Demonstration for ny dansk voldtægtslov i Aalborg den 25. november 2018.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Voldtægt

journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, september 2020.
Top image group
Demonstration for ny dansk voldtægtslov i Aalborg den 25. november 2018.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Indledning

Voldtægt er en voldsom seksuel krænkelse og er forbudt ifølge den danske straffelov. Heldigvis er voldtægt ikke nogen almindelig forbrydelse, men den kan til gengæld ramme alle – også mænd. Voldtægtsforbrydere er nemlig ikke kun mænd, som overfalder kvinder på øde steder om natten. Omkring 80 procent af alle voldtægtsofre kender deres gerningsmand. Det kan for eksempel være en ven, en ekskæreste, kæreste eller én, ofret har mødt i byen. At forebygge voldtægter handler derfor i høj grad om at ændre holdninger hos piger og drenge, kvinder og mænd. Efter hård kritik fra organisationer og ofre af politiets måde at håndtere voldtægtsanmeldelser er reglerne for politiets arbejde blevet skærpet. I kølvandet på disse skærpelser og den offentlige debat om seksuelle krænkelser er antallet af anmeldelser de seneste år steget. Samtidig har både politikere og andre debatteret, hvordan man bedst kan nedbringe antallet af voldtægter og voldtægtsforsøg. I september 2020 meddelte S-regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, at de var blevet enige om at indføre et krav om samtykke i straffeloven, så det fremover bliver ulovligt at have samleje, medmindre begge parter har givet samtykke.

 

Video: Center for Voldtægtsofre "Det stille nej. Om voldtægt og seksuelle overgreb"  

Artikel type
faktalink

Baggrundsviden om voldtægt

Hvad er voldtægt?

Voldtægt defineres i Straffeloven som samleje, tiltvunget ved vold eller trusler om vold eller samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trusler om vold, for eksempel hvis voldtægtsofferet er i en tilstand eller i en situation, hvor han eller hun ikke kan modsætte sig (se kilder). For en udenforstående kan voldtægt ligne sex, men sådan oplever ofret det ikke. Sex er en fælles oplevelse af lyst, voldtægt er tvang. Langt de fleste voldtægter begås af mænd mod kvinder, men mænd kan også voldtage mænd, og kvinder kan voldtage mænd og kvinder. En kvinde er dog endnu aldrig blevet dømt for voldtægt i Danmark.

Der findes flere typer af voldtægt, som beskrives på www.sikkerflirt.dk (se kilder).

Hvad er overfaldsvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Det er et overgreb, der som regel finder sted udendørs, hvor ofret overfaldes af en mand, der har stået på lur eller er fulgt efter ofret. Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” fra 2017 (se kilder) viser, at overfaldsvoldtægter udgør 7 procent af alle anmeldte voldtægter.

Hvad er kontaktvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden, men ikke er kærester. Voldtægtsforbryderen kan eksempelvis være en ven, et familiemedlem eller én, som ofret har mødt i byen. Voldtægten finder ofte sted i forbindelse med netop en fest eller en tur i byen, for eksempel hvis kvinden går med manden hjem for at overnatte, men ikke er interesseret i sex, og han ikke respekterer denne afvisning. Kontaktvoldtægter udgør 27 procent af alle anmeldte voldtægter ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark (se kilder).

Hvad er en parvoldtægt?

Det er en voldtægt, hvor offer og gerningsmand danner eller har dannet par. Nogle kvinder bliver voldtaget af deres mand eller kæreste eller af en ekskæreste. Den slags voldtægter hører vi sjældent om i medierne, blandt andet fordi ofrene er tilbøjelige til ikke at anmelde overgrebet, da de enten ønsker at fortsætte samlivet med gerningsmanden eller fortsat nærer sympati for ham. Det kan også være hensynet til fælles venner og familie, der gør udslaget, eller angsten for, at ingen vil tro på, at der har fundet en voldtægt sted. Ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” (se kilder) er 19 procent af alle anmeldte voldtægter i Danmark parvoldtægter.

Hvad er gruppevoldtægt?

En gruppevoldtægt er en voldtægt, hvor der er mere end en gerningsmand om samme offer. Det kan både ske ved, at der er én, der foretager voldtægten, mens andre kigger på uden at gribe ind, eller ved at flere voldtager efter tur eller hjælper med at holde ofret fast. Denne type voldtægt er ikke almindelig, men man hører ofte om den i medierne. Ifølge rapporten ”Seksuelle krænkelser i Danmark” udgør denne type 6 procent af alle anmeldte voldtægter i Danmark (se kilder).

