jordskælv
Jordskælv på Kos i Grækenland i 2017.
Foto: Olufson Plus / Ritzau Scanpix

Naturkatastrofer

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008
Top image group
jordskælv
Jordskælv på Kos i Grækenland i 2017.
Foto: Olufson Plus / Ritzau Scanpix

Indledning

Hver dag opstår vulkanudbrud, orkaner, oversvømmelser og jordskælv et eller andet sted på kloden. Det skønnes, at omkring 200.000 mennesker om året rammes af naturkatastrofer. Heraf bliver mellem 80.000 og 100.000 dræbt. Det svarer til, at hele Esbjergs befolkning dør.

Man betegner traditionelt naturkatastrofer som noget, der har en naturlig årsag, men med de seneste års fokus på menneskeskabte klimaforandringer, er den definition måske på vej til at blive vandet ud. I hvert fald ser det ud til, at klimaforandringerne er årsag til, at antallet af naturkatastrofer er steget kraftigt de seneste 20 år.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til Naturkatastrofer

Hvad er en naturkatastrofe?

Traditionelt set betegnes en naturkatastrofe som en katastrofe, der forårsages af noget naturligt, og som altså ikke er påvirket af mennesker. Naturkatastroferne kan opdeles i følgende kategorier:

  • Klimatiske naturkatastrofer har med klimaet at gøre, det vil sige med vind og vejr. Eksempelvis haglstorme, snestorme, hedebølger, tornadoer og orkaner, men også brande forårsaget af hedebølge kommer ind under denne kategori.
  • Geologiske naturkatastrofer omfatter katastrofer, der tager sin begyndelse ved eller under jordoverfladen. Blandt andet vulkanudbrud, jordskælv og laviner.
  • Hydrologiske naturkatastrofer omhandler fænomener med vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser, flodbølger og malstrømme.

Hvor forekommer naturkatastrofer?

Naturkatastrofer kan opstå over hele kloden, men nogle steder er mere udsatte end andre. Eksempelvis er forekomsten af jordskælv og vulkanudbrud afhængige af lag i jorden. 

Nogle naturkatastrofer kommer igen år efter år, eksempelvis monsuner, der opstår i tropisk klima omkring ækvator.  

Danmark betragtes som et land uden for farezonen, hvad angår naturkatastrofer. Her forekommer kun mindre jordskælv og skypumper. Orkaner kan dog også forekomme i Danmark, og de medfører ofte oversvømmelser. 

Hvem rammes af naturkatastrofer?

Naturkatastrofer sker som nævnt over hele kloden, men de rammer hårdest i verdens fattige lande. Selv om kun 11 procent af de mennesker, der rammes af naturkatastrofer, lever i fattige lande, forekommer over halvdelen af de dødstal, der registreres som følge af naturkatastrofer, netop i de fattige lande. Ifølge undersøgelsen “Reducing Disaster Risk. A challenge for development” (se kilder) foretaget af FN’s udviklingsprogram UNDP i perioden 1980 til 2000 er følgende fem lande de langt mest udsatte:

  • Nordkorea: 606 døde for hver en million mennesker
  • Mozambique: 328 døde for hver en million mennesker
  • Armenien: 324 døde for hver en million mennesker
  • Sudan 275 døde for hver en million mennesker
  • Etiopien 237 døde for hver en million mennesker

Klimatiske naturkatastrofer

Hvad er orkaner, cykloner og tyfoner?

Satellitfoto af en orkan. Foto: Polfoto
Satellitfoto af en orkan. Foto: Polfoto.

Orkaner, tyfoner og cykloner er ifølge DMI (se kilder) forskellige navne for stort set samme katastrofetype. De opstår, når der i et stort og lukket vejrsystem er både lavtryk og stærke vinde, der bevæger sig i en cirkel omkring sig selv. På den nordlige halvdel af jordkloden roterer vindene mod uret, og på den sydlige halvdel med uret. Både orkaner, tyfoner og cykloner opstår i grænseflader mellem fugtig luft og kold tør luft. I det følgende vil der blive sat fokus på det mest voldsomme af disse fænomener, nemlig orkaner. 

Hvad er en orkan?

