ormesnakcs
Ormesnacks. Klimaambassadørerne fra seks københavnske skoler præsenterede i maj 2017 forslag til hvordan man får børn og unge til at spise insekter.
Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Bæredygtighed og grøn omstilling

Artikel type
faktalink
cand. soc. Peter Bjerregaard, iBureauet/Dagbladet Information August, 2013. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, november 2015 og september 2017.
Top image group
ormesnakcs
Ormesnacks. Klimaambassadørerne fra seks københavnske skoler præsenterede i maj 2017 forslag til hvordan man får børn og unge til at spise insekter.
Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix
Main image
Miljøminister Ida Auken (SF) besøgte i begyndelsen af august 2013 Livø i Limfjorden under temaet Grøn omstilling.
Miljøminister Ida Auken (SF) besøgte i begyndelsen af august 2013 Livø i Limfjorden under temaet Grøn omstilling.
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Indledning

Vi har efterhånden vænnet os til at høre om klimaforandringer, CO2-udledninger og alternativ energi, men i de seneste år er klimadebatten til dels erstattet af diskussioner – blandt politikere, virksomheder og NGO’er – om bæredygtighed og grøn omstilling. Men hvad betyder de nye begreber egentlig? Bæredygtig udvikling og grøn omstilling bruges ofte, når man taler om at finde nye grønne teknologier, bedre ressourceudnyttelse, nye forretningsmodeller, mere miljøvenlige produkter eller nye måder at prissætte goder på. Grundlæggende handler den grønne omstilling om overgangen fra den nuværende “sorte” økonomi, der er baseret på fossil energi (kul, gas og olie) til en ”grøn” økonomi, der i højere grad baserer sig på vedvarende energikilder som sol, vind og vand.

 

Introduktion

Hvornår kom bæredygtighed på dagsordnen?

I takt med at globale og regionale klima- og miljøproblemer voksede sig større og blev mere synlige i 1960'erne og 1970'erne, blev behovet for at imødekomme udfordringerne også mere presserende. FN's første miljøkonference blev afholdt i Stockholm i 1972. Her blev verdens regeringer enige om en række principper for miljøbeskyttelse og økonomisk udvikling samt om at etablere en institution, der skulle koordinere udviklingen af miljøpolitik verden over ved at overvåge det globale miljø og sætte miljøproblemer på den internationale dagsorden. Efter konferencen i Stockholm blev FN’s Miljøprogram (UNEP) oprettet, og globale miljøudfordringer var definitivt blevet sat på den politiske dagsorden. Fra 2010'erne er bæredygtighed i høj grad blevet sammenkoblet med begrebet 'resilience', eller modstandsdygtighed. Resilience henviser til naturens evne til at absorbere udefrakommende pres, f.eks. i form af accelererende CO2-udledninger eller tab af biodiversitet, og samtidig kunne fungere normalt. Resilience handler således om naturens evne til at håndtere de menneskelige påvirkninger, den bliver påført. Bæredygtighed kom fra 1990'erne på dagsordenen som supplement til debatten om klimaforandringer, og flere virksomheder, især globale superbrands, er begyndt at fokusere på bæredygtighed. Der er også adskillige NGO’er, der har klima, miljø og bæredygtighed højt på dagsordenen, ligesom flere ministerier aktivt arbejder med bæredygtighed i den førte politik.

Hvad er bæredygtighed?

Den oftest brugte definition på bæredygtighed finder man i definitionen af begrebet bæredygtig udvikling. Dette begreb stammer fra den FN’s Verdenskommissionens Brundtland-rapport ”Vores fælles fremtid” (se kilder), som i 1987 definerede begrebet som ”en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov”. Denne definition er dog noget vag, og hvordan man forstår bæredygtig udvikling kommer an på, hvordan man tolker definitionen. Overordnet skelner man mellem to opfattelser af bæredygtighed; såkaldt svag og stærk bæredygtighed.

Hvad er svag bæredygtighed?

