trump hegn
'Trump-hegn'. Equality walls. Prøver i størrelse 1:1 på de hegn, USA påtænker at opføre mod grænsen til Mexico for at holde migranter ude. Roskilde Festival 2018.
Foto: Stig Nørhald / Ritzau Scanpix

Grænser

cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2016.
Top image group
trump hegn
'Trump-hegn'. Equality walls. Prøver i størrelse 1:1 på de hegn, USA påtænker at opføre mod grænsen til Mexico for at holde migranter ude. Roskilde Festival 2018.
Foto: Stig Nørhald / Ritzau Scanpix
Main image
Venligboerne er klar til at tage imod flygtninge på Københavns Hovedbanegård den 9. september 2015. Venligboerne er indstillet til Nobels Fredspris.
Venligboerne er klar til at tage imod flygtninge på Københavns Hovedbanegård den 9. september 2015. Venligboerne er indstillet til Nobels Fredspris.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Indledning

Temaet for AT-forløbet 2016 i de danske gymnasier var ’grænser’ – et relevant tema set i lyset af 2015’s flygtningekrise, debatten om øget grænsekontrol samt debatten om, hvor grænsen går for, hvilke menneskeskabte klimaforandringer, kloden kan holde til.

Men der er mange andre perspektiver på begrebet grænser. Det kan også handle om menneskelig og samfundsmæssig moral: Hvor går grænsen mellem rigtigt og forkert? Og hvor går grænsen for ytringsfriheden og for en ordentlig tone i den offentlige debat? Også etiske spørgsmål handler ofte om grænser, for der rykkes ofte ved de etiske grænser, når den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for overvågning eller behandling. Da det første reagensglasbarn blev født i 1980'erne, skabte det f.eks. voldsom debat om, hvorvidt det var i orden at manipulere med menneskets biologi, mens det i dag er en almindeligt accepteret behandling af barnløse.

Denne Faktalink-artikel giver inspiration til, hvordan man kan tale om grænser, og den giver eksempler på, hvordan verden, historien og videnskaben er fyldt med grænser, begrænsninger og overskridelser.

Artikel type
faktalink

Baggrund

Kong Christian X krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj og markerer derved at Sønderjylland atter er dansk. Pigen, som kongen tog op på hesten ved Genforeningen, er den 9-årige Johanne Herlak.
Kong Christian X krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj og markerer derved at Sønderjylland atter er dansk. Pigen, som kongen tog op på hesten ved Genforeningen, er den 9-årige Johanne Herlak.
Foto: Scanpix

Hvad betyder ordet ’grænse’?

Slår man op i Den Danske Ordbog (ordnet.dk) (se kilder), bliver det tydeligt, at ordet ’grænse’ har op til flere betydninger. Det kan være en naturlig geografisk skillelinje mellem et område og et andet, f.eks. i form af en bjergkæde eller en flod, men det kan også være en geografisk skillelinje, som to lande er blevet enige om at trække.

’Grænse’ kan desuden forstås mere abstrakt, f.eks. når man taler om, at man går fra én tilstand til en anden. Inden for religion og kultur spiller grænser også en væsentlig rolle, blandt andet i forbindelse med overgangsritualer; f.eks. overskrider man grænsen mellem barn og voksen, når man bliver konfirmeret. Der findes også i alle kulturer grænser for, hvad det er socialt acceptabelt at sige. Grænse kan også henvise til grænsen mellem to kulturer ­­– en kulturel barriere, der gør, at to mennesker har svært ved at forstå hinanden.

Endelig kan ’grænse’ referere til et samfunds sociale og juridiske spilleregler, forstået på den måde at der er grænser for, hvad der er rigtigt og forkert. Der kan også være tale om et regelsæt, der sætter konkrete grænser for, hvad der er tilladt i bestemte sammenhænge, f.eks. hvor mange bakterier der må være i drikke- eller badevandet.

På andre sprog kan de forskellige betydninger af det danske ord ’grænse’ være tydeligere; det gælder f.eks. på engelsk, hvor der findes tre forskellige ord for ’grænse’: limit, border og boundary. 

Filosofi og religion

Tegning af den tyske moralfilosof Immanuel Kant (1724-1804).
Tegning af den tyske moralfilosof Immanuel Kant (1724-1804).
Foto: Scanpix

Hvor går grænsen mellem godt og ondt ifølge filosofien?

