demonstranter
Demonstration for ny dansk voldtægtslov i Aalborg den 25. november 2018.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Voldtægt

journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af Anne Anthon Andersen, april 2019.
Top image group
demonstranter
Demonstration for ny dansk voldtægtslov i Aalborg den 25. november 2018.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Voldtægt er en voldsom seksuel krænkelse, og det er forbudt ifølge den danske straffelov. Voldtægt kan ramme alle – også mænd. Voldtægtsforbrydere er nemlig ikke kun mænd, som overfalder kvinder på øde steder om natten. Omkring 80 % af alle voldtægtsofre kender deres gerningsmand. Det kan for eksempel være en ven, en ekskæreste, kæreste eller én, ofret har mødt i byen. At forebygge voldtægter handler derfor i høj grad om at ændre holdninger hos piger og drenge, kvinder og mænd.

 

Artikel type
faktalink

Baggrundsviden om voldtægt

Hvad er voldtægt?

Voldtægt defineres i Straffeloven som samleje, tiltvunget ved vold eller trusler om vold eller samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trusler om vold, f.eks. hvis voldtægtsofferet er i en tilstand eller i en situation, hvor han eller hun ikke kan modsætte sig (se kilder). For en udenforstående kan voldtægt ligne sex, men sådan oplever ofret det ikke. Sex er en fælles oplevelse af lyst, voldtægt er tvang. Derfor er det heller ikke rigtigt, når nogen påstår, at alle kvinder inderst inde har lyst til at blive voldtaget. Langt de fleste voldtægter begås af mænd mod kvinder, men mænd kan også voldtage mænd, og kvinder kan voldtage mænd og kvinder. En kvinde er dog aldrig blevet dømt for at voldtage i Danmark.

Der findes flere typer af voldtægt, som beskrives på www.sikkerflirt.dk (se kilder).

Hvad er overfaldsvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Det er et overgreb, der som regel finder sted udendørs, hvor ofret overfaldes af en mand, der har stået på lur eller er fulgt efter ofret. Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” fra 2017 (se kilder) viser, at overfaldsvoldtægter udgør 7% af alle anmeldte voldtægter.

Hvad er kontaktvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, men ikke er kærester. Voldtægtsforbryderen kan eksempelvis være en ven, et familiemedlem eller én, som ofret har mødt i byen. Voldtægten finder ofte sted i forbindelse med netop en fest eller en tur i byen, for eksempel hvis kvinden går med manden hjem for at overnatte, men ikke er interesseret i sex, og han ikke respekterer denne afvisning. Kontaktvoldtægter udgør 27% af alle anmeldte voldtægter ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark (se kilder).

Hvad er en parvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand danner eller har dannet par. Nogle kvinder bliver voldtaget af deres mand eller kæreste eller af en ekskæreste. Den slags voldtægter hører vi sjældent om i medierne, blandt andet fordi ofrene er tilbøjelige til ikke at anmelde overgrebet, da de enten ønsker at fortsætte samlivet med gerningsmanden eller fortsat nærer sympati for ham. Det kan også være hensynet til fælles venner og familie, der gør udslaget, eller angsten for, at ingen vil tro på, at der har fundet en voldtægt sted. Ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” (se kilder) er 19% af alle anmeldte voldtægter i Danmark parvoldtægter.

Hvad er gruppevoldtægt?

En gruppevoldtægt er en voldtægt, hvor der er mere end en gerningsmand om samme offer. Det kan både ske ved, at der er én, der foretager voldtægten, mens andre kigger på uden at gribe ind, eller ved at flere voldtager efter tur eller hjælper med at holde ofret fast. Denne type voldtægt er ikke almindelig, men man hører ofte om den i medierne. Ifølge rapporten ”Seksuelle krænkelser i Danmark” udgør denne type 6% af alle anmeldte voldtægter i Danmark (se kilder).

Hvad er rustægt?

Rustægt er samleje med en person, der er i en tilstand, hvor vedkommende ikke kan modsætte sig handlingen. Det kan være situationer, hvor ofret sover, er bevidstløst, stærkt beruset, fysisk lammet eller lignende. Rustægt er forbudt, også selv om gerningsmanden ikke selv er skyld i, at ofret for eksempel er beruset. Hvis gerningsmanden med vilje har drukket ofret fuld, bedøvet hende eller lignende, er der i juridisk forstand ikke tale om rustægt, men om voldtægt. Ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” finder 29% af de anmeldte seksuelle overgreb sted enten før, under eller efter en tur i byen, hvor der ofte er alkohol involveret. I 25% af tilfældene har offeret drukket alkohol, i 2% af tilfældene har offeret drukket alkohol mod sin vilje, mens gerningsmanden i 24% af tilfældene har drukket alkohol (se kilder).

Årsager til voldtægt

Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Hvilke psykologiske årsager kan der være til voldtægt?

