plasticrester
Plastikforurening fra verdenshavene - fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita / ritzau/scanpix

Plastikforurening

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, marts 2018.
Top image group
plasticrester
Plastikforurening fra verdenshavene - fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita / ritzau/scanpix

Indledning

Plastik er et af det 20. århundredes vigtigste opfindelser. Det er billigt, det er holdbart, og det findes i dag i alverdens produkter. De seneste årtier er produktionen af plastik mangedoblet, og der er nu opstået et problem: Tonsvis af svært nedbrydelige plastikposer, plastikflasker og bittesmå stykker mikroplast flyder rundt i verdenshavene, hvor de gør stor skade på fisk, planter og måske også på mennesker.

Organisationer og politikere verden over er nu gået i gang med at forsøge at bremse plastforureningen, inden det er for sent.

 

Grundlæggeren af den danske organisation Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, forklarer hvad der sker med plastik der ender i havet.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til plastforurening

Hvad er plastforurening af verdenshavene?

År efter år bruger klodens indbyggere mere og mere plastik. De seneste år er der kommet øget fokus på, at dele af plastikken ender i verdenshavene til stor skade for dyr, planter og koraller. Det amerikanske akademiske tidsskrift Science dokumenterede i 2015, at mellem fire og 12 millioner ton plastik hvert år ender i havet (se kilder). Forskerne forventer, at udledningen af plastik i havet fordobles det næste årti.

Plastikken i verdenshavene består blandt andet af affaldsposer, flasker og dunke. Men en stor del af plastikken kan ikke ses med det blotte øje, da der er tale om såkaldt mikroplast – plastikstykker på mindre end fem millimeter. De små stykker mikroplast opstår blandt andet, når solen og havet langsomt nedbryder større stykker plastik, men mikroplast findes også i produkter som tandpasta og rengøringsmidler, skriver DR.dk i artiklen “Mikroplastik: Asbestlignende og måske kræftfremkaldende” (se kilder).

Hvorfor er den store produktion af plastik et problem?

De seneste 50 år er produktionen af plastik 20-doblet, og der produceres i dag mere end 300 millioner ton plastik om året, skriver Information i artiklen “Plastikplagen” (se kilder). Plastik bruges i dag overalt i verden og i alverdens produkter. Der er dog et stort miljømæssigt problem med plastik: Det er stort set umuligt at genbruge, og det kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde plastik, skriver DR.dk i artiklen “Så lang tid tager det for plastik at blive nedbrudt i havene” (se kilder). Når plastikken nedbrydes, opstår blot et nyt problem, da der skabes små stykker mikroplast, som fisk og havdyr æder og får ned i mavesækken.

I 2016 udgav World Economic Forum en rapport om udfordringerne ved plastik (se kilder) og fastslog i den forbindelse: “Nutidens plastikemballage har en indbygget designfejl. Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder”.

Hvordan havner plastik i verdenshavene?

Mindst 90% af det plastikaffald, der flyder rundt i oceanerne, ender i havet via flodsystemer. Og stort hele plastforureningen stammer fra kun ti store floder, hvoraf otte af dem ligger i Asien. De tre floder, som transporterer mest plastikaffald og mikroplast ud i havet, er Yangtze-floden i Kina, Indus-floden i Pakistan og Den Gule Flod i Kina. Fælles for alle de ti mest forurenende floder er, at de løber gennem tætbefolkede områder, hvor der bor hundredvis af millioner mennesker, hvis forbrug af plastik altså er baggrunden for næsten al den plastik, der ender i verdenshavene, skriver DR.dk (se kilder). Artiklen bygger på en tysk undersøgelse, der er blevet bragt i tidsskriftet Environmental Science and Technology (se kilder).

Det er således kun en meget lille del af plastforureningen, der bliver ført ud i havet fra fragtskibe, fiskebåde og boreplatforme.

Hvor meget plast er der i verdenshavene?