Hvad er rustægt?

Rustægt er samleje med en person, der er i en tilstand, hvor vedkommende ikke kan modsætte sig handlingen. Det kan være situationer, hvor ofret sover, er bevidstløst, stærkt beruset, fysisk lammet eller lignende. Rustægt er forbudt, også selv om gerningsmanden ikke selv er skyld i, at ofret for eksempel er beruset. Hvis gerningsmanden med vilje har drukket ofret fuld, bedøvet hende eller lignende, er der i juridisk forstand ikke tale om rustægt, men om voldtægt. Ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport ”Seksuelle krænkelser i Danmark” finder 29 procent af de anmeldte seksuelle overgreb sted enten før, under eller efter en tur i byen, hvor der ofte er alkohol involveret. I 25 procent af tilfældene har offeret drukket alkohol, i 2 procent af tilfældene har offeret drukket alkohol mod sin vilje, mens gerningsmanden i 24 procent af tilfældene har drukket alkohol (se kilder).

Årsager til voldtægt

Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Én af Danmarkshistoriens værste mord- og voldtægtssager fik i 2011 sat et foreløbigt punktum ved Københavns Byret hvor morderen og sexforbryderen Marcel Lychau Hansen fik livstidsdom.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Hvilke psykologiske årsager kan der være til voldtægt?

En del forskere mener, at voldtægt især skyldes, at gerningsmanden har brug for at styrke sig selv og sit selvværd, og at voldtægten giver ham en følelse af magt og kontrol. En del gerningsmænd har selv været udsat for seksuelle overgreb, for eksempel i barndommen, og voldtægten bliver dermed en form for ’hævn’. I de tilfælde ved gerningsmanden godt, at han overskrider en grænse for, hvad der er tilladt. I andre tilfælde kan voldtægten skyldes, at gerningsmanden er meget dårligt fungerende og mangler følelsesmæssige og sociale evner. Han forstår simpelthen ikke, at han overskrider en andens grænse, eller han opfatter det ikke, fordi han er påvirket af stoffer eller alkohol. Nogle af disse årsagsforklaringer beskrives på hjemmesiden for Projekt Sikker Flirt (se kilder).

Hvilke kulturelle og samfundsmæssige årsager kan der være til voldtægt?

De fleste forskere mener, at det stigende antal voldtægter kan hænge sammen med de store ændringer i kønsroller og familiestrukturer de seneste 30-40 år. Kvinder er i højere grad kommet ud på arbejdsmarkedet, er blevet økonomisk uafhængige af mænd og lever oftere alene. Mænd er ikke længere automatisk ansvarlige for at forsørge familien, og de har sjældnere hårdt fysisk arbejde. I artiklen ”Voldtægt: Mod egen vilje” i Jyllands-Posten (se kilder) argumenterer antropolog Camilla Kvist for, at voldtægt er en ekstrem form for magtudøvelse og en måde at gøre et andet menneske til et redskab for sine behov, altså at reducere et andet menneske til en ting. Hun mener, at nogle mænd bliver voldtægtsforbrydere, fordi de har en usikker identitet og har behov for at se sig selv som handlekraftige og selvstændige individer:

”Spillereglerne mellem mennesker ændres hele tiden, og det er derfor fristende især for unge, der leder efter en identitet at række ud efter noget, der er lettere tilgængeligt og mere forståeligt. Den stereotype opfattelse af mænd og magt næres, når de ikke slår til og bliver accepteret af kvinderne. Når kønsidentiteten ikke godkendes til venskabelige og seksuelle relationer, så kan det være fristende at tage selv.”

I bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder) siger kønsforsker Agnes Østvand i tråd hermed: ”Jeg siger ikke, at mangel på ligestilling gør alle mænd til mulige voldtægtsmænd. Men for nogle mænd, der ikke føler, at de slår til – mænd med en svag jeg-følelse – for dem har normerne i samfundet og kønsrollemønstrene en betydning. (...) Så længe kvinder ikke respekteres fuldt ud, vil der være mænd, der voldtager deres koner. Mænd, der ikke forstår, at en pige, der siger ja til kaffe i hans lejlighed, ikke også siger ja til at gå i seng med ham.”

Hvilke sammenhæng er der mellem porno, sex i reklamer og film og voldtægt?