En del forskere mener, at voldtægt især skyldes, at gerningsmanden har brug for at styrke sig selv og sit selvværd, og at voldtægten giver ham en følelse af magt og kontrol. En del gerningsmænd har selv været udsat for seksuelle overgreb, for eksempel i barndommen, og voldtægten bliver dermed en form for ’hævn’. I de tilfælde ved gerningsmanden godt, at han overskrider en grænse for, hvad der er tilladt. I andre tilfælde kan voldtægten skyldes, at gerningsmanden er meget dårligt fungerende og mangler følelsesmæssige og sociale evner. Han forstår simpelthen ikke, at han overskrider en andens grænse, eller han opfatter det ikke, fordi han er påvirket af stoffer eller alkohol. Nogle af disse årsagsforklaringer beskrives på hjemmesiden for Projekt Sikker Flirt (se kilder).

Hvilke kulturelle og samfundsmæssige årsager kan der være til voldtægt?

De fleste forskere mener, at det stigende antal voldtægter kan hænge sammen med de store ændringer i kønsroller og familiestrukturer de seneste 30-40 år. Kvinder er i højere grad kommet ud på arbejdsmarkedet, er blevet økonomisk uafhængige af mænd og lever oftere alene. Mænd er ikke længere automatisk ansvarlige for at forsørge familien, og de har sjældnere hårdt fysisk arbejde. I artiklen ”Voldtægt: Mod egen vilje” i Jyllands-Posten 14. september 2003 (se kilder) argumenterer antropolog Camilla Kvist for, at voldtægt er en ekstrem form for magtudøvelse og en måde at gøre et andet menneske til et redskab for sine behov, altså at reducere et andet menneske til en ting. Hun mener, at nogle mænd bliver voldtægtsforbrydere, fordi de har en usikker identitet og har behov for at se sig selv som handlekraftige og selvstændige individer:

”Spillereglerne mellem mennesker ændres hele tiden, og det er derfor fristende især for unge, der leder efter en identitet at række ud efter noget, der er lettere tilgængeligt og mere forståeligt. Den stereotype opfattelse af mænd og magt næres, når de ikke slår til og bliver accepteret af kvinderne. Når kønsidentiteten ikke godkendes til venskabelige og seksuelle relationer, så kan det være fristende at tage selv.”

I bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) siger kønsforsker Agnes Østvand i tråd hermed: ”Jeg siger ikke, at mangel på ligestilling gør alle mænd til mulige voldtægtsmænd. Men for nogle mænd, der ikke føler, at de slår til – mænd med en svag jeg-følelse – for dem har normerne i samfundet og kønsrollemønstrene en betydning. (...) Så længe kvinder ikke respekteres fuldt ud, vil der være mænd, der voldtager deres koner. Mænd, der ikke forstår, at en pige, der siger ja til kaffe i hans lejlighed, ikke også siger ja til at gå i seng med ham.”

Hvilke sammenhæng er der mellem porno, sex i reklamer og film og voldtægt?

Nogle mener, at pornoficeringen af det offentlige rum og den seksuelle frigørelse betyder, at mænd får sværere ved at forstå og acceptere, at kvinders nej skal respekteres. Debattøren Lone Nørgaard argumenterer i artiklen ”Hvad stiller vi op med voldtægt?” (se kilder) for, at især unge mænd med indvandrerbaggrund risikerer at blive voldtægtsforbrydere på grund af de mange reklamer, hvor kvinder fremstilles som konstant sexvillige. Også børnelæge Vibeke Manniche mener, at børns lette adgang til porno kan øge antallet af seksuelle overgreb. Desuden mener hun, at børn og unges store alkoholforbrug øger risikoen for, at unge piger bliver udsat for seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Læge: Vold og porno hænger sammen” i Fyens Stiftstidende 29. oktober 2003 (se kilder).

Omvendt viser anden forskning ifølge artiklen ”Børneporno fører til fald i overgreb” fra 2010 (se kilder), at frigivelsen af pornografien i 1973 førte til et fald i voldtægter og overgreb på børn, fordi porno blev brugt som afløb for seksuelle lyster.

Hvordan oplever voldtægtsforbrydere selv årsagen til forbrydelsen?

De fleste forskere er enige om, at formålet med voldtægt ikke blot er at få tilfredsstillet en seksuel lyst. En 26-årig mand, der er blevet dømt for voldtægtsforsøg fire gange, fortæller i bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder), at overfaldene ikke havde noget at gøre med sex for ham: ”Jeg fatter det stadig ikke. Jeg har ingen forklaring på nogen af de fire overfald. Jeg mener; jeg har aldrig haft problemer med piger. Jeg gik i seng med en pige første gang, da jeg var 12-13 år og har ikke haft problemer med at få det til at fungere seksuelt. (...) Jeg husker ikke, at jeg en eneste af gangene har tænkt på sex. På at jeg havde lyst til pigen. Jeg har slet ingen erindring om de piger.”

