mand
Fotocollage: Gary Bates / ritzau/scanpix

Alternativer – idéer til forandring og fornyelse

Anne Anthon Andersen journalist og cand.comm., Bureauet, februar 2018.
Top image group
mand
Fotocollage: Gary Bates / ritzau/scanpix

Indledning
Insekter og kunstigt kød i køledisken, robotter som seksuelle partnere og kollegaer, deleøkonomier løsrevet fra banker og virksomheder, nye medier og alternative sociale bevægelser. Det er blot nogle få eksempler på, hvordan mennesker søger alternative løsninger på aktuelle samfundsudfordringer i forhold til bl.a. miljø, sundhed og globalisering. For at fremme udviklingen af alternative løsninger er innovation kommet højt op på den politiske dagsorden og sat på skoleskemaet i folkeskoler og gymnasier. Begrebet disruption, som betyder forstyrrelse eller afbrydelse, har de seneste år gjort alternative ideer til forandring og fornyelse endnu mere populære. Og i 2016 blev det såkaldte Disruptionråd etableret med mål om netop at finde nye alternative løsninger på aktuelle samfundsudfordringer i en verden i hastig forandring.


Kokken Nikolaj Kirk tilbereder mad af insekter
 

Artikel type
faktalink

Disruption – forstyrrelse af det etablerede

Hvorfor taler vi om behov for forandringer?

Befolkningstilvækst, klimaforandringer, øget pres på naturressourcer og fødevareproduktion er bare nogle af de faktorer, der tvinger os til at tænke i alternative idéer til forandring. For med flere munde at mætte, skal der produceres mere mad. Og med produktionen af mad, som den ser ud i dag, hvor kød udgør en stor del af fødevareproduktionen, vil der på sigt 1) ikke være mad nok 2) ikke være ressourcer nok til at producere den. Slet ikke set i lyset af hvor stort et pres på klimaet og naturen, nutidens fødevareproduktion medfører. Den hastige udvikling af teknologiske muligheder er endnu en blandt flere faktorer, som tvinger os til at tænke nyt. For hvordan skal man f.eks. sikre fremtidens arbejdspladser, når robotter kan overtage stadigt flere arbejdsopgaver, som hidtil har været udført af mennesker?

Hvad er disruption?

Begrebet disruption blev første gang beskrevet i 1995 af den amerikanske økonom Clayton M. Christensen i en artikel i Harvard Business Review. Disruption betyder forstyrrelse eller afbrydelse af det etablerede. Begrebet er de seneste år blevet brugt til at beskrive det potentiale, der kan følge med forandringer i en branche, når ny teknologi, nye produkter og services undergraver eller nedbryder de forretningsmodeller, som branchen tidligere har været baseret på. Nogle anser disruption for at være et overvejende positivt fænomen, der skaber nye muligheder for vækst og udvikling, mens andre ser det som en trussel, fordi det kan medføre, at mange arbejdspladser forsvinder. Begrebet bruges også i bredere forstand om omfattende ændringer f.eks. inden for teknologi, brug af kunstig intelligens og andre opfindelser, som medfører grundlæggende ændringer i vores måde at leve på. Desuden bruges begrebet i mere overført betydning om grundlæggende ændringer, f.eks. om at ændre afgørende på sine værdier eller måde at leve på, ”at disrupte sit liv”. Det kan man læse mere om i faktalinket ”Disruption” (se kilder).

Hvilke eksempler på disruption har vi set i Danmark?

Blandt de mest kendte eksempler på virksomheder, der har oplevet disruption, er:
· videoudlejningskæden Blockbuster, der tabte markedet til Netflix og andre streamingtjenester.
· AirBnB, der er blevet en seriøs konkurrent til etablerede hoteller
· Taxatjenesten Uber, der har presset taxabranchen betydeligt.
Disruption er blevet en art synonym for digital omstilling.

Hvad er målet med Disruptionrådet?

”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” blev nedsat i 2016 og består af 33 faste medlemmer med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i spidsen. Medlemmerne er repræsentanter for bl.a. fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt virksomhedsledere, økonomiske eksperter og flere andre, heriblandt skuespiller og instruktør Hella Joof. Rådets opgave er at indkredse nye muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen og udspringer af digitalisering, som f.eks. robotter og kunstig intelligens.

Hvilke samfundsudfordringer søger Disruptionrådet at finde alternative og nye løsninger på?


Disruptionrådet har fokus på en lang række udfordringer, men fokuserer særligt på udfordringer forårsaget af globalisering, udvikling af nye teknologier, der påvirker arbejdsmarkedet, virksomheders konkurrenceevne og det uddannelsessystem, som gerne skulle kunne ruste nye generationer til at konkurrere på viden og kompetencer til at udvikle nye løsninger. Det kan man læse om på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under overskriften ”Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid” (se kilder).

