Hvilke psykologiske årsager kan der være til voldtægt?
En del forskere mener, at voldtægt især skyldes, at gerningsmanden har brug for at styrke sig selv og sit selvværd, og at voldtægten giver ham en følelse af magt og kontrol. En del gerningsmænd har selv været udsat for seksuelle overgreb, for eksempel i barndommen, og voldtægten bliver dermed en form for ’hævn’. I de tilfælde ved gerningsmanden godt, at han overskrider en grænse for, hvad der er tilladt. I andre tilfælde kan voldtægten skyldes, at gerningsmanden er meget dårligt fungerende og mangler følelsesmæssige og sociale evner. Han forstår simpelthen ikke, at han overskrider en andens grænse, eller han opfatter det ikke, fordi han er påvirket af stoffer eller alkohol. Nogle af disse årsagsforklaringer beskrives på hjemmesiden for Projekt Sikker Flirt (se kilder).
Hvilke kulturelle og samfundsmæssige årsager kan der være til voldtægt?
De fleste forskere mener, at det stigende antal voldtægter kan hænge sammen med de store ændringer i kønsroller og familiestrukturer de seneste 30-40 år. Kvinder er i højere grad kommet ud på arbejdsmarkedet, er blevet økonomisk uafhængige af mænd og lever oftere alene. Mænd er ikke længere automatisk ansvarlige for at forsørge familien, og de har sjældnere hårdt fysisk arbejde. I artiklen ”Voldtægt: Mod egen vilje” i Jyllands-Posten (se kilder) argumenterer antropolog Camilla Kvist for, at voldtægt er en ekstrem form for magtudøvelse og en måde at gøre et andet menneske til et redskab for sine behov, altså at reducere et andet menneske til en ting. Hun mener, at nogle mænd bliver voldtægtsforbrydere, fordi de har en usikker identitet og har behov for at se sig selv som handlekraftige og selvstændige individer:
”Spillereglerne mellem mennesker ændres hele tiden, og det er derfor fristende især for unge, der leder efter en identitet at række ud efter noget, der er lettere tilgængeligt og mere forståeligt. Den stereotype opfattelse af mænd og magt næres, når de ikke slår til og bliver accepteret af kvinderne. Når kønsidentiteten ikke godkendes til venskabelige og seksuelle relationer, så kan det være fristende at tage selv.”
I bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) siger kønsforsker Agnes Østvand i tråd hermed: ”Jeg siger ikke, at mangel på ligestilling gør alle mænd til mulige voldtægtsmænd. Men for nogle mænd, der ikke føler, at de slår til – mænd med en svag jeg-følelse – for dem har normerne i samfundet og kønsrollemønstrene en betydning. (...) Så længe kvinder ikke respekteres fuldt ud, vil der være mænd, der voldtager deres koner. Mænd, der ikke forstår, at en pige, der siger ja til kaffe i hans lejlighed, ikke også siger ja til at gå i seng med ham.”
Hvilke sammenhæng er der mellem porno, sex i reklamer og film og voldtægt?
Der er ikke nogle videnskabelige undersøgelser, der viser en direkte sammenhæng, men siden pornografiens frigivelse i de fleste vestlige lande i halvfjerdserne og firserne har det været livligt diskuteret, om pornografi er skadelig for mennesker. Ifølge artiklen ”Er porno skadelig” fra Psykolog Nyt (se kilder) har modstandere af pornografiens frigivelse hævdet, at det vil føre til et mere upersonligt og kropsfikseret seksualliv med mindre, følelsesmæssig kontakt og forståelse mellem parterne. I artiklen beskrives det, at denne hypotese er blevet undersøgt grundigt af tre forskere fra Kroatien. Forskerne var særligt interesserede i at se, om et stort forbrug af pornografi hos unge kroatiske mænd ville have nogen betydning for deres seksualliv i deres egne parforhold, specielt med hensyn til, om der var nogen forbindelse mellem forbrug af porno og ”intimitet”, altså følelsesmæssig og sjælelig kontakt i parforholdet. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt et stort pornografiforbrug går ud over intimiteten mellem parterne i et parforhold, kan efter denne undersøgelse besvares med, at det afhænger af pornografiens art.
Ifølge artiklen fandt man ud af, ”almindelig pornografi tilsyneladende overvejende havde positiv effekt på de pågældendes parforhold: Et større forbrug førte i gennemsnit til både mere varieret sex og til mere tilfredshed med seksuallivet i det hele taget. Den eneste lidt negative ting var, at et stort forbrug af almindelig porno var forbundet med en svag reduktion i graden af intimitet i parforholdet. Denne nedgang i intimiteten var dog meget større i gruppen, der benyttede voldelig porno, selv om der også i denne gruppe var en forbindelse mellem et højt pornoforbrug og mere varieret og tilfredsstillende sex. Netop den noget ringere intimitet ses ifølge de kroatiske forskere som en sandsynlig og ganske negativ effekt af den voldelige pornografi. Den ringere intimitet kan selvfølgelig også være forklaringen på de mere ubestandige parforhold hos disse mænd.”
Nogle debattører mener, at pornoficeringen af det offentlige rum og den seksuelle frigørelse kan betyde, at nogle mænd får sværere ved at forstå og acceptere, at kvinders nej skal respekteres. Børnelæge Vibeke Manniche mener, at børns lette adgang til porno kan øge antallet af seksuelle overgreb. Desuden mener hun, at børn og unges store alkoholforbrug øger risikoen for, at unge piger bliver udsat for seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Læge: Vold og porno hænger sammen” i Fyens Stiftstidende (se kilder).
Omvendt beskriver artiklen ”Børneporno fører til fald i overgreb” (se kilder), hvordan frigivelsen af pornografien i 1973 førte til et fald i voldtægter og overgreb på børn, fordi porno i form af blade og film nu kunne bruges som afløbsventil.
Hvordan oplever voldtægtsforbrydere selv årsagen til forbrydelsen?
De fleste forskere er enige om, at formålet med voldtægt ikke blot er at få tilfredsstillet en seksuel lyst. En 26-årig mand, der er blevet dømt for voldtægtsforsøg fire gange, fortæller i bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder), at overfaldene ikke havde noget at gøre med sex for ham: ”Jeg fatter det stadig ikke. Jeg har ingen forklaring på nogen af de fire overfald. Jeg mener; jeg har aldrig haft problemer med piger. Jeg gik i seng med en pige første gang, da jeg var 12-13 år og har ikke haft problemer med at få det til at fungere seksuelt. (...) Jeg husker ikke, at jeg en eneste af gangene har tænkt på sex. På at jeg havde lyst til pigen. Jeg har slet ingen erindring om de piger.”
Læge og forsker Henning Beier udtaler dog i samme bog, at ”når de voldtager, er det ikke for at demonstrere deres magt eller foragt over for kvinder. De voldtager, fordi de vil have sex. Det er med enkelte undtagelser motivet. Det handler om en ren egoistisk tilfredsstillelse af behov. (...) Men når en mand voldtager, gør han det også fordi, han af den ene eller anden årsag føler sig snydt og derfor bliver aggressiv. En mand, der begår en overfaldsvoldtægt, føler sig måske generelt snydt og har en generel vrede mod kvinder.”