Mange filosoffer har igennem tiden beskæftiget sig med moralfilosofi – læren om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, sige og tænke. En af de mest kendte moralfilosoffer Immanuel Kant (1724-1804) opstillede det kategoriske imperativ; en moralsk forskrift, der siger, at man skal behandle andre mennesker, som man selv vil behandles. For Kant vil det gode altså sige, at man handler efter en almengyldig regel, som er sand og gyldig for alle mennesker til alle tider. I Kants moralfilosofi ligger der dermed også en forståelse af, at alle mennesker har en værdi i sig selv.

Et andet synspunkt i forhold til etik er det nytteetiske, som man finder i Oplysningstiden hos en filosof som Jeremy Bentham (1748-1832). Inden for nytteetikken opfattes det gode som det, der skaber størst mulig lykke for flest mulige mennesker. Det vil sige, at man ikke skal handle efter, hvad der kan siges at være universelt godt, men at man skal handle efter at opnå størst gavnlig effekt hos flest mulige mennesker. Sat på spidsen er det altså ifølge en nytteetisk logik moralsk acceptabelt at smide et menneske af en tømmerflåde, hvis det betyder, at resten af gruppen kan overleve.

Der findes mange andre filosoffer, der har synspunkter omkring moral, men de to oven for nævnte to positioner beskriver to radikalt forskellige logikker. Gyldendals leksikon Den Store Danske (se kilder) indeholder en overbliksartikel om moralens og etikkens historie og om, hvilke filosoffer der har været indflydelsesrige på dette område. 

Hvor går grænsen mellem godt og ondt ifølge religionerne?

Også religion har traditionelt spillet en rolle i forhold til at definere, hvad der er godt og ondt, og gør det stadig for mange mennesker. Ifølge en af Kristeligt Dagblads hjemmesider, religion.dk (se kilder), foreskriver kristendommen f.eks., at man bør handle ud fra et princip om næstekærlighed, hvilket vil sige, at man har pligt til at elske sin næste, og at ethvert menneske har værdi i sig selv. I islam har mennesket først og fremmest pligter over for Gud, og den gode handling er derfor dyrkelsen af Gud, hvilket dog i praksis også har betydning i forholdet til andre levende væsner, som ifølge islam alle er skabt af Gud. Hvis man står over for at skulle vælge mellem to onder, peger islam på, at den gode handling er den handling, der er bedst for et samfund, almenvellet, fremgår det af religion.dk (se kilder). Inden for buddhismen opererer man bl.a. med den etiske norm, at man ikke må tage noget levende væsens liv. I buddhismen har alt levende værdi i sig selv – ikke kun mennesker, men også dyr.

Den buddhistiske etik går også igen hos den amerikanske moralfilosof og bioetiker Peter Singer. Ifølge artiklen ”En verden af artsracister” (se kilder) lancerede han i bogen Dyrenes Frigørelse (1976) det synspunkt, at menneskets behandling af dyr er en form for artsracisme. Med artsracisme mener han, at mennesket som art tilskriver sig selv en større værdi og dermed også flere rettigheder end dyr. Konkret kommer det f.eks. til udtryk, når medicinalindustrien eller skønhedsbranchen tester medicin eller kosmetik på dyr. Eller når mennesker slagter dyr for at spise dem. Denne moralfilosofiske position er desuden interessant, fordi den rykker ved den almindelige forestilling om skellet mellem at være menneske og at være dyr. 

Hvor går den etiske grænse?

Nogle gange skelner man ikke mellem moral og etik. Men man kan sige, at hvor moral er læren om, hvordan man bør opføre sig ifølge skik og brug, løfter man sig med etik op på et mere overordnet niveau og overvejer, hvad der ligger til grund for moralen. Der dukker etiske dilemmaer og diskussioner op i vores samfund, når noget ændrer sig: Hvis der indføres en ny politik, f.eks. om velfærdsydelser, eller hvis den teknologiske udvikling muliggør ny behandling i sundhedsvæsenet, følger der typisk etiske spørgsmål eller dilemmaer med.

I Danmark har vi det Det Etiske Råd, som rådgiver og skaber samfundsdebat om vigtige etiske dilemmaer, som opstår i forbindelse med ny bio- og genteknologi. Men rådet fokuserer også generelt på etiske spørgsmål i sundhedsvæsenet såsom aktiv dødshjælp. Det Etiske Råd blev oprettet i 1987, som en konsekvens af den debat, der fulgte i kølvandet på fødslen af det første reagensglasbarn i 1984 (se kilder). Ny teknologi havde rykket grænserne for, hvad der var muligt rent bioteknologisk, og dermed ændrede det også på forestillingen om, hvad der er normalt og ikke-normalt, rigtigt og forkert.