Det skal ifølge DMI (se kilder) blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Det svarer til 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har en voldsomt ødelæggende virkning på alt, hvad den møder: huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Og desuden kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Orkan, eller hurricane som det hedder på engelsk, betyder da også noget i retning af ‘den højeste vindhastighed’. Der er forskel på, hvordan orkaner opstår, da det afhænger af de klimatiske betingelser. Her skal nævnes et par eksempler:

  • Tropiske orkaner begynder over de varme have. Her får varmen luften til at stige til vejrs, hvilket med andre ord betyder, at der sker en fordampning fra havets overflade. Energien fra denne fordampning tilføres orkanen ved frigørelse af varme, og der dannes store skyformationer. Fordampningen skal være kraftig for at få dannet en tropisk orkan, og det sker kun, når vandtemperaturen er høj. Derudover kræves den afbøjende kraft, der påvirker alle ting, der bevæger sig på jorden, nemlig corioliskraften. Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerikas vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt.
  • Orkaner på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryksudviklinger. Det kan ske ved, at kold luft hurtigt synker ned under varm, eller omvendt. Orkaner opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle, for eksempel mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover skal temperaturen falde relativt hurtigt med højden over området og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren påvirke dannelsen af en orkan. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En hvirvel på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo hurtigere vil lavtryksudviklingen finde sted med dertil hørende kraftige vinde.

Hvor og hvornår forekommer orkaner?

På verdensplan er der flest orkaner sidst på sommeren, hvor der er størst forskel mellem luftens og havets temperatur. På verdensplan er maj den mindst aktive måned, mens september er den mest aktive, ifølge Atlantic Oceanographic and Meterological Laboratory (se kilder). Men hvert havområde følger sit eget mønster:

  • I den nordlige del af Atlanterhavet er orkansæsonen fra juni til og med november
  • I den nordøstlige del af Stillehavet er orkansæsonen fra maj til og med november
  • I den nordvestlige del af Stillehavet løber orkansæsonen over hele året, men med en minimal aktivitet i februar og marts og med mest aktivitet i september
  • I den australske, sydvestlige del af Stillehavet, er orkansæsonen fra oktober til maj
  • I den nordlige del af det Indiske Ocean er orkaner mest forekommende fra april til december med mest aktivitet i maj og november
  • I den sydlige del af det Indiske Ocean forekommer orkaner i perioden fra oktober til og med maj, med mest aktivitet midt i februar og frem til marts.

Kan man forudsige orkaner?

Da orkaner kan have alvorlige konsekvenser, er man meget opsat på at finde eksakte metoder til at forudse dem. Det kræver, at man fokuserer på høj- og lavtryksområder og følger deres udvikling nøje. Den gennemsnitlige vindhastighed i den nederste del af troposfæren anses for at være det bedste redskab til at bestemme en orkans retning og hastighed. 

Højhastighedscomputere og avanceret simulationssoftware gør det muligt at skabe computermodeller, der forudser orkaner baseret på den fremtidige position og styrken af høj- og lavtrykssystemer. Ved at kombinere forudsigelsesmodeller med den øgede forståelse af de kræfter, der skaber orkaner, og med data fra satellitter, har meteorologer en stadig større mulighed for at forudsige orkaners komme. Det er dog vanskeligt at forudse orkanernes intensitet, formentlig fordi meteorologerne ikke har den fulde forståelse af de faktorer, der influerer på orkanernes udvikling.

Kan man forebygge orkaner?

Man har endnu ikke fundet en metode til at forebygge orkaner. Fra 1962 til 1983 kørte den amerikanske regering et projekt, de kaldte Project Stormfury, der havde til formål at svække orkaner ved at flyve ind i dem med fly og hælde sølviodid over dem. Hypotesen var, at sølviodid ville få det afkølede vand i stormen til at fryse og derved ville forstyrre orkanens indre struktur. Man fandt dog senere ud af, at orkaner ikke indeholdt nok afkølet vand til, at det virkede, og desuden fandt man ud af, at orkaner rent faktisk undergår de strukturelle forandringer af sig selv, som man ventede af sølviodiden.

Hvorfor navngives orkaner?

