Økologi

Hvad betyder økologi?

Det var den tyske zoolog Ernst Haeckel, der i 1866 første gang anvendte begrebet økologi. I hans definition dækkede begrebet ifølge opslagsværket Den Store Danske over læren om naturens husholdning – en videnskabelig tradition, der så på forholdet mellem de levende organismer og deres omgivelser (se kilder).
Økologi, som vi kender det i dag, er dog ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen. Derfor udvikler økologien sig også løbende. I dag forbindes økologibegrebet eksempelvis med dyrevelfærd, som oprindeligt ellers ikke spillede nogen central rolle i den økologiske produktion. Fra sin vorden i 1970’erne til i dag er økologien da også først og fremmest defineret ved sin modstand mod det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning, kemiske ukrudtsmidler og overdreven brug af antibiotika.

I dag kan økologisk fødevareproduktion defineres ved, at man afstår fra genmodifikation, kunstgødning og pesticider, ligesom husdyr skal fodres med ikke-sprøjtet foder samt være i stalde, der muliggør naturlig adfærd.

Hvilke spring har økologien taget gennem årene?

1924: Den østrigske filosof Rudolf Steiner holder en række foredrag, der lægger grunden for biodynamisk landbrug, som økologien tager afsæt i. De biodynamiske tanker kan minde om økologien, men de var og er yderligere præget af Rudolf Steiners såkaldte antroposofiske ideer, der opfattede universet som også styret af åndelige kræfter.

1972: Først i 1970’erne opstår kimen til en egentlig økologisk bevægelse. Det sker, da den internationale økologi-organisation IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements) stiftes i 1972 i Frankrig.

1973: I Danmark begynder tidsskriftet Bio-Information at trykke artikler om, hvordan man kan producere fødevarer uden kunstgødning og kemikalier. Stifteren og redaktøren Niels Erik Jensen udsender en liste over 19 såkaldte bio-avlere, som økologerne kaldte sig. Disse er inspirerede af de biodynamiske tanker, men tror ikke på ideerne om kosmiske og åndelige kræfter.

1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug stiftes (som en forløber for Økologisk Landsforening), og foreningen udformer et økologisk regelsæt og kontrollerer, at reglerne overholdes. Økologiske produkter bliver på dette tidspunkt solgt direkte fra gården, i helsekostbutikker og gennem indkøbsforeninger.

1982: Landsforeningen Økologisk Jordbrug indleder et samarbejde med FDB (det nuværende COOP), hvorefter det bliver muligt at købe kartofler, løg og gulerødder i sjællandske brugser.

1986: Landbohøjskolen begynder at tilbyde undervisning i økologisk landbrug, og i 1987 bliver den første økologiske mælk tappet. Samme år vedtager Folketinget verdens første lov om kontrol med økologisk produktion.

1989: Det røde Ø-mærke introduceres i Danmark af det daværende landbrugsministerium (i dag Miljø- og Fødevareministeriet).

1991: EU vedtager et regelsæt for økologisk planteproduktion.

1995: Den socialdemokratiske fødevareminister Henrik Dam Kristensen udsender en Aktionsplan for økologi, der blandt andet skal hjælpe flere landmænd til at lægge om til økologi.

2008: FN udsender en rapport, der konkluderer, at fattige bønder i udviklingslande i mange tilfælde både kan få større indtægt og mere mad til eget forbrug, hvis de omlægger til økologisk produktion.

Hvad er fordelene ved økologi?

Økologi er i dag en bredt accepteret produktionsmetode, som handler om at sikre en levende og frugtbar jord. Trods en række endnu udokumenterede påstande om at økologisk mad smager af mere, eller at økologi mindsker udledningen af drivhusgasser, så er der også en række indiskutable fordele ved den økologiske produktionsform.

Først og fremmest er økologi sundere for os mennesker, som det beskrives i artiklen ”Dansk økologi står i stampe” i Information (se kilder). Eksempelvis har forskere fundet frem til, at kemi skader vores hjerner, og vil man mindske dette, er det mest oplagt at købe økologiske fødevarer. Dette gælder til trods for, at en helt kemifri hverdag er umulig selv med et rendyrket økologisk forbrug, som det beskrives i artiklen ”Økologi eller ej – du kan ikke undgå farlig kemi” på dr.dk (se kilder).