Man debatterer også etiske grænser, når man f.eks. diskuterer organdonation og – transplantation, abort, rugemødre, dødsstraf eller aktiv dødshjælp: Hvornår er et foster lig med liv? Hvornår er det i orden at tage livet af et menneske? Er det i orden at købe en ny nyre af en fattig inder på den anden side af Jorden, eller er det moralsk forsvarligt at betale en kvinde for at bære og føde sit barn?

Mange af disse etiske dilemmaer dukker op, når teknologiske eller geografiske grænser flytter sig. Teknologiske fremskridt og globalisering har f.eks. betydet, at organdonation på en ny måde bliver et etisk dilemma, når en velhavende europæer køber en nyre af en fattig asiat. Grænserne for, hvad man kan købe sig til, har rykket sig, og det stiller dermed nye spørgsmål omkring de etiske grænser for, hvad der er rigtigt eller forkert.

Helt aktuel er den etiske debat omkring, hvorvidt en mand bør have mulighed for at få ’juridisk abort’, det vil sige en juridisk ret til at frasige sig sit biologiske afkom. Dette spørgsmål dukkede (igen) op i samfundsdebatten i januar 2016 i forbindelse med, at DR sendte dokumentaren ”Ufrivillig far” (se kilder). Her introducerede samfundsøkonom Henrik Platz et forslag om ’juridisk abort’, som vil sige, at en mand skal have ret til at frasige sig faderskabet til et barn, så han ikke er økonomisk eller juridisk forpligtet som forælder til barnet. Hans argument for, at der bør indføres en lov om juridisk abort til mænd er blandt andet, at det vil stille mænd mere lige med kvinder, som siden 1973 har haft mulighed for at afbryde et uønsket svangerskab frem til 12. uge (og i enkelte tilfælde også senere i svangerskabet). Andre kritiserede forslaget for bl.a. at sætte mandens og kvindens rettigheder over barnets og for at forsøge at sidestille frasigelse af faderskab med abort, selv om det første ikke handler om, at et svangerskab afbrydes.

Geografi og samfund

Møllerne ligger på Dybbøl Banke hvor fromten stod under krigen i 1864.
Møllerne ligger på Dybbøl Banke hvor fromten stod under krigen i 1864.
Foto: Terkel Broe Christensen /Scanpix

Hvilke grænser har ført til konflikter?

Lande og områder er i nogle tilfælde naturligt afgrænsede – enten i kraft af geografien, f.eks. i form en flod, der skiller to områder fra hinanden – eller igennem forskellige sprog eller dialekter. Men ofte er grænsedragningen ikke så klar eller oplagt, og mange konflikter og krige har da også drejet sig om netop grænsedragninger. Det var f.eks. tilfældet i den dansk-tyske krig i 1864, hvor Danmark og Tyskland var uenige om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå. Den danske regering mente, at Slesvig burde høre med til Danmark, og at grænsen derfor skulle trækkes ved floden Ejderen (se FaktaLink-artikel om Krigen i 1864).

Mange konflikter er også fortsat eller er blevet optrappet, når der er blevet trukket en grænse mellem ’os og dem’. Et eksempel er Jerntæppet under Den Kolde Krig, hvor verden var delt mellem de frie og demokratiske lande i vest og de kommunistiske lande i øst. Denne skarpt skårne grænse blev konkret manifesteret i Berlinmuren, som ikke blot splittede familier og venner, men også et helt land (se FaktaLink-artikel om Den Kolde Krig). Det var ikke en mur, der opstod naturligt ud af geografiske eller kulturelle omstændigheder, men på baggrund af politisk ideologi.

En anden, meget aktuel grænsedragning, som bestrides, er den statslige, religiøse og kulturelle grænse mellem Palæstina og Israel. Mens størstedelen af palæstinenserne er muslimer, er de fleste af israelerne jøder. Konflikten startede efter 2. Verdenskrig, hvor mange jøder rejste til Palæstina efter jødeudryddelserne i Europa. Det daværende FN tilbød jøder og arabere en fordelingsplan for Palæstina – en fordeling, som araberne ikke var tilfredse med. Der har siden været voldelige konflikter mellem de to folkeslag, og i 2002 resulterede det i, at Israel i et forsøg på at sikre den israelske befolkning, begyndte at opføre et såkaldt sikkerhedshegn, som i dag adskiller Israel og Vestbredden (se FaktaLink-artikel om Israel-Palæstina-konflikten). 

