FN's verdensmål
FNs verdensmål for bæredygtig udvikling
Foto: Søren Breiting / Scanpix

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling (Faktalink light)

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, april 2019.
Top image group
FN's verdensmål
FNs verdensmål for bæredygtig udvikling
Foto: Søren Breiting / Scanpix

Indledning
I 2015 blev verdens regeringsledere enige om en række ønsker for en mere lige og bæredygtig verden. På et møde i FN (Forenede Nationer) underskrev de 193 lande FN’s såkaldte Verdensmål. De skal sikre at alle landene frem mod året 2030 arbejder for at bekæmpe fattigdom, sult, global ulighed, forurening, global opvarmning og udryddelse af truede dyre- og plantearter. En del af de 17 mål handler om at passe på klimaet. Tanken bag målene er at vi kun kan gøre verden til et bedre sted hvis vi alle arbejder sammen. Derfor er det også en del af målene at skoleelever i hele verden skal lære om målene.

 

Animationsfilm om FN’s Verdensmål og hvorfor de er vigtige. Lavet af organisationen Oxfam IBIS.

Artikel type
faktalinklight

Hvad er FN?

FN står for Forenede Nationer. FN blev dannet i 1945 efter 2. Verdenskrig da en stor del af verdens ledere blev enige om sammen at arbejde for fred i verden. FN består af 193 lande, og Danmark har været medlem af FN siden 1945. FN har været med til at løse store konflikter og sikre frie demokratiske valg rundt i verden. I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den beskriver hvad alle mennesker i verden har ret til. Ideen med erklæringen var at sikre at ingen menneskers rettigheder bliver krænket af stater eller af andre mennesker. FN har siden vedtaget mange konventioner (aftaler) om rettigheder for blandt andet børn, kvinder og flygtninge. I 2015 vedtog FN 17 Verdensmål for en bæredygtig verden.

Hvilken rolle spiller klima og bæredygtighed i verdensmålene?

Et vigtigt element i verdensmålene er indsatsen for at stoppe klimaforandringerne. De sidste årtier er det for alvor blevet klart at vores forbrug og måde at leve på har alvorlige konsekvenser for klimaet. F.eks. temperaturstigninger, plastikforurening i havene, uddøende dyr og planter, voldsomme regnskyl og stigende vandstande i verdenshavene. Derfor sætter FN’s Verdensmål konkrete mål for at vi skal hente mere energi fra såkaldt bæredygtige energikilder som sol og vind. På den måde kan vi nemlig bremse udledningen af CO2 som er en af de vigtigste årsager til klimaforandringerne. Vi skal også bygge bedre kloakker og mindske skaderne forbundet med klimaforandringerne. Med klimamålene lover alle landene at de vil tænke klimaet ind når de laver nye love og tager politiske beslutninger.

Hvorfor er alternative energikilder en vigtig del af verdensmålene?

Vi bruger energi til stort set alt: varme huse op, transportere os rundt, lave mad, producere fødevarer og meget mere. Derfor er et af verdensmålene at lave bæredygtige energiløsninger og bruge mindre olie og gas som forurener og skader nemlig klimaet. I Danmark har alle adgang til energi, men sådan er det ikke alle steder. I nogle fattige lande har befolkningen ingen eller sjælden adgang til energikilder. Det gør det vanskeligt for disse lande at udvikle sig, uddanne befolkningen og skabe velstand. Det er en del af verdensmålene at sikre at alle mennesker i verden i 2030 har adgang til et stabilt energinet.

Hvorfor er ansvarligt forbrug en del af verdensmålene?

Vi spilder mange ressourcer i den måde vi lever på. Undersøgelser viser at cirka 1/3 af alle verdens fødevarer i dag ender som skrald. Det kan man læse i artiklen ”Mål 12: Ansvarligt forbrug of produktion” på Verdens Bedste Nyheder (se kilder). Det er en del af verdensmålene at globalt madspild skal halveres inden 2030. Også måden, vi producerer madvarer og andre produkter på, skal ændres. Allerede inden 2020 skal vi håndtere alle kemikalier og spildprodukter, så de ikke skader naturen. Virksomheder skal også tilrettelægge deres produktion og arbejde, så det skader klimaet mindst muligt. Og så er det en del af verdensmålene at de rige og udviklede lande hjælper udviklingslandene til at producere og leve mere bæredygtigt.

Hvorfor er livet i havet et særskilt verdensmål?

