Bådflygtninge
158 bådflygtninge fra Libyen får udleveret redningsveste under en redningsaktion den 4. november 2016
Foto: Andreas Solard / Scanpix

Flygtninge

Artikel type
faktalink
journalist Iben Danielsen, iBureauet/Dagbladet Information, september 2015. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, marts 2016. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, december 2016.
Top image group
Bådflygtninge
158 bådflygtninge fra Libyen får udleveret redningsveste under en redningsaktion den 4. november 2016
Foto: Andreas Solard / Scanpix
Main image
Flygtninge får frit lejde i Danmark. Politiet giver med regeringens velsignelse flygtninge lov til at rejse igennem landet i et forsøg på at nå Sverige. 10. september 2015.
Flygtninge får frit lejde i Danmark. Politiet giver med regeringens velsignelse flygtninge lov til at rejse igennem landet i et forsøg på at nå Sverige. 10. september 2015.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Indledning

60 millioner mennesker er ifølge FN på flugt. Lige nu er der fokus på flygtninge fra de nordafrikanske stater og deres farefulde rejser over havet mod Europa, hvor de ankommer til lande som Italien, Tyrkiet og Grækenland. Det er lande, som har tilsluttet sig FN’s flygtningekonvention, og det betyder, at de som modtagerlande skal beskytte og tage sig af flygtningene ved f.eks. at sørge for mad og tøj, lommepenge, læge- og retshjælp, psykologbistand og sprogundervisning. Men flere af modtagerlandene er selv i krise og kan derfor ikke håndtere så mange flygtninge. Blandt andet derfor diskuteres det, om andre lande i Europa, som Tyskland, Sverige og Danmark, skal tage imod flere flygtninge.

Spørgsmålet har vakt stor debat i de berørte lande, og har blandt andet ført til debat om, hvorvidt Schengen-aftalens åbne grænser skal bevares. I flere lande, blandt andet Danmark og Sverige, er der blevet indført midlertidig grænsekontrol, som dog har vist sig at vare i – indtil videre – over et år. Det har ført til skarp kritik fra andre EU-lande og advarsler om, at Schengen-samarbejdet, som betragtes som en af EU's største sejre, kan bryde sammen.

 

flygtninge

Definition og baggrund

Hvad er en flygtning?

En flygtning er et menneske, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil”. Sådan defineres en flygtning i FN’s konvention om flygtninges retsstilling, også kaldet FN’s flygtningekonvention (se kilder), som i dag er ratificeret af 144 lande. Denne definition af en flygtning kan altså siges at være bredt anerkendt, men den er også til debat. Det diskuteres f.eks., om det i dag giver bedre mening at tale om migranter, herunder flygtninge, under ét, eller om man skal skelne mellem forskellige typer af flygtninge, afhængig af om de flygter fra krig og forfølgelse eller snarere er fattigdoms- eller klimaflygtninge.

Hvordan opstod flygtningekonventionen?

Den oprindelige formulering fra 1921 var lavet med tanke på russiske flygtninge efter Første Verdenskrig, og den blev indgået i det nystiftede Folkenes Forbund, senere FN. Den norske opdagelsesrejsende og videnskabsmand Fridtjof Nansen var FN’s første højkommissær for netop den gruppe flygtninge. De lande, som ratificerede konventionen, var enige om at betragte beskyttelse af flygtninge som et internationalt ansvar. Nansens mandat blev i løbet af 1920’erne udvidet til at omfatte nye flygtningegrupper som armeniere, syrere, kurdere og tyrkere. Dengang var hjælpen rettet mod bestemte begivenheder og geografiske områder, ikke mod enkeltpersoner. Danmark ratificerede den nye konvention i 1952, som et af de første lande, og den trådte i kraft i 1954, da tilstrækkelig mange lande stod bag. 

Hvad er FN’s flygtningehøjkommissariat?

FN’s flygtningehøjkommissariat eller UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees) arbejder med flygtningekonventionen på verdensplan og med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. Den byggede man op på erfaringer med Anden Verdenskrigs ofre, for eksempel flygtninge fra Nazi-Tyskland. 

Hvad står der om flygtninge i Verdenserklæringen om menneskerettigheder?

I FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 14, står der, at flygtninge er et internationalt ansvar, og at flygtninge har ret til at søge asyl. Senere er tilføjet mere om flygtninges retsstilling, så det også handler om at beskytte enkeltindivider og tage hensyn til deres personlige begrundelse for at søge beskyttelse, som mennesker ramt af krig og interne uroligheder. Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende, så blandt andet derfor har man lavet en flygtningekonvention, der uddyber menneskerettighedserklæringens principper om beskyttelse af flygtninge. 

Hvor langt tilbage i historien har der været flygtninge?