Hvor går Europas grænser?

Det er svært at sige, præcis hvor Europas grænser går. Mod vest er Europa naturligt afgrænset af Atlanterhavet, mod nord af Det Arktiske Hav og mod syd af bl.a. Middelhavet. Mod øst er der dog ingen klart definerbar geografisk linje mellem Europa og Asien. Med oprettelsen af EU og særligt med udvidelsen af unionen i 00’erne er de europæiske grænser i høj grad blevet defineret af det politiske samarbejde i Europa. EU grænser nu op mod Rusland, Hviderusland og Ukraine i øst. Det bliver diskuteret at indlemme Tyrkiet som en sydøstlig grænsestat, men det har skabt en del debat, da nogle mener, at Tyrkiets kultur er uforenelig med europæiske værdier, bl.a. fordi Tyrkiets befolkning altovervejende består af muslimer. Tidligere har det dog været almindeligt at tænke det nuværende Tyrkiet med til Europa, hvilket bl.a. ses af udtrykket ’Europas syge mand’, som blev brugt om det smuldrende Osmannerriget i 1800-tallet. Se kort over EU på EU-Oplysningens hjemmeside (se kilder).

Hvilken rolle spiller grænser i og omkring EU?

I kraft af det omfattende samarbejde mellem EU-landene (bl.a. Schengen-aftalen) har borgere i EU været vant til at kunne bevæge sig frit over landegrænser, men med flygtningekrisen i 2015 har de enkelte EU-lande øget fokus på at kontrollere deres nationale grænser, og lande som Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig har indført midlertidig grænsekontrol. Mange flygtninge er rejst ind i Europa fra Mellemøsten og Nordafrika (f.eks. via Grækenland og videre op igennem Europa), hvilket har fået mange europæiske lande til at sige, at der er grænser for, hvor mange flygtninge de kan og vil modtage (se FaktaLink-artiklen om Flygtninge).

Danmark indførte i januar 2016 stramninger af asyllovgivningen. De nye stramninger betyder bl.a. – ifølge en artikel på Altinget.dk (se kilder) – at familiesammenføringer bliver sværere at opnå, og at det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse. Desuden omfatter stramningerne på området en meget kontroversiel beslutning om, at værdier over 10.000 kr. (penge eller smykker uden affektionsværdi) skal kunne tages fra flygtninge, når de ankommer til Danmark. Det er de blå partier og Socialdemokratiet, der har vedtaget stramningerne. Deres argument er, at eventuelle værdier skal være med til at dække udgifter i forbindelse med asylansøgernes ophold. Kritikere af den nye stramning har peget på, at den danske regering er på kant med menneskerettighederne (se kilder).

Grænsekontrollen er ikke kun et spørgsmål om politik, kultur og økonomi, men stiller også etiske spørgsmål om, hvilket ansvar man har over for mennesker, der ikke er danske statsborgere. Kan ansvaret for andre mennesker afgrænses af nationale og geografiske grænser?

Ud over flygtningeproblematikken har EU’s åbne grænser også været debatteret i forhold til terror og grænseoverskridende kriminalitet. Nogle mener, at de åbne grænser inden for EU har givet mere kriminalitet i Danmark, og især østeuropæiske EU-borgere har haft ry for at rejse ind i landet for at begå kriminalitet. Omvendt mener andre, at der er tale om fordomme, og at de åbne grænser tværtimod samlet set er en stor fordel både økonomisk og kulturelt for Danmark. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Forsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne” (se kilder).

Kultur, identitet og sprog

Zulu Comedy Galla 2012 i Operaen med 'Mads og monopolet' . Fra venstre: Kirsten Hüttemeier (Martin Brygmann), Brumbass (Mick Øgendahl), vært mads Steffensen, Sønderjysk dialektkvinde (Bodil Jørgsensen) og Mr. Poxycat (Rasmus Bjerg).
Zulu Comedy Galla 2012 i Operaen med 'Mads og monopolet' . Fra venstre: Kirsten Hüttemeier (Martin Brygmann), Brumbass (Mick Øgendahl), vært mads Steffensen, Sønderjysk dialektkvinde (Bodil Jørgsensen) og Mr. Poxycat (Rasmus Bjerg).
Foto: Camilla Rønde / Scanpix

Hvilke grænser er der i sproget?

