Voldtægt

Artikel type
faktalink
journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Kristine Berthelsen, juni 2015. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, maj 2016
Main image
Ebrahim Said er 16 år og har skrevet at han synes kvinder bærer et vist ansvar for at risikere voldtægt hvis de går udfordrende klædt. Han chatter på bt.dk.
Ebrahim Said er 16 år og har skrevet at han synes kvinder bærer et vist ansvar for at risikere voldtægt hvis de går udfordrende klædt. Han chatter på bt.dk.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Voldtægt er en voldsom seksuel krænkelse, og det er forbudt ifølge den danske straffelov. Voldtægt kan ramme alle – også mænd. Voldtægtsforbrydere er nemlig ikke kun mænd, som overfalder kvinder på øde steder om natten. Omkring 80 % af alle voldtægtsofre kender deres gerningsmand. Det kan for eksempel være en ven, en ekskæreste, kæreste eller én, ofret har mødt i byen. At forebygge voldtægter handler derfor i høj grad om at ændre holdninger hos piger og drenge, kvinder og mænd.

 

voldtægt

Introduktion til voldtægt

Hvad er voldtægt?

Voldtægt defineres i Straffeloven som samleje, tiltvunget ved vold eller trusler om vold eller samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trusler om vold, f.eks. hvis voldtægtsofferet er i en tilstand eller i en situation, hvor han eller hun ikke kan modsætte sig (se kilder). For en udenforstående kan voldtægt ligne sex, men sådan oplever ofret det ikke. Sex er en fælles oplevelse af lyst, voldtægt er tvang. Derfor er det heller ikke rigtigt, når nogen påstår, at alle kvinder inderst inde har lyst til at blive voldtaget. Langt de fleste voldtægter begås af mænd mod kvinder, men mænd kan også voldtage mænd, og kvinder kan voldtage mænd og kvinder. En kvinde er dog aldrig blevet dømt for at voldtage i Danmark.

Der findes flere typer af voldtægt, som beskrives på www.sikkerflirt.dk (se kilder). 

Hvad er overfaldsvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Denne type voldtægt er den, vi oftest hører om i medierne. Det er et overgreb, der som regel finder sted udendørs, hvor ofret overfaldes af en mand, der har stået på lur eller er fulgt efter ofret. Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Voldtægt der anmeldes” fra 2010 (se kilder) viser, at overfaldsvoldtægter udgør 36 % af alle anmeldte voldtægter. 

Hvad er kontaktvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, men ikke er kærester. Voldtægtsforbryderne kan eksempelvis være en ven, familiemedlem eller én ofret har mødt i byen. Voldtægten finder ofte sted i forbindelse med netop en fest eller en tur i byen, for eksempel hvis kvinden går med manden hjem for at overnatte, men ikke er interesseret i sex, og han ikke respekterer denne afvisning Kontaktvoldtægter udgør 48 % af alle anmeldte voldtægter, ifølge Det Kriminalpræventives rapport ”Voldtægt der anmeldes” (se kilder). 

Hvad er en parvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand danner eller har dannet par. Nogle kvinder bliver voldtaget af deres mand eller kæreste eller af en ekskæreste. Den slags voldtægter hører vi sjældent om i medierne, blandt andet fordi ofrene er tilbøjelige til ikke at anmelde overgrebet, da de enten ønsker at fortsætte samlivet med gerningsmanden eller fortsat nærer sympati for ham. Det kan også være hensynet til fælles venner og familier, der gør udslaget, eller angsten for, at ingen vil tro på, at der har fundet en voldtægt sted. Ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Voldtægt der anmeldes” (se kilder) er 17 % af alle anmeldte voldtægter i Danmark parvoldtægter. 

Hvad er gruppevoldtægt?

En gruppevoldtægt er en voldtægt, hvor der er mere end en gerningsmand om samme offer. Det kan både ske ved, at der er én, der foretager voldtægten, mens andre kigger på uden at gribe ind, eller ved at flere voldtager efter tur eller hjælper med at holde ofret fast. Denne type voldtægt er ikke almindelig, men man hører ofte om den i medierne. 

Hvad er rustægt?

Rustægt er samleje med en person, der er i en tilstand, hvor vedkommende ikke kan modsætte sig handlingen. Det kan være situationer, hvor ofret sover, er bevidstløs, stærkt beruset, fysisk lammet eller lignende. Rustægt er forbudt, også selv om gerningsmanden ikke selv er skyld i, at ofret for eksempel er beruset. Hvis gerningsmanden med vilje har drukket ofret fuld, bedøvet hende eller lignende, er der i juridisk forstand ikke tale om rustægt, men om voldtægt. 

Årsager til voldtægt

Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Hvilke psykologiske årsager kan der være til voldtægt?

