Rumfartens historie

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre. 2001
Main image
En flok danske rumentusiaster fik stor succes da deres amatørraket - Heat-1X Tycho Brahe - kl. 16.32 den 6. juni 2011 lettede fra sin affyringsrampe i Østersøen øst for Bornholm.
En flok danske rumentusiaster fik stor succes da deres amatørraket - Heat-1X Tycho Brahe - kl. 16.32 den 6. juni 2011 lettede fra sin affyringsrampe i Østersøen øst for Bornholm.
Foto: Ukendt / Scanpix

Forudsætningen for at bringe objekter uden for Jordens atmosfære er kraftige raketter. Sådanne er først udviklet efter Den Anden Verdenskrig i forlængelse af de tyske V2-raketter, der under krigen blev anvendt som terrorvåben og i tusindvis blev sendt mod London.
En fremtrædende tysk raketudvikler var Wernher von Braun, og det var også ham og hans stab, der spillede en hovedrolle i udviklingen af USA's første interkontinentale missiler, blandt andet Jupiter-raketten, der blev brugt til opsendelsen af USA's første satellit 31.1.1958.

 

Introduktion til Rumfartens historie

"Nu kan man så spørge sig selv, hvad der kunne drive os til for eksempel at sende en bemandet ekspedition til Mars. Det er bestemt muligt at gøre det, men ingen har endnu været i stand til at at argumentere for at bruge så mange penge på opgaven. Det er mere et hvorfor-spørgsmål end et hvordan-spørgsmål"
John Pike, amerikansk ekspert i rumpolitik og militær analyse(1)

Hvad forstår man ved rumfart?

Ved rumfart forstår man opsendelse og flyvning af fartøjer uden for Jordens atmosfære. Disse fartøjer omfatter ballistiske raketter, satellitter i kredsløb om Jorden, fartøjer til Månen, planeterne eller i kredsløb om Solen samt fartøjer, som er på vej ud af Solsystemet (2,3)

Hvad var forudsætningen for rumalderen?

Forudsætningen for at bringe objekter uden for Jordens atmosfære er kraftige raketter. Sådanne er først udviklet efter Den Anden Verdenskrig i forlængelse af de tyske V2-raketter, der under krigen blev anvendt som terrorvåben og i tusindvis blev sendt mod London.

En fremtrædende tysk raketudvikler var Wernher von Braun, og det var også ham og hans stab, der spillede en hovedrolle i udviklingen af USA's første interkontinentale missiler, blandt andet Jupiter-raketten, der blev brugt til opsendelsen af USA's første satellit 31.1.1958.

Uden tysk hjælp ville amerikanerne ikke have indhentet Sovjetunionen i rumkapløbet så hurtigt, som tilfældet blev (3)

Hvornår begyndte rumalderen?

Rumalderen indledtes i 1957, da Sovjetunionen opsendte den første kunstige satellit, Sputnik 1.

Der var tale om en 83,6 kg tung aluminiumsbeholder fyldt med kvælstof og forsynet med fire antenner. Sputnik 1 kredsede om Jorden i en højde, der varierede mellem 228 og 947 km, og kredsløbet varede 96 min.

Satellitten medførte ingen videnskabelige instrumenter, men via dens radiosignaler kunne man udlede oplysninger om Jordens ionosfære og den øvre atmosfæres tæthed (4)

Hvem kom først?

Under den kolde krig og frem til Sovjetunionens opløsning foregik der et regulært rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA. Der var ikke blot tale om et militært kapløb mellem de to supermagter, der var i lige så høj grad tale om et politisk ønske om at opnå prestige.