Alternative fødevarer

Hvilket potentiale for forandring er der i at spise insekter?

Opdræt af insekter som alternativ til kød er et eksempel på, hvordan man søger at finde nye løsninger på det faktum, at der med verdens stadigt voksende befolkning er brug for nye måder at sikre mad nok til alle. Samtidig trækker produktion af kød, som vi kender den, store veksler på miljøet. Produktion af kød medfører massiv udledning af CO2 og lægger bånd på store naturarealer, kræver meget vand og skaber desuden forurening i form af sprøjtning. Samlet anslås det, at produktionen af husdyr står for 15% af verdens samlede CO2-udledning. Derfor er forskere flere steder begyndt at undersøge potentialet i at opdrætte insekter til kølediskene. Det er langt mindre belastende for miljøet. F.eks. viser forskning, at CO2-udledningen ved at opdrætte fårekyllinger er 75% mindre, end når man opdrætter kyllinger, og 100 gange mindre end ved produktion af kvæg. Samtidig er insekter rige på proteiner og indeholder alle de næringsstoffer, man finder i kød. Det kan man læse i artiklen ”Så meget bedre for miljøet er det at spise insekter” på Videnskab.dk (se kilder), hvor ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Afton Halloran, forklarer:
”Insekter som kilde til mad er meget mere bæredygtigt end alle andre former for husdyrproduktion. Det skyldes blandt andet, at insekter er ekstremt gode til at omdanne den føde, som de spiser, til kropsvægt, som vi kan spise. Desuden spiser de næsten alt, så deres krav til foder er ikke særligt store, forklarer i artiklen.”
Det vurderes, at produktion af insekter til middagsbordet kan skabe en årlig omsætning på 200-300 millioner kroner og 100-200 jobs i Danmark, samtidig med at det kan skåne miljøet og sikre, at Danmark ender blandt de førende lande i produktion af spiselige insekter. Derfor investeres der meget i udvikling inden for dette område. I 2017 investerede Innovationsfonden således 19 millioner kroner i projektet InValuable, der skal etablere insektfabrikker i Danmark. Det fremgår af artiklen ”Danmark satser stort på at avle insekter til middagsbordet” på Navisen.dk (se kilder).

Hvordan kan kunstigt kød skåne klimaet?

En anden ide til et alternativ til traditionel produktion af kød er produktion af kunstigt, såkaldt kultiveret, kød. En af de førende forskere inden for dette felt, den hollandske forsker Mark J. Post fra Maastricht Universitet, præsenterede en kultiveret udgave af en hakkebøf i London i 2013. Den var lavet af stamceller fra en ko, smagsstoffer, jern og vitaminer. Produktionen foregår ved, at man ud fra et lille stykke muskelvæv fra en ko lader stamcellerne formere sig og danne mere muskelvæv. Sådan vokser det kultiverede kød frem i laboratoriet. Det er stadig en dyr proces. Bøffen, Mark J. Post viste frem i London, havde således kostet 1,9 million kroner at lave. Men han og en række andre forskere arbejder på at finde en metode, som kan gøre det billigere at kultivere kunstigt kød, og ambitionen er, at fremtidens kødproduktion kan klares med mellem 30.000 og 100.000 køer mod de 1,5 milliarder køer, der i dag bruges til verdens kødproduktion. Det kan man læse i artiklen ”Kunstigt kød og grøntsagsjam er fremtidens fødevarer” på BerlingskeBusiness.dk (se kilder). Forskerholdet med Mark J. Post i spidsen har lavet en udregning, der viser, at produktionsprisen kan presses ned på 443 kr. per kg kød, svarende til 68 kroner for en hamburgerbøf. Det vil dog kræve, at man opjusterer produktionen til kæmpetanke med 25.000 liters såkaldt stamcellesuppe, forklarer Mark J. Post i artiklen ”I 2050 bliver din bøf dyrket i et laboratorium” på Ingeniøren.dk (se kilder). Post regner med, at det kunstige kød vil være klar til markedet i løbet af tre-fire år.
Men du kommer ikke til at kunne købe bøffen nede hos den lokale købmand. Dertil vil prisen formentlig stadig være for høj. I stedet vil det være hos specielle grossister og restauranter,” siger han i førnævnte artikel (se kilder).

Alternativ økonomi og politik

Hvilke eksempler på alternative økonomier viser sig?

