plasticrester
Plastikforurening fra verdenshavene - fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita / ritzau/scanpix

Plastikforurening

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, marts 2018.
Top image group
plasticrester
Plastikforurening fra verdenshavene - fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita / ritzau/scanpix

Indledning

Plastik er et af det 20. århundredes vigtigste opfindelser. Det er billigt, det er holdbart, og det findes i dag i alverdens produkter. De seneste årtier er produktionen af plastik mangedoblet, og der er nu opstået et problem: Tonsvis af svært nedbrydelige plastikposer, plastikflasker og bittesmå stykker mikroplast flyder rundt i verdenshavene, hvor de gør stor skade på fisk, planter og måske også på mennesker.

Organisationer og politikere verden over er nu gået i gang med at forsøge at bremse plastforureningen, inden det er for sent.

 

Grundlæggeren af den danske organisation Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, forklarer hvad der sker med plastik der ender i havet.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til plastforurening

Hvad er plastforurening af verdenshavene?

År efter år bruger klodens indbyggere mere og mere plastik. De seneste år er der kommet øget fokus på, at dele af plastikken ender i verdenshavene til stor skade for dyr, planter og koraller. Det amerikanske akademiske tidsskrift Science dokumenterede i 2015, at mellem fire og 12 millioner ton plastik hvert år ender i havet (se kilder). Forskerne forventer, at udledningen af plastik i havet fordobles det næste årti.

Plastikken i verdenshavene består blandt andet af affaldsposer, flasker og dunke. Men en stor del af plastikken kan ikke ses med det blotte øje, da der er tale om såkaldt mikroplast – plastikstykker på mindre end fem millimeter. De små stykker mikroplast opstår blandt andet, når solen og havet langsomt nedbryder større stykker plastik, men mikroplast findes også i produkter som tandpasta og rengøringsmidler, skriver DR.dk i artiklen “Mikroplastik: Asbestlignende og måske kræftfremkaldende” (se kilder).

Hvorfor er den store produktion af plastik et problem?

De seneste 50 år er produktionen af plastik 20-doblet, og der produceres i dag mere end 300 millioner ton plastik om året, skriver Information i artiklen “Plastikplagen” (se kilder). Plastik bruges i dag overalt i verden og i alverdens produkter. Der er dog et stort miljømæssigt problem med plastik: Det er stort set umuligt at genbruge, og det kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde plastik, skriver DR.dk i artiklen “Så lang tid tager det for plastik at blive nedbrudt i havene” (se kilder). Når plastikken nedbrydes, opstår blot et nyt problem, da der skabes små stykker mikroplast, som fisk og havdyr æder og får ned i mavesækken.

I 2016 udgav World Economic Forum en rapport om udfordringerne ved plastik (se kilder) og fastslog i den forbindelse: “Nutidens plastikemballage har en indbygget designfejl. Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder”.

Hvordan havner plastik i verdenshavene?

Mindst 90% af det plastikaffald, der flyder rundt i oceanerne, ender i havet via flodsystemer. Og stort hele plastforureningen stammer fra kun ti store floder, hvoraf otte af dem ligger i Asien. De tre floder, som transporterer mest plastikaffald og mikroplast ud i havet, er Yangtze-floden i Kina, Indus-floden i Pakistan og Den Gule Flod i Kina. Fælles for alle de ti mest forurenende floder er, at de løber gennem tætbefolkede områder, hvor der bor hundredvis af millioner mennesker, hvis forbrug af plastik altså er baggrunden for næsten al den plastik, der ender i verdenshavene, skriver DR.dk (se kilder). Artiklen bygger på en tysk undersøgelse, der er blevet bragt i tidsskriftet Environmental Science and Technology (se kilder).

Det er således kun en meget lille del af plastforureningen, der bliver ført ud i havet fra fragtskibe, fiskebåde og boreplatforme.

Hvor meget plast er der i verdenshavene?

Forskerne ved, at der flyder enorme mængder plastik rundt i verdenshavene. Men det er vanskeligt at svare på præcis hvor meget. Hvert år ender cirka otte millioner ton plastik i havet, vurderede forskere i tidsskriftet Science i 2015 (se kilder). Det svarer til, at en skraldebil tømmer sin last i havet hvert eneste minut, skriver DR.dk i artiklen “FAKTA: Så meget forurener plastik i havene” (se kilder). 62% af alt det affald, der fjernes fra verdenshavene, er plastik, hvoraf størstedelen stammer fra plastemballage.

Det har vist sig, at plastikken spreder sig til selv de mest isolerede dele af planeten. På 11 kilometers dybde i Stillehavet har forskere fundet fisk, som har plastikfibre i maven, skriver den britiske avis The Guardian (se kilder). Det bekræfter, at plastikken findes i alle havets vandlag.

Hvis plastforureningen fortsætter med at vokse i samme tempo som i dag, kan mængden af plastikaffald være fordoblet i 2025, siger Jenna Jambeck – en af forskerne bag undersøgelsen i Science – ifølge TV2.dk (se kilder).

 

En video fra FN forklarer hvordan den voksende plastikproduktion påvirker kloden.

 

Hvor meget plastik er der i de danske farvande?

