Mode

Artikel type
faktalink
journalist Louise Juncker, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Main image
Pige i lårkort mode på Strøget i København på en sommerdag.
Pige i lårkort mode på Strøget i København på en sommerdag.
Foto: Scanpix

På gaden, i forretninger, i blade og i fjernsynet. Siden den moderne mode opstod i begyndelsen af 1800-tallet har den fået en omfattende identitetsmæssig og økonomisk betydning i samfundet og på globalt plan. Der kommer løbende nye kollektioner fra både små designfirmaer og store modehuse, som bestemmer, hvilke farver, materialer og snit der skal præge sæsonen. Men det handler ikke kun om hele tiden at opfinde nye udtryk. Ofte gentager moden sig selv ved at kopiere tøjet fra en bestemt periode i historien og give det et lille twist. Mange af de nye tendenser bliver også inspireret af den stil en bestemt subkultur dyrker eller af for eksempel en rock- eller filmstjerne, der sammensætter sit tøj på en anderledes måde.

Introduktion til mode

Indledning

På gaden, i forretninger, i blade og i fjernsynet. Siden den moderne mode opstod i begyndelsen af 1800-tallet har den fået en omfattende identitetsmæssig og økonomisk betydning i samfundet og på globalt plan.

Der kommer løbende nye kollektioner fra både små designfirmaer og store modehuse, som bestemmer, hvilke farver, materialer og snit der skal præge sæsonen. Men det handler ikke kun om hele tiden at opfinde nye udtryk. Ofte gentager moden sig selv ved at kopiere tøjet fra en bestemt periode i historien og give det et lille twist. Mange af de nye tendenser bliver også inspireret af den stil en bestemt subkultur dyrker eller af for eksempel en rock- eller filmstjerne, der sammensætter sit tøj på en anderledes måde.

Et af de vigtigste aspekter ved mode er, at den både kan bruges til at signalere, at man tilhører en bestemt social gruppe, og at man ønsker at udtrykke sin individualitet. Samtidig er moden også et spejl på samfundsudviklingen, hvor man kan sammenligne kjolernes sømlængde med det 20. århundredes høj- og lavkonjunkturer.

Tøjbranchen er i dag verdens fjerdestørste industri, der omsætter for omkring 185 milliarder euro årligt og beskæftiger cirka to millioner mennesker. Tilsvarende er tøj blevet Danmarks fjerdestørste eksportvare og dansk mode befinder sig i en rivende udvikling. I denne artikel fortælles om modens historie og aktører, dansk mode og hvilken betydning, moden har i dag. 

Hvad er mode?

Ordet mode er oprindeligt fransk og kommer af det latinske ord "modus", der betyder "måde". Udtrykket "mode" betyder derfor bogstaveligt, at en genstand eller en adfærd er den måde, der er mest anerkendt af så stor en gruppe som muligt. Hvis man ikke følger denne "måde", følger ens adfærd eller udseende derfor ikke "moden". Modebegrebet anvendes på områder, der har med adfærd, kultur og samfund at gøre. I forhold til påklædning er mode derfor en given måde at klæde sig på, som skaber en tavs dialog mellem mennesker, og som samtidig indgår i forskellige sociale sammenhænge.

Et af de vigtigste aspekter ved mode er, at den både kan bruges til at signalere, at man gerne vil tilhøre en bestemt social gruppe, og at man ønsker at være anderledes og udtrykke sin individualitet. Men uanset, hvilket af disse motiver, man klæder sig efter, sker det ud fra et ønske om at udtrykke nogle bestemte forhold om sig selv til omverdenen.

Som regel ændres moden ikke drastisk over en kort periode, idet forbrugerne både er kritiske over for en alt for eksperimenterende mode og samtidig afventer modens anerkendelse af en større del af befolkningen. I dag er moden et resultat af forskellige processer mellem for eksempel en designers kreative skaben, den teknologiske produktion, og hvordan den mod- og optages af den almindelige forbruger.

Hvad er antimode?

Antimode er ifølge Modeleksikon (se kilder) et oprør mod den fremherskende mode. Den første antimode-bevægelse startede i den sidste halvdel af det 19. århundrede som modreaktion på periodens strenge krav til påklædningen - primært kvinders brug af korset. Korsettet snørede kvindens talje ind, ofte til halvdelen af det naturlige taljemål og var særdeles usundt. Brugen af korsettet kunne medføre skæve ribben, punkterede lunger og beskadigelse af de indre organer. Med Reformkjolen, som blev introduceret af den østrigske maler Gustav Klimt i slutningen af 1800tallet, behøvede man ikke at bære korset. Klimt ønskede en mere naturlig stil, der lige som hans billedkunst tog udgangspunkt i naturens og kroppens former. Reformkjolen krævede ikke, at man bar korset under tøjet, og den fulgte kroppens naturlige former og frigjorde derfor kvinden til et mere aktivt og smertefrit liv.