Der er ikke nogle videnskabelige undersøgelser, der viser en direkte sammenhæng, men siden pornografiens frigivelse i de fleste vestlige lande i halvfjerdserne og firserne har det været livligt diskuteret, om pornografi er skadelig for mennesker.  Ifølge artiklen ”Er porno skadelig” fra Psykolog Nyt (se kilder) har modstandere af pornografiens frigivelse hævdet, at det vil føre til et mere upersonligt og kropsfikseret seksualliv med mindre, følelsesmæssig kontakt og forståelse mellem parterne. I artiklen beskrives det, at denne hypotese er blevet undersøgt grundigt af tre forskere fra Kroatien. Forskerne var særligt interesserede i at se, om et stort forbrug af pornografi hos unge kroatiske mænd ville have nogen betydning for deres seksualliv i deres egne parforhold, specielt med hensyn til, om der var nogen forbindelse mellem forbrug af porno og ”intimitet”, altså følelsesmæssig og sjælelig kontakt i parforholdet. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt et stort pornografiforbrug går ud over intimiteten mellem parterne i et parforhold, kan efter denne undersøgelse besvares med, at det afhænger af pornografiens art.

Ifølge artiklen fandt man ud af, ”almindelig pornografi tilsyneladende overvejende havde positiv effekt på de pågældendes parforhold: Et større forbrug førte i gennemsnit til både mere varieret sex og til mere tilfredshed med seksuallivet i det hele taget. Den eneste lidt negative ting var, at et stort forbrug af almindelig porno var forbundet med en svag reduktion i graden af intimitet i parforholdet. Denne nedgang i intimiteten var dog meget større i gruppen, der benyttede voldelig porno, selv om der også i denne gruppe var en forbindelse mellem et højt pornoforbrug og mere varieret og tilfredsstillende sex. Netop den noget ringere intimitet ses ifølge de kroatiske forskere som en sandsynlig og ganske negativ effekt af den voldelige pornografi. Den ringere intimitet kan selvfølgelig også være forklaringen på de mere ubestandige parforhold hos disse mænd.”

Nogle debattører mener, at pornoficeringen af det offentlige rum og den seksuelle frigørelse kan betyde, at nogle mænd får sværere ved at forstå og acceptere, at kvinders nej skal respekteres. Børnelæge Vibeke Manniche mener, at børns lette adgang til porno kan øge antallet af seksuelle overgreb. Desuden mener hun, at børn og unges store alkoholforbrug øger risikoen for, at unge piger bliver udsat for seksuelle overgreb. Det fremgår af artiklen ”Læge: Vold og porno hænger sammen” i Fyens Stiftstidende (se kilder).

Omvendt beskriver artiklen ”Børneporno fører til fald i overgreb” (se kilder), hvordan frigivelsen af pornografien i 1973 førte til et fald i voldtægter og overgreb på børn, fordi porno i form af blade og film nu kunne bruges som afløbsventil.

Hvordan oplever voldtægtsforbrydere selv årsagen til forbrydelsen?

De fleste forskere er enige om, at formålet med voldtægt ikke blot er at få tilfredsstillet en seksuel lyst. En 26-årig mand, der er blevet dømt for voldtægtsforsøg fire gange, fortæller i bogen ”Voldtægt” af Aase Kirkegaard (se kilder), at overfaldene ikke havde noget at gøre med sex for ham: ”Jeg fatter det stadig ikke. Jeg har ingen forklaring på nogen af de fire overfald. Jeg mener; jeg har aldrig haft problemer med piger. Jeg gik i seng med en pige første gang, da jeg var 12-13 år og har ikke haft problemer med at få det til at fungere seksuelt. (...) Jeg husker ikke, at jeg en eneste af gangene har tænkt på sex. På at jeg havde lyst til pigen. Jeg har slet ingen erindring om de piger.”

Læge og forsker Henning Beier udtaler dog i samme bog, at ”når de voldtager, er det ikke for at demonstrere deres magt eller foragt over for kvinder. De voldtager, fordi de vil have sex. Det er med enkelte undtagelser motivet. Det handler om en ren egoistisk tilfredsstillelse af behov. (...) Men når en mand voldtager, gør han det også fordi, han af den ene eller anden årsag føler sig snydt og derfor bliver aggressiv. En mand, der begår en overfaldsvoldtægt, føler sig måske generelt snydt og har en generel vrede mod kvinder.”