Læge og forsker Henning Beier udtaler dog i samme bog, at ”når de voldtager, er det ikke for at demonstrere deres magt eller foragt over for kvinder. De voldtager, fordi de vil have sex. Det er med enkelte undtagelser motivet. Det handler om en ren egoistisk tilfredsstillelse af behov. (...) Men når en mand voldtager, gør han det også fordi, han af den ene eller anden årsag føler sig snydt og derfor bliver aggressiv. En mand, der begår en overfaldsvoldtægt, føler sig måske generelt snydt og har en generel vrede mod kvinder.”

Statistik om voldtægter, ofre og gerningsmænd

Byretten i København hvor anmeldte voldtægtssager behandles.
Byretten i København hvor anmeldte voldtægtssager behandles.
Foto: Kasper Palsnov / Scanpix

Hvor mange voldtægter og voldtægtsforsøg begås der i Danmark?

Det vides ikke med sikkerhed. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd modtog politiet i 2017 944 anmeldelser af voldtægt eller voldtægtsforsøg. I 2016 lå anmeldelsestallet på 791. Men dette tal er ikke retvisende, da de fleste voldtægter og voldtægtsforsøg ikke bliver anmeldt. Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at over 5.000 kvinder hvert år udsættes for tvangssamleje. Der er sket en markant stigning i antallet af anmeldelser de seneste år, kan man læse i artiklen ”Danskere politianmelder voldtægter som aldrig før” i Politiken (se kilder). 252 anmeldelser modtog politiet i første kvartal af 2018 – en stigning på 36% i forhold til året før. Både politiet og Center for Voldtægtsofre vurderer, at debatten om seksuelle krænkelser i kølvandet på #MeToo-kampagnen og politiets ændrede håndtering af anmeldelser kan være en del af forklaringen på den markante stigning. Som led i den såkaldte voldtægtspakke, som blev indført i 2016, er politiet nu forpligtet til at registrere alle anmeldelser af voldtægter, hvor en række anmeldelser tidligere blev henlagt som undersøgelsessager. Samtidig har politiet i offentligheden direkte opfordret ofre til at anmelde voldtægt og voldtægtsforsøg. Trods stigningen i antallet af anmeldelser er det fortsat kun cirka hver femte voldtægt, som anmeldes, vurderer Det Kriminalpræventive Råd (se kilder). I DR’s dokumentar fortæller den unge kvinde Stine Søholt om, hvordan hun har brugt flere år på at få sin sag igennem retssystemet og få to unge mænd tiltalt for voldtægt. Hendes sag blev blandt andet besværliggjort, fordi en dommer i første omgang mente, at det ikke kunne bevises, at der var tale om voldtægt.

Statistik fra WomenStats-project i 2011 viser, at Danmark er et af de lande, hvor der bliver begået færrest seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Kulturer, der hader kvinder” i Information fra januar 2016 (se kilder).

Omvendt fremgik det af en EU-rapport fra 2014 om psykisk, fysisk og seksuel vold mod kvinder (se kilder), at Danmark sammen med Finland og Letland var det land, hvor flest kvinder havde oplevet enten fysisk og/eller seksuel vold. Ifølge rapporten har 52% af de interviewede kvinder i Danmark været udsat for enten fysisk og/eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv. EU-rapporten blev til på baggrund af personlige interviews med 42.000 vilkårligt valgte kvinder. Rapporten gav desuden mulige forklaringer på, hvorfor der er markant forskel mellem landene – én forklaring er, at øget ligestilling i et land fører til flere afsløringer af vold mod kvinder, hvilket kan være med til at forklare Danmarks placering i statistikken.

Hvordan har antallet af voldtægter og voldtægtsforsøg udviklet sig?

Ifølge rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” fra det Kriminalpræventive Råd udgivet i 2013 (se kilder) var der omkring 200 anmeldte voldtægter om året i 1960, mens der i 1980 var omkring 600 anmeldelser. De seneste 20-30 år har antallet af anmeldte voldtægter ligget på 400-600 om året. En stigning i anmeldelser betyder dog ikke nødvendigvis, at der reelt finder flere voldtægter og voldtægtsforsøg sted. Stigningen kan også skyldes, at ofrene i stigende grad tør anmelde voldtægten. Den vurdering hælder flere af landes centre for voldtægtsofre til. De møder mange af de kvinder, der er blevet voldtaget, og får derigennem indblik i, hvilke overvejelser kvinderne gør sig om at anmelde gerningsmanden.

Hvor mange af voldtægtsforbryderne bliver dømt?