Sovjetunionen lå længe i førerposition men tabte det mest prestigefyldte projekt: landsætningen af et menneske på Månen. En indtryk af, hvem der var først på en række punkter, fremgår af følgende tabel:

Hvem kom først?
År Land Først
1957 USSR Sputnik 1, første kunstige satellit.
1957 USSR Hunden Laika, første levende væsen i rummet.
1958 USSR Lunik 1, første sonde i bane omkring Solen.
1959 USSR Lunik 2, første sonde, der ramte Månen.
1959 USSR Lunik 3, første billeder af Månens bagside.
1961 USSR Jurij Gagarin, første menneske i rummet.
1962 USA Mariner 2, første vellykkede passage af Venus.
1963 USSR Valentina Teresjkova, første kvinde i rummet.
1965 USA Mariner 4, første vellykkede passage af Mars.
1966 USSR Lunik 9, første planmæssige landing på Månen.
1966 USSR Lunik 10, første sonde i kredsløb om Månen.
1969 USA Neil Armstrong, første menneske på Månen.
1970 USSR Lunik 16, først prøver af Månen.
1970 USSR Lunokhod 1, første månebil.
1970 USSR Venera 7, første landing på Venus og på en anden planet.
1971 USSR Saljut 1, første rumstation.
1971 USA Mariner 9, første sonde i kredsløb om Mars.
1973 USA Pioneer 10, første vellykkede passage af Jupiter.
1976 USA Viking 1, første vellykkede landing på Mars.
1979 USA Pioneer 11, første vellykkede passage af Saturn.
1981 USA Columbia, første rumfærge.
1986 USA Voyager 2, første vellykkede passage af Uranus.
1989 USA Voyager 2, første vellykkede passage af Neptun.

(4,5)

Hvilken nytte har vi af rumforskningen?

Selv om baggrunden for rumforskningen dybest set var en interesse i at opnå militærstrategiske fordele, har den været til nytte for os alle. Det er denne forskning der har tilvejebragt et væld af opfindelser og den har fremskyndet den teknologiske udvikling.

Rumforskningens praktiske anvendelse kan illustreres ved de typer af satellitter, som man i dag sender op. Det drejer sig om:

  • Militære satellitter

  • Kommunikationssatellitter

  • Videnskabelige satellitter

  • Jordobservationssatellitter

  • Navigationssatellitter

(6)

Hvilken rolle spiller de militære satellitter?

De militære satellitter, der ofte betegnes som spionsatellitter, har til formål at skaffe oplysninger om en eventuel fjendes hensigter.

Disse oplysninger kan fremskaffes ved fotografering af Jordens overflade med stor opløsning samt ved aflytning af modpartens kommunikation.

Militære satellitter kan advare om fjendtlige raketopsendelser, men de kan også anvendes aggressivt til ødelæggelse af andre satellitter og til forstyrrelse af modpartens kommunikation. Endelig anvendes disse satellitter til sikker, krypteret kommunikation (6)

Hvilken rolle spiller kommunikationssatellitterne?

Kommunikationssatellitterne, der anvendes til transmission af telefon, data, radio og tv, har banet vejen for det moderne informationssamfund og er blevet en del af vor dagligdag.

Satellitterne kan placeres geostationært, så de ikke ændrer position i forhold til Jorden, og derved kan de benyttes hele døgnet. Dette har muliggjort anvendelse af broadcast-satellitter til direkte udsendelse af tv til den enkelte bruger.

Hele Jorden kan dækkes af blot tre satellitter (6).

Hvilken rolle spiller de videnskabelige satellitter?

De videnskabelige satellitter anvendes til astronomisk forskning. De måler forholdene i rummet og de kan foretage undersøgelser i og uden for solsystemet ved at analysere den stråling, som absorberes i atmosfæren, og som man derfor ikke har mulighed for at måle på Jorden. Det kan være infrarød- og ultraviolet stråling samt røntgen- og gammastråler.

Ved studiet af sådanne stråler er det muligt at studere både meget kolde og meget varme områder i universet (6)

Hvilken rolle spiller jordobservationssatellitterne?

Jordobservationssatellitterne anvendes til at studere forholdene på Jorden. Det drejer sig om områder som Jordens form og massefordeling, havstrømme, temperaturforhold i havene, klimaundersøgelser, geologiske studier samt studier over isforholdene omkring polerne.

Rent praktisk benyttes satellitterne ved vejrforudsigelser, mineraleftersøgninger, undersøgelser af afgrøders og skoves sundhedstilstand og menneskeskabte ændringer som forurening, drivhuseffekten og ozonlagets nedbrydning (6)

Hvilken rolle spiller navigationssatellitterne?