For dem, der går ind for svag bæredygtighed, er det vigtigste, at naturkapital bliver erstattet af menneskeskabt kapital. Denne tolkning af bæredygtighedsbegrebet lægger derfor vægt på, at man godt kan udtømme naturressourcerne og ødelægge økosystemer, hvis blot det understøtter den økonomiske vækst og teknologiske udvikling og derved ikke stiller fremtidige generationer dårligere. Eksempelvis vil fortale for svag bæredygtighed gå ind for at udvinde de ressourcer, Danmark har i Nordsøen, da det vil skabe menneskeskabt kapital, der ifølge fortalerne for svag bæredygtighed er lige så meget værd som den naturskabte. Så længe indkomsten fra udnyttelsen af naturressourcer bliver omdannet til og menneskeskabt kapital, er udviklingen således bæredygtig. Det svage bæredygtighedsperspektiv har en række tankevækkende konsekvenser. En af konsekvenserne er bl.a., at værdien af olieressourcerne i Nordsøen kunne opgøres som værende større i 2010 end i 1990 – på trods af to årtiers forbrug af olieressourcerne. Årsagen er, at prisen på olie steg markant i denne periode. Så selvom vi har brugt af naturkapitalen (Nordsøolien), og beholdningen fysisk set er blevet mindre, så er værdien, målt i kroner og øre, af naturkapitalen faktisk steget.

Hvad er stærk bæredygtighed?

Denne tolkning tager udgangspunkt i, at udviklingen ikke må føre til uoprettelige tab af naturressourcer. Der er således grænser for, hvor stort et tab af biodiversitet, og hvor voldsom en nedbrydning af økosystemer den økonomiske vækst må medføre. En meget restriktiv fortolkning af ”stærk bæredygtighed” betyder, at alle former for kapital (natur- såvel som menneskelig eller produceret kapital) må holdes adskilt fra hinanden, og at de ikke kan erstatte hinanden indbyrdes eller udskiftes med noget andet. Hvis man f.eks. fælder en mindre skov (naturkapital) for at bygge et sommerhus (produceret kapital), så kan det aldrig blive bæredygtigt, idet der nu mangler noget skov. Fortalerne af stærk bæredygtighed går ifølge Miljøstyrelsen (se kilder) ind for, at mængden af naturkapital er konstant. Hvis der er tale om fornybare ressourcer som træer, der kan plantes et andet sted hvis man fælder træer for at bygge et sommerhus, er det OK at benytte sig af ressourcerne så længe de fornyes, mens ikke-fornybare ressourcer er ukrænkelige. Eksempler på initiativer, der følger et stærkt bæredygtighedsperspektiv, er fredningslovgivning og forsigtighedsprincippet. Sidstnævnte blev vedtaget på FN’s miljø- og udviklingstopmøde i Rio i 1992. Forsigtighedsprincippet er det 15. princip i deklarationen og tilsiger, at ”hvor der findes trusler om alvorlige eller irreversible miljøskader, kan fraværet af fuld videnskabelig sikkerhed ikke bruges som årsag til at udskyde omkostningseffektive initiativer, der kan forebygge miljømæssig ødelæggelser” (se kilder).

Hvad betyder grøn omstilling?