De fleste har nok bemærket, at orkaner benævnes med navne såsom Katrina, Felix og Jerry, men det er nok de færreste, der kender historien bag navnene. I Caribien brugte man i flere århundreder helgennavne til at navngive orkaner, men i slutningen af 1800-tallet begyndte en australsk meteorolog at give kvindenavne til de tropiske orkaner. Denne praksis blev siden fulgt af de fleste meteorologer, men blev opgivet i 1978, hvor man begyndte at navngive med skiftevis herre- og kvindenavne. Der findes i dag hele elleve navnelister for tropiske orkaner, der er inddelt efter de geografiske områder, hvor forskellige navngivningsområder anvendes. De elleve lister kan findes på DMIs hjemmeside (se kilder).

Hvad er de kendteste orkaner?

  • Orkanen Mitch er en af de mest kraftfulde orkaner i Atlanterhavet og samtidig en af de orkaner, der har forårsaget flest dødsfald. Den opstod i oktober 1998 og havde, da den var på sit maksimale, en vindhastighed på 290 kilometer i timen. Den forårsagede op mod 11.000 dødsfald, og den udrettede skader for omkring seks milliarder amerikanske dollars.
  • Orkanen Katrina opstod i august 2005 i Atlanterhavet og skabte ødelæggelser langs det meste af den nordlige og centrale del af golfkysten. Især New Orleans i Louisiana i USA blev hårdt ramt. Katrina forårsagede 1.836 dødsfald, og den udrettede skader for 81,2 milliarder amerikanske dollars.
  • Den voldsomste orkan, der nogensinde har ramt Danmark, var orkanen den 3. december 1999, som TV2 kaldte Adam. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem 40-50 meter per sekund eller 150-175 kilometer i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland. På landsplan omkom seks mennesker, og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen ødelagde for cirka 13 milliarder kroner.

Hydrologiske naturkatastrofer

Hvorfor opstår hydrologiske naturkatastrofer?

Som tidligere nævnt omhandler hydrologiske naturkatastrofer fænomener med vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser og flodbølger. Som regel er disse fænomener forårsaget af enten geologiske eller klimatiske naturkatastrofer såsom undersøiske jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske cykloner. En af de voldsomste hydrologiske naturkatastrofer betegnes med det japanske ord for meget lange havbølger, tsunami. I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel. . I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel.

Hvad er en tsunami?

Tsunami er det japanske ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske jordskælv, jordskred, vulkansk aktivitet, eksplosioner, tropiske cykloner og sammenstød fra meteorsten og asteroider. Når eksempelvis et jordskælv udløses på havbunden, forskydes dele af havbunden opad, mens en anden del af havbunden synker ned. Den nye form på havbunden vil afspejle sig i havoverfladen ved, at ét vandareal bliver skubbet opad, mens et andet vandareal synker. Dette sætter en serie af bølger i gang, hvis hastighed afhænger af vanddybden. På det dybe ocean kan tsunamibølger vandre med hastigheder på mellem 500 og 1.000 kilometer i timen, hvilket er lige så hurtigt som en flyvemaskine. I nærheden af kyster, hvor vanddybden er lav, aftager tsunamibølgernes hastighed til omkring 10 kilometer i timen. 

Også tsunamibølgens højde er afhængig af vanddybden. En tsunamibølge på det dybe ocean er typisk omkring en meter høj, og et skib vil derfor knap kunne se bølgen på det åbne hav. Men når bølgen bevæger sig fra dybt vand ind mod kysten og dermed lave vanddybder, bliver bølgens hastighed bremset, hvilket får banehøjden til at vokse. Hvordan tsunamibølgerne rammer kysten afhænger af kystlinjen og havbunden. I værste tilfælde vil tsunamien danne en serie af tårnhøje flodbølger på 10 til 30 meters højde. 

Hvor finder tsunamier sted?

Tsunamier sker oftest i Stillehavet, men det er et globalt fænomen, og de kan finde sted alle steder, hvor der er store vandmængder. Det mest udsatte sted i verden er den tyndtbefolkede russiske halvø Kamtjatka nordøst for Japan. Japan er det land, der har flest tsunamier, og hvor døden fra bølgerne er og har været mest nærværende. Den tidligst beskrevne tsunami skete i 684 i forbindelse med jordskælvet Great Hakuho i Japan.

Kan man forudsige tsunamier?

