
Nyt om angrebet på Ukraine
Uge 21:
De russiske tropper vinder frem i det østlige Ukraine med angreb mod nøglebyer, skriver the Guardian.
Tirsdag den 24. maj blev der afholdt en stor militærøvelse under navnet Defender-Europe 2022 i den mest østlige del af Danmark. Formålet er at træne, hvordan Østersøen og området omkring Bornholm hurtigt kan blive sikret i tilfælde af angreb.
Øvelsen havde været planlagt i mere end et år. Men den skulle alligevel ses som et signal til den russiske præsident, Vladimir Putin. Det udtalte forsvarsminister Morten Bødskov (S) til TV 2: "Signalet er afskrækkelse. Vi samarbejder og står skulder ved skulder, og det skal Putin forstå".
Omtrent 20 forskellige lande, heriblandt Danmark, har ifølge den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, annonceret nye militære bidrag til det ukrainske forsvar.
Beslutningen blev ifølge nyhedsbureauet Reuters truffet ved et virtuelt møde mellem USA og en række allierede, hvor fokus var på at koordinere våbenleverencer til Ukraine.
Ifølge den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, bidrager Danmark med en Harpoon-affyringsrampe samt missiler.
EU undersøger muligheder for at bruge russiske oligarkers indefrosne midler på genopbygning af det krigshærgede Ukraine. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til den tyske tv-station ZDF.
Den amerikanske præsident Biden har underskrevet en ny hjælpepakke på næsten 40 milliarder dollar til Ukraine under sit besøg i Sydkorea. Hjælpen består af både militær, økonomisk og humanitær støtte.
Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag den 4. maj var med deltagelse af Ukraines præsident. På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holdt Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne, der blev vist på storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Her sagde han ifølge DR:
"Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed. Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt", indledte Zelenskyj sin tale.
Den ukrainske præsident takkede danskerne, og opfordrede til, at man husker de ukrainske børn, der har mistet livet under krigen:
"Når I tænder lysene denne gang, beder jeg jer mindes de ukrainske børn. 220 børn har mistet livet under denne krig. Husk på, at Europa er i stand til at gøre en ende på krigen, så vi ikke skal opleve dræbte børn igen", lød det fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, som afsluttede sin tale ved at takke danskerne og sige "ære til Ukraine".
Læs hele talen her.
Zelenskyjs tale til Folketinget
I slutningen af marts holdt Volodymyr Zelenskyj en tale for Folketingets medlemmer via et videolink. I talen beskrev Ukraines præsident krigens forfærdelige rasen i Ukraine, og hvordan krigen har sendt mange millioner ukrainere på flugt. Zelenskyj bad om flere og hårdere restriktioner fra dansk side mod Rusland og om, at danskerne ville gøre endnu mere for at blive uafhængige af russisk olie. Præsidenten inviterede Danmark til at være med til at genopbygge Ukraine og takkede desuden Folketinget og det danske folk for støtten til Ukraine.
Se hele talen her.
Hvornår begyndte Ruslands invasion?
Torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland et omfattende angreb på Ukraine. Det skete efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale havde annonceret en ”særlig militær operation” i Ukraine.
Hvordan reagerede Ukraines præsident?
I en videotale til nationen den 24. februar kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra Zelenskyj.
Ukraines regering har beordret mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade landet.
Hvad er der sket med den ukrainske befolkning?
Mange tusinde civile forlader hver dag Ukraine for at komme væk fra det krigshærgede land. Over 6,6 millioner mennesker er foreløbig flygtet ifølge FN, mange af dem via nabolandet Polen. Det er kun kvinder, børn og ældre, der må rejse ud af Ukraine. Derudover er mange millioner "internt fordrevne", hvilket vil sige, at de er flygtet til en anden del af landet, men ikke har krydset en landegrænse.
FN's børneorganisation, Unicef, oplyser, at næsten to tredjedele af Ukraines børn er flygtet fra deres hjem i løbet af krigen.
FN har registreret mindst 3.800 dræbte civile i Ukraine, siden Rusland indledte invasionen 24. februar. Mindst 4.300 sårede er registrerede. FN formoder dog, at det reelle antal dræbte og sårede er "betydeligt højere".
Ukraine har en samlet befolkning på cirka 44 millioner.
Hvordan har de vestlige lande reageret?
Ud over fordømmelse af Ruslands angreb på Ukraine har de vestlige lande indført en række økonomiske sanktioner og andre tiltag, der skal svække Rusland. Danmark og en række andre lande har lukket luftrummet for russiske fly, og EU har indført en udelukkelse af russiske banker fra det globale betalingssystem SWIFT.
Flere NATO-lande har meddelt, at de nu vil afsætte store beløb til forbedring af deres militær og forsvar.
Af en tale fra Tysklands kansler Olaf Scholz i Forbundsdagen i Berlin fremgik det, at Tysklands udenrigspolitik er kommet ind i en ny fase, og at landet vil investere over to procent af landets BNP i sit forsvar.
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har med et flertal i Folketinget fra både blå og rød blok indgået en stor forsvarsaftale under navnet "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Aftalen har følgende hovedpunkter:
- Den 1. juni 2022 skal danskere stemme om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
- Der afsættes 7 milliarder kroner ekstra til Forsvaret i 2022 og 2023.
- Fra 2024 skal forsvarsudgifterne stige, indtil udgifterne i 2033 når to procent af bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark. Det betyder cirka 18 milliarder kroner mere hvert år til Forsvaret, når det hele er fuldt indfaset.
- Danmark skal være uafhængig af gas fra Rusland hurtigst muligt.
Læs mere om forsvarsforbeholdet i artiklen "De fire danske EU-forbehold"
Hvad vil Rusland opnå?
Det er svært at vide, hvad Vladimir Putin og den øvrige ledelse i Rusland præcist ønsker at opnår. I første omgang kaldte Putin angrebet på Ukraine for en "særlig militær operation", der skulle befri de to regioner Donetsk og Luhansk. Men men meget tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine – og ikke bare de to regioner, som russiske separatister ønsker at løsrive fra Ukraine. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau siger militæranalytiker Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker. Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle.”
Som forklaring på invasionen har Putin blandt andet udtalt:
»Det moderne Ukraine er helt og holdent blevet skabt af Rusland, mere præcist af det bolsjevikiske, kommunistiske Rusland.« Her giver Putin altså Vladimir Lenin (1870-1924) ansvaret for at have skabt landet i forlængelse af den russiske revolution i 1917 for at tækkes nationalisterne. En beslutning, der ifølge Putin for »Ruslands historiske skæbne« ikke bare var en fejltagelse, men noget langt værre.
Denne historiske forklaring støttes ikke af ret mange historikere.
Modsat hvad Putins taler giver indtryk af, opstod ideen om Ukraine ikke på Lenins tegnebræt i begyndelsen af forrige århundrede. Og rødderne til det, der i dag er den uafhængige ukrainske nationalstat, går mere end 1.000 år tilbage i historien.
Læs mere ...
Nedenfor kan du læse meget mere om invasionen, om Ruslands annektering af Krim i 2014 og om Ukraines historie.