerne udviklet sig således:
  • År 1950 var verdens befolkning på 2.6 milliarder, heraf boede 0.8 milliarder i byerne, hvilket svarede til, at 30 procent af verdens befolkning levede i byerne.
  • År 1960 var verdens befolkning 3 milliarder, heraf levede 1 milliard i byerne, svarende til 34 procent af verdens befolkning.
  • År 1970 var verdens befolkning 3.7 milliarder, heraf levede 1.4 milliarder i byerne, svarende til 37 procent af verdens befolkning.
  • År 1980 var verdens befolkning på 4.5 milliard, heraf levede 1.8 milliarder i byerne, svarende til 39 procent af verdens befolkning.
  • År 1990 var verdens befolkning på 5.3 milliarder, hvoraf 2.3 milliarder mennesker boede i byerne, hvilket svarede til 43 procent af verdens befolkning.
  • År 2000 var verdens befolkning på 6.1 milliard, hvoraf 2.9 milliarder levede i byerne svarende til 47 procent af verdens befolkning.
  • År 2010 vil verdens befolkning udgøres af 6.9 milliard mennesker, hvoraf 3.5 milliarder vil bo i byerne, svarende til 51 procent.
  • År 2020 vil verdens befolkning udgøres af 7.7 milliarder mennesker, hvoraf 4.2 milliarder vil leve i byerne, svarende til 55 procent.
  • År 2030 vil verdens befolkning udgøres af 8.3 milliarder mennesker, hvoraf 5.0 milliarder vil bo i byerne, svarende til 60 procent af verdens befolkning. · År 2040 vil verdens befolkning udgøres af 8.8 milliarder mennesker, hvoraf 5.7 milliarder vil bo i byerne, svarende til 65 procent af verdens befolkning.
  • År 2050 vil verdens befolkning udgøres af 9.2 milliarder mennesker, hvoraf 6.4 milliarder vil bo i byerne, svarende til 70 procent af verdens befolkning.

Hvilke byer har været de største gennem tiden?

Vi kender alle sammen til Romerriget og har nok en fornemmelse af, at Rom var den største by omkring år 100, men hvilke byer har ellers været de største gennem tiden? På Geography.com (se kilder) kan man få en oversigt over de mest befolkningsrige byer igennem tiden og dermed få en indsigt i, hvordan verdens magtcentre har forrykket sig. Herunder følger en oversigt over de største byer igennem de sidste par årtusinder:
  • År 100: Rom, Italien, med en population på 450.000
  • År 1000: Cordova, Spanien, med en population på 450.000
  • År 1500: Beijing, Kina, med en befolkning på 672.000
  • År 1800: Beijing, Kina, med en population på 1.100.000
  • År 1900: London, Storbritannien, med en befolkning på 6.480.000
  • År 1950: New York, USA, med en befolkning på 12.463.000
  • År 1965: Tokyo, Japan, med en befolkning på 23 millioner
  • År 2007: Tokyo, Japan, med en befolkning på 35.7 millioner.  

Hvordan har udviklingen været indenfor megabyer?

Antallet af megabyer er steget støt de seneste 60 år og stiger stadig. Ifølge FN’s “World Urbanization Prospects: The 2005 Revision” (se kilder) ser udviklingen ud som følger:
  • 1950: 2 megabyer, New York - Newark og Tokyo
  • 1975: 3 megabyer: Tokyo, New York - Newark og Mexico City
  • 2000: 18 megabyer
  • 2005: 20 megabyer
  • 2015: 22 megabyer (forventet), heraf vil de 17 af byerne befinde sig i udviklingslandene.  

Hvor hurtigt vokser en megaby? 

Vækstraten for storbyer i industrialiserede lande fra slutningen af 1800-tallet og små hundrede år frem var relativt beskeden. Nutidens byer vokser meget hurtigere, især i udviklingslandene. Ifølge FN’s “World Urbanization Prospects: The 2005 Revision” (se kilder) er megabyerne ikke de hurtigst voksende byer i verden. Over halvdelen af de eksisterende megabyer har en vækst, der er mindre end de 2.4 procent, som er den gennemsnitlige vækst for verdens urbane befolkning. Ifølge FN-rapporten “World Urbanization Prospects. The 2007 Revision” (se kilder) voksede en tredjedel af megabyerne med mindre end 1.5 procent mellem 1975 og 2007, og kun fem byer oplevede en vækstrate på over tre procent per år. Disse fem byer er:

  • Dhaka i Bangladesh havde en vækstrate på 5.6 procent per år
  • Delhi i Indien havde en vækstrate på 4 procent
  • Mumbai i Indien havde en vækstrate på 3.1 procent
  • Karachi i Pakistan havde en vækstrate på 3.5 procent
  • Istanbul i Tyrkiet havde en vækstrate på 3.2 procent

Imellem 2007 og 2025 vil to tredjedele af megabyerne opleve en årlig befolkningstilvækst på 1.5 procent, og kun de to byer Dhaka og Karachi vil bevare en befolkningstilvækst på mere end to procent. Til sidens top

Hvilke megabyer eksisterer i dag?