Havet er den største ’fabrik’ i naturen. Herfra henter vi fisk, sand, mineraler, tang, salt, småsten og mange andre vigtige ressourcer. Havet spiller en afgørende rolle for jordens klimasystem. Verdenshavene optager omkring 1/3 af del af den CO2 vi udleder i atmosfæren. Havene er dermed med til at begrænse de temperaturstigninger som det også er en del af verdensmålene at nedbringe for at redde klimaet. Men havet er en truet naturressource. Det skyldes al det plastik mennesker smider i havet som affald eller i forbindelse med fiskeri. Mange dyr bliver nemlig kvalt i plastikken. Temperaturstigningerne i havet er også med til at udrydde dyrearter og ændre havstrømme der regulerer resten af klodens klimasystem. Verdens koralrev er truet fordi stigende mængder CO2 i havene ændrer pH-værdien til en surhedsgrad som særligt dyr med kalkskaller ikke kan leve i. De uddøende koraller er en klimakatastrofe fordi korallerne giver liv til en fjerdedel af havets arter.

Hvorfor er uddannelse en vigtig del af verdensmålene?

Det kræver viden og læsefærdigheder at få indflydelse på vigtige beslutninger. Derfor er uddannelse med til at skabe udvikling, demokrati og give fattige mulighed for at komme ud af fattigdommen. I Danmark har alle børn ret til at gå i skole. Det står skrevet ind i loven. Men andre steder i verden er der millioner af børn der ikke kommer i skole. Et vigtigt verdensmål er derfor at alle skal have adgang til uddannelse af høj kvalitet.


Video om hvordan du kan gøre en forskel for at nå målene i FN’s Verdensmål. Udgivet af Verdens Bedste Nyheder.

Hvad kan du gøre for at leve efter FN’s Verdensmål?

Selv om FN’s Verdensmål kan virke vanskelige at nå, er der faktisk mange ting man kan gøre for at bakke op om målene. Man kan tage cyklen frem for bilen eller bussen, når det er muligt. Man kan genbruge tøj og ting, sortere affald, indsamle plastik i naturen, købe lokalt producerede fødevarer, spise mindre kød og flere grøntsager. Man kan støtte organisationer der arbejder for genopretning af naturen eller bekæmper sult og fattigdom i ulande. Eller man kan sammen med andre danske skoleelever prøve at udtænke idéer til teknologiske løsninger der kan skaffe rent drikkevand eller løse andre problemer i verden.
Der er mange måder at vise at du bakker op om verdensmålene. Ved at gøre noget af alt dette, viser du politikere, virksomheder og organisationer at der er folkelig opbakning til målene. Og så bliver chancen større for at de tager verdensmålene alvorligt og bliver ved med at arbejde for dem.

 

Pædagogisk konsulent Ole Haubo Christensen forklarer hvordan en gruppe 10-årige skoleelever fra Vejle har udtænkt en plasticpose der skal være med til at løse udfordringen med manglende toiletter i udviklingslande. 

Hvordan sætter FN’s Verdensmål fokus på fattigdom og ulighed?

Et af verdensmålene er at udrydde fattigdom inden 2030. Fattigdom er nemlig et stort problem i verden. Mange mennesker sulter og tørster. Mange børn er nødt til at arbejde for føden og får aldrig mulighed for at gå i skole. Fattigdom og sult kan være med til at skabe konflikter og krig fordi folk slås om de få ressourcer der er til stede. Fattigdom får også folk til at flygte mod rigere dele af verden. Med FN’s Verdensmål har verdens regeringsledere forpligtet sig på at hjælpe verdens fattigste med at bygge deres egne samfund op og sikre at de kan leve fredeligt og uden mangel på ressourcer hvor de er.

Hvordan søger verdensmålene at sikre sundhed og ernæring?

Det er en del af verdensmålene at alle børn og voksne i 2030 skal kunne spise sig mætte i sund og nærende mad, så de får et godt helbred og kan bidrage i udviklingen af de samfund de lever i. Sådan er det langtfra nu. Faktisk er der mad nok i verden, men maden er meget ulige fordelt. På verdensplan er der 815 millioner mennesker der sulter. Det er cirka 1/8 af verdens befolkning. Sult og fejlernæring skyldes både klimaforandringer, krige og konflikter. Adgang til lægehjælp er også skrevet ind i verdensmålene. Mange børn og voksne dør hvert år af sygdomme fordi de ikke har adgang til vacciner, medicin og sundhedspersonale. Også rent vand og toiletter med kloakker er vigtige for at mennesker ikke bliver syge og smitter hinanden. I dag har 1/3 af jordens befolkning ikke adgang til et toilet. Det gør risikoen for forurenet drikkevand større når afføring ender i naturen. Mange steder må kvinder og børn hver dag gå mange kilometer for at hente vand til familien. Det er hårdt arbejde som kræver tid og kræfter. Derfor er det også et vigtigt verdensmål at etablere rent vand i øde landområder.