kendtes tøj
Kendtes tøj sælges i en baggård på Værnedamsvej i København.
Foto: Uffe Weng / Scanpix

Tøjspild

Artikel type
faktalink
journalist og cand.com Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2017.
Top image group
kendtes tøj
Kendtes tøj sælges i en baggård på Værnedamsvej i København.
Foto: Uffe Weng / Scanpix

Indledning

Hvert år produceres der på verdensplan 150 milliarder stykker tøj. Beklædningsindustrien regnes for en af de mest forurenende i verden, kun overgået af olieindustrien, og produktionen af tøj står for over 10% af verdens samlede udledning af CO2. Hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, og over halvdelen af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden. De seneste år er en række initiativer opstået i kampen for at minimere tøjspild. De indebærer blandt andet SoMe-kampagner under hashtagget #stoptøjspild, tøjbytte og deletøjfællesskaber, genbrugsmode, begreber som deadstock og slow fashion. Og så er gamle husmoderråd, reparation og det at give gammelt tøj nyt liv kommet på mode under buzzwords som upcycling og downcycling. Mens iværksættere knokler for at skabe bæredygtigt modetøj, byder også større tøjfirmaer ind med initiativer, der skal minimere de miljømæssige konsekvenser af tøjspild.

 

Tøjforbrug og tøjspild

Hvad er tøjspild?

Tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med både produktion og forbrug af tøj. Og alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode eller er af for dårlig kvalitet, og derfor hurtigt går i stykker eller går ud af facon. Eller bare bliver overflødigt, fordi vi køber meget mere tøj, end vi har brug for.  

Hvordan har danskernes forbrug af tøj udviklet sig?
Danskernes forbrug af tøj er steget med 20% siden år 2000 og ligger i dag 35% over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj, fremgår det af artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" Politiken.dk (se kilder).
I artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk kan man læse, at forbrugere i 2017 køber dobbelt så meget tøj som ved årtusindskiftet og bruger det i halvt så lang tid. Ifølge konsulentbureauet Mckinsey er det ikke ualmindeligt, at de helt billige beklædningsgenstande kun bliver brugt syv-otte gange (se kilder).

Hvor stort er danskernes forbrug af tøj, sammenlignet med andre befolkningsgrupper?

Den danske tøjbranche omsætter for 29 milliarder kroner om året. Forbrugere i Danmark køber i gennemsnit 16 kg tøj hver år, svarende til i alt 89.000 tons. Det er ikke kun i Danmark, at tøjforbruget i en årrække har været støt stigende. I artiklen "Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligge i skabet" på Politiken.dk kan man læse, at tøjindustriens produktion i perioden 2000-2014 blev fordoblet på verdensplan. Tallene stammer fra en Greenpeace-rapport udgivet i august 2016, som viser, at der på verdensplan i gennemsnit købes 60% flere beklædningsgenstande i dag end for 15 år siden (se kilder).

Hvor mange danskerne føler sig miljøbevidste, hvad angår tøjforbrug?

Megafon har foretaget en måling for TV 2 og Politiken, som viser, at 60% af de adspurgte generelt opfatter sig selv som miljøbevidste, men at denne miljøbevidsthed kun i begrænset omfang følger dem, når de køber tøj.
”Det handler om tilgængelighed, men det handler i høj grad også om forbrugerbevidsthed”, siger Else Skjold, der forsker i mode ved Kolding Designskole og Copenhagen Business School om danskernes blindhed over for miljøhensyn, når de køber tøj:
”Vi vælger simpelthen at glemme, at når vi køber en rigtig billig kjole, så koster det på den anden side af jorden”, siger hun i artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk. Samme vurdering leverer Torben Chrintz, videnschef i den grønne tænketank Concito, i artiklen. I Megafonmålingen svarer flere end to ud af tre, at de opfatter sig selv som miljøbevidste, når det gælder for eksempel vand og el, mens kun hver femte mener at være det, når det gælder tøj.
”Selv miljøbevidste mennesker tænker ikke over, at der er et problem i, at man på sådan en type produkt som tøj udvikler en brug og smid væk-kultur”, siger Torben Chrintz og forklarer problemet med manglende fokus på tøjspild i den offentlige debat. Offentlige kampagner handler ofte om at huske at slukke lyset, spare på vandet, køre mindre i bil osv., men sjældent om vores forbrug af tøj.
”Folk kender ikke de miljømæssige konsekvenser af deres forbrug. Tværtimod har politikerne sagt, at vi skal svinge dankortet, fordi de ud fra en økonomisk ide gerne vil have, at danskerne forbruger noget mere. Hvis nogen omvendt sagde, at vi skulle forbruge noget mere el og køre mere i bil, ville det jo virke helt absurd”, siger han (se kilder).

Hvor meget tøj ender i skabet uden at blive brugt?

