mos på fjernvarmeanlæg
Grønt tag med mosser på taget af stort fjernvarmeanlæg ved Kastrup.
Foto: Mads Jensen / ritzau/scanpix

Bæredygtige byer

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, marts 2018.
Top image group
mos på fjernvarmeanlæg
Grønt tag med mosser på taget af stort fjernvarmeanlæg ved Kastrup.
Foto: Mads Jensen / ritzau/scanpix

Indledning
Skybrud, trafikpropper, forurening, pladsmangel og stigende mængder affald. Det er bare et par af de udfordringer, såkaldt bæredygtige byer søger at løse. Befolkningstilvækst og klimaudfordringer har gjort bæredygtig byudvikling til et varmt politisk emne, som politikere, arkitekter, byplanlæggere og organisationer verden over er optaget af. I København er et af målene for den bæredygtige byudvikling, at hovedstaden skal være CO2-neutral i 2025. I Aarhus går man efter at blive CO2-neutral i 2030. Og i Vejle samarbejder man med byer som New York og Rom om at gøre byen mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne. Men hvad bæredygtig byudvikling handler om, kan variere meget fra f.eks. en megaby i et udviklingsland til en mindre storby i et land som Danmark og kan handle om alt fra folkesundhed, trivsel, økonomisk vækst, innovation, uddannelse og vellykket integration til social retfærdighed og gode arbejdsforhold.

 

Artikel type
faktalink

Bæredygtighed som målestok

Hvornår opstod ideen om bæredygtige byer?

Ideen om at arbejde aktivt for at gøre byerne bæredygtige blev for første gang for alvor beskrevet i den såkaldte Brundtlandrapport (1987), som blev til i kølvandet på 1980ernes miljødebat, som var præget af, at man opfattede miljø og økonomisk udvikling som modsætninger. Miljøkrav sås som en modsætning til økonomisk vækst. Der var ”grænser for vækst”. I stedet for at tale om, at man skulle beskytte miljøet ved at rense forurenet miljø begyndte man at fokusere mere på, hvordan man kunne forebygge miljøproblemer og finde løsninger med både økonomiske og miljømæssige gevinster. Rapporten blev udarbejdet under FN’s Verdenskommission for Miljø og Udvikling med den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand og fik derfor navnet Brundtlandrapporten. I rapporten blev bæredygtighed beskrevet som et helhedsorienteret begreb, hvilket vil sige, at bæredygtighed ikke alene omfattede miljø, men også sociale forhold og økonomi. Det kan man læse i Erhvervsstyrelsens rapport ”Bæredygtige byer – en social og grøn bæredygtig politik” (se kilder).

Hvad betyder begrebet bæredygtig by?

Begrebet bæredygtighed blev først defineret af FN i 1980’erne. Ifølge FN er definitionen på bæredygtighed en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. En bæredygtig by er altså en by, der er i stand til at opretholde et godt liv for alle dens indbyggere – uden at det sker på bekostning af fremtidige generationer. Det fremgår på hjemmesiden groenforskel.dk (se kilder).

Hvad definerer en bæredygtig by?

Bæredygtige byer er karakteriseret af meget andet end grønne områder og bilfri zoner. Som Anna Esbjørn Hess, bæredygtighedskoordinator i Dansk Arkitektur Center og projektleder for webportalen Bæredygtigebyer.dk, formulerer det i artiklen ”Besøg verdens grønne storbyer” på Politiken.dk (se kilder): ”Alt for ofte fokuserer man for ensidigt på nedbringelse af CO2. Men vil man skabe en bæredygtig by, skal hele byplanlægningen tænkes i forhold til klimaet. Det gælder ikke kun den miljømæssige del, men også det sociale og økonomiske – at man skaber en by, der udnytter sine ressourcer mest hensigtsmæssigt, og som mennesker har lyst til at bo i”.
Tilsvarende betragtninger kan man læse i rapporten ”Hovedstaden for bæredygtig udvikling”, som er Københavns Kommunes handlingsplan for realisering af FNs Verdensmål i hovedstaden (se kilder). Rapporten beskriver tre dimensioner af bæredygtig udvikling; den sociale, den økonomiske og den miljømæssige, der ”hver udgør væsentlige og ligestillede politiske prioriteter. Bæredygtighed skal således omfatte kampen for bedre folkesundhed, trivsel i byerne, økonomisk vækst, innovation, bedre uddannelse, social mobilitet, lighed mellem kønnene, en værdig alderdom, vellykkede integration, social retfærdighed, gode arbejdsforhold samt arbejdspladser i verdensklasse”, står der blandt andet i rapporten.

Bæredygtighed på mange måder

Hvorfor er der behov for at skabe og udvikle bæredygtige byer?