Kun få anmeldelser om voldtægt ender med dom. I perioden fra 2007 til 2016 er i gennemsnit 54 personer om året blevet dømt skyldig i voldtægt, fremgår det af Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. I 2017 modtog politiet 944 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens 94 gerningsmænd samme år blev dømt, fremgår det på Kvinfo.dk. En del anmeldelser fører til en sigtelse, men ikke til en dom. Ifølge rapporten ”Voldtægter der anmeldes” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder) ender lidt over halvdelen af alle sigtelser for voldtægt med at blive opgivet, inden de kommer for en dommer. Sammenlignet med andre former for kriminalitet er der væsentlig flere anmeldelser af voldtægt, der opgives. Kun knap hver femte voldtægtsanmeldelse – 19 % – ender med en dom for voldtægt.

Hvem begår voldtægt i Danmark?

En undersøgelse af 1000 voldtægtssager fra 1990 til 1992 udgivet af Rigspolitiet i 1998 (se kilder) viser, at to ud af tre gerningsmænd var mellem 15 og 35 år, og at næsten 75% af gerningsmændene i forvejen var kendt af politiet – enten som sigtede eller dømte i andre sager, en del af dem sædelighedssager. 3% af gerningsmændene var under 15 år, det vil sige under den kriminelle lavalder.

Af bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) fremgår det, at de mænd, der dømmes for voldtægt, ofte har haft en vanskelig barndom med vold og (seksuelt) misbrug. Mange voldtægtsforbrydere er misbrugere, har svært ved at tåle modgang og har svært ved at sætte sig ind i andres følelser.

Hvem bliver voldtaget?

Voldtægtsofre er ofte unge kvinder. Rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder) viser i en opgørelse over voldtægter begået i 2008-2012, at en fjerdedel af ofrene var 18 år eller yngre på gerningstidspunktet, halvdelen var 23 år eller yngre, og mere end tre fjerdedele var højst 35 år.

Samme rapport viser, at udover alder er der en sammenhæng mellem beskæftigelse, bopæl, civilstand og indtægt og risikoen for at blive udsat for voldtægt. Arbejdsløse kvinder har højere risiko for at blive udsat for voldtægt end kvinder i arbejde, ligesom ugifte kvinder har højere risiko end gifte. Kvinder bosiddende i Region Sjælland er mere udsatte end kvinder i de øvrige regioner og kvinder med lav indkomst har også øget risiko.

Men voldtægtsofre kan også være mænd, selvom de ikke ofte nævnes i statistikkerne. Center for Voldtægtsofre skriver på deres hjemmeside voldtaegt.dk (se kilder), at i 2014 var kun 3% af dem, som henvendte sig i centret for at få hjælp, mænd. Ifølge en artikel bragt af TV2 på deres hjemmeside (se kilder) er der højst sandsynligt langt flere mænd, der bliver voldtaget, men fordi det er tabubelagt, er der så få, der søger hjælp. Det fortæller Anja Hareskov, leder på Center for Voldtægtsofre: ”Det er for mange mænd meget svært at fortælle, at man ikke kunne være stærk mand i netop dén situation.” Når mænd er ofre for voldtægt, sker det ofte i et homoseksuelt miljø, og der er ofte tale om nogen, de på en eller anden måde kender i forvejen. I USA viser en statistisk opgørelse fra det amerikanske justitsministerium, at 9% af alle voldtægtsofre i USA i perioden 1995-2010 var mænd. Det skriver den amerikanske organisation RAINN (Rape, Abuse & National Network) (se kilder).

Hvor og hvordan begås voldtægterne?

Rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet” (se kilder), der dækker voldtægtssager fra 2008 til 2012, viser, at tre ud af fire voldtægter bliver begået torsdag til lørdag, og 57% mellem kl. 20 om aftenen og kl. 4 om morgenen. To tredjedele foregår i en privat bolig, mens omkring en sjettedel foregår udendørs på offentligt tilgængelige gader eller i parker.

I 40% af voldtægterne vurderer ofrene, at deres gerningsmænd var påvirket af alkohol, mens ofrene selv havde drukket alkohol i 27% af sagerne.

Straf og behandling af gerningsmænd

Jesper "Fissan" blev anmeldt for voldtægt i forbindelse med Kongerne af Rømø - men på falske anklager. Nu har han fortalt ham om mareridtet.
Jesper "Fissan" blev anmeldt for voldtægt i forbindelse med Kongerne af Rømø - men på falske anklager. Nu har han fortalt ham om mareridtet.
Foto: Uffe Weng / Scanpix

Hvad siger loven om voldtægt?

Ifølge straffeloven (se kilder) er voldtægt forbudt. Siden den første danske straffelov blev vedtaget i 1866, har der været et forbud i loven mod seksuelle overgreb, herunder voldtægt. Voldtægt anses for den groveste seksuelle krænkelse og er forbudt ifølge den første bestemmelse i Straffelovens kapitel 24 ”Seksualforbrydelser”, § 216-236:
· § 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

· § 218 Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år.

Hvad siger loven om andre former for seksuelle overgreb?