Forskerne ved, at der flyder enorme mængder plastik rundt i verdenshavene. Men det er vanskeligt at svare på præcis hvor meget. Hvert år ender cirka otte millioner ton plastik i havet, vurderede forskere i tidsskriftet Science i 2015 (se kilder). Det svarer til, at en skraldebil tømmer sin last i havet hvert eneste minut, skriver DR.dk i artiklen “FAKTA: Så meget forurener plastik i havene” (se kilder). 62% af alt det affald, der fjernes fra verdenshavene, er plastik, hvoraf størstedelen stammer fra plastemballage.

Det har vist sig, at plastikken spreder sig til selv de mest isolerede dele af planeten. På 11 kilometers dybde i Stillehavet har forskere fundet fisk, som har plastikfibre i maven, skriver den britiske avis The Guardian (se kilder). Det bekræfter, at plastikken findes i alle havets vandlag.

Hvis plastforureningen fortsætter med at vokse i samme tempo som i dag, kan mængden af plastikaffald være fordoblet i 2025, siger Jenna Jambeck – en af forskerne bag undersøgelsen i Science – ifølge TV2.dk (se kilder).

 

En video fra FN forklarer hvordan den voksende plastikproduktion påvirker kloden.

 

Hvor meget plastik er der i de danske farvande?

Der er ikke lavet større undersøgelser af, hvor meget plastik der svømmer rundt i de danske have. Men DTU Aqua, der blandt andet forsker i vand og havmiljø, har lavet stikprøver, der viser, at fisk i danske farvande i flere tilfælde har plastik i maven. En undersøgelse af 400 sild og torsk i 2016 viste, at 23% af fiskene havde ét eller flere stykker mikroplast i mavesækken, skriver Politiken i artiklen “Hver femte fisk har plast i maven” (se kilder).

En af kilderne til forureningen er brugte fiskenet af nylon, som flyder i havet og udskiller mikroplast, når de bliver nedbrudt. Det er dog ikke til at sige, om plastikken i de danske farvande stammer fra danske fiskere eller Danmarks kyster, da havstrømme kan transportere plastikken tusindvis af kilometer.

Hvad er de såkaldte plastikøer?

På internettet bliver der ofte vist billeder af såkaldte plastikøer – områder, hvor store mængder plastik gør det næsten umuligt at se havoverfladen. De billeder skal man dog være skeptisk over for. Billederne stammer i virkeligheden ofte fra havne og kystområder ved storbyer, skriver DR.dk, som har lavet artiklen ”Faktatjek: SF viser billeder af plastik-øer, som ikke findes” (se kilder). I artiklen siger professor ved DTU Aqua Torkel Gissel Nielsen: ”Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.”

Der findes altså ikke øer af plastik. Men i stedet findes der områder, hvor koncentrationen af plastik er langt højere end normalt, da store havstrømme samler plastikken i bestemte områder. Disse områder er dog næsten umulige at se med det blotte øje. Langt størstedelen af plastikken i områderne er nemlig brudt ned til meget små stykker mikroplast: ”Det er en meget, meget tynd suppe, og jeg vil faktisk ikke kalde det en suppe – jeg vil holde mig til, at der er en højere koncentration på grund af havstrømme, men ellers ikke kalde det noget,” siger professor Torkel Gissel Nielsen.

Konsekvenser af plastikforurening

Hvordan er plastik skadeligt for havene og naturen?

Interessen for plastik i verdenshavene er relativt ny. Og selvom forskerne er overbeviste om, at plastik i havet er skadeligt for naturen, er konsekvenserne af plastforureningen langtfra belyst til fulde.

Man ved dog med sikkerhed, at større stykker plastik såsom plastikposer, gamle fiskenet og plastikflasker er skyld i et enormt antal døde fisk og fugle. FNs miljøorganisation UNEP (se kilder) vurderer, at den type plastik dræber en million havfugle, 100.000 havpattedyr og utallige fisk om året. Skildpadder og andre havdyr kan eksempelvis forveksle plastikposer med gopler og kan blive kvalt, når de forsøger at indtage dem. Verdensnaturfonden WWF (se kilder) har også fundet eksempler på, at skildpadder spiser flere plastikstykker, indtil deres tarmsystem blokerer, og de sulter ihjel. Derudover sulter mange havdyr til døde, når de bliver viklet ind i og sidder fast i eksempelvis gamle fiskenet eller sixpack-holdere.