Ifølge artiklen ”Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt” i Ingeniøren (se kilder) er et britisk studie fra 2014, hvor al tilgængelig forskning er gennemgået, desuden nået frem til, at økologisk frugt og grønt rummer flere antioxidanter, et lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske varer.

Dernæst er økologi bedre for dyrene, fordi livet som eksempelvis økologisk gris uomtvisteligt er præget af mindre tvang og mere plads end i et konventionelt landbrug.

Endelig er økologi bedre for miljøet, idet biodiversiteten er højere her. Samtidig gør fraværet af sprøjtegifte og kunstgødning, at jorden forbliver næringsholdig, og at biomassen ikke nedbrydes lige så hurtigt.

Økologiske smågrise kan løbe frit mellem de indhegnede søer. Foto: Mette Mørk / Ritzau Scanpix

Hvem kontrollerer de økologiske produkter?

Der findes i dag detaljerede regler og statslige kontrolorganer for økologisk jordbrug. I Danmark bliver økologiske landmænd certificeret med det røde Ø-mærke, så forbrugeren kan have tillid til produkterne. Denne mærkningsordning stammer tilbage fra 1987, hvor Danmark som det første land i verden begyndte at give tilskud til økologisk produktion, udvikling og forskning.

Det er Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, der sammen har ansvaret for økologikontrollen, og som udover ordinære kontrolbesøg også udfører stikprøvekontroller. I dag er det røde Ø-mærke et af Danmarks stærkeste brands, og ifølge Landbrug og Fødevarers medie Landbrugsavisen (se kilder) viste en spørgeskemaundersøgelse, at alle danskere (100 %) kender til mærket.

Hvor udbredt er økologi i Danmark?

Både hvad angår produktion og forbrug af økologiske varer har Danmark siden 1970’erne været et foregangsland. De enkelte økologiske jordbrug bliver større og større, og forbrugerne fortsætter bestandigt med at købe økologiske varer. Ifølge Økologisk Landsforenings årlige markedsnotat fra 2019 (se kilder). omsatte økologiske fødevarer for lidt over 6 milliarder kroner i 2014, mens omsætningen i 2018 var steget til 12,9 % milliarder.

Mælk og æg er nogle af de fødevarer, hvor økologi udgør en stor andel af det samlede salg, fremgår det desuden af opgørelsen. Over hver tredje mælk og æg, der bliver solgt, er økologisk. Andre områder, hvor økologien vinder frem, er på frugt- og grøntområdet. 42 % af alle de gulerødder, der sælges er for eksempel økologiske.

På samme vis vokser produktionen af økologiske fødevarer i Danmark. Bedrifterne bliver flere og flere, og det økologiske produktionsareal dækker et stadigt større og større område. Ifølge ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018” fra Landbrugsstyrelsen (se kilder) var der omkring 2.500 økologiske bedrifter i 2015, mens der var 4.000 i 2018. Tilsvarende er produktionsarealet vokset markant. Mellem 2007 og 2018 er det samlede økologiske produktionsareal vokset fra at fylde 150.207 ha til 279.299 ha. Det er en stigning på 86 % over 11 år.

Det økologiske landbrugsareal svarer ifølge Landbrugsstyrelsen rapport til 10,5 % af det samlede landbrugsareal i Danmark. Det er dermed et stykke fra målsætningen om, at det økologiske landbrugsareal skulle dække 15 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, som det fremgik af ”Økologisk Handlingsplan 2020”, udarbejdet af Fødevareministeriet i 2012 (se kilder).

Hvad er udfordringerne ved omstilling til økologi i Danmark?

En udfordring er, at økologisk produktion kan være dyr at etablere. Ofte kræver det et større areal, fordi eksempelvis køerne skal på græs, og denne ekstra jord er ofte dyr at anskaffe. Desuden tager det to år at omlægge et landbrugsareal til økologisk landbrug, fordi en mark skal være lagt om et år, før for eksempel græssende kvæg kan sælges som økologiske.