Også tvunget samleje mellem personer af samme køn og andre former for seksuelt misbrug er voldtægt ifølge Straffeloven (se kilder). Også anden kønslig omgang end samleje – for eksempel indføring af lem i mund eller endetarm, indføring af andre genstande i skeden eller grov beføling/onani – er forbudt, hvis det foregår under tvang ifølge § 225: "Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje."
Også voldtægtsforsøg og forsøg på anden kønslig omgang er forbudt. Det fremgår af § 21 i straffeloven: ”Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.”

I 1981 indførte man også forbud mod forhold, hvor drengen/manden er offer og pigen/kvinden gerningsmand.

Hvordan afgøres det, om der er tale om voldtægt?

Voldtægt indebærer, at samlejet er gennemført ved tvang, det vil sige med vold eller trusler om vold – både trusler mod ofret selv og mod andre, for eksempel ofrets barn. Det skal bevises eller sandsynliggøres, at der var tale om tvang, altså at gerningsmanden gennemførte samlejet mod ofrets vilje. Det kan være svært at bevise, hvis manden erkender, at han har været sammen med kvinden, men fastholder, at hun gik frivilligt med til at dyrke sex. Har ofret mærker efter vold, kan det tale for, at den tiltalte bliver dømt, men vil sjældent i sig selv være nok. Desuden reagerer nogle ofre under en voldtægt med at blive passive og ’forsvinde’ fra situationen, og derfor kan gerningsmanden fuldføre voldtægten uden at påføre ofret synlige fysiske skader. Hvis en mand skal dømmes for voldtægt, skal det desuden bevises, at han var klar over, at han trængte ind i kvinden mod hendes ønske. I juridisk sprog hedder det, at det skal bevises, at han handlede med forsæt. Det kan være svært at bevise, da det ofte vil være påstand mod påstand.

Hvad er straffen for voldtægt?

Den almindelige strafferamme for voldtægt eller voldtægtsforsøg er op til 8 års fængsel. Hvis voldtægten har været særlig grov, kan gerningsmanden blive idømt op til 12 års fængsel. Det kan for eksempel gælde en gruppevoldtægt, en voldtægt med meget grove former for vold, hvor ofret har været i livsfare, eller ved voldtægt af børn under 12 år. I artiklen ”Lovens legalisering af voldtægt” i magasinet Faklen (se kilder) gennemgås samtlige domsafsigelser i voldtægtssager fra 1987-1996, og forfatterne konkluderer, at høje straffe især gives til mænd, der dømmes for flere forbrydelser på en gang, og mænd, der tidligere har været straffet. Mildere straffe gives ofte i sager om kontakt- og parvoldtægter. Det samme fremgår af artiklen ”Partnervoldtægt bør ikke give rabat” i Politiken den 18. januar 2001 (se kilder).

I nogle voldtægtssager dømmes gerningsmanden til forvaring. Det er en tidsubestemt straf, der bruges, hvis gerningsmanden anses for at være særlig farlig.

Hvilke former for behandling kan voldtægtsforbrydere få?

I nogle fængsler tilbydes voldtægtsforbrydere psykologisk og medicinsk behandling. Den psykologiske behandling består i samtaler med en psykolog, individuelt eller i grupper, og den medicinske behandling består i jævnlige indsprøjtninger, der medfører, at mandens sexlyst dæmpes, og at han som regel ikke kan få rejsning og i hvert fald ikke kan få udløsning. Desuden har voldtægtsforbrydere, når de har afsonet deres straf, mulighed for at søge hjælp i de få manderådgivninger, der findes i Danmark, eller hos en psykolog. Behandlingen i fængslerne har ifølge bogen ”Voldtægt” (se kilder) i mange tilfælde en positiv virkning. Voldtægtsforbrydere, der ikke får psykologisk behandling under fængselsopholdet, bliver derimod ofte dømt for voldtægt igen.

Ofrenes reaktioner og muligheden for at få hjælp

Center for voldtægt- og voldsramte på Rigshospitalet. Juliane Marie Centret.
Center for voldtægt- og voldsramte på Rigshospitalet. Juliane Marie Centret.
Foto: Mogens Flint / Scanpix

Hvordan reagerer ofret under en voldtægt?

De fleste kvinder, der bliver udsat for voldtægtsforsøg, forsøger at gøre modstand ved eksempelvis skub, spark, gråd eller at forsøge at tale gerningsmanden fra overfaldet. Det gælder ved 84% af voldtægtsforsøg viser rapporten ”Voldtægt der anmeldes” fra Det Kriminalpræventive Råd (se kilder). Nogle kvinder reagerer imidlertid med at blive passive. De kan føle sig lammede og have en fornemmelse af se situationen udefra og være forsvundet ud af deres krop, mens overgrebet foregår. Efterfølgende får mange kvinder, der har reageret med passivitet, stærk skyldfølelse, fordi de føler, at de burde have kæmpet imod.