I midten af det 20. århundrede afstedkom de mange kulturelle og samfundsmæssige ændringer forskellige antimoder. For eksempel signalerede hippiemoden en modstand mod det kapitalistiske, materialistiske og forbrugerbestemte samfund. Tøj fra militærlagre blev brugt ironisk, og genbrugstøjet, blomsterne og billeder af revolutionære ikoner var alt sammen symboler på denne modstand.

Antimode mister dog ofte sin oprindelige betydning, idet den selv kan blive en mode, der optages af en større befolkningsgruppe. Dette er én af årsagerne til, at moden - fra at være styret 'oppefra' i modehierarkiet af for eksempel modedesignere og -magasiner - nu også opstår ' nedefra', fra såvel forbrugerne som antiforbrugerne.

Hvad er modens særkende?

At moden skifter i en mere eller mindre regelmæssig cyklus er ofte det, man opfatter som modens centrale værdi. Modens skiftende cyklus bevæger sig igennem mange faser. Som regel starter den hos designeren, som formgiver tøjet. Dernæst skal tøjet produceres og promoveres for til sidst at ende som færdigt produkt i forretningen til salg for forbrugeren. Oftere sker det nu, at denne cyklus kan være helt omvendt, idet forbrugeren via sine indkøb i højere grad påvirker detailbranchen og derfor indirekte har indflydelse på, hvordan den kommende mode vil se ud.

Samtidig gentager moden sig selv med forskellige tidsrum, men oftest med et twist. Denne udvikling startede i begyndelsen af 1800-tallet. Opdagelsen og udgravningen af antikke civilisationer i slutningen af 1700-tallet skabte en enorm interesse for den græske og romerske påklædning i antikken. Dermed opstod "empire"-moden, som lignede antikkens med sine draperede, tynde, hvide stoffer, men blev tilført et moderne twist med pufærmer, en stram talje flyttet til under barmen og kysehatte. Disse tilføjelser understregede både barmen og bevarede samtidig en vis ærbarhed i forhold til kjolerne. I forhold til den foregående mode var "empire"-stilen noget uanstændig, da man for første gang i flere århundreder igen kunne se kvindernes ben, og oftest mere end ane kroppens konturer.

Denne form for gentagelse kaldes for retro eller nostalgi og er et stærkt gennemgående tema i moden. Som eksempel kan nævnes de seneste par års dyrkelse af firsermoden. For et par år siden blev det pludselig igen populært med spidse støvler, benvarmere, lårkort, flagermusebluser og hanekamshår, hvor det indtil da havde været 70er stilens luksushippie-look og bondeblonder, der var moderne. I vinteren 2004 er det så 30ernes engelske landadel stil, 50ernes vidde skørter og smalle talje samt 60ernes miniskørt og grafiske A-linie, der er moderne. Der bliver derfor genbrugt på livet løs af det 20. århundredes årtier, og det er vel derfor også kun et spørgsmål om tid, før 90ernes grunge-stil og minimalisme igen bliver moderne. Mode udtrykker derfor både, at historien gentager sig, og at samfundskulturen ændrer sig.

 

Modens historik

Hvordan opstod mode?

Ifølge den psykoanalytiske modeteoretiker John C. Flügel i bogen "The Psychology of Clothes" (se kilder) skyldes modens opståen menneskets behov for at dekorere sig. Ifølge Flügel er seksualiteten den vigtigste grund til, at mennesker dekorerer sig. For i ønsket om at gøre sig attraktiv over for en kommende partner ligger også menneskets basale instinkt for at avle børn og dermed sikre menneskeartens overlevelse. I begyndelsen dekorerede mennesker selve kroppen, for eksempel ved tatoveringer, gennemboringer og skamfering af huden. Det vil sige, at man brugte ben og metaller som smykker og skar et dekorativt mønster i huden. På den måde signalerede man en vis status og ønske om at gøre sig attraktiv over for andre. Det køligere klima skabte et behov for at beskytte sig mod kulde, og derfor begyndte man med at iklæde sig dyrepels og -skind. Her var der endnu ikke tale om mode men blot om en praktisk måde at undgå at fryse ihjel. De grundlæggende årsager til at bære tøj er:·

  • Beskyttelse
  • Dekoration
  • Blufærdighed
  • Status

Inden for en kultur eller et samfund har påklædningen forskellige funktioner. De vigtigste er:

