mand
Fotocollage: Gary Bates / ritzau/scanpix

Alternativer – idéer til forandring og fornyelse

Anne Anthon Andersen journalist og cand.comm., Bureauet, februar 2018.
Top image group
mand
Fotocollage: Gary Bates / ritzau/scanpix

Indledning
Insekter og kunstigt kød i køledisken, robotter som seksuelle partnere og kollegaer, deleøkonomier løsrevet fra banker og virksomheder, nye medier og alternative sociale bevægelser. Det er blot nogle få eksempler på, hvordan mennesker søger alternative løsninger på aktuelle samfundsudfordringer i forhold til bl.a. miljø, sundhed og globalisering. For at fremme udviklingen af alternative løsninger er innovation kommet højt op på den politiske dagsorden og sat på skoleskemaet i folkeskoler og gymnasier. Begrebet disruption, som betyder forstyrrelse eller afbrydelse, har de seneste år gjort alternative ideer til forandring og fornyelse endnu mere populære. Og i 2016 blev det såkaldte Disruptionråd etableret med mål om netop at finde nye alternative løsninger på aktuelle samfundsudfordringer i en verden i hastig forandring.


Kokken Nikolaj Kirk tilbereder mad af insekter
 

Artikel type
faktalink

Disruption – forstyrrelse af det etablerede

Hvorfor taler vi om behov for forandringer?

Befolkningstilvækst, klimaforandringer, øget pres på naturressourcer og fødevareproduktion er bare nogle af de faktorer, der tvinger os til at tænke i alternative idéer til forandring. For med flere munde at mætte, skal der produceres mere mad. Og med produktionen af mad, som den ser ud i dag, hvor kød udgør en stor del af fødevareproduktionen, vil der på sigt 1) ikke være mad nok 2) ikke være ressourcer nok til at producere den. Slet ikke set i lyset af hvor stort et pres på klimaet og naturen, nutidens fødevareproduktion medfører. Den hastige udvikling af teknologiske muligheder er endnu en blandt flere faktorer, som tvinger os til at tænke nyt. For hvordan skal man f.eks. sikre fremtidens arbejdspladser, når robotter kan overtage stadigt flere arbejdsopgaver, som hidtil har været udført af mennesker?

Hvad er disruption?

Begrebet disruption blev første gang beskrevet i 1995 af den amerikanske økonom Clayton M. Christensen i en artikel i Harvard Business Review. Disruption betyder forstyrrelse eller afbrydelse af det etablerede. Begrebet er de seneste år blevet brugt til at beskrive det potentiale, der kan følge med forandringer i en branche, når ny teknologi, nye produkter og services undergraver eller nedbryder de forretningsmodeller, som branchen tidligere har været baseret på. Nogle anser disruption for at være et overvejende positivt fænomen, der skaber nye muligheder for vækst og udvikling, mens andre ser det som en trussel, fordi det kan medføre, at mange arbejdspladser forsvinder. Begrebet bruges også i bredere forstand om omfattende ændringer f.eks. inden for teknologi, brug af kunstig intelligens og andre opfindelser, som medfører grundlæggende ændringer i vores måde at leve på. Desuden bruges begrebet i mere overført betydning om grundlæggende ændringer, f.eks. om at ændre afgørende på sine værdier eller måde at leve på, ”at disrupte sit liv”. Det kan man læse mere om i faktalinket ”Disruption” (se kilder).

Hvilke eksempler på disruption har vi set i Danmark?

Blandt de mest kendte eksempler på virksomheder, der har oplevet disruption, er:
· videoudlejningskæden Blockbuster, der tabte markedet til Netflix og andre streamingtjenester.
· AirBnB, der er blevet en seriøs konkurrent til etablerede hoteller
· Taxatjenesten Uber, der har presset taxabranchen betydeligt.
Disruption er blevet en art synonym for digital omstilling.

Hvad er målet med Disruptionrådet?

”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” blev nedsat i 2016 og består af 33 faste medlemmer med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i spidsen. Medlemmerne er repræsentanter for bl.a. fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt virksomhedsledere, økonomiske eksperter og flere andre, heriblandt skuespiller og instruktør Hella Joof. Rådets opgave er at indkredse nye muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen og udspringer af digitalisering, som f.eks. robotter og kunstig intelligens.

Hvilke samfundsudfordringer søger Disruptionrådet at finde alternative og nye løsninger på?