Navigationssatellitterne anvendes til positionsbestemmelse på Jordens overflade, hvor det er muligt at bestemme en position på helt ned til ca. 10 meters nøjagtighed. De har især betydning for fly- og skibstrafik.

Den nyeste anvendelse sker via det amerikanske GPS-system, hvor enkeltpersoner kan bestemme positioner. Det udnyttes typisk ved installation i biler (6)

Hvordan tegner fremtiden sig?

I dag er rumkapløbet historie. I dag satser man på samarbejde. Det største samarbejdsprojekt er Den Internationale Rumstation, ISS, der bliver til i et samarbejde mellem 15 lande, heriblandt USA og Rusland.

ISS var oprindelig tænkt som en konkurrent til russernes rumstation Mir og dens planlagte efterfølger Mir-2, men efter Sovjetunionens sammenbrud endte den med at blive globalt samarbejdsprojekt.

ISS skal fungere som et laboratorium, hvor forskerne igennem længere tid kan udnytte vægtløsheden som et redskab i deres forskning. Herudover har stationen plads til instrumenter, som kan kigge ud i rummet eller ned på Jorden.

Konstruktionen af ISS begyndte i 1998 med opsendelsen af det første modul Zarya, og stationen forventes fuldt udbygget i år 2006. Den vil da være 88,4 meter lang og have 1225 kubikmeter arbejds- og beboelsesrum til de syv astronauter, der skal bemande den. Den er bygget til at fungere i mindst 10 år. Dens solpaneler, der får en spændvidde på 110 m, leverer 73 kW til drift og eksperimenter. Hele stationen anslås at ville koste omkring 250 milliarder kroner (7)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Folving, Sten: Jorden set udefra. 1990. 48 sider.Billeder af Jordens overflade taget fra satellit samt en populær beskrivelse af forskellige former for satellitbilleder.

Luft- og rumfartsårbogen. 1982-.
Årbog med omtaler af nyheder og begivenheder inden for flyvning og rumfart.

Aaen, Harald: Rummets udforskning. 1991. 139 sider.
Historisk gennemgang af rumfartens historie.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
Foruden stof om selskabet rummer siden blandt andet en vidensbank med faktasider om raketter, rumcentre, rumsonder, rumteknologi og rumfartshistorie, en fuldstændig fortegnelse over planlagte opsendelser de næste ti år, artikler fra Dansk Rumfart samt links.

http://www.rumfart.dk/

European Space Agency, ESA. European Space Agency. Engelsk tekst.

Den europæiske rumfartsorganisations officielle hjemmeside med facts og orienteringen om ESA's deltagelse i rumforskningen.

http://www.esa.int/

 

NASA. NASA. Engelsk tekst.
NASA's hjemmeside, der er én af internettets absolut mest omfattende, rummer et væld af information om ikke bare amerikansk men også international rumforskning.

http://www.nasa.gov/

Space Online. Florida Today. Engelsk tekst.
Avisen Florida Today's nyhedsside om rumforskning med de seneste nyheder, artikler og billedarkiv.

http://www.floridatoday.com/space/

Space Research Institute, IKI. Space Research Institute. Engelsk tekst.
Den russiske rumfartsorganisations officielle hjemmeside med orienteringer om den russiske indsats i rumforskningen.

http://www.iki.rssi.ru/

Spaceflight. Pole Star Publications Ltd. Engelsk tekst.
Engelsk e-zine om de seneste nyheder inden for rumfart.

http://spaceflightnow.com/

Wade, Mark: Encyclopedia Astronautica Friends and Partners. Engelsk tekst. Meget omfattende rumfartsleksikon.

http://www.astronautix.com/

Kilder

  1. Lenier, Jens: Månefeber. - Politiken. - 2001-03-25.
  2. Norsk, Peter: Rumfart. Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, 2000, side 361-364.
  3. Wernher von Braun. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/f/pionerer/vonbraun.htm
  4. Aaen, Harald: Rummets udforskning. 1991. 139 sider.
  5. Rumbasen. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/
  6. Lundgaard Rasmussen, Ib: Satellit. Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, 2000, side 597-599.
  7. Andersen, Thomas A. E.: Oprindelsen.
    http://www.ing.dk/tema/iss/baggrund/oprindelsen.html

Raketter

"Himlen var igen fuld af bomber og brandraketter med lysende haler. Det var vidunderligt at se disse flyvende ildsluer"
Carsten Hauch, digter, om sin oplevelse af Københavns bombardement i 1807(1)

Hvem opfandt raketten?

