En hånd har samlet en håndfuld sand op, som er fyldt med små plastikstykker
Plastikforurening fra verdenshavene – fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita /Ritzau/Scanpix

Plastikforurening

cand.scient. Elisabeth Arup Fischer, januar 2023
Top image group
En hånd har samlet en håndfuld sand op, som er fyldt med små plastikstykker
Plastikforurening fra verdenshavene – fisket op i Stillehavet omkring Galapagos.
Foto: Plastic Change/Algalita /Ritzau/Scanpix

Indledning

Vi bruger plastik overalt i vores dagligdag. Plastik er et billigt materiale, og forbruget af plastik, der kun anvendes én gang, er eksploderet. Men plastik belaster klimaet og miljøet. Det meste produceres af fossile brændstoffer og er svært at nedbryde. I store dele af verden har man ikke effektiv affaldshåndtering, så store mængder plastik ender i naturen. Meget af det kasserede plastik ryger ud i havet, hvor det gør skade på det marine liv, forstyrrer økosystemerne og i stigende grad findes som mikroplast i vores mad, drikkevand og i luften, vi indånder. Problemet med plastikforurening er stigende, og mange steder i verden mangler man viden, midler og systemer til at håndtere forureningen. 

I denne artikel kan du læse om, hvad plastikforurening er, hvor meget plastik der produceres i verden, hvad plastik bruges til, og hvor længe det holder. Du kan også blive klogere på, hvorfor så meget plastikforurening ender i havet, og hvilken betydning det har for vores samfund, vores økosystem og klimaet. Og du kan læse om, hvilke løsninger der skal til for at gøre noget ved problemet med plastikforurening.

 

Se filmen En verden af plastik: Introduktion. Produceret af Alphafilm for miljøorganisationen Plastic Change stiftet af miljøbiolog Henrik Beha Andersen. 19. april 2017.

Artikel type
faktalink

Definition af plastikforurening

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af plastikforurening

Hvad er plastikforurening? 

90 procent af al plastik fremstilles af fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul, mens såkaldt bioplastik udgør godt 10 procent. Bioplastik produceres bl.a. af majs, sukkerrør, kartofler og halm. Endelig laves en meget lille del af den samlede plastikmængde af andre materialer, fremgår det af opslagsværket ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition” (se kilde 1). For at gøre plastikken mere fleksibel eller hårdfør iblandes ofte kemiske tilsætningsstoffer, brandhæmmere og farver, som kan være skadelige for miljø og helbred.

Plastikforurening opstår, når plastikprodukter ophobes i miljøet i så stor målestok, at de skaber problemer for dyrelivet, dyrenes levesteder og for lokalbefolkningen, oplyses det i online leksikon Britannica fra 5. januar 2023 (se kilde 2). 

Siden man fra 1950erne blev i stand til at producere syntetisk plastik meget billigt, er mængden steget dramatisk år for år, og plastik er i dag et af de mest udbredte og populære materialer i verden. Meget plastik bruges kun en enkelt gang; til gengæld er det stort set ikke bionedbrydeligt, men ender alligevel ofte i naturen, hvor det skaber store problemer.

Plastikaffald dræber hvert år millioner af dyr, fordi de f.eks. forveksler plastikstykker med mad eller får deres levesteder ødelagt af det, forklares det af den danske miljøorganisation Plastic Change på deres hjemmeside i “Om plastikforurening - hvorfor er plastik i miljøet et problem?” (se kilde 3). For mennesker er plastikforurening ikke kun et indirekte problem. Det er f.eks. påvist at mennesker indtager mikroplastik via luften og fra mad og drikkevand oplyses det i artiklen “Microplastics are in our bodies. How much do they harm us?” i National Geographics (se kilde 4).


Se den korte film om plastik i økosystemet. Plastic Change, uploaded til YouTube, 11. marts 2021.

 

Se den korte film om, hvordan man laver plastik. Plastic Change, uploaded til YouTube, 5. februar 2018. 

 

Fakta om plastikforurening

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om plastikforurening

Hvor meget plastik produceres der i verden?

Den globale plastikproduktion har på 70 år antaget enorme proportioner, fremgår det af opslagsværket ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition” (se kilde 1). I 1950 var produktionen på 2,3 millioner tons plastik om året. 50 år senere var den på over 200 millioner tons pr. år, og endnu 20 år senere er den over 400 millioner tons. Siden år 2000 er der blevet produceret mere plastik end i de forudgående 50 år, og mængden af produceret plastik fortsætter med at stige. Inden 2030 forventes mængden at overstige 600 millioner tons pr. år. I alt er der fra 1950 til 2017 blevet produceret mere end 9,2 milliarder tons plastik, hvilket svarer til mere end et tons plastik pr. nulevende person i verden, og af det er syv milliarder tons endt som plastikaffald ifølge tal fra FNs miljøorganisation om plastikforurening i havet “Drowning in Plastics – Marine Litter and Plastic Waste Vital Graphics” (se kilde 5). 

Hvad bruges plastik til, og hvor længe holder det?

Plastik indgår f.eks. i mobiltelefoner og anden elektronik, i køkkenredskaber, legetøj, tandbørster, kosmetik og ikke mindst tøj. Plastik spiller også en vigtig rolle i bl.a. vindmølleindustrien, byggeriet, i medicinsk udstyr og i transportmidler som biler og fly. 
En stor del af plastikforbruget består af emballage til fødevarer eller andre engangsprodukter som rengøringsmidler og kosmetik. Derfor ender næsten 40 procent af den plastik, der produceres, som affald inden for en måned, mens andre produkter som tandpastatuber, shampooflasker m.m. bliver til affald inden for 1,5-3 år. Tøj anvendes i op mod fem år, biler i gennemsnitligt 13 år, mens visse plastikprodukter som rørledninger holder i mere end 30 år, viser tal fra ”Plastic Atlas - Facts and figures about the world of synthetic polymers 2019 2nd edition” (se kilde 1). 

Hvor kommer plastikforurening fra og hvor havner det?

79 procent af al produceret plastik ender som affald f.eks. på lossepladser, hvor meget af det ryger videre ud i naturen sammen med affald, der kommer direkte fra industri, ubehandlet spildevand og turisme. Fra land finder plastikaffaldet via bl.a. flodsystemerne vej til havet. Dårlig eller ingen håndtering af plastikaffald gør, at 80 procent af det plastikaffald der findes i havet, kommer fra land. Plastikforbrug og produktion er steget voldsomt i de seneste 20 år, også i udviklingslandene, hvor man ikke har nået at udvikle et affaldshåndteringssystem, der kan følge med den voksende mængde affald. Problemet med plastikaffald i havet skyldes i høj grad de store mængder plastik, som ilandene over mange år har eksporteret til ulandene. Kina sagde i 2018, med følgeskab af bl.a. Thailand, Malaysia og Filippinerne, stop for ilandenes plastikaffald, men det har ikke helt stoppet plastikstrømmen, viser artiklen fra Information “Affald flyder fra Europa. På verdenshavene forsvinder afsenderen. Og i Sydøstasien ender det som giftig røg” (se kilde 6).