Tøjforbrug og tøjspild

Hvad er tøjspild?

Tøjspild dækker over alle de ressourcer, der spildes i forbindelse med både produktion og forbrug af tøj. Og alt det tøj, der ender i skraldespanden, før det er slidt op eller overhovedet brugt, fordi det går af mode eller er af for dårlig kvalitet, og derfor hurtigt går i stykker eller går ud af facon. Eller bare bliver overflødigt, fordi vi køber meget mere tøj, end vi har brug for.  

Hvordan har danskernes forbrug af tøj udviklet sig?

Danskernes forbrug af tøj er steget med 20% siden år 2000 og ligger i dag 35% over verdensgennemsnittet. Hermed har danskerne rekord blandt de nordiske befolkninger i disciplinen at købe nyt tøj, fremgår det af artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" Politiken.dk (se kilder).
I artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk kan man læse, at forbrugere i 2017 køber dobbelt så meget tøj som ved årtusindskiftet og bruger det i halvt så lang tid. Ifølge konsulentbureauet Mckinsey er det ikke ualmindeligt, at de helt billige beklædningsgenstande kun bliver brugt syv-otte gange (se kilder).

Hvor stort er danskernes forbrug af tøj, sammenlignet med andre befolkningsgrupper?

Den danske tøjbranche omsætter for 29 milliarder kroner om året. Forbrugere i Danmark køber i gennemsnit 16 kg tøj hver år, svarende til i alt 89.000 tons. Det er ikke kun i Danmark, at tøjforbruget i en årrække har været støt stigende. I artiklen "Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligge i skabet" på Politiken.dk kan man læse, at tøjindustriens produktion i perioden 2000-2014 blev fordoblet på verdensplan. Tallene stammer fra en Greenpeace-rapport udgivet i august 2016, som viser, at der på verdensplan i gennemsnit købes 60% flere beklædningsgenstande i dag end for 15 år siden (se kilder).

Hvor mange danskerne føler sig miljøbevidste, hvad angår tøjforbrug?

Megafon har foretaget en måling for TV 2 og Politiken, som viser, at 60% af de adspurgte generelt opfatter sig selv som miljøbevidste, men at denne miljøbevidsthed kun i begrænset omfang følger dem, når de køber tøj.
”Det handler om tilgængelighed, men det handler i høj grad også om forbrugerbevidsthed”, siger Else Skjold, der forsker i mode ved Kolding Designskole og Copenhagen Business School om danskernes blindhed over for miljøhensyn, når de køber tøj:
”Vi vælger simpelthen at glemme, at når vi køber en rigtig billig kjole, så koster det på den anden side af jorden”, siger hun i artiklen "Danskerne overforbruger tøj uden tanke på miljøet" på Politiken.dk. Samme vurdering leverer Torben Chrintz, videnschef i den grønne tænketank Concito, i artiklen. I Megafonmålingen svarer flere end to ud af tre, at de opfatter sig selv som miljøbevidste, når det gælder for eksempel vand og el, mens kun hver femte mener at være det, når det gælder tøj.
”Selv miljøbevidste mennesker tænker ikke over, at der er et problem i, at man på sådan en type produkt som tøj udvikler en brug og smid væk-kultur”, siger Torben Chrintz og forklarer problemet med manglende fokus på tøjspild i den offentlige debat. Offentlige kampagner handler ofte om at huske at slukke lyset, spare på vandet, køre mindre i bil osv., men sjældent om vores forbrug af tøj.
”Folk kender ikke de miljømæssige konsekvenser af deres forbrug. Tværtimod har politikerne sagt, at vi skal svinge dankortet, fordi de ud fra en økonomisk ide gerne vil have, at danskerne forbruger noget mere. Hvis nogen omvendt sagde, at vi skulle forbruge noget mere el og køre mere i bil, ville det jo virke helt absurd”, siger han (se kilder).

Hvor meget tøj ender i skabet uden at blive brugt?

I en undersøgelse udført af YouGov i 2016, svarer 75% af danskerne ja til, at de har for meget tøj og for mange sko, de ikke bruger, liggende i skabet. I gennemsnit har danske mænd og kvinder 12 par sko, 7 tasker, 10 kjoler, 11 bukser samt 21 trøjer og toppe, fremgår det af artiklen "Har du mere tøj end den gennemsnitlige dansker?" på forbrug.net (se kilder). 30% af tøjet i vores garderober har ikke været brugt det sidste år, men ligger blot og fylder op på hylderne og bøjlestængerne, viser en tilsvarende britisk undersøgelse fra 2016, gennemført af den private miljøorganisation WRAP. Det kan man læse i artiklen "Vi køber 16 kilo tøj om året – men lader knap fem kilo ligge i skabet" på Politiken.dk.
”Mange af os køber alt for meget tøj, som vi aldrig bliver rigtig glade for”, forklarer Else Skjold, adjunkt og ph.d. ved Designskolen i Kolding i artiklen. Hun har forsket i danskernes tøjforbrug. En af årsagerne til, at meget tøj ligger ubrugt i klædeskabene, er, at modebranchen hele tiden producerer nye kollektioner for at øge salget. Det er det, man kalder fast fashion.
”Mange fast fashion-brands designer generelt så hurtigt skiftende kollektioner, at forbrugerne oplever, at de hele tiden skal have det nyeste must-have. Og det medfører et overforbrug”, siger David Watson, miljøanalytiker med speciale i bæredygtigt tøj hos konsulentvirksomheden PlanMiljø. Ifølge Else Skjold startede overforbruget i 1950’erne, hvor prisen på tøj begyndte at falde som konsekvens af, at masseproduktionen blev udviklet, samtidig med at forbrugerne fik stadigt flere penge at købe tøj for. Med globaliseringen er en stor den af tøjproduktionen i dag outsourcet til blandt andet Indien, Pakistan, Kina og de sydøstasiatiske lande som f.eks. Bangladesh og Cambodja, hvor produktionen af tøj er endnu billigere.
”I dag har vi produceret og standardiseret os af led, så der bliver fremstillet alt for meget tøj. Og det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed”, siger Else Skjold i artiklen (se kilder).