Enkelte vælger at tale om deres oplevelser. Popstjernen Lady Gaga har for eksempel fortalt, hvordan hun blev voldtaget som barn. For at støtte andre voldtægtsofre udsendte hun i september 2015 musikvideoen 'Til' It Happens To You', som viser voldtægtsscener (se kilder). En del af overskuddet gav hun til organisationer, der hjælper ofre for voldtægt. Et andet eksempel var en amerikansk pige, der i januar 2016 lagde billeder på det sociale medie Instagram i minutterne og timerne efter, at hun var blevet voldtaget af en bekendt (se kilder).

Hvad skal man gøre, hvis man er blevet voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg?

Den mest almindelige reaktion er ifølge hjemmesiden www.voldtaegt.dk (se kilder), at ofret tager hjem, går i bad og smider tøjet væk for at få ’den beskidte fornemmelse’ til at forsvinde. Men det er mere hensigtsmæssigt at henvende sig ved nærmeste center for voldtægtsofre, hos sin læge, hos politiet eller på skadestuen. Her hjælper professionelle ofret med at tage stilling til, om overgrebet skal anmeldes, og hvilken hjælp ofret har brug for. En anden mulighed er at ringe eller gå direkte til politiet og anmelde overgrebet.

Hvilke fysiske mén kan voldtægt eller voldtægtsforsøg give ofret?

De fleste kvinder, der anmelder voldtægt, har fysiske skader, viser Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Voldtægt der anmeldes” (se kilder). Blandt de anmeldte voldtægtssager, hvor gerningsmanden er blevet sigtet, har 60% af kvinderne fysiske skader. Ved sager om partnervoldtægt, har kvinderne oftere fysiske skader, end kvinder, der anmeldte overfalds- eller kontaktvoldtægter. Det kan skyldes, at kvinder udsat for partnervoldtægt oftere har gjort modstand eller først har anmeldt deres partner, når overfaldet har været særlig groft.

Hvilke psykiske mén kan voldtægt eller voldtægtsforsøg give ofret?

De fysiske mén efter voldtægt eller voldtægtsforsøg er i de fleste tilfælde mindre end de psykiske. Under voldtægten oplever mange dødsangst, og efter overgrebet er de fleste i choktilstand. Herefter kan ofret føle voldsom vrede mod gerningsmanden, angst for at han igen vil opsøge dem, eller få en oplevelse af kaos. Mange oplever mistillid til mennesker generelt, er bange for at sove alene, for at gå ud eller for at være sammen med mange mennesker. Reaktionerne umiddelbart efter overgrebet kan være meget forskellige fra kvinde til kvinde, mens de senere reaktioner er mere ens, fremgår det af bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder).

Traumet kan siden udvikle sig til en posttraumatisk stressforstyrrelse, som kan vise sig som koncentrationsbesvær, dårligt humør eller voldsomme humørsvingninger, søvnløshed, mareridt og flashbacks af overgrebet, ligegyldighed over for omgivelserne, angst, depression og selvmordstanker. Ofre for voldtægt har fire gange så ofte som andre selvmordstanker og har tre gange større risiko end andre for at udvikle depression. De fleste voldtægtsofre får også problemer med deres sexliv i kortere eller længere tid. Personer, der er blevet voldtaget af én, de kender, får oftere seksuelle problemer, end personer, der har været ofre for en ukendt gerningsmand.

Ofrets pårørende kan også få det psykisk svært, især hvis de ikke forstår ofrets reaktioner. Derfor er det en god idé, at også pårørende får information og eventuel psykologbistand, så de kan støtte ofret bedst muligt.

Er alle former for voldtægt lige slemme?

Ofre for kontakt- og parvoldtægt møder ofte den fordom, at det ikke er så slemt at blive voldtaget af en, man kender, som af en totalt ukendt person. Følelsen af, at omgivelserne ikke tager overgrebet alvorligt, kan give ekstra skyldfølelse og skam og hæmme bearbejdelsen af overgrebet. Undersøgelser viser, at voldtægt altid er et voldsomt overgreb, som kan sætte sig dybe spor. Undersøgelser, der har fulgt voldtægtsofre igennem en længere periode, viser, at ofre for forskellige typer voldtægt kan udvikle lige slemme psykiske mén. Desuden kan voldtægtsforsøg give lige så voldsomme psykiske problemer for ofret som fuldbyrdet voldtægt, fremgår det af artiklen ”Terapi med voldtægtsofre” i PsykologNyt (se kilder).

Hvilke former for hjælp kan voldtægtsofret få?

Alle har mulighed for at søge hjælp på et af landets otte centre for voldtægtsofre. Hvis man anmelder overgrebet, kan man få bistandsadvokat, det vil sige en advokat betalt af det offentlige. Advokatens opgave er at støtte ofret under afhøringen hos politiet og under en eventuel senere retssag. Man bliver imidlertid ikke tvunget til at anmelde overgrebet, selv om man opsøger et center for voldtægtsofre. På centret får man tilbudt en lægeundersøgelse, som er vigtig for at sikre, at eventuelle skader behandles, og for at sikre de spor, gerningsmanden kan have efterladt, for eksempel sædrester og blod. Man får desuden tilbudt psykologhjælp.