Raketten er rimeligvis opfundet i Kina. Den ældste brug af raketter, som man kender, var i slaget ved Kaifeng i 1232, hvor kineserne anvendte 'pile af flyvende ild' mod mongolerne. Drivmidlet var sortkrudt.

Mongolerne tog opfindelsen til sig, og det er muligvis via dem, at raketten kom til Europa. i slutningen af 1200-tallet. Her vides den anvendt af franskmændene i Hundredårskrigen ved befrielsen af Orléans i 1429.

Da englænderne i 1700-tallet blev mødt med raketter i Indien begyndte de at forske i en udvikling af raketten, hvilket vi fik at føle under Københavns bombardement i 1807 (2)

Hvem banede vejen for den moderne raket?

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte Robert H. Goddard at eksperimentere med raketter, herunder raketter med flydende brændstof. Goddard indså, at man ved at tilføre raketten en tilpas høj hastighed kunne få en nyttelast til at gå i kredsløb om Jorden. I 1919 han bogen 'A Method of Reaching Extreme Altitudes', hvori han beskrev muligheden for at sende ting i kredsløb, ja endog helt til Månen.

Bogen, der i dag er en klassiker, indbragte ikke Goddard videnskabelig hæder. Han blev nærmest til grin, men da Sovjetunionen i 1957 sendte Sputnik 1 i kredsløb om Jorden, skete det ved hjælp af en raket, som i det store og hele byggede på de principper Goddard havde fastlagt (3,4)

Hvornår blev den moderne raket udviklet?

I 1930 tog man i Tyskland for alvor fat på at udvikle raketten, så den kunne anvendes til militære formål.

Resultatet var V2-raketten, der fløj for første gang den 3.10.1942. Turen varede 312 sekunder og tophøjden var 85 kilometer. Raketten blev i krigens sidste år fremstillet i stort tal og brugt til at bombardere London.

V2-raketten var 14 meter høj, omkring 1,65 meter i diameter og vejede ved starten mellem 12 og 13 tons. Nyttelasten var op til 1 ton. Brændstoffet var flydende ilt og alkohol fortyndet med 25% vand.

Udstødningshastigheden var på 2,1 kilometer i sekundet (specifik impuls: 213 sekunder). Vægten af brændstoffet ved start var godt 10 tons, hvilket giver en ideel sluthastighed på godt 3 kilometer i sekunder.

V2-raketten er nemlig den første store væskedrevne raket, og dens fremkomst markerer et vigtigt skridt hen imod opsendelsen af satellitter.

Der blev fra 1948 lavet forsøg med en totrinsraket, hvor V2-raketten var første trin og en raket kaldet WAC-korporal var andet trin. I april 1949 startede forsøgene med denne kombination, som viste flertrinprincippets brugbarhed (5)

Atlas

Den første amerikanske interkontinentale raket var Atlas, der var bygget til at sende en brintbombe fra USA til Sovjetunionen.

Den første opsendelse fandt sted i 1957. Atlas-raketten bliver drevet af flydende ilt og kulbrinter. Uden øvre trin har den en højde på 25 meter, en diameter på godt 3 meter og en startvægt på 118 tons.

Som militært missil havde Atlasraketten en kort karriere, men som løfteraket for ubemandede missioner har den været brugt ved en lang række betydningsfulde opsendelser.

Atlas raketten sendte den 20. februar 1962 den første amerikaner John Glenn i kredsløb om Jorden, men allerede året efter blev Atlas for sidste gang brugt til en bemandet opsendelse.

Atlas-rakettens første satellit-opsendelse var satellitten "Score", der blev opsendt 18.12.1958. Udrustet med en Agena-B som øvre trin var det en Atlas-raket, der den 27. august 1962 sendte den første vellykkede planetsonde Mariner 2 af sted imod Venus. Kombinationen Atlas-Agena blev også brugt ved opsendelserne af Ranger-missionerne, der var USAs første bløde landinger på Månen, og ved Lunar Orbiter missionerne, som var USAs første kunstige måner om Månen.

