Hvad er orkaner, cykloner og tyfoner?
- Satellitfoto af en orkan. Foto: Polfoto.
Orkaner, tyfoner og cykloner er ifølge DMI (se kilder) forskellige navne for stort set samme katastrofetype. De opstår, når der i et stort og lukket vejrsystem er både lavtryk og stærke vinde, der bevæger sig i en cirkel omkring sig selv. På den nordlige halvdel af jordkloden roterer vindene mod uret, og på den sydlige halvdel med uret. Både orkaner, tyfoner og cykloner opstår i grænseflader mellem fugtig luft og kold tør luft. I det følgende vil der blive sat fokus på det mest voldsomme af disse fænomener, nemlig orkaner.
Hvad er en orkan?
Det skal ifølge DMI (se kilder) blæse op mod 120 kilometer i timen, før der er tale om en orkan. Det svarer til 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke kan forårsage stor skade: huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned, for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Og derudover kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Orkan, eller hurricane som det hedder på engelsk, betyder da også noget i retning af ‘den højeste vindhastighed’. Der er forskel på, hvordan orkaner opstår, da det afhænger af de klimatiske betingelser.
- Tropiske orkaner begynder for eksempel over de varme have. Her får varmen luften til at stige til vejrs, hvilket betyder, at der sker en fordampning fra havets overflade. Energien fra denne fordampning tilføres orkanen ved frigørelse af varme, hvorefter der dannes store skyformationer. Fordampningen skal være kraftig for at danne en tropisk orkan, og det sker kun, når vandtemperaturen er høj. Derudover kræver det ”hjælp” fra corioliskraften, der er en afbøjende kraft, som påvirker alle ting, der bevæger sig på jorden. Tropiske orkaner huserer mange steder i troperne, bortset fra områderne langs Sydamerikas vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt.
- Orkaner på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryk. De opstår ved, at kold luft hurtigt synker ned under varm, eller omvendt. Orkaner opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle, for eksempel mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover skal temperaturen falde relativt hurtigt med højden over området, og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren påvirke dannelsen af en orkan. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En hvirvel på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo hurtigere vil lavtryksudviklingen finde sted med dertil hørende kraftige vinde.
Hvor og hvornår forekommer orkaner?
På verdensplan er der flest orkaner sidst på sommeren, eftersom der på denne årstid er størst forskel mellem luftens og havets temperatur. På verdensplan er maj den mindst aktive måned, mens september er den mest aktive, ifølge Atlantic Oceanographic and Meterological Laboratory (se kilder). Men hvert havområde følger sit eget mønster:
- I den nordlige del af Atlanterhavet er orkansæsonen fra juni til og med november.
- I den nordøstlige del af Stillehavet er orkansæsonen fra maj til og med november.
- I den nordvestlige del af Stillehavet løber orkansæsonen over hele året, men med en minimal aktivitet i februar og marts og med mest aktivitet i september.
- I den australske, sydvestlige del af Stillehavet, er orkansæsonen fra oktober til maj.
- I den nordlige del af det Indiske Ocean er orkaner mest forekommende fra april til december med mest aktivitet i maj og november.
- I den sydlige del af det Indiske Ocean forekommer orkaner i perioden fra oktober til og med maj, med mest aktivitet midt i februar og frem til marts.
Kan man forudsige orkaner?
Da orkaner kan forårsage stor skade, er man meget opsat på at finde eksakte metoder til at forudse orkaner. Det kræver, at man fokuserer på høj- og lavtryksområder og følger deres udvikling nøje. Den gennemsnitlige vindhastighed i den nederste del af troposfæren anses for at være det bedste redskab til at bestemme en orkans retning og hastighed.
Højhastighedscomputere og avanceret simulationssoftware gør det muligt at skabe computermodeller, der forudser orkaner baseret på den fremtidige position og styrken af høj- og lavtrykssystemer. Ved at kombinere forudsigelsesmodeller med den øgede forståelse af de kræfter, der skaber orkaner, og med data fra satellitter, har meteorologer en stadig større mulighed for at forudsige orkaners komme. Det er dog vanskeligt at forudse orkaners intensitet, formentlig fordi meteorologerne endnu ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke faktorer, der influerer på deres udvikling.
Kan man forebygge orkaner?
Man har endnu ikke fundet en metode til at forebygge orkaner. Fra 1962 til 1983 kørte den amerikanske regering et projekt, de kaldte Project Stormfury, der havde til formål at svække orkaner ved at flyve ind i dem med fly og hælde sølviodid over dem. Hypotesen var, at sølviodid ville få det afkølede vand i stormen til at fryse og dermed forstyrre orkanens indre struktur. Man fandt dog senere ud af, at orkaner ikke indeholdt nok afkølet vand til, at det virkede, og desuden fandt man ud af, at orkaner rent faktisk undergår de strukturelle forandringer af sig selv, som man ventede af sølviodiden.
Hvorfor navngives orkaner?
De fleste har nok bemærket, at orkaner benævnes med navne såsom Katrina, Felix og Jerry, men det er nok de færreste, der kender historien bag navnene. I Caribien brugte man i flere århundreder helgennavne til at navngive orkaner, men i slutningen af 1800-tallet begyndte en australsk meteorolog at give kvindenavne til de tropiske orkaner. Denne praksis blev siden fulgt af de fleste meteorologer, men blev opgivet i 1978, hvor man begyndte at navngive med skiftevis herre- og kvindenavne. Der findes i dag hele elleve navnelister for tropiske orkaner, der er inddelt efter de geografiske områder, hvor forskellige navngivningsområder anvendes. De elleve lister kan findes på DMI’s hjemmeside (se kilder).
Hvilke orkaner er mest kendt?
- Orkanen Mitch er en af de mest kraftfulde orkaner i Atlanterhavet og samtidig en af de orkaner, der har forårsaget flest dødsfald. Den opstod i oktober 1998 og havde, da den var på sit maksimale, en vindhastighed på 290 kilometer i timen. Den forårsagede op mod 11.000 dødsfald, og den udrettede skader for omkring seks milliarder amerikanske dollars.
- Orkanen Katrina opstod i august 2005 i Atlanterhavet og skabte ødelæggelser langs det meste af den nordlige og centrale del af golfkysten. Især New Orleans i Louisiana i USA blev hårdt ramt. Katrina forårsagede 1.836 dødsfald, og den udrettede skader for 81,2 milliarder amerikanske dollars.
- Den voldsomste orkan, der nogensinde har ramt Danmark, var orkanen den 3. december 1999, som TV2 kaldte Adam. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem 40-50 meter per sekund eller 150-175 kilometer i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland. På landsplan omkom seks mennesker, og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen ødelagde for cirka 13 milliarder kroner.
