Genbrug og genanvendelse

Artikel type
faktalink
journalist Sune Gudmundsson, iBureauet/Dagbladet Information. Oktober 2014
Main image
Pige ved legeplads på Nørrebro i København hvor mange af legeredskaberne er lavet af genbrugselmetræer.
Pige ved legeplads på Nørrebro i København hvor mange af legeredskaberne er lavet af genbrugselmetræer.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Moderne forbrugerkultur bliver ofte stemplet som køb-og-smid-ud-kulturen, men faktisk har danskerne – ja hele verden – aldrig haft mere fokus på genbrug og genanvendelse. Og det er ikke kun med miljøet i tankerne. Stigende priser på ressourcer gør det i dag mere attraktivt at genanvende og genbruge allerede forarbejdede materialer. Virksomheder, forskere og politikere taler ligefrem om den cirkulære økonomi, hvor alle ting, der smides ud, genopstår som noget nyt: et samfund uden affald. Dette samfund eksisterer ikke endnu, men ressourceknaphed, ny viden og en øget klima- og miljøbevidsthed har pustet til ambitionen. 


genbrug

Baggrund om genbrug

Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Genbrugstøj afleveres i Røde Kors container.
Foto: Miriam Hinman Nielsen / Scanpix

Hvad er genbrug og genanvendelse?

I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som da det blev kasseret. Dette omfatter blandt andet såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. En ølflaske i Danmark fyldes og tømmes f.eks. 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Når eksempelvis glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet typisk eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.      

Hvorfor genbruger og genanvender vi?

Der er både økonomiske, miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender. Set fra et privatøkonomisk synspunkt kan man f.eks. sælge sine brugte ting for at få en økonomisk gevinst. Ligesom den, der køber de aflagte ting, sparer penge på ikke at købe nyt. Set fra et virksomhedssynspunkt kan man spare penge ved at genanvende sine materialer eller købe materialer billigere, fordi de er genbrugte eller genanvendt. Det er f.eks. billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at metallet først skal udvides i dyrt anlagte miner. Genanvendelse og genbrug kan også være en ren og skær nødvendighed i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe. Sidst men ikke mindst er genbrug og genanvendelse gavnligt for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto mindre CO2 udledes der – og jo mindre luftforurening, skade på vandmiljøet og forsuring af miljøet forekommer der. Når vi for eksempel frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, er det for at undgå, at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til farlige gasser.  

Hvad og hvor meget genanvender vi i Danmark?

Ifølge rapporten ”Danmark uden affald”, der var SRSF-regeringens oplæg til en ny genanvendelsespolitik, bliver 61 procent af de samlede danske affaldsmængder genanvendt, 29 procent forbrændt og seks procent deponeret, dvs. at affaldet bliver anbragt på en losseplads. De sidste fire procent bliver midlertidigt oplagret eller får en særlig behandling (se kilder).

Bag disse tal gemmer sig store forskelle i, hvilke typer af affald Danmark er bedst til at genanvende. F.eks. genanvender man slet ikke gamle køleskabe og biler – såkaldt shredderaffald – der i stedet får lov at ruste op på lossepladser. Omvendt genanvendes over halvdelen af alt papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i private og offentlige servicevirksomheder. Generelt er det offentlige, industrien og erhvervslivet langt bedre end privatpersoner til at sortere deres affald, så det kan genanvendes. 87 procent af affaldet fra anlægs- og byggebranchen genanvendes. Derimod forbrænder vi knap 80 procent af alt vores husholdningsaffald, fremgår det af rapporten ”Danmark uden affald” (se kilder). Forbrændning af affald skaber energi i form af el og fjernvarme. I 2011 smed hver dansker mere end otte kilo affald ud om ugen, og langt under halvdelen af metallerne, der er i vores affald, genanvendes. På samme måde genanvender vi kun en procent af de sjældne jordarter, der blandt andet er i vores mobiltelefonen, kan man læse i rapporten ”Danmark uden affald” (se kilder). Alt i alt ligger der således et stort uudnyttet økonomisk og miljøgavnligt potentiale i den almindelige danskers skraldespand. 

Hvor ender det skrald, vi ikke kan genbruge eller genanvende?

Affald er ikke en ressource, før det finder en egnet anvendelse, og der er stadigvæk mange typer affald, der ikke anvendes herunder forskellige asker fra forbrænding af spildevandsslam, halm, træ eller affald. Forurenet jord og andre materialer indeholder giftige elementer som tungmetaller, der gør det svært at genanvende dem. Danmark eksporterer af samme grund en del affald, som vi ikke selv kan behandle. I 2008 eksporterede Danmark f.eks. omkring 74.000 tons flyveaske og andre røggasrestprodukter til Norge og Tyskland til såkaldt deponering og 18.000 tons batterier til Sverige, Frankrig og Tyskland, fremgår det af Miljøstyrelsens hjemmeside under FAQ om affald (se kilder).

Genbrug og genanvendelse som klimaløsning og eksport til udviklingslande

Vinflasker bliver knust og genbrugt til byggematerialer på øen Suneva Fushi som er den første CO2 neutrale ø i Maldiverne.
Vinflasker bliver knust og genbrugt til byggematerialer på øen Suneva Fushi som er den første CO2 neutrale ø i Maldiverne.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Hvordan kan genbrug og genanvendelse være med til at løse klodens klimaproblemer?

Med seks-syv års mellemrum udgiver FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) en opsummerende rapport, som politikere fra hele verden bliver præsenteret for. I 2014 var København arena for præsentationen og den efterfølgende diskussion af det såkaldte Summary for Policymakers. Rapporten fra 2014 understreger, at mere og bedre genbrug og genanvendelse af affald og mere og bedre forbrænding af affald som erstatning af fossile brændstoffer kan være medvirkende til at dæmpe udledningen af drivhusgasser. Da andelen af genanvendt affald i kommuner på globalt plan kun er på 20 procent, er potentialet enormt, fremgår det af Summary for Policymakers fra 2014 (se kilder).