En stor del af plastikken i havet består dog af bittesmå stykker mikroplast. Forskerne ved væsentligt mindre om, hvordan det påvirker dyrene og økosystemerne. Man har en klar mistanke om, at fisk, der har optaget mikroplast, har sværere ved at reproducere og udklækker færre larver, skriver Ingeniøren (se kilder). Derudover ved man, at mikroplast kan tiltrække og ophobe andre giftstoffer og kemikalier, der kan være skadelige. Men så begynder det også at tynde ud i fakta om de miljømæssige konsekvenser af mikroplast, siger Torkel Gissel, professor ved DTU Aqua til Ingeniøren (se kilder): “Der er kæmpe opmærksomhed om emnet, men der mangler nogle af de ‘kedelige’, videnskabelige undersøgelser,” siger han.

Hvordan kan plastforurening være skadelig for mennesker?

Når vi spiser fisk og skaldyr, indtager vi helt sikkert mikroplast. En belgisk undersøgelse viser, at en person, der spiser meget fisk og skaldyr, optager 2.000-11.000 stykker mikroplast om året, skriver det britiske medie Sky News (se kilder). Forskerne ved bare ikke, om det store indtag af mikroplast er farligt eller ej. “Bliver plastikken nedbrudt i vores kroppe eller forgifter det kroppen? Vi ved det ikke, men det bliver vi nødt til at finde ud af,” siger Colin Janssen, der står bag undersøgelsen.

Lang størstedelen af den mikroplast, som kommer ind i menneskekroppen, kommer ud igennem fordøjelsessystemet. Men en mindre promille bliver optaget i cellerne: “Om det er farligt eller ej, ved vi ikke, men man kan forestille sig, at cellerne tager skade, hvis der ophober sig for meget plast,” siger den norske havforsker Bjørn Einar Grøsvik til mediet NRK (se kilder).

Under alle omstændigheder er der grund til at tage forekomsten af mikroplast i menneskekroppen alvorligt, siger Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk (se kilder): “Vi har en forurening, som vi ikke kender effekten af, og det er i sig selv bekymrende.”

Bekæmpelse af plastforurening i havet

Hvordan kan plastforureningen af havene stoppes?

Det helt store problem med klodens store plastikforbrug er, at det er meget vanskeligt at genbruge plastik, og omtrent 80% af plastikken ender derfor bare som svært nedbrydeligt affald, vurderer World Economic Forum (se kilder). Flere af de initiativer, der forsøger at bekæmpe plastforureningen af verdenshavene, koncentrerer sig derfor om genbrug af plastik. Ifølge Ellen MacArthur Foundation, der arbejder for grøn omstilling, er den mest effektive metode at skabe et såkaldt cirkulært system på verdensplan, skriver Information i artiklen “Plastikplagen” (se kilder). Det vil kort fortalt sige, at man skaber et internationalt system, hvor man sørger for at anvende den samme type af genanvendeligt plastik eller plastik, der let kan nedbrydes af naturen. Det vil dog kræve et omfattende internationalt samarbejde om bekæmpelse af plastforurening og en ny bæredygtige tilgang blandt de mest plastforurenende asiatiske lande. Ingen af delene er til stede i dag.

Organisationen Plastic Oceans (se kilder), der kæmper for mindre plastforurening verden over, foreslår, at man sætter langt højere afgifter på plastik og fuldstændigt forbyder en lang række plastikprodukter såsom engangsflasker, engangsposer og mikroplast i kosmetik.

Den nye viden om, at det er ti floder – heraf otte i Asien – der står for næsten hele klodens plastforurening af verdenshavene, skaber også optimisme hos forskerne. Det betyder nemlig, at det er lettere at fokusere indsatsen på enkelte områder: “Hvis man reducerer udledningen fra de ti floder med 50 procent, så reducerer man den samlede globale udledning fra floder til havområder med 45 procent,” skriver forskerne bag undersøgelsen ifølge artiklen “10 floder står for næsten al plastikforurening i verdenshavene” fra DR.dk (se kilder).