Det er ikke som sådan muligt at forudsige tsunamier, og slet ikke på lang sigt, men der er visse advarselssignaler, man kan være opmærksom på, der sker umiddelbart inden. Eftersom tsunamier ifølge DMI (se kilder) ofte er et resultat af undersøiske jordskælv, kan man ved at måle på de seismiske data i havområder med særligt udsatte jordskælvszoner evaluere potentielle jordskælvsskabte tsunamier. Men eftersom jordskælv ikke præcist kan forudsiges, så kan man kun komme med gisninger eller advarsler i sidste øjeblik.

Nogle gange, når tsunamibølger er undervejs, vil kystvandet blive trukket ud i havet lige før, tsunamien rammer kysten. Når det sker vil en større del af kystlinjen blive tørlagt end ved selv det laveste tidevand, og det betyder, at en sådan tilbagetrækning skal tages som en advarsel om, at en tsunami er undervejs. Det har desuden vist sig, ifølge artiklen “Tsunami: Anatomy of a disaster” (se kilder), at dyr er særligt opmærksomme på varslingstegnene, og at de søger væk fra havet og mod højere områder. Da en tsunami ramte Sri Lanka i 2004 var elefanterne flygtet fra havområdet for længst, så det kan betale sig at være opmærksom på dyrenes signaler, hvis man befinder sig i særligt udsatte egne.

Kan man forebygge tsunamier?

Man kan ikke forebygge tsunamier, men de egne, der er særligt udsatte, kan forsøge at begrænse ødelæggelserne. I Japan bygger de eksempelvis tsunamimure på op til 4,5 meter ud for de særligt udsatte områder. Hvor effektive disse er, er dog ikke til præcist at sige, eftersom tsunamibølgerne ofte er mellem 10 og 30 meter høje. 

En effektiv måde at mindske effekten af en tsunami er at bevare den naturlige beplantning i kystområderne. Da en tsunami hærgede i det Indiske Ocean i 2004 gik flere områder stort set fri fra tsunamiens hærgen, fordi de havde kokospalmer og mangrover plantet tæt i kystområdet, hvilket tog noget af energien ud af tsunamien.

Hvad er de meste kendte tsunamier?

  • 684 ved halvøen Kii i Japan: Den første optegnede tsunami var et resultat af et jordskælv
  • 1605 i Kaicho-området i Japan: Bølgehøjde på 8-10 meter - mere end 8.600 druknede
  • 1707 ved Hoei-området i Japan: Bølgehøjde 25,7 meter - omkring 50.000 døde
  • 1755 i Lissabon i Portugal: Ukendt bølgehøjde - mellem 60.000 og 100.000 døde
  • 1896 ved den nordøstlige kyst Hunshu i Japan: Bølgehøjde op til 38,2 meter - omkring 20.000 døde
  • 2004 i det Indiske Ocean, både Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand: Bølgehøjde op til 33 meter - omkring 230.000 døde. Der var flere danskere i området, og de har siden leveret hjertegribende beretninger fra katastrofen. I alt døde 5.395 turister fra 37 lande, herunder 500 svenskere, 500 tyskere, 150 finner, 80 nordmænd og 44 danskere.

Naturkatastrofer, klimaforandringer og forebyggelsesstrategier

Er antallet af naturkatastrofer øget?

I november 2007 udgav den britiske udviklingsorganisation Oxfam rapporten “Climate Alarm” (se kilder), hvori det angives, at antallet af naturkatastrofer er stærkt forøget over de seneste to årtier fra et gennemsnit på 120 katastrofer per år i starten af 1980’erne til 500 i dag. Rapporten konkluderer ligeledes, at antallet af berørte er forøget fra omkring 174 millioner per år imellem 1985-1994 til 254 millioner per år imellem 1995-2004. 

Kigger man alene på antallet af orkaner, kan man se en stigning i Atlanterhavet siden 1995, men det er ikke nogen åbenlys global tendens. Til gengæld er der tendens til, at orkanernes intensitet er forøget. Den amerikanske professor i meteorologi, Kerry Emanuel, skriver i artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years” (se kilder): “Dokumenteringen af orkanaktiviteten på verdensplan viser en forøgelse af både orkanernes maksimumhastighed og af, hvor lang tid de hærger. Den energi, der frigives ved en gennemsnitlig orkan synes at være forøget med omkring 70 procent de seneste 30 år svarende til en 15 procent forøgelse af den maksimale vindhastighed og en 60 procent forøgelse af orkanens levetid.”