Den første større raket drevet af flydende brint og flydende ilt var Centaur, som startede sin karriere som øvre trin for Atlas. De første missioner med Atlas-Centaur var Surveyor-sonderne, der lavede bløde landinger på Månen. Surveyorsonderne var de første sonder, der startede fra et andet himmellegeme efter en blød landing på dette - dog uden at kunne vende tilbage til Jorden.

Atlas har siden været brugt til en række ubemandede missioner, og sendte den 15. oktober 1997 Cassini-rumsonden af sted mod Saturn (6,7)

Vanguard

I forbindelse med Internationale Geofysiske År i 1957-58 besluttede USA at opsende en lille forskningssatellit, som så var tænkt at skulle blive verdens første satellit.

Til opsendelsen skulle der udvikles en raket, som blev døbt Vanguard. Udviklingen blev startet i 1955 og opsendelsen skulle finde sted i 1957, så udviklingen skulle ske usædvanligt hurtigt. Vanguard-raketten var en 22 meter høj tretrinsraket med en vægt på kun 10,5 tons - mindre end V2-raketten.

I USA blev opsendelsen med Vanguard egentlig blot betragtet som et mindre forskningsprojekt på linje med f.eks. polarekspeditioner. Sådan var det indtil Sovjetunionen opsendte Sputnik 1 i oktober 1957. Det ændrede totalt situationen - nu måtte USA vise at de også kunne.

Men Vanguard blev en udmygende oplevelse for USA. Af 11 opsendelsesforsøg lykkedes kun 8 - første gang den 17.3.1958. Allerede i 1959 blev raketten opgivet (8.9)

Delta

Fra 1955 til 1959 udviklede det amerikanske forsvar en mellemdistanceraket kaldet Thor. Raketten er blevet anvendt i rumfartssammenhæng som første trin i kombination først med en raket kaldet Able som trin 2. Senere har den fået en raket kaldet Delta som andet trin og den er blevet forsynet med ekstra faststofraketter ved starten. Den sidste kombination benævnes almindeligvis Delta.

Thor-raketten er drevet af flydende ilt og petroleum. Den første version var omkring 19 meter lang og havde en startvægt på godt 45 tons.

Delta-raketten er blevet USAs vigtigste ubemandede opsendelsesraket. Den er blevet forsynet med ni faststofraketter i klynge om det nederste rakettrin og selve Thorraketten er blevet forlænget med et par meter. Disse og flere opgraderinger har ændret kapaciteten for Delta-raketten fra 45 kg til næsten 2 tons i overføringsbanen til synkronbanen. Der er planer om yderligere opgraderinger.

Delta-raketten har rekord i pålidelighed for ubemandede satellitopsendelser. Den danske forskningssatellit Ørsted blev opsendt med en Deltaraket (10)

Redstone

Udviklingen af Redstone blev påbegyndt i 1951 som et millitært missil, og den første testflyvning var i august 1953. Den første succesrige afprøvning af Redstone skete i januar 1954, og frem til november 1958 blev der foretaget 37 testafprøvninger af missilet. Fra juni 1958 til oktober 1964 var det placeret i Vesttyskland som våben mod østblokken. Redstone blev endvidere brugt til USAs første atomprøvesprængning over atmosfæren.

Redstone var en ettrinsraket drevet af flydende ilt og ethylalkohol. I den militære version var den godt 20 meter lang, i rumfartsversionen 25 meter og den havde en diameter på 1,8 meter. Udrustet med øvre trin drevet af fast brændstof blev den kaldt Jupiter eller Juno. Det var en sådan raket, der den 31.1.1958 opsendte USA's første satellit, Explorer I.

