Naturkatastrofer

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008

Hver dag opstår vulkanudbrud, orkaner, oversvømmelser og jordskælv et eller andet sted på kloden. Det skønnes, at omkring 200.000 mennesker om året rammes af naturkatastrofer. Heraf bliver mellem 80.000 og 100.000 dræbt. Det svarer til, at hele Esbjergs befolkning dør.

Man betegner traditionelt naturkatastrofer som noget, der har en naturlig årsag, men med de seneste års fokus på menneskeskabte klimaforandringer, er den definition måske på vej til at blive vandet ud. I hvert fald ser det ud til, at klimaforandringerne er årsag til, at antallet af naturkatastrofer er steget kraftigt de seneste 20 år.

 

Introduktion til Naturkatastrofer

Hvad er en naturkatastrofe?

Traditionelt set betegnes en naturkatastrofe som en katastrofe, der forårsages af noget naturligt, og som altså ikke er påvirket af mennesker. Naturkatastroferne kan opdeles i følgende kategorier:

  • Klimatiske naturkatastrofer har med klimaet at gøre, det vil sige med vind og vejr. Eksempelvis haglstorme, snestorme, hedebølger, tornadoer og orkaner, men også brande forårsaget af hedebølge kommer ind under denne kategori.
  • Geologiske naturkatastrofer omfatter katastrofer, der tager sin begyndelse ved eller under jordoverfladen. Blandt andet vulkanudbrud, jordskælv og laviner.
  • Hydrologiske naturkatastrofer omhandler fænomener med vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser, flodbølger og malstrømme.

Hvor forekommer naturkatastrofer?

Naturkatastrofer kan opstå over hele kloden, men nogle steder er mere udsatte end andre. Eksempelvis er forekomsten af jordskælv og vulkanudbrud afhængige af lag i jorden. 

Nogle naturkatastrofer kommer igen år efter år, eksempelvis monsuner, der opstår i tropisk klima omkring ækvator.  

Danmark betragtes som et land uden for farezonen, hvad angår naturkatastrofer. Her forekommer kun mindre jordskælv og skypumper. Orkaner kan dog også forekomme i Danmark, og de medfører ofte oversvømmelser. 

Hvem rammes af naturkatastrofer?

Naturkatastrofer sker som nævnt over hele kloden, men de rammer hårdest i verdens fattige lande. Selv om kun 11 procent af de mennesker, der rammes af naturkatastrofer, lever i fattige lande, forekommer over halvdelen af de dødstal, der registreres som følge af naturkatastrofer, netop i de fattige lande. Ifølge undersøgelsen “Reducing Disaster Risk. A challenge for development” (se kilder) foretaget af FN’s udviklingsprogram UNDP i perioden 1980 til 2000 er følgende fem lande de langt mest udsatte:

  • Nordkorea: 606 døde for hver en million mennesker
  • Mozambique: 328 døde for hver en million mennesker
  • Armenien: 324 døde for hver en million mennesker
  • Sudan 275 døde for hver en million mennesker
  • Etiopien 237 døde for hver en million mennesker

Klimatiske naturkatastrofer

Hvad er orkaner, cykloner og tyfoner?

Satellitfoto af en orkan. Foto: Polfoto
Satellitfoto af en orkan. Foto: Polfoto.

Orkaner, tyfoner og cykloner er ifølge DMI (se kilder) forskellige navne for stort set samme katastrofetype. De opstår, når der i et stort og lukket vejrsystem er både lavtryk og stærke vinde, der bevæger sig i en cirkel omkring sig selv. På den nordlige halvdel af jordkloden roterer vindene mod uret, og på den sydlige halvdel med uret. Både orkaner, tyfoner og cykloner opstår i grænseflader mellem fugtig luft og kold tør luft. I det følgende vil der blive sat fokus på det mest voldsomme af disse fænomener, nemlig orkaner. 

Hvad er en orkan?

Det skal ifølge DMI (se kilder) blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Det svarer til 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har en voldsomt ødelæggende virkning på alt, hvad den møder: huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Og desuden kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Orkan, eller hurricane som det hedder på engelsk, betyder da også noget i retning af ‘den højeste vindhastighed’. Der er forskel på, hvordan orkaner opstår, da det afhænger af de klimatiske betingelser. Her skal nævnes et par eksempler:

  • Tropiske orkaner begynder over de varme have. Her får varmen luften til at stige til vejrs, hvilket med andre ord betyder, at der sker en fordampning fra havets overflade. Energien fra denne fordampning tilføres orkanen ved frigørelse af varme, og der dannes store skyformationer. Fordampningen skal være kraftig for at få dannet en tropisk orkan, og det sker kun, når vandtemperaturen er høj. Derudover kræves den afbøjende kraft, der påvirker alle ting, der bevæger sig på jorden, nemlig corioliskraften. Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerikas vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt.
  • Orkaner på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryksudviklinger. Det kan ske ved, at kold luft hurtigt synker ned under varm, eller omvendt. Orkaner opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle, for eksempel mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover skal temperaturen falde relativt hurtigt med højden over området og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren påvirke dannelsen af en orkan. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En hvirvel på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo hurtigere vil lavtryksudviklingen finde sted med dertil hørende kraftige vinde.