 

National Geographic præsenterer forslag der kan mindske plastforureningen af verdenshavene.

 

Hvad bliver der gjort for at stoppe plastforurening af havene?

Hvert år søsættes hundredvis af små og store initiativer, der skal bekæmpe plastforurening, vurderer World Economic Forum (se kilder). Og de seneste år er der blevet taget en række politiske initiativer for at stoppe forureningen.

I begyndelsen af 2018 præsenterede EU-Kommissionen et forslag om, at al plastikemballage skal genbruges inden 2030. Det skriver Information (se kilder): “Vi kan ikke leve uden plastik. Men vi kan blive slået ihjel af det, hvis ikke vi ændrer politik,” sagde EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans i forbindelse med præsentationen. Forslaget skal nu godkendes af de enkelte medlemslande.

Kort forinden blev FNs medlemslande enige om en resolution (se kilder), der skal begrænse plastforureningen af verdenshavene. Aftalen opfordrer alle medlemslande til at genbruge mere plastik og forsøge at rense havene for eksisterende plastikaffald. Resolutionen har den svaghed, at den ikke er juridisk bindende, og der er derfor ingen sanktioner over for de lande, som ikke lever op til aftalen.

En række lande har de seneste år besluttet at indføre totale forbud mod plastikposer for at undgå, at de havner i havet eller andre steder i naturen. Det gælder eksempelvis Kina, Rwanda og Kenya, skriver Globalnyt (se kilder).

I Danmark er regeringen opmærksom på problemet med plastforurening og varslede i april 2017 en “National handlingsplan mod plastforurening” (se kilder). Planen er dog ikke udarbejdet, da regeringen afventer en ny plaststrategi fra EU. “Plastik hører ikke hjemme i vores miljø, og forurening fra plastik er et stigende problem og et globalt problem, der selvsagt ikke kan løses af Danmark alene. Det vil regeringen gøre noget ved,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i pressemeddelelsen.

Hvad bliver der gjort for at fjerne plastik fra havet?

Forebyggelse er én ting. Men det fjerner ikke de enorme mængder plastik, som allerede har fundet vej til verdenshavene. I Sverige, Norge, England og Holland har man indført ordninger, hvor fiskere kan blive betalt for at fiske efter affald, skriver Politiken i artiklen “Skagerrak flyder med net og mikroplastik” (se kilder).

Et af de mere ambitiøse globale tiltag er startet af den unge hollænder Boyan Slat, skriver TV2.dk (se kilder). Efter en ferie i Grækenland, hvor han så plastik flyde rundt i vandet, besluttede han at prøve at løse problemet. Han nåede frem til, at store dele af plastaffaldet bliver transporteret med verdenshavenes store havstrømme. Ved at sætte kilometer lange net ud i havstrømmene vil han fange indfange tonsvis af plastik, som flyder med strømmen. Boyan Slats projekt ”The Ocean Cleanup” har modtaget millioner af kroner i støtte, og i 2018 vil de første filtre blive sat op i Stillehavet, fremgår det af The Ocean Cleanups hjemmeside (se kilder).

Baggrundskilder

Originalkilder

En af de mest pålidelige og citerede undersøgelser af omfanget af plastik i verdenshavene.
Undersøgelse af plastikindholdet i fisk i danske farvande, af Naturstyrelsen og DTU Aqua.

Radio

DR P1, 2016-10-11.

Film

Plastic Ocean Organisation. Storbritannien/Hong Kong, 2016.

Danske organisationer

Dansk organisation der forsøger at skabe opmærksomhed om konsekvenserne ved plastforurening i verdenshavene.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på plastforurening

Kilder citeret i artiklen

Lovtekster og resolutioner

FNs miljøforsamling, Nairobi, Kenya, 2017-12.

Rapporter og undersøgelser

Environmental Science & Technology. 2017-10.
. World Economic Forum, 2016-01.

Organisationer

Kæmper for mindre plastforurening verden over.

Faktaark

UNEP, New York, 2017.

Artikler

Verdensnaturfonden WWF, 2018-02-26.
Information, 2016-02-10.