En del forskere mener, at voldtægt især skyldes, at gerningsmanden har brug for at styrke sig selv og sit selvværd, og at voldtægten giver ham en følelse af at have magt og kontrol. En del gerningsmænd har selv været udsat for seksuelle overgreb, for eksempel i barndommen, og voldtægten bliver dermed en form for ’hævn’. I de tilfælde ved gerningsmanden godt, at han overskrider en grænse for, hvad der er tilladt. I andre tilfælde kan voldtægten skyldes, at gerningsmanden er meget dårligt fungerende og mangler følelsesmæssige og sociale evner. Han forstår simpelthen ikke, at han overskrider en andens grænse, eller han opfatter det ikke, fordi han er påvirket af stoffer eller alkohol. Nogle af disse årsagsforklaringer beskrives på hjemmesiden for Projekt Sikker Flirt (se kilder). 

Hvilke kulturelle og samfundsmæssige årsager kan der være til voldtægt?

De fleste forskere mener, at det stigende antal voldtægter kan hænge sammen med den store ændring i kønsroller og familiestrukturer de seneste 30-40 år. Kvinder er i højere grad kommet ud på arbejdsmarkedet, er blevet økonomisk uafhængige af mænd og lever oftere alene. Mænd er ikke længere automatisk ansvarlige for at forsørge familien, og de har sjældnere hårdt fysisk arbejde. I artiklen ”Voldtægt: Mod egen vilje” i Jyllands-Posten 14. september 2003 (se kilder), argumenterer antropolog Camilla Kvist for, at voldtægt er en ekstrem form for magtudøvelse og en måde at gøre et andet menneske til et redskab for sine behov, altså at reducere et andet menneske til en ting. Hun mener, at nogle mænd bliver voldtægtsforbrydere, fordi de har en usikker identitet og har behov for at se sig selv som handlekraftige og selvstændige individer:

”Spillereglerne mellem mennesker ændres hele tiden, og det er derfor fristende især for unge, der leder efter en identitet at række ud efter noget, der er lettere tilgængeligt og mere forståeligt. Den stereotype opfattelse af mænd og magt næres, når de ikke slår til og bliver accepteret af kvinderne. Når kønsidentiteten ikke godkendes til venskabelige og seksuelle relationer, så kan det være fristende at tage selv.”

I bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) siger kønsforsker Agnes Østvand i tråd hermed: ”Jeg siger ikke, at mangel på ligestilling gør alle mænd til mulige voldtægtsmænd. Men for nogle mænd, der ikke føler, at de slår til – mænd med en svag jeg-følelse – for dem har normerne i samfundet og kønsrollemønstrene en betydning. (...) Så længe kvinder ikke respekteres fuldt ud, vil der være mænd, der voldtager deres koner. Mænd, der ikke forstår, at en pige, der siger ja til kaffe i hans lejlighed, ikke også siger ja til at gå i seng med ham.” 

Hvilke sammenhæng er der mellem porno, sex i reklamer og film og voldtægt?

Nogle mener, at pornoficeringen af det offentlige rum og den seksuelle frigørelse betyder, at mænd får sværere ved at forstå og acceptere, at kvinders nej skal respekteres. Debattøren Lone Nørgaard argumenterer i artiklen ”Hvad stiller vi op med voldtægt?” (se kilder”) for, at især unge mænd med indvandrerbaggrund risikerer at blive voldtægtsforbrydere på grund af de mange reklamer, hvor kvinder fremstilles som konstant sexvillige. Også børnelæge Vibeke Manniche mener, at børns lette adgang til porno kan øge antallet af seksuelle overgreb. Desuden mener hun, at børn og unges store alkoholforbrug er med til at øge risikoen for, at unge piger bliver udsat for seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Læge: Vold og porno hænger sammen” i Fyens Stiftstidende 29. oktober 2003 (se kilder).

Omvendt viser anden forskning, ifølge artiklen ”Børneporno fører til fald i overgreb” fra 2010 (se kilder), at frigivelsen af pornografien i 1973 førte til et fald i voldtægter og overgreb på børn, fordi porno blev brugt som et afløb for seksuelle lyster. 

Hvordan oplever voldtægtsforbrydere selv årsagen til forbrydelsen?

De fleste forskere er enige om, at formålet med voldtægt ikke blot er at få tilfredsstillet en seksuel lyst. En 26-årig mand, der er blevet dømt for voldtægtsforsøg fire gange, fortæller i bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder), at overfaldene ikke havde noget at gøre med med sex for ham: ”Jeg fatter det stadig ikke. Jeg har ingen forklaring på nogen af de fire overfald. Jeg mener; jeg har aldrig haft problemer med piger. Jeg gik i seng med en pige første gang, da jeg var 12-13 år og har ikke haft problemer med at få det til at fungere seksuelt. (...) Jeg husker ikke, at jeg en eneste af gangene har tænkt på sex. På at jeg havde lyst til pigen. Jeg har slet ingen erindring om de piger.”

Læge og forsker Henning Beier udtaler dog i samme bog, at ”når de voldtager, er det ikke for at demonstrere deres magt eller foragt over for kvinder. De voldtager, fordi de vil have sex. Det er med enkelte undtagelser motivet. Det handler om en ren egoistisk tilfredsstillelse af behov. (...) Men når en mand voldtager, gør han det også fordi, han af den en eller anden årsag føler sig snydt og derfor bliver aggressiv. En mand, der begår en overfaldsvoldtægt, føler sig måske generelt snydt og har en generel vrede mod kvinder. Han vælger den første den bedste.”