Hvad betyder den globale opvarmning for antallet af naturkatastrofer?

Der er divergerende holdninger til, om forøgelsen af antallet af naturkatastrofer hænger sammen med den globale opvarmning, men flere organisationer og forskere har påpeget sammenhængen. U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (se kilder) lavede i 2006 et forsøg for at bestemme, om der er en statistisk sammenhæng mellem frekvensen eller styrken af orkaner over tid. De konkluderede: “De stærkeste orkaner i nutiden kan blive overgået af endnu mere intense orkaner over det næste århundrede i takt med, at jordens klima opvarmes af stadig flere drivhusgasser i atmosfæren.” 

I artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years” i Nature (se kilder) skrev meteorolog Kerry Emanuel, at orkaners intensitet hænger sammen med havenes forøgede overfladetemperatur, der igen hænger sammen med den forøgede globale opvarmning.  

I februar 2007 udgav United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change sin fjerde rapport om klimaforandringer: “Climate Change 2007” (se kilder). Rapporten konkluderede, at forøgelsen af orkanernes intensitet er større, end klimamodeller kan forudse, og at det er sandsynligt, at intensiteten vil øges yderligere gennem det 21. århundrede.

Hvad er FN’s strategier til at tackle naturkatastrofer?

UN Interngovernmental Panel on Climate Change IPCC (se kilder) blev grundlagt i 1988. Panelets hovedopgave er at analysere globale klimaforhold og afrapportere til omverdenen. Ifølge IPPC har regionale klimaforandringer, især forøgelsen i temperatur, allerede influeret på adskillige fysiske og biologiske systemer i mange dele af verden. Disse forandringer leder til, at vandstanden i havene øges, forandringer i regnvandsmønstre og en forøgelse af frekvensen og størrelsen af ekstreme vejrfænomener som tørke, storme og oversvømmelser. 

FN har oprettet en fond, der har til formål at hjælpe verdens fattigste lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne, nemlig United Nations Framework Convention on Climate Change (se kilder). Men det kniber med at indsamle penge til fonden. Ifølge Oxfams rapport “Financing adaptation: why the UN’s Bali Climate Conference must mandate the search for new funds” (se kilder) var der i december 2007 alene indbetalt 67 millioner dollars til fonden, hvilket er mindre end amerikanerne bruger på solcreme hver måned. Problemet er ifølge rapporten, at udviklingslandene behøver mindst en til to milliarder dollars for at tilpasse sig klimaforandringerne. 

Hvad er EU’s strategier til at tackle naturkatastrofer?

Den 22. november 2004 lancerede Europa-Kommissionen programmet “EU Action Plan on Climate Change in the Context of Development Cooperation”. Fire hovedstrategier er identificeret i planen:

  • At øge det politiske fokus på klimaforandringer både blandt EU’s udviklingspolitik og i EU’s partnerlande
  • At yde støtte til EU’s partnerlande, så de kan tilpasse sig til de forskelligartede effekter af klimaforandringer
  • At yde støtte til EU’s partnerlande, så de kan forebygge imod de varierede effekter af klimaforandringer
  • At øge udviklingskapaciteten i EU’s partnerlande.

I november 2005 indledte Europa-Kommissionen en pilotfase for et nyt overvågningssystem, der skal overvåge den globale miljø- og sikkerhedssituation. Programmet hedder GMES (se kilder), og det fungerer via satellitobservationer af jorden. Pilotfasen kører indtil en gang i 2008, hvorefter projektet gerne skal lanceres fuldt ud. 

I april 2006 vedtog Europa-Parlamentets miljøudvalg en betænkning, der understregede klimaforandringernes centrale rolle i forbindelse med naturkatastrofer, men som samtidig understregede, at det er muligt at handle i forhold til problemerne. I betænkningen foreslås det, at EU opretter en økonomisk fond, der hurtigt og effektivt kan benyttes i forbindelse med naturkatastrofer.  