I en undersøgelse udført af YouGov i 2016, svarer 75% af danskerne ja til, at de har for meget tøj og for mange sko, de ikke bruger, liggende i skabet. I gennemsnit har danske mænd og kvinder 12 par sko, 7 tasker, 10 kjoler, 11 bukser samt 21 trøjer og toppe, fremgår det af artiklen "Tjek dit forbrug: Har du mere tøj end den gennemsnitlige dansker" på mx.dk (se kilder). 30% af tøjet i vores garderober har ikke været brugt det sidste år, men ligger blot og fylder op på hylderne og bøjlestængerne, viser en tilsvarende britisk undersøgelse fra 2016, gennemført af den private miljøorganisation WRAP. Det kan man læse i artiklen "Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligge i skabet" på Politiken.dk.
”Mange af os køber alt for meget tøj, som vi aldrig bliver rigtig glade for”, forklarer Else Skjold, adjunkt og ph.d. ved Designskolen i Kolding i artiklen. Hun har forsket i danskernes tøjforbrug. En af årsagerne til, at meget tøj ligger ubrugt i klædeskabene, er, at modebranchen hele tiden producerer nye kollektioner for at øge salget. Det er det, man kalder fast fashion.
”Mange fast fashion-brands designer generelt så hurtigt skiftende kollektioner, at forbrugerne oplever, at de hele tiden skal have det nyeste must-have. Og det medfører et overforbrug”, siger David Watson, miljøanalytiker med speciale i bæredygtigt tøj hos konsulentvirksomheden PlanMiljø. Ifølge Else Skjold startede overforbruget i 1950’erne, hvor prisen på tøj begyndte at falde som konsekvens af, at masseproduktionen blev udviklet, samtidig med at forbrugerne fik stadigt flere penge at købe tøj for. Med globaliseringen er en stor den af tøjproduktionen i dag outsourcet til blandt andet Indien, Pakistan, Kina og de sydøstasiatiske lande som f.eks. Bangladesh og Cambodja, hvor produktionen af tøj er endnu billigere.
”I dag har vi produceret og standardiseret os af led, så der bliver fremstillet alt for meget tøj. Og det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed”, siger Else Skjold i artiklen (se kilder). 

Tøjproduktionens konsekvenser

Hvor meget tøj produceres på verdensplan om året?

På verdensplan bliver der produceret 62 millioner tons tøj om året. Og i takt med at klodens befolkning og særligt middelklassen vokser, forventer man, at den globale tøjproduktion vil stige med yderligere 63% frem til 2030, fremgår det af artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Hvordan belaster tøjproduktion miljøet?

Der er mange miljøbelastende led i produktion af tøj. Det mest anvendte materiale er bomuld. I artiklen "Bæredygtigt design til debat på Trapholt i ny udstilling" på trapholt.dk kan man læse, at dyrkning af 1 kilo bomuld koster i gennemsnit 8.000 liter vand, men i nogle tilfælde op til 30.000 liter vand. Et par jeans kræver cirka 0,6 kilo kemikalier og 12.000 liter vand at producere (se kilder). Desuden kræver bomuldsproduktion store mængder sprøjtemidler for at undgå, at de sarte bomuldsplanter bliver angrebet af ukrudt og skadedyr. Syntetiske materialer som polyester, akryl og syntetiske fibre kræver mindre vand, men til gengæld er fremstillingen af dem en energikrævende proces, som bruger kul, råolie og naturgas. Dernæst skal fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer spindes og væves for at blive til stof. Det kræver også meget energi og CO2-udledning. Til sidst tilføres nye kemikalier for at styrke stoffets farve og fibre eller for at blege f.eks. jeans, så de får et moderne udtryk. Det kan man læse i artiklen "Nyt tøj: Sådan skader produktionen" på Forbrugerrådets hjemmeside taenk.dk (se kilder). Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der mindst 1.400 liter vand til produktionen af bare en enkelt t-shirt, svarende til mere end 10 fyldte badekar (se kilder).

Hvordan påvirker tøjproduktion natur og miljø i fattige lande?

Hver gang, du køber en ny t-shirt, sender du en regning på over 11,8 kroner videre til natur og miljø i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet. Det viser et miljøregnskab, som Miljøstyrelsen har udarbejdet for hele den danske tøjbranche.
”Alt fra de enorme mængder af sprøjtemidler og vandforbruget på bomuldsmarker til CO2-udledning, når man former læder og lynlåse, går ud over miljøet”, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om rapporten, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen i pressemeddelelsen "Vores tøj koster miljøet 3 milliarder kroner om året" på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside (se kilder). Fremstillingen af tøj i fattige udviklingslande koster 3,39 milliarder kroner om året i miljøpåvirkninger, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7% af tøjindustriens samlede omsætning. Blandt miljøpåvirkningerne er udtørring af søer og vandløb, som tømmes for at skaffe vand til bomuldsdyrkning. Samtidig får udledning af kemikalier skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand. Der er ikke samme lovgivning og regler for beskyttelse af miljøet i de lande, hvor tøjet primært producers, som i de nordiske lande, hvor tøjet primært købes. Derfor beskyttes hverken miljøet eller de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet. Syningen af tøjet foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i udviklingslande, for eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. Her er sikkerheden ekstremt dårlig. Det fik blandt andet konsekvenser i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet, fordi fabrikkens ni etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen. Det kan man læse i artiklen "Nyt tøj: Sådan skader produktionen" på Forbrugerrådets hjemmeside taenk.dk. Ifølge undersøgelsen "Tøjets tragedier" fra april 2014 lavet af Danwatch har mindstelønnen i Bangladesh siden 2013 svaret til 445 kroner om måneden. Den er ifølge rapporten ikke tilstrækkelig til at dække basale udgifter, og ikke alle får minimumslønnen, viser rapporten, som også beretter, at organisering i fagforeninger ofte resulterer i vold og fyringer (se kilder).