Der er ikke lavet større undersøgelser af, hvor meget plastik der svømmer rundt i de danske have. Men DTU Aqua, der blandt andet forsker i vand og havmiljø, har lavet stikprøver, der viser, at fisk i danske farvande i flere tilfælde har plastik i maven. En undersøgelse af 400 sild og torsk i 2016 viste, at 23% af fiskene havde ét eller flere stykker mikroplast i mavesækken, skriver Politiken i artiklen “Hver femte fisk har plast i maven” (se kilder).

En af kilderne til forureningen er brugte fiskenet af nylon, som flyder i havet og udskiller mikroplast, når de bliver nedbrudt. Det er dog ikke til at sige, om plastikken i de danske farvande stammer fra danske fiskere eller Danmarks kyster, da havstrømme kan transportere plastikken tusindvis af kilometer.

Hvad er de såkaldte plastikøer?

På internettet bliver der ofte vist billeder af såkaldte plastikøer – områder, hvor store mængder plastik gør det næsten umuligt at se havoverfladen. De billeder skal man dog være skeptisk over for. Billederne stammer i virkeligheden ofte fra havne og kystområder ved storbyer, skriver DR.dk, som har lavet artiklen ”Faktatjek: SF viser billeder af plastik-øer, som ikke findes” (se kilder). I artiklen siger professor ved DTU Aqua Torkel Gissel Nielsen: ”Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.”

Der findes altså ikke øer af plastik. Men i stedet findes der områder, hvor koncentrationen af plastik er langt højere end normalt, da store havstrømme samler plastikken i bestemte områder. Disse områder er dog næsten umulige at se med det blotte øje. Langt størstedelen af plastikken i områderne er nemlig brudt ned til meget små stykker mikroplast: ”Det er en meget, meget tynd suppe, og jeg vil faktisk ikke kalde det en suppe – jeg vil holde mig til, at der er en højere koncentration på grund af havstrømme, men ellers ikke kalde det noget,” siger professor Torkel Gissel Nielsen.

Konsekvenser af plastikforurening

Hvordan er plastik skadeligt for havene og naturen?

Interessen for plastik i verdenshavene er relativt ny. Og selvom forskerne er overbeviste om, at plastik i havet er skadeligt for naturen, er konsekvenserne af plastforureningen langtfra belyst til fulde.

Man ved dog med sikkerhed, at større stykker plastik såsom plastikposer, gamle fiskenet og plastikflasker er skyld i et enormt antal døde fisk og fugle. FNs miljøorganisation UNEP (se kilder) vurderer, at den type plastik dræber en million havfugle, 100.000 havpattedyr og utallige fisk om året. Skildpadder og andre havdyr kan eksempelvis forveksle plastikposer med gopler og kan blive kvalt, når de forsøger at indtage dem. Verdensnaturfonden WWF (se kilder) har også fundet eksempler på, at skildpadder spiser flere plastikstykker, indtil deres tarmsystem blokerer, og de sulter ihjel. Derudover sulter mange havdyr til døde, når de bliver viklet ind i og sidder fast i eksempelvis gamle fiskenet eller sixpack-holdere.

En stor del af plastikken i havet består dog af bittesmå stykker mikroplast. Forskerne ved væsentligt mindre om, hvordan det påvirker dyrene og økosystemerne. Man har en klar mistanke om, at fisk, der har optaget mikroplast, har sværere ved at reproducere og udklækker færre larver, skriver Ingeniøren (se kilder). Derudover ved man, at mikroplast kan tiltrække og ophobe andre giftstoffer og kemikalier, der kan være skadelige. Men så begynder det også at tynde ud i fakta om de miljømæssige konsekvenser af mikroplast, siger Torkel Gissel, professor ved DTU Aqua til Ingeniøren (se kilder): “Der er kæmpe opmærksomhed om emnet, men der mangler nogle af de ‘kedelige’, videnskabelige undersøgelser,” siger han.

Hvordan kan plastforurening være skadelig for mennesker?

Når vi spiser fisk og skaldyr, indtager vi helt sikkert mikroplast. En belgisk undersøgelse viser, at en person, der spiser meget fisk og skaldyr, optager 2.000-11.000 stykker mikroplast om året, skriver det britiske medie Sky News (se kilder). Forskerne ved bare ikke, om det store indtag af mikroplast er farligt eller ej. “Bliver plastikken nedbrudt i vores kroppe eller forgifter det kroppen? Vi ved det ikke, men det bliver vi nødt til at finde ud af,” siger Colin Janssen, der står bag undersøgelsen.

Lang størstedelen af den mikroplast, som kommer ind i menneskekroppen, kommer ud igennem fordøjelsessystemet. Men en mindre promille bliver optaget i cellerne: “Om det er farligt eller ej, ved vi ikke, men man kan forestille sig, at cellerne tager skade, hvis der ophober sig for meget plast,” siger den norske havforsker Bjørn Einar Grøsvik til mediet NRK (se kilder).

Under alle omstændigheder er der grund til at tage forekomsten af mikroplast i menneskekroppen alvorligt, siger Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk (se kilder): “Vi har en forurening, som vi ikke kender effekten af, og det er i sig selv bekymrende.”