Kritik, debat og forebyggelse af voldtægt

Hvordan er politiet blevet kritiseret for håndteringen af voldtægtssager?

Statsadvokaten fører tilsyn med politiets håndtering af blandt andet voldtægtssager. I 2016 rettede statsadvokaten hård kritik mod politiets håndtering af sagerne. I alt for mange tilfælde begik politiet alvorlige fejl, lød vurderingen. Blandt andet var det langt fra alle ofre, der blev tilbudt en bistands-advokat til at sidde med ved vidneforklaringen, på trods af at ofre har ret til dette. Det kan være medvirkende årsag til, at det kun er hver femte sag, der ender med, at gerningsmanden bliver dømt, lød kritikken, som refereres i artiklen ”Kritik af politiet i voldtægtssager: Ofre får ikke altid bistand” på Berlingske.dk (se kilder). Statsadvokaten kritiserede samtidig politiet for ikke at oprette alle sagerne som egentlige sager med journalnummer, men i stedet som undersøgelsessager, der hermed blev henlagt. Det gjorde, at mange af anmeldelserne slet ikke figurerede i statistikkerne over voldtægtsforbrydelser. Ved gennemgang af 135 uopklarede voldtægtssager i efteråret 2015 fandt statsadvokaten 67 sager, som burde optræde i de officielle statistikker, men ikke gjorde det. Kritikken fik politiet til at ændre praksis og registrere voldtægtssager mere præcist, kan man læse i artiklen ”Antallet af voldtægtssager eksploderer efter kritik” på Dr.dk (se kilder). En række ofre for voldtægt er også stået frem i medierne og fortalt, hvordan de har følt sig svigtet af systemet, følt sig mistænkeliggjort under afhøringerne af politiet og ladt i stikken efterfølgende, når deres sager er blevet anket og udsat og i mange tilfælde aflyst, eksempelvis fordi gerningsmanden dagen før retsmødet har meldt sig syg. Kritikken fik i januar 2016 Justitsministeriet til at lancere udspillet ”Respekt for voldtægtsofre” (se kilder), som skulle forbedre politiets håndtering af voldtægtssager. Blandt initiativerne var, at politiets håndtering af sagerne skulle strømlines, at bistandsadvokaternes rolle skulle styrkes, og at politiet skulle sætte en anmeldelseskampagne i gang.

 

Hvordan har voldtægtsofrenes oplevelse af politiet ændret sig?

Det tyder på, at politiet har skabt en bedre praksis for håndteringen af voldtægtsofre. I hvert fald viser en undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor, at færre ofre end hidtil er utilfredse med politiets håndtering af deres sager. Undersøgelsen bygger på interviews med ofre i 2016 og 2017, og i den periode er andelen af utilfredse faldet fra 30% til 15%. Ofrene er blandt andet blevet spurgt, om de blev tildelt en kontaktperson hos politiet, om de blev vejledt om deres ret til offerrådgivning, om de fik besked om, hvad de kunne forvente af sagsforløbet, og om de følte sig respekteret under den første politisamtale. Undersøgelsen viser også, at tre fjerdedele af ofrene blev tilbudt en bistandsadvokat, hvad politiet tidligere er blevet kritiseret for ikke at rådgive tilstrækkeligt om, og at en tredjedel af ofrene oplevede forhindringer i forbindelse med anmeldelsen. F.eks. at politiet tvivlede på deres forklaring, at offeret blev bedt om at genoverveje anmeldelsen eller om at henvende sig et andet sted eller på et andet tidspunkt.
”Selv om hovedparten af ofrene i denne undersøgelse er tilfredse eller meget tilfredse med politiets behandling, så er der forsat en gruppe ofre, der ikke oplever at være blevet mødt på en ordentlig måde. Denne undersøgelse tyder også på, at der fortsat er aspekter ved anmeldelsessituationen, hvor politiet bør styrke arbejdet for at forbedre ofrenes oplevelser”, konkluderer undersøgelsen (se kilder).


Hvad går debatten om samtykke ud på?