Flere steder i verden forener mennesker sig om bytteøkonomier for at gøre sig uafhængige af traditionelle økonomiske systemer styret af banker, regeringer og af den kapitalistiske markedsform i det hele taget. I artiklen ”I euroens taberlande vokser nye valutaer frem” på Information.dk (se kilder) kan man læse om huset Casa Pumarejo i bydelen Casco Histórico i Sevilla, hvor bytteøkonomien ”pumaen” udspringer fra. Huset danner rammen om markedet MercaPuma, den månedlige markedsdag, hvor man kan handle med den alternative valuta, puma. Her kan man udveksle alt fra hjemmedyrkede grøntsager til udførelse af praktisk arbejde og viden. La moneda social Puma blev oprettet i 2012. Udvekslingerne af den sociale møntfod styres ved, at der føres regnskab i et papirhæfte og i en virtuel portal for udbud og efterspørgsel kaldet Community Exchange System (CES). Det vil sige, at der ikke er fysiske penge involveret, når mennesker udveksler varer eller tjenester i puma, samt at mennesker ikke står i gæld til hinanden, men til fællesskabet, hvilket er et centralt princip i den sociale bytteøkonomi.
Pumaen er langtfra den eneste alternative valuta i Spanien. Ifølge CESs hjemmeside (se kilder) er der 784 lokale økonomier på verdensplan, der benytter sig af systemet, herunder 222 i Spanien. Til sammenligning har Danmark to, fremgår det af artiklen (se kilder). Puma er et eksempel på en deleøkonomi med et indbygget potentiale for bæredygtighed i klimamæssig og social forstand.

Hvilke andre alternative forretningsmodeller viser sig?

Andre eksempler på alternative forretningsmodeller (ikke at forveksle med deleøkonomier), der benytter sig af deling af ydelser mellem mennesker uden om andre økonomiske systemer, er deleboligkonceptet AirBnB, som er blevet en stor succes verden over, og transportvirksomheden Uber, som har skabt massiv konkurrence til klassiske taxavirksomheder. En anden forretningsmodel, der gør op med klassiske måder at lave forretning på, er crowdfunding; at samle penge ind til et formål, som støtterne af projektet kun ender med at donere penge til, hvis tilstrækkeligt mange bakker op og siger ja til at donere.

Hvilke alternative radikale politiske strømninger viser sig?

Gennem de seneste år har store grupper af vælgere verden over vist, hvad der er blevet tolket som dyb politisk modvilje, i deres stemmeafgivelse. Eksempler her på er bl.a., da briterne den 23. juni 2016 stemte for at forlade EU ved den såkaldte Brexit-afstemning. Andre eksempler er den store vælgertilstrømning til det stærkt højrenationalistiske parti Front National med Marine Le Pen i spidsen i Frankrig og den massive fremgang til det ligeledes højrenationale tyske parti Alternative für Deutschland. Den voksende tilslutning til radikale højrefløjspartier i Europa og til præsident Donald Trump i USA er af politiske iagttagere blevet tolket som en form for disruption af politiske systemer, som vi kender dem. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) formulerer det f.eks. sådan her i artiklen ”Troels Lund: Disruption har ramt dansk politik” (se kilder): ”Summen af Brexit, Trump og AfD er, at folk har mistet tilliden til de etablerede systemer”.

Hvilke eksempler på alternative sociale bevægelser har vist sig i de seneste år?

I 2013 så det politiske parti Alternativet dagens lys i Danmark med den erklærede målsætning netop at finde grundlæggende alternative løsninger på samfundsudfordringer. ”Alternativet er et parti med modet til at forestille sig en radikal anderledes fremtid”, som der står på partiets hjemmeside (se kilder). Her beskriver partiet sig som andet og mere end et traditionelt parti: ”Alternativet er en politisk bevægelse og en kulturel stemme. Sammen vil vi arbejde for at genfinde en dynamisk balance med os selv og den planet, vi bor på. Det vil kræve, at vi har modet til at udfordre det nuværende vækstbegreb og den økonomiforståelse, der i dag er den globalt fremherskende”, lyder det på Alternativet.dk.
Også den sociale bevægelse Venligboerne, som opstod i 2013, er et eksempel på, at mennesker samles om at ville ændre grundlæggende på samfundets etablerede måder at gå til blandt andet flygtningeproblematikker på. Venligboerne er en folkelig bevægelse, der som navnet antyder, har til formål at bringe større venlighed og åbenhed ind i mødet mellem mennesker. Bevægelsen opstod lokalt i Hjørring, hvor en sygeplejerske ville bruge sine erfaringer fra et sundhedsfremmende projekt i en socialt belastet bydel til at bringe mere venlighed ind i hverdagen generelt. I dag har Venligboerne afdelinger over hele landet, hvoraf de fleste især arbejder med at møde og integrere flygtninge og indvandrere i deres lokalområde. Det kan man læse på hjemmesiden Venligboerne.org (se kilder). Bevægelsen kan ses som en del af en bredere tendens til, at borgere – ofte i frustration over udfordringer, som de ikke oplever, at politikerne løfter – tager lokale initiativer, som organiseres via sociale medier. Venligboerne har også i høj grad spredt sig via sociale medier og er ikke bygget op som en traditionel forening eller organisation med vedtægter og lignende.