Bedre genanvendelse af verdens ressourcer bliver også fremhævet af FN’s Miljøprogram, United Nations Environment Programme (UNEP), som et område med stort potentiale i arbejdet med at mindske udledningen af de menneskeskabte drivhusgasser, der forårsager klimaforandringer. UNEP understreger, at selvom der bruges energi og udledes drivhusgasser i forbindelse med genanvendelsen af affald, så er reduktionen af drivhusgasser ved ikke at skulle udvinde eller producere nye materialer større. UNEP anbefaler derfor i rapporten ”Waste and Climate Change - Global Trends and

Strategy Framework”, at nationalstater og virksomheder skal have en helhedsorienteret tilgang til forbrug, hvor genanvendelse er tænkt ind i alle skridt af produktion og affaldssortering.

Blandt andet på grund af manglende data over verdens staters affaldshåndtering, er det ikke til at sige, hvor stort det samlede potentiale for mindre udledning af CO2 egentlig er. I Danmarks tilfælde har Miljøministeriet i forbindelse med kampagnen kendditaffald.dk lavet nogle udregninger, der viser, at hvis alle danskerne sorterer deres husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, sparer man miljøet for, hvad der svarer til 70.000 danskeres CO2-udledning årligt (se kilder).

I nogle tilfælde er det bedre for klimaet at brænde affaldet frem for at genanvende det, hvis kvaliteten af genanvendelsen ikke er høj nok. Det kan afklares gennem en opgørelse af affaldets såkaldte livscyklus, som er en sammentælling af alle de faser, der udleder CO2, tungmetaller og så videre i hele kæden af affaldshåndteringen. 

Hvad gør man i Danmark for at fremme genbrug og genanvendelse?

I takt med at klima- og miljødebatten har udviklet sig, og priserne er steget på råvarer, er politikerne blevet mere ambitiøse omkring genanvendelse. Af samme grund har skiftende regeringer siden Folketinget vedtog Genanvendelsesloven i 1978 forsøgt at gøre Danmarks håndtering af affald mere hensigtsmæssig. Senest lancerede SRSF-regeringen (2011-2014) i 2013 en ny strategi for bedre genanvendelse af klodens ressourcer.

“I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og genanvende bedre. Vi skal frem til i langt højere grad at se affald også som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt,” skrev daværende miljøminister Ida Auken i oplægget “Danmark uden affald” (se kilder). Heri opstilles blandt andet målet om, at halvdelen af danskernes husholdningsaffald i 2022 skal genanvendes. Ude i kommunerne er man i fuld gang med at udbrede genanvendelse. I 2012 fik borgerne i Københavns kommune for eksempel nye skraldespande til henholdsvis metal, hård plast og elektronik. Men de danske politikeres målsætning for genanvendelse er måske snart forældet. Ifølge Ingeniørens artikel ”Slut med at brænde affaldet af: 70 procent skal genanvendes” har man nemlig fra EU-Kommissionens side foreslået, at 70 procent af det kommunale affald i EU skal genanvendes i 2030 (se kilder).

Normalt omtales Danmark af politikerne som EU’s miljøduks, men når det kommer til genanvendelse, bliver vi overhalet indenom. Danmark er faktisk det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger, og en række EU-lande som f.eks. Østrig og Sverige er bedre til at genanvende affaldet. 

Hvilken betydning har genbrug og genanvendelse for udviklingslande?

Verdens mængder af affald øges i takt med, at særligt udviklingslandene bliver rigere. Ifølge UNEP-rapporten ”Waste and Climate Change – Global Trends and Strategy Framework” skaber en borger i et u-land nemlig i gennemsnit kun 10-20 procent af den mængde affald, som en borger i et i-land producerer (se kilder). Og selvom om man skulle tro, at udviklingslande med dårlig formel affaldssortering også har en dårligere tradition for genanvendelse, så er det i nogle tilfælde snarere omvendt. I lande, hvor affaldssortering ikke er formelt organiseret af myndighederne, fungerer affaldssortering ofte som en uformel økonomi. I megabyen Delhi i Indien sikrer affaldssamleres samlebåndslignende håndsortering af affaldet f.eks., at 15-20 procent af byens affald bliver genanvendt, fremgår det af samme UNEP-rapport (se kilder).

På grund af den manglende regulering af affaldssortering har udviklingslande også længe været losseplads for den vestlige verdens farlige affald. F.eks. brændes computere og Tv-apparater fra blandt andet Vesten af på lossepladser i Ghana, hvilket fører til kemikalietung røg, der forgifter både mennesker og natur.

EU har regler, der skal forhindre eksporten af farligt affald til u-lande, men ifølge EU-Kommissionen er 25 procent af alt det affald EU årligt sender til u-lande i Afrika og Asien alligevel ulovligt i henhold til internationale regler.

Decideret genbrug af varer er også stort i udviklingslande. Aflagte forbrugsvarer som tøj, elektronik, biler og andet importeres fra vestlige lande. I de fleste tilfælde er der imidlertid ikke tale om donationer. Ifølge artiklen “80 procent af genbrugstøjet ender i butikker i Afrika” i Politiken bliver tøjet, man giver til nødhjælpsorganisationer i Vesten, langt fra altid doneret til fattige. I stedet bliver det solgt på det globale marked. Indtjeningen går derefter til udviklingshjælp. Ifølge samme artikel består f.eks. cirka 90 procent af tøjmarkedet i Uganda af genbrugstøj fra Vesten (se kilder).