  • Udtryk for kønnet
  • Udtryk for alder
  • Social status
  • Tilhørsforhold til en specifik gruppe
  • Ceremoniel brug
  • At øge den seksuelle tiltrækning

Efterhånden som påklædning blev en naturlig del af udseendet og en norm i menneskers måde at omgås hinanden, fik tøjet også en større dekorativ betydning. Dermed voksede behovet for at udtrykke sig gennem påklædningen. Ifølge modesociologen Christopher Breward i bogen "Fashion" (se kilder) reflekterer mode en kulturs eller et samfunds økonomiske, politiske og kulturelle ændringer. For eksempel var der i 1960erne en stærk optimisme omkring rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA. I 1964 skabte den franske designer André Courrèges derfor nogle "rumtøjs"-kollektioner, der havde et enkelt, geometrisk snit, var ensfarvede i sølv, og som havde tilbehør som rumhjelme og flade sølvstøvler. Det blev straks udråbt som indbegrebet af både tressernes og fremtidens mode, men virkeligheden var, at tøjet aldrig blev populært i den brede befolkning og derfor aldrig dannede mode. Dette skyldes, at Courrèges tøj lå alt for langt fra den eksisterende mode, og dens stil var alt for ekstrem. Ifølge modeteoretikeren Fred Davis i bogen "Fashion, Culture and Identity" (se kilder) bliver en mode aldrig populær, hvis den ligger for langt fra den foregående mode eller er for ekstrem.

Hvornår opstod den moderne mode?

Indtil midten af 1800-tallet var mode primært bestemt af de europæiske regenter og deres hoffer. Regenten fastsatte love og bestemmelser for, hvordan hver samfundsklasse måtte klæde sig, idet tøjet skulle afspejle personens position i samfundshierarkiet. De dele af befolkningen, som forsøgte at aspirere mod en samfundsklasse, der var højere end deres egen, forsøgte at klæde sig i den pågældende klasses modesymboler. Men ved overtrædelse af kodekserne blev den pågældende synder ofte pålagt bøder og udsat for social ringeagtelse. Moden startede derfor ved landenes overhoveder og sivede videre ned gennem hierarkiet til adelen, borgeren og arbejderen. De lavere samfundsklasser påvirkede derfor overhovedet ikke de højere klassers måde at klæde sig på.

Mode, som vi kender den i dag, udviklede sig i forhold til de store samfundsændringer, den Franske Revolution skabte i Europa. Indtil da havde mænds påklædning været lige så pyntet som kvindernes. For eksempel ved den franske solkonges hof, hvor mænd bar enorme parykker, sko med store sløjfer og høje hæle og et hav af broderier på tøjet. Efter revolutionen blev den mandlige tøjstil i høj grad inspireret af militæruniformens enkle elementer: sorte bukser og jakke og en hvid skjorte. I dag er mænds påklædning stadig påvirket af denne 'uniform', især ses det hos mænd med funktionær- eller lederstillinger og til festlige, men gerne lidt formelle begivenheder, som konfirmation eller bryllup.

Hvem var nutidens modes foregangsfigur?

Haute Couture. Model viser leopard-printet dragt  designet af Stephane Rolland til Jean-Louis Scherrers efterår-vinter kollektion 2004-2005. Foto: Michel Euler/Polfoto
Haute Couture. Model viser leopard-printet dragt designet af
Stephane Rolland til Jean-Louis Scherrers efterår-vinter
kollektion 2004-2005. Foto: Michel Euler/Polfoto

Englænderen Charles Frederick Worths grundlagde i 1858 det første Haute Couture hus i Paris, hvis opbygning og image ifølge Modeleksikon (se kilder) var inspiration for senere modehuse og -designere. Worth iscenesatte sig som det kunstneriske geni, som kunne diktere moden ud fra sit ophøjede talent og var den første designer, som fik dette image. Hans enorme internationale succes skyldtes i høj grad, at hans tøj var særdeles populært hos datidens forbilleder som kejserinderne Eugénie af Frankrig og Elizabeth af Østrig og skuespillerinder som Sarah Bernhardt.

Hvor designeren før var underlagt sin kundes ønsker, var billedet nu vendt. Nu opstod den sæsonbestemte mode, som designeren og modehuset dikterede med hård hånd. Herfra begyndte moden at forløbe som en cyklus med halvårlige shows, der bestemte, hvordan næste halve års mode skulle se ud. Moden blev nøje fulgt af såvel kunder, der købte de dyre Haute Couture-kreationer, som personer, der ikke havde de økonomiske midler til at anskaffe sig originalproduktet men kun de billigere kopier.