Bæredygtighed og grøn omstilling

Artikel type
faktalink
cand. soc. Peter Bjerregaard, iBureauet/Dagbladet Information August, 2013. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, november 2015.
Main image
Miljøminister Ida Auken (SF) besøgte i begyndelsen af august 2013 Livø i Limfjorden under temaet Grøn omstilling.
Miljøminister Ida Auken (SF) besøgte i begyndelsen af august 2013 Livø i Limfjorden under temaet Grøn omstilling.
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Vi har efterhånden vænnet os til at høre om klimaforandringer, CO2-udledninger og alternativ energi, men i de seneste år er klimadebatten til dels erstattet af diskussioner om bæredygtighed og grøn omstilling. Men hvad betyder de nye begreber egentlig? Bæredygtig udvikling og grøn omstilling bruges ofte, når man mere overordnet taler om at finde nye grønne teknologier, bedre ressourceudnyttelse, nye forretningsmodeller, mere miljøvenlige produkter eller nye måder at prissætte goder på. Grundlæggende handler den grønne omstilling om overgangen fra den nuværende “sorte” økonomi, der er baseret på fossil energi (kul, gas og olie) til en ”grøn” økonomi, der i højere grad baserer sig på vedvarende energikilder som sol, vind og vand. Den grønne omstilling betyder derfor også, at den økonomiske vækst er afkoblet væksten i forbruget af naturressourcer, forurening og drivhusgasser. I takt med, at debatten om klimaændringer er blevet delvist erstattet af og suppleret med debatten om bæredygtighed, er det også blevet et politisk emne, og både politikere, virksomheder og NGO’’er diskuterer nu bæredygtighed og grøn omstilling på linje med klimaændringer.

 

bære

Introduktion

Hvornår kom bæredygtighed på dagsordenen?

I takt med at globale og regionale klima- og miljøproblemer voksede sig større og blev mere synlige i 1960- og 1970'erne, blev behovet for at imødekomme udfordringerne også mere klart. Den første internationale FN-miljøkonference blev afholdt i Stockholm i 1972. Her blev verdens regeringer enige om en række principper for miljøbeskyttelse og økonomisk udvikling samt om at etablere en institution, der skulle koordinere udviklingen af miljøpolitik i verden ved at overvåge det globale miljø og sætte miljøproblemer på den internationale dagsorden. Efter konferencen i Stockholm blev FN’s Miljøprogram (UNEP) oprettet, og globale miljøudfordringer var definitivt blevet sat på den politiske dagsorden. I senere år er bæredygtighed i høj grad blevet sammenkoblet med begrebet 'resilience'. Resilience henviser til naturens evne til absorbere udefrakommende stød, f.eks. i form af accelererende CO2-udledninger eller tab af biodiversitet, og samtidig kunne fungere normalt. Resilience handler således om naturens modstandsdygtighed og sårbarhed ift. de menneskelige påvirkninger, den bliver påført. 

De seneste år har bæredygtighed været på dagsordenen som supplement til debatten om klimaændringer, og flere virksomheder, især globale superbrands, er begyndt at fokusere på bæredygtighed. Også NGO’’er med fokus på klima, miljø og bæredygtighed sætter emnet højt på dagsordenen, ligesom flere ministerier – blandt andet ministeriet for by, bolig og landdistrikter, Miljø- og Fødevareministeriet samt Klimaministeriet – aktivt arbejder med bæredygtighed i den førte politik. 

Hvad er bæredygtighed?

Den oftest brugte definition på bæredygtighed finder man i definitionen af begrebet bæredygtig udvikling. Dette begreb stammer fra FNs Verdenskommissionens Brundtland-rapport ”Vores fælles fremtid” (se kilder), som i 1987 definerede begrebet som ”en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov”. Denne definition er dog noget vag, og hvordan man forstår bæredygtig udvikling, kommer an på, hvordan man tolker definitionen. Overordnet skelner man mellem to opfattelser af bæredygtighed; såkaldt svag og stærk bæredygtighed.

Hvad er svag bæredygtighed?

Denne tolkning af bæredygtighedsbegrebet lægger vægt på, at man godt kan udtømme naturressourcerne og ødelægge økosystemer, hvis blot det understøtter den økonomiske vækst og derved ikke stiller fremtidige generationer dårligere. Denne definition forudsætter, at naturkapital kan erstattes af menneskeskabt kapital, og at så længe indkomsten fra udnyttelsen af naturressourcer bliver investeret i menneskeskabt kapital, så er udviklingen bæredygtig. Det svage bæredygtighedsperspektiv har en række tankevækkende konsekvenser. En af konsekvenserne er bl.a., at værdien af olieressourcerne i Nordsøen kunne opgøres som værende større i 2010 end i 1990 – på trods af to årtiers forbrug af olieressourcerne. Årsagen er, at prisen på olie steg markant i denne periode. Så selvom vi har brugt af naturkapitalen (Nordsøolien), og beholdningen fysisk set er blevet mindre, så er værdien, målt i kroner og øre, af naturkapitalen faktisk steget.