Sproglige grænser kan være mange ting. En sproglig grænse kan være en grænse mellem lande, hvor der blive talt forskellige sprog, men det kan også være grænser mellem forskellige landsdele, hvor borgerne taler forskellige dialekter. Sønderjysk og fynsk er således to dialekter af det danske sprog. Dialekterne og de klare grænser imellem dem er dog ved at erodere, mener sprogprofessor Tore Kristiansen ifølge artiklen ”Farvel til dialekterne” (se kilder). Det skyldes blandt andet, at unge i mindre og mindre grad taler den dialekt, som hører til den egn, hvor de er vokset op. Grænserne mellem dialekterne udviskes ganske langsomt, og borgere i Danmark taler i stigende grad mere og mere ens, en afart af rigsdansk (se Faktalink om Danske dialekter).

Grænser mellem sprog ændres også, når vi i det danske sprog indoptager engelske låneord som f.eks. computer eller det nyere begreb ’selfie’. Sprog kan også være med til at overskride kulturelle grænser. Kan man tale fransk er det således lettere at begå sig, når man rejser til Paris, og det er almindeligt kendt, at franskmændene i højere grad accepterer én, når man taler deres modersmål.

Omvendt kan en gruppe af mennesker også bruge sproget for bevidst at afgrænse sig fra andre. Det er f.eks. tilfældet i Sønderjylland, hvor sproget er blevet brugt aktivt i identitetsskabelsen. Ifølge sprogforsker Tore Kristiansen i artiklen ”Farvel til dialekterne” (se kilder) har sønderjyderne værnet om deres sprog for at beskytte deres kulturelle identitet, som flere gange i historien har været stærkt påvirket af Tyskland – bl.a. efter nederlaget i 1864, hvor Sønderjylland i flere årtier efterfølgende var en del af Tyskland. På den måde lægger man igennem sproget afstand til ’de andre’ og skaber en stærkere identitet.

Afstand kan også skabes igennem sproget, uden at det er bevidst. Det er eksempelvis argumentet i artiklen ”Sproget sætter grænserne for politikken” (se kilder), som handler om, hvordan den politiske samtale er ved at dø ud på grund af mediernes sprogbrug. Når journalister altid beder politikerne om at være konkrete i deres udtalelser, fortrænges alt det abstrakte, der ligger til grund for politik: ideologi, refleksion og moral, lyder argumentet i artiklen. På den måde er journalisternes sprogbrug med til at sætte grænser for, hvad man kan tale om.

Grænser i sproget kan også handle om, hvad der er acceptabelt at sige i en given social situation. Når man befinder sig i en social eller kulturel situation, som er fremmed for én, vil man oftere risikere at sige noget forkert, end hvis når man taler med en gammel ven. Kultur og grænserne for, hvad man kan sige, har også været diskuteret meget i forbindelse med den såkaldte Muhammed- eller karikaturkrise og den efterfølgende debat om ytringsfrihed. Der har været to dominerende synspunkter i debatten: Nogle mener, at man ikke bør begrænse sine ytringer af hensyn til kultur og religion, mens andre mener, at der bør være en respektfuld tone over for andres religiøse og kulturelle ståsted (se FaktaLink-artiklerne om Ytringsfrihed og Muhammedkrisen). 

Hvad er kulturelle grænser?

Kulturelle grænser bliver synlige, når to mennesker fra hver deres kultur – måske fra hver deres land eller ligefrem fra to forskellige verdensdele – oplever, at de ikke umiddelbart kan forstå hinanden. Man taler også om kulturforskelle mellem mennesker, der kommer fra forskellige erhverv eller landsdele. Det kan altså godt være, at de taler det samme sprog, men kulturelt har de forskellige udgangspunkter.

I offentligheden bliver kulturelle grænser ofte debatteret i forbindelse med indvandring af mennesker fra markant anderledes lande og kulturer. Det får nogle politiske partier – særligt Dansk Folkeparti – til at kridte grænserne op for, hvad de mener, der er dansk. Et konkret eksempel er fra januar 2016, hvor byrådet i Randers Kommune med Dansk Folkeparti og Venstre i spidsen besluttede, at det skulle være obligatorisk for alle kommunens daginstitutioner at servere mad tilberedt med svinekød. Det skulle ske for at signalere, at man ikke lå under for muslimsk skik og brug, idet det ifølge islam ikke er tilladt at spise svinekød. Sagen bliver belyst i en artikel fra Aarhus Stiftstidende (se kilder).