Alternative medier og viden

Hvordan har sociale medier ændret/disrupted medielandskabet?

Sociale medier har fået massiv indflydelse på de traditionelle medier, fordi det høj grad er lykkedes nye sociale medier at tiltrække brugere og gøre os afhængige af de platforme for kommunikation og videndeling, som de skaber. Mens de traditionelle medier kæmper om læsernes opmærksomhed som aldrig før, bruger læserne ganske mange timer om dagen på sociale medier – i Danmark primært Facebook, Snapchat og Instagram, fremgår det på AstridHaug.dk (se kilder). Dermed er de traditionelle medier tvunget til at agere på de sociale medier ifølge logikker, der gælder her. For hvis medierne skal have noget ud af at dele artikler på sociale medier, er de nødt til at skrive artikler, der appellerer til, at brugerne ”liker” og deler dem, så de bliver spredt og når ud til mange. Det kan man læse om i specialet ”Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook” fra Journalistik på Roskilde Universitet (se kilder). Dette er vanskeligt for traditionelle medier, blandt andet fordi den såkaldte algoritme, der afgør, hvornår og hvor langt indhold bliver delt på Facebook, hele tiden bliver ændret. Og fordi Facebook bevidst holder denne hemmelig som en del af forretningsstrategien.

Hvilke udfordringer skaber sociale medier for de etablerede medier?

Når sociale medier vinder opmærksomhed, vinder de samtidig annoncekroner. Dermed er sociale medier en massiv mavepuster for mange i forvejen trængte medier. Som Jonathan Taplin, professor emeritus i journalistik og digital kommunikation, forklarer om mediernes erkendelse af de sociale mediers magt under den amerikanske præsidentvalgkamp i artiklen ”Amerikansk forfatter: Grådige giganter har erobret verden, og det er dit ansvar at tage kampen op” på Altinget.dk (se kilder): ”Her så man for alvor konsekvenserne af, at Facebook er blevet den primære nyhedskanal for 60% af amerikanerne. Medierne så, at der var et problem, som de var nødt til at tage hånd om.”
De traditionelle mediers jagt på opmærksomhed på sociale medier kan også være med til at opildne en barsk tone, fordi netop artikler, der genererer mange kommentarer, når ud til mange, hvad medierne naturligvis har stor interesse i. I artiklen ”Debathetz – tre gav op, en bliver ved” på Journalisten.dk (se kilder) kan man læse, hvordan den hadske tone i kommentarspor har fået tre ellers ihærdige debattører til at holde op med at debattere i medierne. Det er en anden mulig konsekvens, når sociale medier får direkte negativ indflydelse på medierne som forum for debat.

Hvilke muligheder skaber sociale medier for de traditionelle medier?

De sociale medier rummer også muligheder for de traditionelle medier, blandt andet fordi de lykkes med at nå ud til deres brugere og åbner op for tovejskommunikation. De sociale mediers platforme giver ganske enkelt mediebrugerne mulighed for at engagere sig. Som Beth Noveck, tidligere Deputy Chief Technology Officer og chef for Obamas White House Open Government Initiative, siger: ”Så går udviklingen væk fra fortidens lukkede hierarki hen imod et mere åbent, kommunikerende samfund i fremtiden.”
På positivsiden af, hvad de sociale medier bidrager med peger Ariana Huffington, stifter af verdens mest læste internetavis, Huffington Post, på øget mulighed for dialog og inddragelse af borgerne i såkaldt borgerjournalistik, som dækker over, at man i højere grad lader borgere få indflydelse på, hvad medierne beskæftiger sig. Det kan man læse i artiklen ”Er digitale medier en gevinst eller forbandelse for demokratiet?” i Information med (se kilder).

Teknologi

Hvilke teknologiske tendenser skaber grobund for grundlæggende forandringer?

