Økologi

Artikel type
faktalink
journalist Lasse Wamsler, iBureauet/Dagbladet Information. November 2014
Main image
Her er Ø bladet i supermarkedet med '10 gode grunde til at vælge Ø'.
Her er Ø bladet i supermarkedet med '10 gode grunde til at vælge Ø'.
Foto: Thomas Vilhelm / Scanpix

Økologiske varer findes i næsten alle danske butikker, og selvom de er dyrere end de ikke-økologiske, sværger mange forbrugere til økologien. Danmark er det land i verden, hvor økologi er mest udbredt og udgør cirka otte procent af det samlede fødevaresalg. Det skyldes sandsynligvis det sæt af værdier, som økologibegrebet dækker over. For ved at handle økologisk udtrykker forbrugeren et ønske om at højne dyrevelfærd og biodiversitet, at undgå genmodificeret foder og ikke mindst at øge den personlig sundhed ved blandt andet at undgå sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. Men i det økologiske valg ligger der også et ønske om en grøn omstilling af økonomien.

 

Økologi

Økologiens historie

Miroslaw Barczak havde haft forskellige former for ufaglært arbejde, før han i i 1993 fik mulighed for at overtage en hektar jord i landsbyen Cedry Wielkie uden for Gdansk. Her begyndte han en økologisk produktion af æg og grøntsager.
Miroslaw Barczak havde haft forskellige former for ufaglært arbejde, før han i i 1993 fik mulighed for at overtage en hektar jord i landsbyen Cedry Wielkie uden for Gdansk. Her begyndte han en økologisk produktion af æg og grøntsager.
Arkivfoto: Bodil Morgenstern, 2002 / Scanpix

Hvad betyder økologi?

Det var den tyske zoolog Ernst Haeckel, der i 1866 første gang anvendte begrebet økologi. I hans definition dækkede begrebet ifølge opslagsværket Den Store Danske over læren om naturens husholdning – en videnskabelig tradition, der så på forholdet mellem de levende organismer og deres omgivelser (se kilder).
Økologi, som vi kender det i dag, er dog ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen. Derfor udvikler økologien sig også løbende. I dag forbindes økologibegrebet eksempelvis med dyrevelfærd, som oprindeligt ellers ikke spillede nogen central rolle i den økologiske produktion. Fra sin vorden i 1970’erne til i dag er økologien da også først og fremmest defineret ved sin modstand mod det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning, kemiske ukrudtsmidler og overdreven brug af antibiotika.

I dag kan økologisk fødevareproduktion defineres ved, at man afstår fra genmodifikation, kunstgødning og pesticider, ligesom husdyr skal fodres med ikke-sprøjtet foder samt være i stalde, der muliggør naturlig adfærd.

Hvordan har økologien udviklet sig gennem årene?

1924 – Den østrigske filosof Rudolf Steiner holder en række foredrag, der lægger grunden for biodynamisk landbrug, som økologien tager afsæt i. De biodynamiske tanker kan minde om økologien, men de var og er yderligere præget af Rudolf Steiners såkaldte antroposofiske ideer, der opfattede universet som også styret af kosmiske kræfter.

1972 – Først i 1970’erne opstår kimen til en egentlig økologisk bevægelse. Det sker, da den internationale økologi-organisation IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements) stiftes i 1972 i Frankrig.

1973 – I Danmark begynder tidsskriftet bioinformation at trykke artikler om, hvordan man kan producere fødevarer uden kunstgødning og kemikalier. Stifteren og redaktøren Niels Erik Jensen udsender en liste over 19 såkaldte bio-avlere, som økologerne kaldte sig. Disse er inspirerede af de biodynamiske tanker, men tror ikke på ideerne om kosmiske og åndelige kræfter.

1981 – Landsforeningen Økologisk Jordbrug stiftes (som en forløber for Økologisk Landsforening), og foreningen udformer et økologisk regelsæt og kontrollerer, at reglerne overholdes. Økologiske produkter bliver på dette tidspunkt solgt direkte fra gården, i helsekostbutikker og gennem indkøbsforeninger.

1982 – Landsforeningen Økologisk Jordbrug indleder et samarbejde med FDB (det nuværende COOP), hvorefter det bliver muligt at købe kartofler, løg og gulerødder i sjællandske brugser.

1986 – Landbohøjskolen begynder at tilbyde undervisning i økologisk landbrug, og i 1987 bliver den første økologiske mælk tappet. Samme år vedtager det danske folketing verdens første lov om kontrol med økologisk produktion.

1989 – Det røde Ø-mærke introduceres i Danmark af det daværende landbrugsministerium (i dag Fødevareministeriet).

1991 – EU vedtager et regelsæt for økologisk planteproduktion.

1995 – Den socialdemokratiske fødevareminister Henrik Dam Kristensen udsender en Aktionsplan for økologi, der blandt andet skal hjælpe flere landmænd til at lægge om til økologi.

2008 – FN udsender en rapport, der konkluderer, at fattige bønder i udviklingslande i mange tilfælde både kan få større indtægt og mere mad til eget forbrug, hvis de omlægger til økologisk produktion.

Hvad er fordelene ved økologi?

Økologi er i dag en bredt accepteret produktionsmetode, som handler om at sikre en levende og frugtbar jord. Trods en række endnu udokumenterede påstande om at økologisk mad smager af mere, eller at økologi mindsker udledningen af drivhusgasser, så knytter der sig også en række indiskutable fordele til den økologiske produktionsform.

Først og fremmest er økologi sundere for os mennesker, som det beskrives i artiklen ”Dansk økologi står i stampe” i Information (se kilder). Eksempelvis har forskere fundet frem til, at kemi skader vores hjerner, og vil man mindske dette, er det mest oplagt at købe økologiske fødevarer. Dette gælder til trods for, at en helt kemifri hverdag er umulig selv med et rendyrket økologisk forbrug, som det beskrives i artiklen ”Økologi eller ej – du kan ikke undgå farlig kemi” på dr.dk (se kilder).
Ifølge artiklen ”Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt” i Ingeniøren (se kilder) er et britisk studie fra 2014, hvor al tilgængelig forskning er gennemgået, desuden nået frem til, at økologisk frugt og grønt rummer flere antioxidanter, et lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske varer.

Dernæst er økologi bedre for dyrene, fordi livet som eksempelvis økologisk gris uomtvisteligt er præget af mindre tvang mere plads end i et konventionelt landbrug.

Endelig er økologi bedre for miljøet, idet biodiversiteten er højere her. Samtidig gør fraværet af sprøjtegifte og kunstgødning, at jorden forbliver næringsholdig, og at biomassen ikke nedbrydes lige så hurtigt.

Hvem kontrollerer de økologiske produkter?

Der findes i dag detaljerede regler og statslige kontrolorganer for økologisk jordbrug. I Danmark bliver økologiske landmænd certificeret med det røde Ø-mærke, så forbrugeren kan have tillid produkterne. Denne mærkningsordning stammer tilbage fra 1987, hvor Danmark som det første land i verden begyndte at give tilskud til økologisk produktion, udvikling og forskning.

Mindst én gang om året skal alle økologiske jordbrug indberette deres produktion til NaturErhvervstyrelsen som led i økologikontrollen. Det sikrer en vedvarende kontrol.

I dag er det røde Ø-mærke et af Danmarks stærkeste brands, og ifølge hjemmesiden ”Økologiens historie” kender 98 procent af befolkningen til mærket (se kilder).

Siden 1991 har regler og love om økologiske jordbrug i Danmark bygget på EU-forordninger. Disse regler omfatter eksempelvis staldforhold for økologiske dyr og tilladte mængder gødning på markerne. Uanset hvor en vare er produceret, må den kun sælges som økologisk i Danmark eller et andet EU-land, hvis den lever op til disse EU-forordninger.

Økologiens udbredelse og udfordringer

Ø-mærket på mælkekarton. Ø Statskontrolleret økologisk.
Ø-mærket på mælkekarton. Ø Statskontrolleret økologisk.
Foto: Lars Wittrock / Scanpix

Hvor udbredt er økologi i Danmark?

Både hvad angår produktion og forbrug af økologiske varer har Danmark siden 1970’erne været et foregangsland. De enkelte økologiske jordbrug bliver større og større, og forbrugerne fortsætter bestandigt med at købe økologiske varer. Bare i 2013 steg salget af økologiske fødevarer med seks procent.

Ifølge ”Økologiens historie” fyldte økologisk mælk i 1980’erne kun en begrænset promille af markedet, mens hver tredje liter mælk, der i 2013 blev langet over disken, kom fra økologiske køer (se kilder).

Omsætningen af økologiske varer fordobledes fra 2006 til 2011, ligesom den danske eksport af økologiske fødevarer blev tredoblet fra 2006 til 2010. På samme vis voksede det økologiske areal med cirka 34.000 hektar fra 2006 til 2011, så det samlet set fyldte syv procent af det samlede danske landbrugsareal, viser Fødevareministeriets ”Økologiske handlingsplan 2020” (se kilder).

Det samlede registrerede økologiske areal var i 2013 på over 180.000 hektar. Arealet er siden 2007 forøget med 21 procent, mens det er faldet en smule siden 2012, viser tal fra rapporten ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2013” (se kilder).

Hvad er udfordringerne ved omstilling til økologi i Danmark?

En udfordring ved at styrke den økologiske omstilling i Danmark er EU. En af grundene til, at nogle økologiske landmænd for nylig har valgt at omstille til konventionel drift er, at EU i 2015 vil udfase en særlig kvoteordning, der siden 1980’erne har gjort, at den enkelte landmænd kun har haft tilladelse til at producere en begrænset mængde mælk. Det har virket som et værn imod overproduktion af mælk, men nu hvor producenterne kan udvide mælkeproduktionen, forventer mange et øget udbud og konkurrence. Her vil de største landbrug stå stærkest, og derfor har flere mindre økologiske landmænd allerede varslet et stop for den økologiske produktion.
Samtidig kan en økologisk produktion være dyr at etablere. Ofte kræver det et større areal, fordi eksempelvis køerne skal på græs, og denne ekstra jord er ofte dyr at anskaffe.

Endelig kan en anden udfordring være, at den økologiske tanke oprindeligt er blevet drevet frem af venstrefløjen og miljøbevægelsen. Det kan ifølge ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet Sissel Bjerrum Fossat hæmme økologiens udbredelse til konventionelle landmænd, der traditionelt har stemt borgerligt. Som hun forklarer det i artiklen ”Vi kalder det Westernjylland” i Information:

”Venstrefløjen i Danmark har taget patent på bæredygtighed og økologi, og derfor har mange venstrebønder svært at sluge ideerne. Det er ikke, fordi de ikke vil være selvstændige, bæredygtige og have dyrevelfærd, men de kan ikke se sig selv i det.” (se kilder).

Hvad gør man i Danmark for at fremme økologien?

I 2012 udformede Fødevareministeriet Økologisk Handlingsplan 2020. Planen har til formål at fordoble det økologiske landbrugsareal, så det i 2020 når omkring 15 procent af det samlede danske landbrugsareal.

Handlingsplanen har blandt andet som mål at bruge offentligt ejede arealer til at fremme økologien. Det offentlige ejer et areal på størrelse med Falster, men siden kun en fjerdedel af det anvendes til økologi, kan man ifølge artiklen ”SF satser på økologisk vækstpakke” i Information bruge de resterende arealer til at sætte gang i økologien (se kilder).
Kommentatorer påpeger dog, at udviklingen ikke går hurtigt nok. Siden 2012 er udviklingen stagneret en smule, og ifølge kritikere og kommentatorer vil målet ikke kunne nås, hvis udviklingen fortsætter samme tempo. Desuden har der været eksempler på, at økologiske mælkeproducenter er vendt tilbage til konventionel drift. Det har tændt advarselslamperne rundt omkring i branchen, som det er beskrevet i artiklen ”Regeringen er langt fra at nå sit mål om mere økologi” i Information (se kilder).

I den forbindelse foreslog SF og Enhedslisten op til finanslovforhandlingerne i 2014 at afsætte penge til en økologisk vækstpakke, der styrker omstillingen til økologisk jordbrug og sætter skub i afsætningen af økologiske varer i Danmark og på eksportmarkederne. Det førte til, at der blev afsat 30 millioner kroner i perioden 2015-2018 til en styrket økologiindsats.