Redstone-raketten blev den 5.5.1962 brugt til at sende astronauten Allan Shepard på en tur ud i rummet, men den var ikke kraftig nok til at sende en mand i kredsløb om Jorden. Derfor blev Redstone-rakettens karriere som rumraket kort. Allerede ved John Glenns opsendelse 20. februar 1962 valgte man at bruge en Atlas-raket (11)

Titan

I 1963 tog det amerikanske forsvar et nyt interkontinentalt missil i anvendelse, nemlig den såkaldte Titan II-raket, der vejede omkring 150 tons ved start og var en totrinsraket. Typen blev senere videreudviklet til en tretrinsraket, blev forsynet med to ekstra støtteraketter og fik en startvægt på helt op til 650 tons.

Titan-raketten blev brugt til opsendelse af astronauter i forbindelse med Gemini-projektet, og i 1975 skrev Titan III historie ved at opsende sonderne Viking 1 og 2 til Mars. Disse to sonder blev de to første vellykkede bløde landinger på Mars og i mere end 20 år var de ikke blot de eneste vellykkede landinger, de var også hovedkilden til information om forholdene på Mars.

I 1997 skrev Titan III atter historie ved at opsende Voyager 1 og 2. Disse to sonder blev en milepæl i udforskningen af de store ydre planeter. Voyager 1 og 2 vil endvidere være hovedkilden til information om de to yderste af de ydre planeter i mange år fremover. Der er ikke planlagt nye missioner til hverken Uranus eller Neptun (12)

Saturn 5

I 1950erne arbejdede Wernher Von Braun og hans gruppe med planer for en stor raket kaldet Saturn. Formålet var at fremstille en raket, der kunne matche store sovjetiske missiler, og arbejdet foregik for det amerikanske forsvar. I 1959 opgav militæret dog disse planer, og gruppen blev overført til det nyoprettede NASA.

I 1964 lykkedes det at opsende en testsatellit med en Saturn-raket og i 1966 den første bemandede testflyvning med Saturn-raketten. Saturn-raketten blev opgraderet i løbet af sin karriere.

Saturn 5, som var den version der blev brugt til månemissionerne, havde tre trin. Første trin var 11 meter i diameter, 47 meter langt, vejede 130 tons uden brændstof og vejede med brændstof 2500 tons. Andet trin var 11 meter i diameter, 25 meter langt, vejede uden brændstof 36 tons og med brændstof 500 tons. Tredje trin var 6,5 meter i diameter, 17 meter langt, vejede uden brændstof 13 tons og med brændstof 117 tons.

Første trin blevet drevet af flydende ilt og petroleum, medens det andet og tredje trin blev drevet af flydende ilt og brint. Saturn 5 kunne sætte godt 120 tons i bane om Jorden. Tallene her er fra Apollo 11.

Saturn blev først og fremmest Apolloprojektets raket. Det var den der bragte mennesket til Månen og dermed sikrede USA den ultimative succes i rumkapløbet med Sovjetunionen.

Det var også Saturn, der i 1973 blev brugt til opsendelsen af USA's hidtil eneste rumstation Skylab, der faldt ned i 1979. Endelig blev Saturn brugt til det amerikansk-sovjetiske rumsamarbejde Apollo-Soyus Test Project i 1975 (13)

N-1

Den sovjetiske N-1 raket var en kæmpemæssig tretrins løfteraket på 103 meter høj drevet af flydende ilt og petroleum. Raketten blev konstrueret til at sende en russisk kosmonaut til Månen og hjem igen, men den kom aldrig til at fungere. Efter fire mislykkede opsendelsesforsøg i perioden 1969-1972 blev hele programmet droppet i 1974.

N-1-raketten var en del af et større sovjetisk måneprogram, der gik ud på at sende to astronauter i kredsløb om Månen og derefter lade den ene lande. Som en ekstra foranstaltning skulle der forinden været landet et ubemandet landingsfartøj med en månebil. Hvis astronautens første landingsfartøj ikke virkede, skulle månebilen kunne hente ham hen til det andet, hvorfra han så skulle kunne forlade Månen igen.

Hvis det var lykkedes at få N-1 til at fungere efter planen, ville Sovjetunionen sandsynligvis have vundet kapløbet om at landsætte et menneske på Månen. Nu tabte man kapløbet, men det lykkedes med ubemandede sonder at hente prøver af Månen hjem, og det lykkedes at landsætte to ubemandede månebiler (14)

Taurus

Den 13. marts 1994 opsendtes to små satellitter med en ny, mindre raket kaldet Taurus. Taurus bliver drevet af faste brændstoffer, den vejer 75 tons fra start og kan sætte 1,5 tons i lav bane om Jorden. Med to ekstra boostere ved start kan den sætte godt 1,7 tons i bane. Normalversionen er en tretrinsraket og den er bygget til at sælge opsendelser af mindre satellitter.