Hvad er stærk bæredygtighed?

Denne tolkning tager udgangspunkt i, at udviklingen ikke må føre til uoprettelige tab af naturressourcer. Der er således grænser for, hvor stort et tab af biodiversitet, og hvor voldsom en nedbrydning af økosystemer den økonomiske vækst må medføre. En meget restriktiv fortolkning af ”stærk bæredygtighed” betyder, at alle former for (menneskelig, natur- eller produceret) kapital må holdes adskilt fra hinanden, og at de ikke kan erstattes eller udskiftes med noget andet. Pointen er her, at hvis man fælder en mindre skov (naturkapital) for at bygge et sommerhus (produceret kapital), så kan det aldrig blive bæredygtigt, idet der nu mangler noget skov. Eksempler på et stærkt bæredygtighedsperspektiv er fredningslovgivning og forsigtighedsprincippet, som blev vedtaget på FNs miljø- og udviklingstopmøde i Rio i 1992. 

Forsigtighedsprincippet, det 15. princip i deklarationen,  tilsiger, at ”hvor der findes trusler om alvorlige eller irreversible miljøskader, kan fraværet af fuld videnskabelig sikkerhed ikke bruges som årsag til at udskyde omkostningseffektive initiativer, der kan forebygge miljømæssig ødelæggelser” (se kilder).

Hvad betyder grøn omstilling?

Grøn omstilling er betegnelsen for overgangen fra den nuværende ”sorte” ressourcekrævende økonomi baseret på fossil energi som kul, gas og olie til en mere grøn og ressourceeffektiv økonomi. Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi producerer og forbruger energi på. Ifølge Klimakommissionen (nedsat af den danske regering i 2008), skal omstillingen primært ske via energieffektiviseringer og en omlægning til vedvarende energikilder (som biomasse, vindenergi og geotermisk varme fra undergrunden). Ved at bruge energi mere effektivt og omlægge elproduktionen vil efterspørgslen efter fossil energi falde, og dermed vil man kunne afkoble økonomiens afhængighed af fossil energi. Den grønne omstilling vil dog ikke kun medføre en omlægning af energiforsyningen, hvor 80 % i dag er baseret på fossile brændsler, som det fremgår af Klimakommissionens rapport ”Grøn vækst, vejen mod et dansk energiforbrug uden fossile brændsler” fra 2010 (se kilder). Omstillingen vil også betyde nye forbrugsmønstre, der gør det lettere at reparere og genbruge ens produkter, udvikling af mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter og nye forretningsmodeller, som gør det nemmere for virksomheder at udleje deres varer i stedet for at sælge dem. Det fremgår af rapporten ”Bæredygtig vækst med færre ressourcer” fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, 2012 (se kilder). Den grønne omstilling er således også en vision om en renere verden uden forurening og et bæredygtig forbrug af jordens ressourcer, uden at vi af den grund nødvendigvis behøver at vinke farvel til alle de goder, vi kender i dag.

Mange ministerier har sat fokus på bæredygtighed og arbejdet med at gøre det til en del af den førte politik. Eksempelvis delte Miljø- og Fødevareministeriet i 2011 195 millioner kroner ud til tæt på 50 forskellige projekter, der skal sikre en mere bæredygtig udvikling på området (se kilder), Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gjort det til en del af den seneste folkeskolereform, at der skal undervises i bæredygtighed i folkeskolen (se kilder), og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lancerede i 2015 en ny bæredygtig bypolitik (se kilder). 

Bæredygtige temaer

Grønt tag med mosser på taget af et stort fjernevarmeanlæg ved Katrsup.
Grønt tag med mosser på taget af et stort fjernevarmeanlæg ved Katrsup.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Hvad er den nye økonomi?

I modsætningen til den nuværende økonomi, der har karakter af et lineært system, hvor varer bliver udvundet, forarbejdet, produceret, distribueret, forbrugt og smidt ud, så er den nye økonomi mere cirkulær. I takt med den stigende globale befolkningstilvækst og efterspørgsel efter ressourcer er behovet for ressourceeffektivitet og forsyningssikkerhed i stigende grad blevet tydeliggjort. Et eksempel, der understreger omfanget af efterspørgslen på råvarer, er, at råvarepriserne er steget med godt 150 % siden år 2000. Det fremgår af rapporten “Resource revolution: Meeting the world’s energy, materials, food, and water needs”, udgivet af McKinsey Global Institute, 2011 (se kilder). Grænserne for, hvor meget vi kan forbruge af jordens ressourcer, afspejler sig dog ikke kun i priserne. I dag forbruger vi på globalt plan naturressourcerne halvanden gang hurtigere end naturens regenereringskapacitet (naturens bæreevne til at genskabe og genetablere det forbrugte). I Danmark bruger vi særligt mange naturresourcer: Hvis alle havde et forbrug som gennemsnitsdanskeren, så havde vi reelt brug for 3,5 jordkloder (WWF 2012). Ifølge FN’s Miljøprogram er den nye grønne økonomi kendetegnet ved at være ressourceeffektiv, socialt inkluderende og resultere i et lavt CO2-udslip. Det nævnes i UNEP-rapporten “Towards a Green Economy” fra 2011 (se kilder). 