I maj 2006 vedtog Europa-Parlamentet fire betænkninger, der alle opfordrede til bedre koordination og større solidaritet på europæisk plan i forbindelse med naturkatastrofer. Der blev blandt andet foreslået oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesenhed samt en række fonde til støtte for ofre af naturkatastrofer.

Hvad gør den danske regering for at tackle naturkatastrofer og deres konsekvenser?

I august 2005 lancerede det danske udenrigsministerium klima- og udviklingsprogrammet “Danish Climate and Development Programme”. Lanceringen skete som en opfølgning på EU’s handlingsplan om integration af klimahensynet i bistanden. Baggrunden er, at det især er udviklingslandene, der bliver ramt af klimapåvirkninger og naturkatastrofer, da de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at forsikre sig. I rapporten “Danish Climate and Development Action Programme” (se kilder), der blev udgivet i den forbindelse, hedder det blandt andet, at “Klimaforandringer sker allerede og vil fortsat være en problematik i årtierne fremover. Uden forebyggende handling og tilpasning til klimaforandringerne vil menneskeliv og det globale miljø lide store omkostninger. Ved at handle nu vil omkostningerne være marginale i forhold til omkostningerne ved manglende handling. For at mindske den negative indvirkning af klimaforandringer er handling derfor nødvendig.”

Programmet indeholder følgende fire elementer: Programmet indeholder følgende fire elementer:

  • Øget fokus på klimaproblemet i det bilaterale og multilaterale samarbejde
  • Fokus på tilpasning til klimaforandringer
  • Fokus på det forebyggende arbejde
  • Støtte til udviklingslandene, så de kan opbygge systemer til at håndtere klimaproblemet

Kilder

Rapporter

Climate Change 2007.
United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change, 2007-02-01.
Udenrigsministeriet, 2005-06-01.

Hjemmesider

På udenrigsministeriets hjemmeside kan man blandt læse om den danske indsats.
IPCC er en videnskabelig organisation, der er opstartet af World Meterological Organization og UN Environment Programme. Dets formål er at skabe viden om klima og klimaforandringer, og man kan læse om dets formål og undersøgelser på hjemmesiden.
Her kan man læse om FN’s klimafond, om baggrunden, dens formål og om kyotoprotokollen.
U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration Geophysical Fluid Dynamics Laboratory. Laboratoriet foretager blandt andet klimadiagnostik, og det kan man læse om på hjemmesiden.
På det amerikanske geologiske undersøgelsesinstituts hjemmeside kan man blandt andet finde statistik og oplysninger om jordskælv.
Britisk nødhjælpsorganisation, der blandt andet fokuserer på miljøforandringernes betydning for udviklingslandene.
Her kan man finde informationer om vulkansk aktivitet og alverdens vulkaner.
På hjemmesiden kan man finde flere informationer om naturkatastrofer, og hvad organisationen gør for at forebygge katastrofer og hjælpe ved katastrofer. Der er desuden et undervisningssite om tsunamier på siden.
Her kan man blandt andet læse artikler om jordskælv og hvorfor der kun er små skælv i Danmark.
På Dansk meteorologisk instituts hjemmeside kan man blandt andet finde oplysninger om vejret, definitioner på forskellige vejrbegreber og informationer om klimaforandringer.

Avisartikler

Mühlhausen, Berit:
Katastrofer sætter skub i forebyggelse. Information. 2001-02-16.

Magasin- og tidsskriftartikler

DR:
Kunsten at forudsige et vulkanudbrud. www.dr.dk. 2007-05-20.
Emanuel, Kerry:
Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years. Nature. 2006-03-20.
Lambourne, Helen:
Tsunami: Anatomy of a disaster. www.bbc.co.uk. 2005-03-27.
DR Videnskab:
Kan vi forudse katastrofen. www.dr.dk. 2005-03-14.
Juhre, Richard:
Vulkaner. www.faktalink.dk. 2003-11-14.
Juhre, Richard:
Jordskælv. www.faktalink.dk. 2000-05-17.

Bøger

Aagaard, Lars Henrik:
Når jorden går amok. Jyllands-Postens Forlag. 2006.
Bunce, Vincent:
Vulkaner. Flachs. 1999.
Vibe, Palle:
Jordskælv. Gyldendal. 1998.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Naturkatastrofer'