En af de helt store trends drevet af nye teknologiske muligheder er såkaldt ”smarte byer”, også kaldet intelligent bydesign. Smarte byer er byer, hvor digitale muligheder gør, at man kan udnytte byen optimalt. Det kan f.eks. være ved at opsætte luftsensorer, der konstant kortlægger luftforurening og dermed kan advare borgere mod at færdes de steder på tidspunkter, hvor forureningen er værst, samt hjælpe kommunen med at nedbringe forureningen. Det kan også være at planlægge tømning af skraldespande ved hjælp af data fra sensorer, der fortæller, hvornår det er tid til at tømme skraldespanden, så skraldebiler hverken skal køre forgæves eller komme for sent, så byen svømmer i affald. Ofte har smart city-løsningerne det til fælles, at de sigter mod at gøre byer mere bæredygtige. Det kan man læse om i artiklen ”Hvad er en smart City?” på vpt.dk (se kilder). I artiklen ”Fremtidens byer er smarte – nødvendigvis” (se kilder) forklarer Vilfred Hvis, chefrådgiver i Kuben Management, hvordan særligt pres på veje, offentlig transport, kloakker og elnet, mangel på boliger, skoler og institutioner samt klimaforandringer skaber ekstra behov for smarte byer. Det er baggrunden for, at stadigt flere af landets kommuner begynder at indrette deres byer som Smart Cities.

Hvordan har robotter skabt mulighed for virtuel sex?

Roxxxy lyder navnet på verdens første masseproducerede sex-robot. Bag opfindelsen står amerikaneren Douglas Hines. Han præsenterede Roxxxy tilbage i 2010 på pornomessen AVN Adult Entertainment Expo i Las Vegas. Det kan man læse i artiklen ”Skal vi have sex med robotter?” på Videnskab.dk (se kilder), som beskriver, hvordan han kærtegner robotten, hvorefter den svarer: Jeg elsker at holde dig i hånden. 4.000 købere havde allerede forudbestilt Roxxxy, og Douglas Hines lovede dem, at Roxxxy ville fungere som en selvstændig elskerinde med en personlighed, der ved hjælp af berøringssensorer og tryksensorer kunne svare på spørgsmål, ”føle” berøring, levere en form for modspil og ligefrem få orgasme. Roxxxy er med stor sandsynlighed første skridt i en udvikling, hvor det bliver et udbredt fænomen, at robotter tilfredsstiller seksuelle behov. Det vurderer den amerikanske skakmester og udvikler af kunstig intelligens Dave Levy, som har skrevet ph.d.-afhandlingen 'Intimate Relationships with Artificial Partners' ved Maastricht Universitet i førnævnte artikel (se kilder).

Hvordan forandrer robotter allerede arbejdsmarkedet?

Både i ældreplejen, industrien og i administrative kontoropgaver er det blevet almindeligt, at robotter overtager arbejdsopgaver, der tidligere udførtes af mennesker. I Danmark er vi med helt fremme i feltet både i EU og på verdensplan, når det kommer til at integrere robotter i produktionen. For hver 10.000 medarbejdere, har vi 200 robotter. Det kan man læse i artiklen ”Danmark er blandt de lande, der bruger flest robotter i industrien” på NetAvisen.dk (se kilder).
Det skaber med jævne mellemrum debat om, hvorvidt robotter kommer til at overflødiggøre jobfunktioner og koste en masse arbejdspladser i fremtiden. Men i lande som Danmark bør man ikke være så bekymret for robotternes indtog på arbejdsmarkedet, lyder det fra blandt andre Fagforeningen 3F: ”Der er blevet indført masser af ny teknologi gennem årene, og det hilser vi velkommen. Ny teknologi er med til at gøre virksomheder og arbejdspladser mere rentable, og det vil også komme vores medlemmer til gode i fremtiden”, vurderer Mads Andersen, formand for industrigruppen i 3F i artiklen ”Hvert andet job i fare: Robotter tager arbejdet fra fotomodeller, chauffører og ekspedienter” på Politiken.dk (se kilder). Her peger også en række andre eksperter på, at et højt uddannelsesniveau og generel omstillingsparathed gør, at automatisering og robotternes indtog på arbejdsmarked formodentlig ikke bliver en trussel, men snarere en mulighed i Danmark.

Baggrundskilder

Rapporter

Saxe, Henrik; Adler-Nissen, Jens: Miljøpåvirkninger af importerede økologiske fødevarer
Københavns Universitet, 2013.
Dagbladet Information, 2016-02-12.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på alternativer - idéer til forandring

Kilder citeret i artiklen

Rapporter

Kristensen, Victor Emil og Stegmann, Rasmus Holsten: Når det virale går i trykken – En undersøgelse af Jyllands-Postens brug af Facebook. Speciale i Journalistik. Roskilde Universitet, januar 2018.

Hjemmesider

Dagbladet Information, 2014-05-30.