Andre mener, at en sådan insisteren på at definere dansk kultur som et spørgsmål om at spise og servere bestemte fødevarer i de kommunale institutioner, skaber større kløfter til de mennesker, som man gerne vil integrere i samfundet, og at det derfor slet ikke gavner. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer skrev i 1960 ”Sandhed og metode”, hvori han taler om ’horisontsammensmeltning’. Fordomme er ifølge Gadamer et vilkår for menneskets forståelse og tolkning af verden – menneskets forståelse af verden vil altid være farvet af den situation, som han eller hun befinder sig i. Begrebet ’horisontsammensmeltning’ peger på den bevægelse, der sker, når to mennesker med hver deres forståelseshorisont står over for hinanden og erkender både deres ligheder og deres forskelle. Gadamers filosofi er beskrevet i artiklen ”Ingen forståelse uden fordomme” (se kilder). Heri ligger en forståelse af, at kulturelle grænser måske kun kan overskrides ved, at man erkender grænsen, men samtidig ser ligheden mellem mennesker på tværs af kulturer. 

Hvilke grænser er der for køn og seksualitet?

Manden og kvinden er først og fremmest en biologisk kategorisering af mennesker, men det er i høj grad også kulturelle kategorier. Historisk set har manden og kvinden indtaget forskellige roller i hjemmet og i samfundet – og i mange kulturer er der stadig en klar rollefordeling mellem mand og kvinde. Køn er derfor i høj grad med til at skabe identitet.

I Danmark har kvindefrigørelsen i 1960’erne og 1970’erne især været med til at ændre på kønsrollemønstrene inden og uden for hjemmet. Man kan således tale om, at grænsen mellem en mandlig og kvindelig identitet har rykket sig i det sidste århundrede. Men selvom Danmark i dag er et af de mest ligestillede lande i verden, er dele af arbejdsmarkedet f.eks. stadig meget kønsopdelt. I Sverige har man forholdt sig anderledes til grænsesætning og kønskategorier ved bl.andt andet at bruge den kønsneutrale kategori ’hen’ i vuggestuer og børnehaver. Synspunktet er, at børn dermed kan udvikle deres identitet uden at blive presset ind i allerede eksisterende kulturelt bestemte kønskategorier.

Man kan også tale om overskridelse af køn i de tilfælde, hvor mennesker oplever at føle sig som et andet køn end deres biologiske, det vil sige at være transkønnet. Et menneske, der biologisk set er mand, kan f.eks. føle sig som en kvinde og derfor føle sig bedst tilpas i kjole eller andet tøj, som man traditionelt og historisk set har forbundet med kvindekønnet.

De traditionelle kønskategorier overskrides også, når to mennesker af samme køn har sex med hinanden. Denne form for seksualitet har eksisteret til alle tider og i alle kulturer, men der har altid været forskel på, i hvor høj grad det er blevet almindeligt accepteret i samfundet. Selvom homoseksuelle i Danmark er accepteret i store dele af samfundet på lige fod med heteroseksuelle, oplever mange homoseksuelle par, at der stadig er grænser for deres kærlighed; f.eks. afviser nogle præster at vie homoseksuelle i kirken. I andre kulturer opleves disse grænser endnu stærkere, f.eks. i et land som Rusland (se også FaktaLinket om Homoseksualitet).

Overskridelse af personlige seksuelle grænser sker, når personer udsættes for seksuelle overgreb og voldtægt. Når en person tvinger en anden til samleje, eller befamler vedkommende, overskrides den ene parts seksuelle grænser, og det samme er tilfældet, hvis en person bliver tiltalt på en måde, der overskrider hendes eller hans personlige grænser (se FaktaLink-artiklen om Voldtægt).

Naturvidenskab og teknologi

Grænser for overvågningsteknologi? Sagen om Edward Snowden, den amerikanske medarbejder i NSA, afslørede i 2013 USA's omfattende indsamling af nationale statsborgeres data.
Grænser for overvågningsteknologi? Sagen om Edward Snowden, den amerikanske medarbejder i NSA, afslørede i 2013 USA's omfattende indsamling af nationale statsborgeres data.
Foto: Andrew Kelly / Scanpix

Hvordan har grænser betydning inden for miljø og klima?

I naturvidenskaben opererer man med grænseværdier, når man fastsætter, hvor høj koncentration af kemikalier noget må indeholde. Det kan f.eks. være kemikalier i mad eller drikkevand eller partikler i den luft, vi indånder. Det er de offentlige myndigheder – Miljø- og Fødevareministeriet – der fastsætter grænserne for, hvornår noget er farligt for mennesker eller for miljøet (se kilder). Det er på baggrund af disse grænseværdier, at myndigheder fastsætter regler og lovgivning, som virksomheder skal overholde. Grænseværdier er derfor både en matematisk størrelse, der måler koncentrationen af noget, og samtidig en størrelse, der er konstrueret af samfundet, som opstiller nogle regler og love på baggrund af disse.