At befolkningen samler sig i storbyer er en verdensomspændende tendens. Hele verdens byer fylder kun 4 % af jordens landareal. Alligevel bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byer. OECD vurderer, at Kina har 15 såkaldte megabyer, dvs. byer med mere end 10 millioner, og at yderligere 240 millioner kinesere vil flytte til byerne, så 75 % af kineserne i 2050 vil bo i byerne. Det kan man læse i artiklen ”Kina har endnu flere megabyer, end man troede” på finans.dk (se kilder). I 2030 forventer man, at hele 60 % af verdens befolkning bor i byerne. Dermed er udviklingen af bæredygtige byer en af de største globale udfordringer. Byerne står over for en lang række sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der kræver omstilling. Det gælder også i Danmark, hvor der i dag findes 33 byer med over 20.000 indbyggere i hver. Lidt over halvdelen af Danmarks befolkning har samlet sig i disse byer, viser tal fra Danmarks Statistik.
Samtidig bliver langt de fleste arbejdspladser etableret i byerne. Det betyder øget behov for at udvikle byer, der er bæredygtige i social, grøn og økonomisk forstand. Og behovene er oftest forskellige fra by til by. Som det beskrives i rapporten ”Bæredygtige byer – en social og grøn bæredygtig politik”, som redegør for en række bæredygtige byprojekter i Danmark og er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (se kilder): ”Udfordringerne og løsningerne er ikke ens – det, der virker i Odense, virker ikke nødvendigvis i f.eks. Randers. Byernes størrelser, beliggenhed, historie og muligheder er forskellige, og det samme er planlægningstraditioner og holdninger. Derfor er det afgørende, at løsninger tilpasses lokale forhold og ikke mindst lokale beboere”.

Hvad er FN’s bæredygtighedsmål?

Den 25. september 2015 vedtog FNs 193 medlemslande den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Her vedtog FN 17 mål og 169 delmål, som skal søge at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Målene har bl.a. fokus på at få udryddet ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, skabe mindre ulighed og stoppe klimaforandringerne. Mål nummer 11 har overskriften ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”. FNs verdensmål kendes også som Sustainable Development Goals forkortet SDG. De 17 mål er beskrevet i rapporten ”Hovedstaden for bæredygtig udvikling” (se kilder).

Hvilken rolle spiller CO2-reduktion i udviklingen af bæredygtige byer?

Reduktionen af CO2-udledning spiller en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle bæredygtige byer, fordi CO2-udledning på mange parametre er dårligt for både klima og sundhed. Særligt storbyerne står for en stor del af den samlede CO2-udledning, både på grund af trafik og virksomheders produktion. Og i rapporten ”Hovedstaden for bæredygtig udvikling” (se kilder) kan man da også læse, at en af de helt centrale målsætninger for København er, at byen inden år 2025 er den første såkaldt CO2-neutrale hovedstad i verden: ”I 2025 skal københavnernes energi komme fra grønne energikilder såsom vind, biomasse og geotermi. Ligeledes skal den offentlige transport i hovedstaden omlægges til at bruge alternative drivmidler, og al kommunens tunge transport skal køre på biogas i 2018”, fremgår det af rapporten. Og man er godt på vej mod målet: Siden 2005 er byens CO2-udledning faldet med 38 %, fremgår det af samme rapport.

Hvordan indrettes og reguleres trafikken i bæredygtige byer?

Ganske ofte indebærer indretning af bæredygtige byer, at man søger at omlægge trafikken, så antallet af forurenende køretøjer som biler minimeres, mens cykelstier og offentlig transport får mere plads. Det beskrives f.eks. i artiklen ”Forsker: I Aarhus tænker man ikke længere mobilitet som vejnet for biler” i Jyllands-Posten (se kilder). Af artiklen fremgår det, hvordan lokalpolitikerne i Aarhus forsøger at gøre byen grønnere, give mere plads til børnefamilier og opnå byens klimamål ved at omlægge trafikken radikalt. Blandt andet skal alle veje indsnævres for at give plads til mere beplantning, og kollektiv transport og cyklisme skal prioriteres højere end bilisme, ligesom man vil skabe attraktive områder for f.eks. børnefamilier ved at etablere p-pladser, der kan anvendes til ophold om sommeren.

 

Aarhus Kommune arbejder på at gøre byen CO2-neutral i 2030. Den nyåbnede eldrevne letbane er et skridt på vejen:

 

Hvilke andre parametre har betydning for bæredygtige byer?

En aktuel udfordring for både by og land er de stormfloder, der de senere år har forårsaget oversvømmelse og skader i både danske og udenlandske byer. Derfor arbejder mange byer med stormflodssikring som del af initiativerne for at gøre byen mere bæredygtig, kan man læse i artiklen ”Fremtidens byer handler om meget mere end bæredygtighed” på Ingeniøren.dk (se kilder). Men også målsætninger på ligestillings- og mangfoldighedsområdet kan indgå i udviklingen af en bæredygtig by. Københavns Kommune har f.eks. som et af sine bæredygtighedsmål at ville være global foregangsby for homoseksuelle ægteskaber og flere kvinder i chefstillinger. En blanding af ejer- og lejerboliger, som sikrer mangfoldighed og plads til både velhavende og økonomisk trængte beboere, kan også være med til at skabe en mere bæredygtig by, ligesom et rigt kulturliv, natur i byrummet og rekreative områder uden trafikstøj også er typiske målsætninger for bæredygtige byrum. Københavns Kommune har f.eks. et mål om at plante 100.000 træer frem mod 2025. Træerne skal bidrage til klimasikring af byen, opsamle regnvand, rense luften og styrke københavnernes fysiske og mentale sundhed, fremgår det af rapporten ”Hovedstaden for bæredygtig udvikling” (se kilder).

 

Vejles borgmester åbner byhaverne ved Spinnerihallerne. Vejle er med i et samarbejde med byer som New York, Rom, Rotterdam, Rio de Janeiro, Durban og Los Angeles om at skabe mere bæredygtige og resiliente storbyer: