Affaldssortering i en baggård på Østerbro.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Genbrug og genanvendelse

journalist Sune Gudmundsson, iBureauet/Dagbladet Information. Oktober 2014. Opdateret af Anne Anthon Andersen, journalist og cand.comm., Bureauet, december 2020.
Top image group
Affaldssortering i en baggård på Østerbro.
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Main image
Pige ved legeplads på Nørrebro i København, hvor mange af legeredskaberne er lavet af genbrugselmetræ.
Pige ved legeplads på Nørrebro i København hvor mange af legeredskaberne er lavet af genbrugselmetræer.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Indledning

Moderne forbrugerkultur bliver ofte stemplet som køb-og-smid-ud-kulturen, men faktisk har danskerne – ja hele verden – aldrig haft mere fokus på genbrug og genanvendelse. Og det er ikke kun med miljøet i tankerne. Stigende priser på ressourcer gør det i dag mere attraktivt at genanvende og genbruge allerede forarbejdede materialer. Virksomheder, forskere og politikere taler ligefrem om den cirkulære økonomi, hvor alle ting, der smides ud, genopstår som noget nyt: et samfund uden affald. Dette samfund eksisterer ikke endnu, men ressourceknaphed, ny viden og en øget klima- og miljøbevidsthed har pustet til ambitionen. Tiltag fra både virksomheder og politikere skal motivere danskerne til mere klimavenligt forbrug.

Video: "Affaldets Vej - Genbrug af plastic". Beskrivelse af hvordan plastik genbruges, og hvad der sker, hvis du ikke genbruger det.

Artikel type
faktalink

Rækkefølge

Baggrund om genbrug

Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Foto: Miriam Hinman Nielsen / Scanpix

Hvad er genbrug og genanvendelse?

I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Dette omfatter blandt andet såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. En ølflaske i Danmark fyldes og tømmes for eksempel 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Når eksempelvis glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet typisk eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.      

Hvorfor genbruger og genanvender vi?

Der er både økonomiske, miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender. Set fra et privatøkonomisk synspunkt kan man f.eks. sælge sine brugte ting for at få en økonomisk gevinst. Ligesom den, der køber de aflagte ting, sparer penge på ikke at købe nyt. Set fra et virksomhedssynspunkt kan man spare penge ved at genanvende sine materialer eller købe materialer billigere, fordi de er genbrugte eller genanvendt. Det er for eksempel billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at metallet først skal udvides i dyrt anlagte miner. Genanvendelse og genbrug kan også være en ren og skær nødvendighed i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe. Sidst men ikke mindst er genbrug og genanvendelse gavnligt for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto mindre CO2 udledes der – og jo mindre luftforurening, skade på vandmiljøet og forsuring af miljøet forekommer der. Når vi for eksempel frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, er det for at undgå, at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til farlige gasser.  

Hvad og hvor meget genanvender vi i Danmark?

Ifølge rapporten Affaldsstatistik 2018 udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet (se kilder) bliver 72 procent af den samlede affaldsmængde genanvendt. Den samlede genanvendelse af affald fra husholdninger er steget fra 46 procent i 2017 til 48 procent i 2018. Også genanvendelsen af affald fra servicesektoren er steget fra 56 procent i 2017 til 60 procent i 2018. Industrisektorens affaldsmængde bliver ligeledes i stigende grad genanvendt: 72 procent af industriens samlede affaldsmængde blev i 2017 genanvendt, mens 74 procent blev det i 2018.

Vi bevæger os altså i den rigtige retning i forhold til genanvendelse og affaldssortering, men vi kan stadig blive bedre. Blandt andet ved i højere grad at genbruge og købe brugt i stedet for nyt – og ved at købe kvalitetsprodukter, der holder i længere tid. I dag er det op til den enkelte kommune at sætte regler for omfanget af affaldssortering, og der er derfor stor forskel på, hvor meget danskerne forskellige steder i landet sorterer deres husholdningsaffald til genanvendelse. Det har fået regeringen og oppositionspartierne til at foreslå en række initiativer i en klimaplan for en grøn affaldssektor. Den har til formål at ensarte affaldssorteringen i hele landet – både i private hjem og virksomheder. Den nye aftale skal træde i kraft i juli 2021. Målet med den nye aftale er, at alle danske husstande og arbejdspladser skal sortere affald i de samme 10 kategorier: madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, restaffald, farligt affald og mad- og drikkekartoner. I dag (2020) forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald, og særligt plastaffald er en udfordring – her forbrændes op mod 90 procent. Det belaster klimaet, fordi affaldsforbrænding udleder store mængder CO2. Hovedformålet i aftalen mellem S-regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er, at mere affald skal sorteres, så mindre affald skal forbrændes, og at investere i nye genanvendelsesanlæg. Visionerne for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at 80 procent af dansk plast skal sorteres ud af forbrændingen, og at affaldskurven skal knækkes, så mere genbruges, og mindre smides ud. Det kan man læse i aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020 (se kilder).
 

Video:  Med ny opfindelse kan al plastik genanvendes. TV2 Lorry, 2019.

Videoen beskriver, hvordan Andreas og Thomas med deres plastsorterings-opfindelse TREBO vil gøre industrien mere bæredygtig.
 

Hvor ender det skrald, vi ikke kan genbruge eller genanvende?

Affald er ikke en ressource, før det finder en egnet anvendelse, og der er stadigvæk mange typer affald, der ikke anvendes herunder forskellige asker fra forbrænding af spildevandsslam, halm, træ eller affald. Forurenet jord og andre materialer indeholder giftige elementer som tungmetaller, der gør det svært at genanvende dem. Danmark eksporterer af samme grund en del affald, som vi ikke selv kan behandle. Ifølge Miljøstyrelsen eksporterede Danmark for eksempel i 2017 mere end 48.000 tons sorteret plastaffald ud af landet, fordi vi ikke har teknologien til at håndtere det, og fordi behandlingen af det er for dyr. Samtidig modtager vi i Danmark også affald fra udlandet, som afsenderlandene ikke selv kan håndtere, og som de danske forbrændingsanlæg tjener penge på at forbrænde. Import af affald er en god forretning for Danmark, da de udenlandske kunder betaler cirka 500 kroner per ton affald, Danmark tager imod. Danske forbrændingsanlæg modtog således 268.000 tons affald fra udlandet i 2017, kan man læse i artiklen ”Danmark modtager 268.000 ton affald fra udlandet – mens dansk affald ender i Asien” på Tv2.dk (se kilder). Den danske import af affald har rejst kritik – blandt andre fra organisationen Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at politikerne bør sikre en udfasningsplan for forbrændingsanlæg i Danmark, så forbrænding bliver erstattet af vedvarende energi.

Genbrug og genanvendelse som klimaløsning og eksport til udviklingslande

Vinflasker bliver knust og genbrugt til byggematerialer på øen Suneva Fushi som er den første CO2 neutrale ø i Maldiverne.
Vinflasker bliver knust og genbrugt til byggematerialer på øen Suneva Fushi som er den første CO2 neutrale ø i Maldiverne.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Hvordan kan genbrug og genanvendelse være med til at løse klodens klimaproblemer?

Med seks-syv års mellemrum udgiver FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) en opsummerende rapport, som politikere fra hele verden bliver præsenteret for. I 2014 var København arena for præsentationen og den efterfølgende diskussion af det såkaldte Summary for Policymakers. Rapporten fra 2014 understreger, at mere og bedre genbrug og genanvendelse af affald og mere og bedre forbrænding af affald som erstatning af fossile brændstoffer kan være medvirkende til at dæmpe udledningen af drivhusgasser. Da andelen af genanvendt affald i kommuner på globalt plan kun er på 20 procent, er potentialet enormt, fremgår det af Summary for Policymakers fra 2014 (se kilder).

Bedre genanvendelse af verdens ressourcer bliver også fremhævet af FN’s Miljøprogram, United Nations Environment Programme (UNEP), som et område med stort potentiale i arbejdet med at mindske udledningen af de menneskeskabte drivhusgasser, der forårsager klimaforandringer. UNEP understreger, at selvom der bruges energi og udledes drivhusgasser i forbindelse med genanvendelsen af affald, så er reduktionen af drivhusgasser ved ikke at skulle udvinde eller producere nye materialer større. UNEP anbefaler derfor i rapporten ”Waste and Climate Change - Global Trends and

Strategy Framework”, at nationalstater og virksomheder skal have en helhedsorienteret tilgang til forbrug, hvor genanvendelse er tænkt ind i alle skridt af produktion og affaldssortering.

Blandt andet på grund af manglende data over verdens staters affaldshåndtering, er det ikke til at sige, hvor stort det samlede potentiale for mindre udledning af CO2 egentlig er. I Danmarks tilfælde har Miljøministeriet i forbindelse med kampagnen kendditaffald.dk lavet nogle udregninger, der viser, at hvis alle danskerne sorterer deres husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, sparer man miljøet for, hvad der svarer til 70.000 danskeres CO2-udledning årligt (se kilder).

I nogle tilfælde er det bedre for klimaet at brænde affaldet frem for at genanvende det, hvis kvaliteten af genanvendelsen ikke er høj nok. Det kan afklares gennem en opgørelse af affaldets såkaldte livscyklus, som er en sammentælling af alle de faser, der udleder CO2, tungmetaller og så videre i hele kæden af affaldshåndteringen. 

Hvad gør man i Danmark for at fremme genbrug og genanvendelse?

I takt med at klima- og miljødebatten har udviklet sig, og priserne er steget på råvarer, er politikerne blevet mere ambitiøse omkring genanvendelse. Af samme grund har skiftende regeringer siden Folketinget vedtog Genanvendelsesloven i 1978 forsøgt at gøre Danmarks håndtering af affald mere hensigtsmæssig. Senest lancerede SRSF-regeringen (2011-2014) i 2013 en ny strategi for bedre genanvendelse af klodens ressourcer.

“I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og genanvende bedre. Vi skal frem til i langt højere grad at se affald også som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt,” skrev daværende miljøminister Ida Auken i oplægget “Danmark uden affald” (se kilder). Heri opstilles blandt andet målet om, at halvdelen af danskernes husholdningsaffald i 2022 skal genanvendes. Ude i kommunerne er man i fuld gang med at udbrede genanvendelse. I 2012 fik borgerne i Københavns kommune for eksempel nye skraldespande til henholdsvis metal, hård plast og elektronik. Men de danske politikeres målsætning for genanvendelse er måske snart forældet. Ifølge Ingeniørens artikel ”Slut med at brænde affaldet af: 70 procent skal genanvendes” har man nemlig fra EU-Kommissionens side foreslået, at 70 procent af det kommunale affald i EU skal genanvendes i 2030 (se kilder).

Normalt omtales Danmark af politikerne som EU’s miljøduks, men når det kommer til genanvendelse, bliver vi overhalet indenom. Danmark er faktisk det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger, og en række EU-lande som for eksempel Østrig og Sverige er bedre til at genanvende affaldet. Den 18. december 2017 vedtog politikerne i Europaparlamentet en række aftaler, der forpligter medlemslandene til at genbruge mere, blandt andet ved at lave regler om affaldssortering af husholdningsaffald. De nye målsætninger lyder, at medlemsstaterne i 2025 skal genanvende 55 procent af alt husholdningsaffald og i 2035 genanvende 65 procent. Det kan man læse på DAKOFA Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcers hjemmeside (se kilder).   

Hvilken betydning har genbrug og genanvendelse for udviklingslande?

Verdens mængder af affald øges i takt med, at særligt udviklingslandene bliver rigere. Ifølge UNEP-rapporten ”Waste and Climate Change – Global Trends and Strategy Framework” skaber en borger i et u-land nemlig i gennemsnit kun 10-20 procent af den mængde affald, som en borger i et i-land producerer (se kilder). Og selvom om man skulle tro, at udviklingslande med dårlig formel affaldssortering også har en dårligere tradition for genanvendelse, så er det i nogle tilfælde snarere omvendt. I lande, hvor affaldssortering ikke er formelt organiseret af myndighederne, fungerer affaldssortering ofte som en uformel økonomi. I megabyen Delhi i Indien sikrer affaldssamleres samlebåndslignende håndsortering af affaldet for eksempel, at 15-20 procent af byens affald bliver genanvendt, fremgår det af samme UNEP-rapport (se kilder).

På grund af den manglende regulering af affaldssortering har udviklingslande også længe været losseplads for den vestlige verdens farlige affald. For eksempel brændes computere og tv-apparater fra blandt andet Vesten af på lossepladser i Ghana, hvilket fører til kemikalietung røg, der forgifter både mennesker og natur.

EU har regler, der skal forhindre eksporten af farligt affald til u-lande, men ifølge EU-Kommissionen er 25 procent af alt det affald EU årligt sender til u-lande i Afrika og Asien alligevel ulovligt i henhold til internationale regler. For eksempel har mediet Danwatch afsløret, hvordan europæiske lande dumper elektronikaffald i udviklingslande i strid med EU’s direktiv om ordentlig håndtering af affald, som man kan læse i artiklen ”Europæiske lande dumper stadig elektronikaffald i udviklingslande” (se kilder). Også plastaffald fra Danmark dumpes i stor stil i Asien. Minidokumentaren ”På sporet af dansk plastaffald” på Tv2 afslører, hvordan bunker af dansk plastikaffald tårner sig op i malaysiske industriområder, hvor forbrændingen af det gør befolkningen i de omkringliggende landsbyer syge. Det kan man læse i artiklen ”TV2 finder dansk plastaffald på dumpingsite i Malaysia” (se kilder).