Det er umuligt at skabe en nøjagtig liste over verdens befolkninger, fordi der er en væsentlig uenighed om, hvilke forstæder der hører med til hvilke storbyer. Desuden er det svært at få nøjagtige angivelser af befolkningstal, især for lande i Asien og Sydamerika, hvor folk ikke bliver registrerede ved fødslen, som eksempelvis danskere gør det. Der figurerer derfor forskellige lister med bud på, hvilke megabyer der eksisterer. I det følgende angives FN-rapporten “World Urbanization Prospects. The 2007 Revisions” (se kilder) oversigt over, hvilke megabyer der eksisterede i 2007:
  1. Tokyo, Japan: 35.7 millioner indbyggere
  2. New York - Newark, USA: 19.000 millioner indbyggere
  3. Mexico City, Mexico: 19 millioner indbyggere
  4. Bombay, Indien: 19 millioner indbyggere
  5. Sao Paulo, Brasilien: 18.8 millioner indbyggere
  6. Delhi, Indien: 15.9 millioner indbyggere
  7. Shanghai, Kina: 15 millioner indbyggere
  8. Calcutta, Indien: 14.8 millioner indbyggere
  9. Dhaka, Bangladesh: 13.5 millioner indbyggere
  10. Buenos Aires, Argentina: 12,8 millioner indbyggere
  11. Los Angeles - Long Beach - Santa Ana, USA: 12.5 millioner indbyggere
  12. Karachi, Pakistan: 12.1 millioner indbyggere
  13. Cairo, Egypten: 11.9 millioner indbyggere
  14. Rio de Janeiro, Brasilien: 11.7 millioner indbyggere
  15. Osaka-Kobe, Japan: 11.3 millioner indbyggere
  16. Beijing, Kina: 11.1 millioner indbyggere
  17. Manila, Filippinerne: 11.1 millioner indbyggere
  18. Moskva, Rusland: 10.5 millioner indbyggere
  19. Istanbul, Tyrkiet: 10.1 millioner indbyggere

I forhold til listen fra 2005 optræder Lagos ikke længere blandt verdens megabyer. 

Som det kan ses af listen ligger flertallet af megabyerne - nemlig 11 - i Asien. Fire ligger i Latinamerika, to i Nordamerika, og Afrika og Europa har hver en megaby. Desuden er 11 af de 19 megabyer hovedstæder.

Er en megaby en stat i staten?

Der er flere årsager til, at man kan beskrive en megaby som en stat i staten. En årsag er den tendens, der er til, at en ny type borgmestre popper frem. De har ifølge artiklen “Fremtiden tilhører de små storbyer” (se kilder) det til fælles, at de bruger byen som et innovativt laboratorium for demokrati. Et godt eksempel herpå er New Yorks borgmester Michael Bloomberg, som dels udvikler anderledes ideer og innovationsstrategier, der kan løfte opgaven med at forny og lede byen. Og dels er han kendt langt ud over New Yorks grænser og har dermed en verdensomspændende indflydelse. Borgmestrene tackler altså i vid udstrækning den lokale udvikling, om end mange af megabyernes problemer såsom kriminalitet, forurening, integration, udvikling af infrastruktur med mere ifølge byudviklingsekspert i OECD, Mario Pezzini, udvikles bedst i samarbejde mellem landets regering og borgmesteren. Dertil kommer, at borgmestrene i megabyerne sidder på så store dele af landenes bruttonationalprodukter, at de derigennem bliver magtfulde.

En anden væsentlig årsag til, at en megaby kan betegnes som en stat i staten, er, at den ofte er inddelt i zoner eller bydele, hvor forskellige etniske grupperinger er dominerende i de enkelte zoner. Ligeledes er der særdeles manifeste mure mellem de rige dele af byerne og de fattige. Sådanne mure findes i de fleste byer i verden, men de er særligt tydelige i stor- og megabyerne, hvor små enklaver af middel- og overklasse er omgivet af høje mure belagt med pigtråd eller glasskår for at afskærme og beskytte sig mod de ‘farlige fattige’. Denne eksklusion er desuden medvirkende til at skabe skjulte områder såsom flygtningenes og emigranternes flygtningelejre, som ofte ikke er organiserede af de offentlige myndigheder, men som tit fremstår som selvkonstruerede skurbyer.