Hvor og hvornår forekommer orkaner?

På verdensplan er der flest orkaner sidst på sommeren, hvor der er størst forskel mellem luftens og havets temperatur. På verdensplan er maj den mindst aktive måned, mens september er den mest aktive, ifølge Atlantic Oceanographic and Meterological Laboratory (se kilder). Men hvert havområde følger sit eget mønster:

  • I den nordlige del af Atlanterhavet er orkansæsonen fra juni til og med november
  • I den nordøstlige del af Stillehavet er orkansæsonen fra maj til og med november
  • I den nordvestlige del af Stillehavet løber orkansæsonen over hele året, men med en minimal aktivitet i februar og marts og med mest aktivitet i september
  • I den australske, sydvestlige del af Stillehavet, er orkansæsonen fra oktober til maj
  • I den nordlige del af det Indiske Ocean er orkaner mest forekommende fra april til december med mest aktivitet i maj og november
  • I den sydlige del af det Indiske Ocean forekommer orkaner i perioden fra oktober til og med maj, med mest aktivitet midt i februar og frem til marts.

Kan man forudsige orkaner?

Da orkaner kan have alvorlige konsekvenser, er man meget opsat på at finde eksakte metoder til at forudse dem. Det kræver, at man fokuserer på høj- og lavtryksområder og følger deres udvikling nøje. Den gennemsnitlige vindhastighed i den nederste del af troposfæren anses for at være det bedste redskab til at bestemme en orkans retning og hastighed. 

Højhastighedscomputere og avanceret simulationssoftware gør det muligt at skabe computermodeller, der forudser orkaner baseret på den fremtidige position og styrken af høj- og lavtrykssystemer. Ved at kombinere forudsigelsesmodeller med den øgede forståelse af de kræfter, der skaber orkaner, og med data fra satellitter, har meteorologer en stadig større mulighed for at forudsige orkaners komme. Det er dog vanskeligt at forudse orkanernes intensitet, formentlig fordi meteorologerne ikke har den fulde forståelse af de faktorer, der influerer på orkanernes udvikling.

Kan man forebygge orkaner?

Man har endnu ikke fundet en metode til at forebygge orkaner. Fra 1962 til 1983 kørte den amerikanske regering et projekt, de kaldte Project Stormfury, der havde til formål at svække orkaner ved at flyve ind i dem med fly og hælde sølviodid over dem. Hypotesen var, at sølviodid ville få det afkølede vand i stormen til at fryse og derved ville forstyrre orkanens indre struktur. Man fandt dog senere ud af, at orkaner ikke indeholdt nok afkølet vand til, at det virkede, og desuden fandt man ud af, at orkaner rent faktisk undergår de strukturelle forandringer af sig selv, som man ventede af sølviodiden.

Hvorfor navngives orkaner?

De fleste har nok bemærket, at orkaner benævnes med navne såsom Katrina, Felix og Jerry, men det er nok de færreste, der kender historien bag navnene. I Caribien brugte man i flere århundreder helgennavne til at navngive orkaner, men i slutningen af 1800-tallet begyndte en australsk meteorolog at give kvindenavne til de tropiske orkaner. Denne praksis blev siden fulgt af de fleste meteorologer, men blev opgivet i 1978, hvor man begyndte at navngive med skiftevis herre- og kvindenavne. Der findes i dag hele elleve navnelister for tropiske orkaner, der er inddelt efter de geografiske områder, hvor forskellige navngivningsområder anvendes. De elleve lister kan findes på DMIs hjemmeside (se kilder).

Hvad er de kendteste orkaner?

  • Orkanen Mitch er en af de mest kraftfulde orkaner i Atlanterhavet og samtidig en af de orkaner, der har forårsaget flest dødsfald. Den opstod i oktober 1998 og havde, da den var på sit maksimale, en vindhastighed på 290 kilometer i timen. Den forårsagede op mod 11.000 dødsfald, og den udrettede skader for omkring seks milliarder amerikanske dollars.
  • Orkanen Katrina opstod i august 2005 i Atlanterhavet og skabte ødelæggelser langs det meste af den nordlige og centrale del af golfkysten. Især New Orleans i Louisiana i USA blev hårdt ramt. Katrina forårsagede 1.836 dødsfald, og den udrettede skader for 81,2 milliarder amerikanske dollars.
  • Den voldsomste orkan, der nogensinde har ramt Danmark, var orkanen den 3. december 1999, som TV2 kaldte Adam. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem 40-50 meter per sekund eller 150-175 kilometer i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland. På landsplan omkom seks mennesker, og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen ødelagde for cirka 13 milliarder kroner.