Grøn omstilling er betegnelsen for overgangen fra den nuværende ”sorte” ressourceintensiv økonomi baseret på fossil energi som kul, gas og olie til en mere grøn og ressourceeffektiv økonomi. Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi producerer og forbruger energi på. Ifølge Klimakommissionen (nedsat af regeringen Anders Fogh-Rasmussen III i 2008), skal omstillingen primært ske via energieffektiviseringer og en omlægning til vedvarende energikilder (som biomasse, vindenergi og geotermisk varme fra undergrunden). Ved at bruge energi mere effektivt og omlægge elproduktionen vil efterspørgslen på fossil energi falde, og dermed vil man kunne afkoble økonomiens afhængighed af fossil energi. Den grønne omstilling vil dog ikke kun medføre en omlægning af energiforsyningen, hvor 70 % i 2016 var baseret på fossile brændsler, som det i 2016 fremgår af Energi, Forsynings- og Klimaministeriets opgørelse i 2016. Ifølge opgørelsen komme den vedvarende energi, der udgør 30 % energiforbruget, fra øget vindproduktion. Omstillingen vil også betyde nye forbrugsmønstre, der gør det lettere at reparere og genbruge produkter, samt at udvikle mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter og nye forretningsmodeller, som gør det nemmere for virksomheder at producere energineutralt eller at udleje deres varer i stedet for at sælge dem. Det fremgår af rapporten ”Bæredygtig vækst med færre ressourcer” fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, 2012 (se kilder). Den grønne omstilling er således også en vision om en renere verden uden forurening og et bæredygtigt forbrug af jordens ressourcer, uden at det nødvendigvis betyder et farvel til alle de goder, vi kender i dag. I 2011 uddelte Miljø- og Fødevareministeriet 195 millioner kroner til næsten 50 forskellige projekter, der skal sikre en mere bæredygtig udvikling på området (se kilder), mens Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gjorde det til en del af den seneste folkeskolereform, at der skal undervises i bæredygtighed i folkeskolen (se kilder), og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lancerede i 2015 en ny bæredygtig bypolitik, der efter ministeriet blev nedlagt blev overtaget af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og under EU-programmet URBACT, hvor byer kan ansøge om tilskudsmuligheder til bæredygtig bypolitik.

Bæredygtige temaer

Grønt tag med mosser på taget af et stort fjernevarmeanlæg ved Katrsup.
Grønt tag med mosser på taget af et stort fjernevarmeanlæg ved Katrsup.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Hvad er cirkulær økonomi?

I modsætningen til den nuværende økonomi, der har karakter af et lineært system, hvor varer bliver udvundet, forarbejdet, produceret, distribueret, forbrugt og smidt ud, så forsøger flere at omstille økonomien til noget mere cirkulært. I takt med den stigende globale befolkningstilvækst og efterspørgsel på ressourcer er behovet for ressourceeffektivitet og forsyningssikkerhed i stigende grad blevet tydeligt. Et eksempel, der understreger omfanget af efterspørgslen på råvarer, er, at råvarepriserne er steget med godt 150 % siden år 2000. Det fremgår af rapporten “Resource revolution: Meeting the world’s energy, materials, food, and water needs”, udgivet af McKinsey Global Institute, 2011 (se kilder). Prisen på råvarer fortsatte frem til 2015, hvor de pludselig tog et dyk; i 2015 er råvarepriserne de laveste i 14 år, og på samme niveau som før deres himmelflugt, der startede i 2002, og som niveauet under finanskrisen i 2008-2009, skriver Berlingske (se kilder). Siden da er de steget og faldet og er i dag på cirka samme niveau som i 2015. Grænserne for, hvor meget vi kan forbruge af jordens ressourcer, afspejler sig dog ikke kun i priserne. I dag forbruger vi på globalt plan naturressourcerne halvanden gang hurtigere end naturens regenereringskapacitet (naturens evne til at genskabe og genetablere det forbrugte). Dertil kommer at nogle ressourcer, som f.eks. fossile brændstoffer, slet ikke regenereres. Danmark ligger i den høje ende af forbrugsskalaen: Hvis alle i verden havde et forbrug som gennemsnitsdanskeren, ville der være brug for 3,5 jordkloder (WWF 2012). Ifølge FN’s Miljøprogram er en ny grøn, cirkulær økonomi kendetegnet ved at være ressourceeffektiv, socialt inkluderende og med et lavt CO2-udslip. Det nævnes i UNEP-rapporten “Towards a Green Economy” fra 2011 (se kilder).

Hvad er ’kredsløbstanken’?

Kredsløbstanken handler om, at produkter skal designes således, at de, i stedet for at blive smidt ud og ende som affald, kan genbruges i andre sammenhænge. Plastikposer, der er biologisk nedbrydelige – de blev opfundet i 00’erne og koster det samme at producere og købe som almindelige, ikke-nedbrydelige plastikposer, skriver Information den 22. december 2008 (se kilder), kan indgå som biologisk næring i kredsløbet igen, ligesom let-adskillelige aluminiumscontainere kan indgå som komponenter i den videre produktion af nye aluminiumsprodukter. Den cirkulære økonomi og vugge-til-vugge-tankegangen handler således ikke kun om at undgå spild og affald, men også om at designe produkterne, så de lettere kan indgå i nye produktionskredsløb som enten biologisk eller teknisk næring (teknisk næring skal forstås som materielt input, f.eks. jern eller aluminium, til produktionen af nye produkter).