Hvad er ’kredsløbstanken’?

Kredsløbstanken handler om, at produkter skal designes således, at de, i stedet for at blive smidt ud og ende som affald, kan genbruges i andre sammenhænge. Plastikposer, der er biologisk nedbrydelige, kan indgå som biologisk næring i kredsløbet igen, ligesom let-adskillelige aluminiumscontainere kan indgå som teknisk næring i den videre produktion af nye aluminiumsprodukter. Den cirkulære økonomi og vugge-til-vugge-tankegangen handler således ikke kun om at undgå spild og affald, men også om at designe produkterne, så de lettere kan indgå i nye produktionskredsløb som enten biologisk eller teknisk næring (teknisk næring skal forstås som materielt input, f.eks. jern eller aluminium, til produktionen af nye produkter). 

Hvordan forholder virksomheder sig til bæredygtighed?

Effekterne og implementeringen af bæredygtighedsprincipper (som den nye økonomi og kredsløbstanken) forudsætter, at virksomheder arbejder aktivt med dem. Nok er det politikerne, der kan stille rammekrav, men arbejdet med bæredygtighed skal implementeres og udføres af virksomhederne. Flere stemmer, blandt andet den tidligere europæiske klimakommissær Connie Hedegaard, har i årevis argumenteret for, at bæredygtighed ikke går ud over bundlinjen hos virksomheder, men at det kan styrke den, og ligesom flere andre politikere mener hun, at den økonomiske vækst i europæiske lande fremover vil hænge sammen med, i hvor høj grad de fokuserer på bæredygtighed. NGO’’er og andre grupper med fokus på klima, miljø og bæredygtighed har i årevis beskyldt mange virksomheder for ikke at arbejde seriøst nok med bæredygtighed, men i takt med at topchefer i internationale virksomhed i stigende grad prioriterer bæredygtighed og mener, det er en af virksomheders vigtigste opgaver, har flere NGO’’er meldt ud, at virksomheder i stigende grad løfter en del af deres ansvar på området. I artiklen ”Just do it!” i Dagbladet Information beskrives det, hvordan globale superbrands som IKEA og Wal-Mart er blandt de virksomheder, der går forrest; IKEA arbejder eksempelvis med at gøre hele deres produkt, fra selve produktet til indpakning, genanvendeligt. Andre store brands arbejder ligeledes med bæredygtighed, både konkret i deres virksomhed og i et forsøg på at inspirere andre virksomheder til at gøre det samme. Ifølge flere NGO’’er, blandt andet 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er det dog stadig tilfældet, at flertallet af virksomheder ikke arbejder tilstrækkelig seriøst med bæredygtighed, men at de store brands, der gør, løber med opmærksomheden og tegner et for positivt billede af, hvor meget virksomheder gør (se kilder). De seneste år er der kommet flere og flere lister og priser, der bedømmer virksomheders indsats på området.

Hvad er grønne byer og lokal selvforsyning?

Den grønne by tager udgangspunkt i en bæredygtig byplanlægning: byen anlægges, så der i forhold til i traditionelle byer er flere parker og haver, grønne gader, rekreative områder, grønne beplantninger på tage og vægge samt nemmere adgang til skov- og naturområder, som kan rense luften og modvirke klimaskader. Vigtigheden af at skabe grøn omstilling i bysamfund understreges af det faktum, at mere end halvdelen af verdens befolkning siden 2008 har boet i byer, og at 70 % af verdens CO2-udledninger kommer fra byer. Byernes vokseværk, energiforbrug og sårbarhed i forhold til klimaændringer har skabt grundlaget for en lang række af globale initiativer, der bl.a. fokuserer på at nytænke byernes transportsystemer, forbedre byernes kystbeskyttelse samt mindske byernes affaldsmængder og luftforurening. I New York har man eksempelvis valgt at støtte udbygningen af grønne tage for at undgå store vandmængder under voldsomme regnskyl. Grønne tage absorberer en stor del af regnen og forhindrer derved oversvømmelser, overløb af kloakvand og forurening, og om sommeren medvirker tagene til at rense luften. Udviklingen af grønne byer hænger også sammen med ønsket om at sikre en højere grad af selvforsyning og forsyningssikkerhed i de enkelte byer. Byhaver, bybier, byttecentraler og fødevarefællesskaber er andre eksempler på lokal selvforsyning.