En satellitopsendelsesraket udelukkende drevet af faste brændstoffer kan have en særlig interesse ved kometmissioner. Der er blevet fremsat den tanke, at der burde være et beredskab af sonder med tilhørende raketter som kunne opsendes til nyopdagede kometer. Der er dog ikke udarbejdet konkrete planer for sådanne beredskabsmissioner (15)

Hvilke lande råder over løfteraketter?

Udviklingen af raketter er af militære hensyn mange steder omfattet af hemmelighedskræmmeri, men man regner med, at følgende lande råder over løfteraketter, der vil kunne sende satellitter i kredsløb om Jorden:

  • USA
  • Rusland
  • Europa (ESA)
  • Kina
  • Japan
  • Indien
  • Israel
  • Ukraine
  • Nordkorea
(16)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Delta. Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Fotografi af den mest pålidelige amerikanske raket for ubemandede satellitopsendelser.

http://www.rumfart.dk/pics/rumbasen/raketter/delta3e.jpg

Den første moderne raket. ESA.
Fotografi af Robert H. Goddard ved sin første raket med flydende brændstof, som han fik op den 16.3.1926.

http://www.esa.int/export/images/low_first_rocket,1.jpg

Saturn. Mark Wade.
Tegning der illustreret udviklingen af Saturn i perioden 1959-62 omfattende Saturn A-1 til Saturn C-5.

http://www.friends-partners.org/partners/mwade/graphics/s/satc12c5.gif

Titan 2. Mark Wade.

Fotogrfi af opsendelsen af en Titan 2 raket. Det var den type amerikanerne anvendte i 1960'erne i Genimiprojektet.

http://www.friends-partners.org/partners/mwade/graphics/t/titan2b.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Robert H. Goddard: American Rocket Pioneer. Goddard Space Flight Center. Engelsk tekst.
Kortfattet introduktion til Robert H. Goddard og hans forskning inden for raketteknik.

http://www.nasa.gov/centers/goddard/home/index.html

Winter, Frank H.: The First Golden Age of Rocketry. Washington & London, 1990. 321 sider.
Grundig gennemgang af rakettens historie fra det gamle Kina til og med det 19.århundrede.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Rockets. NASA. Engelsk tekst.
En Teacher's Guide om raketter omfattende historie, fysiske principper og matematik. Teksterne kan læses i pdf-format.

http://search.nasa.gov/search/edFilterSearch.jsp?empty=true

Kilder

  1. Hauch, Carsten: Minder fra min Barndom og min Ungdom, 1867. (Her citeret efter: Lindeberg, Lars: De så det ske. Englandskrigene 1801-14. 1974.)
  2. Karlshøj, Poul-Erik: Raket. Den Store Danske Encyklopædi. Bind 15, 1999, side 629-631.
  3. Raketter. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/tekst.htm
  4. Dr. Robert H. Goddard Biographical Note. Clark University. Engelsk tekst.
    http://www2.clarku.edu/offices/library/archives/GoddardBio.htm
  5. V2 (A-4). Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/v2.htm
  6. Atlas. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/atlas.htm
  7. Wade, Mark: Atlas.
    http://www.friends-partners.org/mwade/lvfam/atlas.htm
  8. Vanguard. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/vanguard.htm
  9. Wade, Mark: Vanguard.
    http://www.friends-partners.org/mwade/lvs/vanguard.htm
  10. Delta. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/delta.htm
  11. Redstone. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/redstone.htm
  12. Titan. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/titan.htm
  13. Saturn 5. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/saturn5.htm
  14. N-1. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/n1.htm
  15. Taurus. Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Dansk tekst.
    http://www.rumfart.dk/rumbasen/e/raketter/taurus.htm
  16. Karlshøj, Poul-Erik: Raket. Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, 1999, side 629-631.