I forhold til klimaforandringer er der grænser for, hvor meget CO2 klimaet kan holde til. Det bliver også kaldet den planetære grænse. I 2009 kom det frem i forbindelse med et stort globalt forskningsprojekt ”Planetary Boundaries”, at nogle af klimaets grænser allerede var overskredet – ifølge artiklen ”Der er grænser for vækst – nu skal de findes” (se kilder) er det f.eks. grænsen for kvælstofmængden i det biologiske kredsløb og ødelæggelse af biodiversiteten (se kilder). Eksperter mener, at mennesket har påvirket planetens tilstand så meget, at vi nu kan siges at være trådt ind i en ny geologisk æra, antropocæn. 

Man taler endvidere om, at klimaforandringer er et grænseoverskridende problem. Selvom ét land bestemmer sig for at lukke mindre CO2 ud i atmosfæren, bremser det ikke klimaforandringerne, hvis andre lande ikke også mindsker deres udledning. Ved COP 21-mødet i Paris i december 2015 blev verdens lande enige om en global klimaaftale, der skal sikre, at temperaturen ikke stiger mere end 2°C i forhold til perioden inden den industrielle revolution i 1700-tallet (se FaktaLink om COP 21 i Paris og Tema: Klimaforandringer og grøn omstilling). Videnskabsfolk har vurderet, at denne temperaturstigning er grænsen for, hvor meget klimaet kan tåle, hvis ikke det skal have uoverskuelige konsekvenser for menneskets liv på Jorden. 

Hvor går grænserne for, hvor lang mennesket kan rejse?

Grænserne for, hvor langt det er muligt for mennesket at rejse, har rykket sig i takt med den teknologiske udvikling. Engang var den gængse rejseform til fods eller til hest, og det var nærmest umuligt at tænke sig til at rejse Jorden rundt. Efter 2. Verdenskrig rykkede grænserne sig for alvor, da man i løbet af 1940’erne, 50’erne og 60’erne bl.a. udviklede computerteknologi, som gjorde det muligt for mennesket at tage ud i rummet. Man siger, at mennesket gik ind i rumalderen, da Sovjetunionen i 1958 sendte Sputnik 1 – verdens første satellit – op gennem atmosfæren. Først i 1961 rejste mennesket ud i rummet, da Sovjetunionen sendte astronauten Jurij Gagarin ud i rummet (se FaktaLink om Rumfartens historie).

Af rummet.dk – DTU’s læringsportal om rumfart (se kilder) – fremgår det, at flere forskere håber på, at man i fremtiden kan benytte ’ormehuller’ for at skyde genvej ud til fjerne dele af universet. Indtil videre er det dog kun spekulationer. Til gengæld regner man med, at fremtiden for rumfarten skal findes hos private virksomheder og investorer. En privat rumfartsmission, som har fået meget omtale i medierne, er MarsOne, som har planer om i 2026 at sende mennesker til Mars i et forsøg på at kolonisere planeten (se kilder). Nogle forskere ser det som en fremtidig mulighed for mennesket at kunne flytte ud i rummet eller udvinde råstoffer fra asteroider og andre planeter og måner, når eller hvis Jorden løber tør for disse råstoffer. 

Hvor går grænserne for, hvad vi kan se?

Ifølge Gyldendals leksikon Den Store Danske (se kilder) opfandt mennesket teleskopet omkring 1600-tallet. Det var den italienske astronom Galilei, der forbedrede teleskopets konstruktion, så han kunne bruge det til sine astronomiske observationer. Siden har teknologien rykket grænser for, hvor langt vi kan se. NASA opsendte i 1990 Hubble-teleskopet, som har taget billeder ude i rummet af stjerner og galakser – så langt væk, at det, man iagttager gennem teleskopet, faktisk er billeder fra millioner af år siden. På grund af de store afstande i rummet tager det meget lang tid for lys – og dermed også billeder – at nå vores galakse.