Disruptionrådet har fokus på en lang række udfordringer, men fokuserer særligt på udfordringer forårsaget af globalisering, udvikling af nye teknologier, der påvirker arbejdsmarkedet, virksomheders konkurrenceevne og det uddannelsessystem, som gerne skulle kunne ruste nye generationer til at konkurrere på viden og kompetencer til at udvikle nye løsninger. Det kan man læse om på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under overskriften ”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” (se kilder).

Alternative fødevarer

Hvilket potentiale for forandring er der i at spise insekter?

Opdræt af insekter som alternativ til kød er et eksempel på, hvordan man søger at finde nye løsninger på det faktum, at der med verdens stadigt voksende befolkning er brug for nye måder at sikre mad nok til alle. Samtidig trækker produktion af kød, som vi kender den, store veksler på miljøet. Produktion af kød medfører massiv udledning af CO2 og lægger bånd på store naturarealer, kræver meget vand og skaber desuden forurening i form af sprøjtning. Samlet anslås det, at produktionen af husdyr står for 15% af verdens samlede CO2-udledning. Derfor er forskere flere steder begyndt at undersøge potentialet i at opdrætte insekter til kølediskene. Det er langt mindre belastende for miljøet. F.eks. viser forskning, at CO2-udledningen ved at opdrætte fårekyllinger er 75% mindre, end når man opdrætter kyllinger, og 100 gange mindre end ved produktion af kvæg. Samtidig er insekter rige på proteiner og indeholder alle de næringsstoffer, man finder i kød. Det kan man læse i artiklen ”Så meget bedre for miljøet er det at spise insekter” på Videnskab.dk (se kilder), hvor ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Afton Halloran, forklarer:
”Insekter som kilde til mad er meget mere bæredygtigt end alle andre former for husdyrproduktion. Det skyldes blandt andet, at insekter er ekstremt gode til at omdanne den føde, som de spiser, til kropsvægt, som vi kan spise. Desuden spiser de næsten alt, så deres krav til foder er ikke særligt store, forklarer i artiklen.”
Det vurderes, at produktion af insekter til middagsbordet kan skabe en årlig omsætning på 200-300 millioner kroner og 100-200 jobs i Danmark, samtidig med at det kan skåne miljøet og sikre, at Danmark ender blandt de førende lande i produktion af spiselige insekter. Derfor investeres der meget i udvikling inden for dette område. I 2017 investerede Innovationsfonden således 19 millioner kroner i projektet InValuable, der skal etablere insektfabrikker i Danmark. Det fremgår af artiklen ”Danmark satser stort på at avle insekter til middagsbordet” på Navisen.dk (se kilder).

Hvordan kan kunstigt kød skåne klimaet?

En anden ide til et alternativ til traditionel produktion af kød er produktion af kunstigt, såkaldt kultiveret, kød. En af de førende forskere inden for dette felt, den hollandske forsker Mark J. Post fra Maastricht Universitet, præsenterede en kultiveret udgave af en hakkebøf i London i 2013. Den var lavet af stamceller fra en ko, smagsstoffer, jern og vitaminer. Produktionen foregår ved, at man ud fra et lille stykke muskelvæv fra en ko lader stamcellerne formere sig og danne mere muskelvæv. Sådan vokser det kultiverede kød frem i laboratoriet. Det er stadig en dyr proces. Bøffen, Mark J. Post viste frem i London, havde således kostet 1,9 million kroner at lave. Men han og en række andre forskere arbejder på at finde en metode, som kan gøre det billigere at kultivere kunstigt kød, og ambitionen er, at fremtidens kødproduktion kan klares med mellem 30.000 og 100.000 køer mod de 1,5 milliarder køer, der i dag bruges til verdens kødproduktion. Det kan man læse i artiklen ”Kunstigt kød og grøntsagsjam er fremtidens fødevarer” på BerlingskeBusiness.dk (se kilder). Forskerholdet med Mark J. Post i spidsen har lavet en udregning, der viser, at produktionsprisen kan presses ned på 443 kr. per kg kød, svarende til 68 kroner for en hamburgerbøf. Det vil dog kræve, at man opjusterer produktionen til kæmpetanke med 25.000 liters såkaldt stamcellesuppe, forklarer Mark J. Post i artiklen ”I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium” på Ingeniøren.dk (se kilder). Post regner med, at det kunstige kød vil være klar til markedet i løbet af tre-fire år.
Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Dertil vil prisen formentlig stadig være for høj. I stedet vil det være hos specielle grossister og restauranter,” siger han i førnævnte artikel (se kilder).