Med den nuværende lovgivning er definitionen på voldtægt, at en person tiltvinger sig adgang til samleje med en person, som gør modstand, eller som er ude af stand til at gøre modstand. Et centralt omdrejningspunkt for debatten om voldtægt og voldtægtsofres position i retssystemet har de seneste år været kravet til, at ofret skal kunne bevise, at hun eller han i tilstrækkelig grad har sagt nej og gjort modstand. ”det kan ikke være rigtigt, at det er kvinden, som skal tage det ansvar og bære den byrde på sig”, som kommunikationsrådgiver Kirstine Holst skriver i debatindlægget ”Det er ikke kvindens ansvar at afværge sin egen voldtægt” på POV International (se kilder). Hun blev selv udsat for voldtægt i 2017 og har beskrevet overgrebet og sin frustration over lovgivningen, som gør det svært at løfte bevisbyrden, så der kan fældes dom i sager mod overgrebspersoner.
I november 2018 fremsatte Enhedslisten et forslag om at ændre loven, så det fremover skal være ulovligt at gennemføre samleje med en person, der ikke forinden har givet samtykke. En lovændring, som blev gennemført i Sverige i 2018, og som ifølge statsanklager i Sverige Christina Voigt har vist sin berettigelse: ”Den har fanget situationer, som ikke tidligere var strafbare. Den udfylder et hul i lovgivningen, som var der tidligere,” siger hun i artiklen ”Ny undersøgelse: Et flertal af danskerne ønsker lov om samtykke” på Tv2.dk (se kilder).
I november 2018 bakkede alle oppositionspartier op om Enhedslistens forslag, mens regeringen var imod. Den 8. marts 2019 – på Kvindernes Internationale Kampdag – oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog, at regeringen har ændret holdning i sagen og nu bakker op om forslaget om en samtykkebaseret voldtægtsparagraf. Regeringen vil derfor bede Straffelovsrådet om at komme med forslag til en ny formulering af den relevante bestemmelse i straffeloven, oplyste statsministeren ifølge artiklen ”Løkke: Regeringen vil ændre loven, så sex uden samtykke er voldtægt” på Altinget.dk (se kilder).

 

Hvad gøres der i Danmark for at forebygge voldtægt?

Der bliver jævnligt lavet kampagne for at modvirke voldtægt og seksuelle overgreb. Et eksempel er Det Kriminalpræventive Råds kampagne ”Projekt Sikker Flirt” (se kilder), som skal lære unge at sætte grænser for deres egen seksualitet og forstå og respektere andres grænser. Kampagnen omfatter en hjemmeside primært til unge samt undervisningsmateriale, som lærere kan benytte sig af.

Center for Voldtægtsofres kampagne ”Stop Voldtægt” fra 2015 (se kilder) skal få folk til at overveje, hvor grænserne går, og opfordrer folk til at sige fra, når de ser andres grænser blive overtrådt.

Desuden blev strafferammen for voldtægt og andre former for vold hævet i 2002. Endelig arbejder en række private organisationer på at oplyse om og forebygge voldtægt.

Baggrundskilder

Originalkilder

Engberg, Maria: Du er ikke alene. Tanker efter en voldtægt. Siesta, 2011.
En bog med faglig information og personlige beretninger fra voldtægtsofre og pårørende.
Information har samlet kvinders beretninger om voldtægt. Her fortæller fire kvinder i forskellige aldre deres historie som offer eller pårørende i en voldtægtssag.

Kampagner

Kampagne, der skal lære unge at sætte grænser omkring deres egen seksualitet og respektere andres grænser og dermed forebygge voldtægt. På hjemmesiden er der fakta om voldtægt, gode råd til, hvordan man kan forebygge voldtægt, og anvisninger på, hvad man skal gøre, hvis man selv eller én, man kender, er blevet voldtaget. Kampagnen er lavet af Det Kriminalpræventive Råd.

Undervisningsmateriale

Hvor går grænsen? Winding Pictures, 2000 (2. udg.)
Undervisningsmateriale om seksuel chikane, vold, voldtægt og incest.

Dokumentar og debat

DR, 2016.
Se den på Filmcentralen.dk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på voldtægt

Kilder citeret i artiklen

Danske love og lovforslag

Hjemmesider

Udspillet Respekt for voldtægtsofre, januar 2016.
Anmeldte forbrydelser.
Stop voldtægt, kampagne 2015.
Projekt Sikker Flirt.

Statistik og rapporter

Justitsministeriet, oktober 2017.
Udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Københavns Universitet.
Forfattet af Marie Bruvik Heinskou, Laura Marie Schierff, Peter Ejby-Ernst, Camilla Bank Friis og Lasse Suonperä Liebst.
Oversigt over resultater. Marts 2014.
Center for voldtægtsofre. Aarhus Universitetshospital.
Voldtægters omfang og karakter i Danmark. En undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 & voldtægtsudviklingen i Danmark. Rigspolitiet, 1998.
Jyllands-Posten, 2003-09-14.
Methling, Inge og Jakob Elkjær: Partnervoldtægt bør ikke give rabat, Politiken, 2001-01-18.

Magasin- og tidsskriftsartikler

Knudsen, Maiken: Terapi med voldtægtsofre, PsykologNyt, 2002-09-09.
Brodersen, Camilla Holm og Cecilia Brynskov: Lovens legalisering af voldtægt. Faklen, nr. 4/sommer 1997.

Andet

Musikvideo på YouTube, 2015-09-17.

Øvrige skribenter

Journalist Kristine Berthelsen, juni 2015.
Cand.mag. Maria Høher-Larsen, maj 2016.