Vi har kendt til flygtninge langt tilbage i historien, og formodentlig lige så længe har der været diskussioner og overvejelser om disse flygtninges rettigheder og den moralske eller etiske forpligtelse til at hjælpe og beskytte dem. I de fleste verdensreligioner er der forordninger om, at flygtninge skal beskyttes og hjælpes. I Bibelen (se kilder) er der mange historier om flygtninge, og flere steder står det klart, at man bør beskytte disse fremmede. Et eksempel fra Ny Testamente er Matthæusevangeliets kapitel 25, vers 35: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.” I muslimernes hellige bog, Koranen (2se kilder), er der også klare retningslinjer for behandling af flygtninge. I Koranens sura (kapitel) 9, vers 6 står blandt andet; ”Hvis en af dem, der sætter andre ved Guds side, søger beskyttelse hos dig, så giv ham beskyttelse, så han kan høre Guds ord! Og lad ham derpå nå frem til et sted, hvor han er i sikkerhed!”

Flygtninge i verden

Sovende migranter og flygtninge fra Syrien på havnen i Kos.
Sovende migranter og flygtninge fra Syrien på havnen i Kos.
Foto: Peter Marling / Scanpix

Hvem er nutidens flygtninge?

Verdenssamfundet er i dag vidne til den største strøm af flygtninge siden Anden Verdenskrig. Det skyldes blandt andet krige, borgerkrige, konflikter, fattigdom og forfølgelse i afrikanske lande som Libyen, Syrien, Mali, Guinea, Guinea Bissau, Nigeria, Senegal, Elfenbenskysten, Eritrea og Somalia. En del af dem, der flygter, er dog ikke flygtninge efter FN-konventionens kriterier og kan derfor ikke få asyl efter de gældende regler i lande, som baserer deres lovgivning på FN-konventionen. Det gælder for eksempel, hvis de er migranter på flugt fra fattigdom og en udsigtsløs fremtid, men ikke er personligt forfulgte. 

Hvad sker der med flygtningene, når de kommer til Europa?

De flygtninge, som ankommer til for eksempel Grækenland, har elendige forhold i modtagelejre. Der tales om udbredt korruption og udnyttelse af flygtninge i Europa. På grund af arbejdspres og ringe ressourcer er de fleste flygtninge henvist til at blive i de ankomstlejre, som ligger i Italien og Grækenland. Behandlingen af deres asylsag, hvor det skal vurderes, om de er personligt forfulgte og dermed har ret til asyl, kan tage meget lang tid, og flygtningene har typisk ingen penge og ingen ejendele efter rejsen og kan ikke finde arbejde i modtagelandet. Nogle af flygtningene vælger derfor at rejse videre som illegale ikkeregistrerede flygtninge. De prøver at springe på toget som blinde passagerer eller med lastvogne op gennem Europa. De drømmer om job og en ny chance i lande som Danmark, men på vejen kan de ende i hænderne på bagmænd, som kræver penge af dem og udnytter dem. Lykkes det dem at komme til for eksempel Danmark, vil de fleste også her få afslag på asyl. 

Hvor søger flygtningene hen?

Langt de fleste flygtninge i verden søger tilflugt i deres eget land som internt fordrevne eller i et naboland. Det er stadigvæk sådan, at over 80 % af verdens flygtninge opholder sig i de udviklingslande, de selv kommer fra, fremgår det af oplysninger fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside flygtning.dk (se kilder). De største grupper af internt fordrevne findes i fattige lande som Somalia, Colombia, Irak og Sudan. Hvert år giver lande som Danmark humanitær bistand til lejre for internt fordrevne, og flere organisationer, som Dansk Flygtningehjælp, er også til stede. 

Hvorfor hjælper man ikke alle flygtninge i nærområder og nabolande?

Selv om det kan lyde som en god løsning at hjælpe alle flygtninge tæt på det område, de flygter fra, er det ikke helt så enkelt. Flere organisationsfolk og eksperter har påpeget, at der allerede gives meget nødhjælp og udviklingshjælp i nærområder og nabolande, men at det ikke i sig selv er hele løsningen.
”Der er et stort behov for at gentænke, hvordan det internationale samfund bruger de midler, der er sat af til udvikling og humanitær bistand. Vi er simpelthen nødt til at genprioritere de her penge. Meget af den nødhjælp, vi laver, er jo også begyndelsen på den udvikling, som er så afgørende i mange af de her lande,” skriver Andreas Kamm, generalsekretær på Dansk Flygtningehjælps webside (se kilder). ”Det lyder så fornuftigt, når danske politikere taler om, at vi skal hjælpe flygtninge i deres nærområder,” skriver Parvaneh Ghorbani og Ane Cecilie Hess-Nielsen i et debatindlæg i Information (se kilder) og slår til lyd for, at det ikke er løsningen at satse på lejre i tredjeverdenslande. De skriver videre: ”Man opbygger gigantiske beboelseskomplekser, der placeres i grænseområder mellem konfliktområder og modtagerlande. Her stuves flygtninge sammen i telte og hytter, ofte uden tilstrækkelig mad, og de har sjældent tilladelse til at arbejde eller uddanne sig på lige vilkår.”