En anden udfordring kan være, at den økologiske tanke oprindeligt er blevet drevet frem af venstrefløjen og miljøbevægelsen. Det kan ifølge ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet Sissel Bjerrum Fossat hæmme økologiens udbredelse til konventionelle landmænd, der traditionelt har stemt borgerligt. Som hun forklarer det i artiklen ”Vi kalder det Westernjylland” i Information (se kilder):

”Venstrefløjen i Danmark har taget patent på bæredygtighed og økologi, og derfor har mange venstrebønder svært at sluge ideerne. Det er ikke, fordi de ikke vil være selvstændige, bæredygtige og have dyrevelfærd, men de kan ikke se sig selv i det.”

Hvad gør man i Danmark for at fremme økologien?

Skiftende regeringer har på forskellig vis ønsket at fremme økologien i Danmark. I 2012 udformede Fødevareministeriet Økologisk Handlingsplan 2020. Planen havde til formål at fordoble det økologiske landbrugsareal, blandt andet ved at bruge offentligt ejede arealer til at fremme økologien. Målet var, at det økologiske landbrugsareal i 2020 ville fylde omkring 15 % af det samlede danske landbrugsareal. Dén målsætning bliver dog næppe indfriet, eftersom det økologiske landbrugsareal i 2018 kun udgjorde 10,5 % af den danske landbrugsjord, ifølge Landbrugsstyrelsens ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018” (se kilder).

Senest lancerede Miljø- og Fødevareministeriet med daværende minister Esben Lunde Larsen i spidsen ”Vækstplan for dansk økologi” (se kilder), der blandt andet skulle støtte landmænd økonomisk, hvis de ønskede at omlægge deres landbrug til økologisk. Det tager to år for at omlægge landbruget, så det lever op til de danske økologiske standarder, og det har derfor i første omgang nogle økonomiske konsekvenser.

I 2019 meddelte den socialdemokratiske regering, at den ønskede at fordoble økologien i Danmark. Regeringen har dog ikke fremlagt en konkret handlingsplan for, hvordan det skal gøres. Den socialdemokratiske fødevareordfører Anders Kronborg siger til Økologisk Landsforenings fagmedie Økologisk (se kilder), at han ikke vil afvise, at økologien bliver tænkt ind næste år, når regeringen skal forhandle med støttepartierne om en handlingsplan for klimaet.

Hvor udbredt er økologi i resten af verden?

Danmark er det land i verden, hvor økologien fylder mest, når vi køber fødevarer. I Danmark var andelen af økologiske varer 13,3 % af det samlede fødevaresalg i 2017, viser en international undersøgelse fra forskningscenteret FiBL udgivet i 2019 (se kilder), sammenlignet med Sverige, hvor andelen 9,1 %, og Schweiz, hvor andelen er 9 %.

Men også i resten af verden vokser både produktionen og forbruget af økologiske fødevarer. I samme undersøgelse fremgår det, at det økologiske landbrugsareal ligesom i Danmark også er stigende i resten af Europa. I 2017 var der 14,6 millioner ha landbrugsjord i Europa, der var økologisk, hvilket var en stigning på 7,6 % i forhold til 2016. Og en anden international rapport, ”The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends”, viste i 2019 ifølge Økologisk Landsforening (se kilder), at stigningen i økologisk landbrugsareal er en tendens på globalt plan. Globalt voksede det økologiske landbrugsareal med 20 %.

I takt med udviklingen af det globale økologiske marked er den danske eksport af økologiske fødevarer også steget. Ifølge Økologisk Landsforenings Markedsnotat 2019 (se kilder) er eksporten af økologiske fødevarer fordoblet på fire år: I 2014 blev der eksporteret for 1,7 milliarder kroner og i 2018 for 3,5 milliarder kroner. Tyskland er det absolut største marked for eksporten, idet 42 % af alle varerne afsættes her, men en del af vores eksport går også til for eksempel Kina.