Grænser for, hvad vi kan se, har også rykket sig i forhold til overvågningsteknologi. Den teknologiske udvikling af f.eks. dataovervågning, hvor myndigheder eller virksomhed følger med i almindelige menneskers gøren og laden på internettet eller via mobilnettet, har affødt etiske diskussioner om grænserne for, hvad staten kan tillade sig. Det skete f.eks. i forbindelse med sagen om Edward Snowden, den amerikanske medarbejder i NSA (efterretningstjenesten National Security Agency), der i 2013 afslørede USA’s omfattende indsamling af nationale statsborgeres data. Man kan endvidere sige, at den omfattende indsamling af data over menneskers gøren og laden er med til at nedbryde grænserne mellem den private og offentlige sfære. Afsløringen udstillede nemlig, at man på ingen måde befinder sig i en privat sfære, bare fordi man sidder alene ved sin computer (se FaktaLink om Big Data).

Perspektivering

Klimaforandringer er også et begreb der vækker genlyd i kunsten og forestillingen om fremtiden. F.eks. hos den danske digter Theis Ørntoft i digtsamlingen 'Digte 2014'.
Klimaforandringer er også et begreb der vækker genlyd i kunsten og forestillingen om fremtiden. F.eks. hos den danske digter Theis Ørntoft i digtsamlingen 'Digte 2014'.

Hvilke grænser er der for mennesket i fremtiden?

Klimaforandringerne har vist, at Jorden ikke er en ubegrænset kilde af ressourcer, men at der er en grænse for, hvor meget mennesket kan udnytte naturen – også kaldet den planetære grænse. Hvis mennesket fortsætter med at bruge fossile brændstoffer – olie og kul – fra undergrunden, vil den globale opvarmning blive så kraftig, at man kan frygte tørke og oversvømmelser og som konsekvens heraf hungersnød og konflikter imellem lande (se FaktaLink-tema om Klimaforandringer og grøn omstilling).

En anden fremtidig udfordring er overbefolkning. Nogle frygter, at hvis befolkningstilvæksten fortsætter, vil det på et tidspunkt ikke være muligt at producere fødevarer nok til alle. Sammen med klimaforandringer kan det få uoverskuelige konsekvenser for mennesket som art, og nogle mener, at den eneste mulighed for vores overlevelse i længden er at flytte ud i rummet eller måske blot finde ud af at udvinde råstoffer fra andre planeter og asteroider.

Den franske sociolog og filosof Bruno Latour kritiserer i sin bog ”Vi har aldrig været moderne” (1991) (se kilder) den vestlige videnskab for at tænke for meget i kategorier og dikotomier som f.eks. natur over for kultur. Klimaforandringer viser ifølge Latour med al tydelighed, at grænsen mellem natur og kultur er et kunstigt skel, som mennesket har fundet på, men som ikke eksisterer i praksis. Verden eksisterer til gengæld i et netværk af forskellige områder, der påvirker hinanden indbyrdes (se kilder).

Klimaforandringer er ikke kun et naturvidenskabeligt afgrænset problem, men også et meget virkeligt begreb i samfundsøkonomien, når et landbrugsland, f.eks. bliver ramt af tørke og derfor må finde noget andet at leve af. Klimaforandringer er også et begreb, der vækker genlyd i kunsten og i forestillingen om fremtiden, f.eks. i den danske lyriker Theis Ørntofts digtsamling ”Digte 2014”, hvor undergangsstemningen definerer værket (se artikel om Theis Ørntoft på Forfatterweb.dk). 

Baggrundskilder

Artikler og debatindlæg

Information, 2016-01-21.

Bøger

Gadamer, Hans-Georg:
Sandhed og metode: grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Systime, 2004 (1960).
Latour, Bruno:
Vi har aldrig været moderne. Hans Reitzel, 2006 (1991).
Singer, Peter:
Animal liberation: a new ethics for our treatment of animals. 1976.

Hjemmesider

Temaside om grænser. Vimu.info.
Få inspiration til forskellige problemstillinger og introduktion til de forskellige fags teori og metoder.
Temaside om grænser i forbindelse med AT-forløbet 2016. Videnskab.dk har samlet artikler fra deres database, hvor man kan blive inspireret.
En hjemmeside om ytringsfrihed. Her finder du bl.a. en kildeliste med forslag til, hvordan man kan diskutere dilemmaet mellem ytringsfrihed og hensynet til andre.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Grænser

Kilder citeret i artiklen

Opslagsværker

Søg under ’moral’ og ’etik’. Gode overbliksartikler.

Organisationer og temasider

Religion.dk er en del af Kristeligt Dagblad. Her finder du bl.a. temasider om etik.
Olsen, Jakob Steen:
Farvel til dialekterne. Berlingske, 2013-07-20.

Kort

Kort over EU-medlemslande og kandidatlande.