Hvordan forholder virksomheder sig til bæredygtighed?

Effekterne og implementeringen af bæredygtighedsprincipper (som cirkulær økonomi og kredsløbstanken) forudsætter, at virksomheder arbejder aktivt med dem. Nok er det politikerne, der kan opstille rammerne, men arbejdet med bæredygtighed skal og udføres af virksomhederne. Flere stemmer, blandt andet den tidligere europæiske klimakommissær Connie Hedegaard, der er fortaler for paradigmet om grøn vækst, har i årevis argumenteret for, at bæredygtighed ikke går ud over bundlinjen hos virksomheder, men at det kan styrke den, og ligesom flere andre politikere mener hun, at den økonomiske vækst i europæiske lande fremover vil hænge sammen med, i hvor høj grad de fokuserer på bæredygtighed. Ngo’er og andre grupper med fokus på klima, miljø og bæredygtighed kritiserer mange virksomheder for ikke at arbejde seriøst nok med bæredygtighed. Særligt fra 2010'erne har flere internationale virksomheder dog fået ros, også fra ngo'er, for at prioritere bæredygtighed. I artiklen ”Just do it!” i Dagbladet Information beskrives det, hvordan globale superbrands som IKEA og Wal-Mart er blandt de virksomheder, der går forrest; IKEA arbejder eksempelvis med at gøre hele deres produkt, fra selve produktet til indpakningen, genanvendeligt. Andre store brands arbejder ligeledes med bæredygtighed, både i deres egen virksomhed og i et forsøg på at inspirere andre virksomheder til at gøre det samme. Ifølge flere ngo’er, blandt andet 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, arbejder flertallet af virksomheder dog fortsat ikke tilstrækkelig seriøst med bæredygtighed, og de påpeger, at de store brands, der gør, løber med opmærksomheden og tegner et for positivt billede af, hvor meget virksomheder samlet set gør (se kilder). De seneste år er der kommet flere og flere lister og priser, der bedømmer virksomheders indsats på området. Arrangørerne bag priserne er varieret og dækker blandt andet over byer som Odense, virksomheder som H&M, aviser som britiske The Guardian og internationale branchepriser som Sustainability Awards.

Hvad er grønne byer og lokal selvforsyning?

Den grønne by tager udgangspunkt i en bæredygtig byplanlægning: byen anlægges, så der i forhold til i traditionelle byer er flere parker og haver, grønne gader, rekreative områder, grønne beplantninger på tage og vægge samt nemmere adgang til skov- og naturområder, som kan rense luften og modvirke klimaskader. Vigtigheden af at skabe grøn omstilling i bysamfund understreges af det faktum, at mere end halvdelen af verdens befolkning siden 2008 har boet i byer, og at 70 % af verdens CO2-udledning kommer fra byer. Byernes vokseværk, energiforbrug og sårbarhed i forhold til klimaændringer har skabt grundlaget for en lang række globale initiativer, der bl.a. fokuserer på at nytænke byernes transportsystemer, forbedre byernes kystbeskyttelse samt mindske byernes affaldsmængder og luftforurening. I New York har man eksempelvis valgt at støtte udbygningen af grønne tage for at absorbere store vandmængder under voldsomme regnskyl. Grønne tage kan dermed bidrage til at forhindre oversvømmelser, overløb af kloakvand og forurening, og om sommeren medvirker tagene til at rense luften. Udviklingen af grønne byer hænger også sammen med ønsket om at sikre en højere grad af selvforsyning og forsyningssikkerhed i de enkelte byer. Byhaver, bybiler, byttecentraler og fødevarefællesskaber er andre eksempler på lokal selvforsyning.