Krigen i Ukraine

Hvad skete der i Ukraine den 24. februar 2022?

I de tidlige morgentimer torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland en omfattende offensiv mod Ukraine. Flere byer blev ramt af russiske missilangreb, og ved middagstid angreb russiske helikoptere mål nær den ukrainske hovedstad, Kijev. I løbet af krigens første døgn mistede 137 ukrainere livet, mens 316 blev såret. Det meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale til nationen samme aften. I talen kaldte Zelenskyj de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten.

Hvilke argumenter fremførte præsident Putin for invasionen?

Målet med angrebet er ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin at ”demilitarisere og afnazificere” Ukraine. I en tale om morgenen den 24. februar 2022 opfordrede han de ukrainske tropper til at lægge deres våben og tage hjem. Samtidig sendte den russiske præsident en klar advarsel til andre lande, som det fremgår af Informations artikel ”Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine” (se kilder): ”Alle, der forsøger at blande sig eller værre endnu at skabe trusler mod vores land og vores folk, skal vide at Ruslands svar vil være øjeblikkeligt og medføre konsekvenser, I aldrig har oplevet. Vi er forberedt på alt,” lød det.

Hvordan reagerede verdenssamfundet på invasionen?

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var straks efter invasionen i kontakt med bl.a. USA’s præsident, Joe Biden, Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson. Ifølge Zelenskyj erklærede de sammen angrebene for ”en krig mod Ukraine og verden”, og den ukrainske præsident bad om øjeblikkelige sanktioner og økonomisk støtte.

I Altingets artikel ”Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine” (se kilder) opridses nogle af reaktionerne fra forskellige statsledere, heriblandt den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Hun holdt pressemøde samme eftermiddag, som invasionen var begyndt, og sagde bl.a.: "I dag er en mørk dag for freden i verden. Det, vi ser, er et militært angreb på en fredelig, på en fri og suveræn nation. Det har ikke nogen plads i Europa, og det har ikke nogen plads i vores tid” (se kilder). FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrede til, at ”konflikten må stoppe nu”, mens den amerikanske præsident Joe Biden udtalte, at ”USA og dets allierede vil svare igen samlet og bestemt”.

Som det fremgår af Ritzaus artikel ”Reaktioner på Ruslands angreb mod Ukraine” (se kilder), erklærede Litauens regering landet i undtagelsestilstand, mens Letland blokerede for russiske tv-kanaler. Polen oplyste ifølge Ritzau-artiklen, at det vil åbne ni modtagelsescentre langs sin grænse mod Ukraine, da regeringen i Warszawa forudser en strøm af ukrainske flygtninge oven på Ruslands invasion.

Sent om aftenen den 24. februar 2022 præsenterede EU en række nye sanktioner mod Rusland. Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen var der tale om ”målrettede, vidtgående sanktioner”, som kan inddeles i fem kategorier:

• Økonomiske sanktioner
• Sanktioner målrettet Ruslands energisektor
• Forbud mod salg af fly og udstyr til russiske flyselskaber
• Begrænsning af Ruslands adgang til kritisk teknologi
• Visa-sanktioner

Det fremgår af Ritzau-artiklen ”70 procent af Ruslands banksektor bliver ramt af sanktioner” (se kilder).

Har der været forhandlinger mellem Vesten, Ukraine og Rusland?

Omkring midnat – knap et døgn efter invasionens begyndelse – fortalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at han samme aften havde talt i telefon med den russiske præsident Putin. Han berettede ifølge Reuters, at den russiske præsident var tvetydig: ”Ja, der var en tvetydighed. Der var et bevidst valg om at indlede krig, når der stadig var mulighed for at forhandle om fred,” lød det fra Macron, der talte til journalister i Bruxelles.

Søndag den 27. februar 2002 oplyste den russiske regering, at den har sendt en delegation til Hviderusland for at forhandle med Ukraine. Men den ukrainske præsident Zelenskyj afviste straks at forhandle på hviderussisk jord med den begrundelse, at Hviderusland er meddelagtig i den russiske invasion: ”Ukraine er fortsat åbne for at forhandle, men det skal ikke foregå i et land, der bliver brugt til at angribe Ukraine,” fastslog Volodymyr Zelenskyj i en videotale. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Russisk delegation i Hviderusland for at forhandle – men Ukraine afviser” (se kilder).

Hvordan kan Vesten straffe Rusland med betalingssystemet SWIFT?

Den hidtil mest omtalte økonomiske sanktion mod Rusland er beslutningen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT, som er et globalt system for transaktioner mellem 11.000 banker og finansielle institutioner i mere end 200 lande. Systemet er enormt med 42 millioner transaktioner om dagen og har hjemsted i EU, nærmere bestemt i Bruxelles. Den 1. marts 2022 besluttede EU og USA at smide syv russiske banker ud af SWIFT for at ramme Ruslands evne til at indgå handler med udlandet – for eksempel Ruslands eksport af gas og olie, der udgør 40 procent af landets økonomi. Både Rusland og Kina har etableret deres egne alternativer til SWIFT – netop for ikke at være for afhængige af det vestligt dominerede banksystem. Men ingen af disse systemer har fået tilnærmelsesvis samme internationale udbredelse.

I Altingets analyse ”Befolkningen betaler den højeste pris for Vestens finansielle krig mod Rusland”, som er skrevet af lektor i økonomi Søren Hove Ravn, har beslutningen om at udelukke en stribe russiske banker fra det såkaldte Swift-netværk i praksis gjort det ”dyrere og langt mere besværligt for disse banker – og dermed deres kunder – at foretage en lang række betalinger og pengeoverførsler” (se kilder). Han mener dog, at et andet tiltag i virkeligheden endnu større betydning, nemlig beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks aktiver i Vesten: ”På kort sigt har sanktionerne medført kaotiske tilstande i form af en styrtdykkende værdi af russiske rubler og lange køer ved hæveautomaterne. På lidt længere sigt vil sanktionerne svække almindelige russeres levestandard ganske betragteligt,” argumenterer Søren Hove Ravn.

Ifølge TV 2’s artikel ”Nu er flere lande klar til at bruge "den store hammer" mod Rusland” (se kilder) var der indledningsvis tilbageholdenhed fra visse lande for at udelukke Rusland fra SWIFT. ”Problemet er, at det også vil gøre ondt på de lande, der har betydelige økonomiske forbindelser med Rusland. Det er først og fremmest Tyskland, men også lande som Italien, Ungarn og Cypern,” fremgår det artiklen.

Hvad skal der ske med den ukrainske befolkning?

Samme aften som invasionen var begyndt, udsendte Ukraines regering et dekret, der beordrede mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine, rapporterede nyhedsbureauet Reuters. Ordren kom som følge af Ruslands invasion af landet og gælder foreløbigt tre måneder frem. Ukraine har allerede indkaldt landets reservestyrke på omkring 200.000 personer til tjeneste. Bare tre dage inden angrebet den 24. februar 2022 afviste præsident Zelenskyj, at en sådan fuld mobilisering ville blive aktuel, rapporterede Ritzau.
Alene i løbet af det første døgn efter invasionen forlod omkring 100.000 ukrainere deres hjem. To måneder inde i krigen, i slutningen af april 2022, rundede antallet af flygtede ukrainere 5 millioner, mens yderligere 7 millioner er internt fordrevne. Det anslår FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, ifølge Ritzau.

I Danmark begyndte udlændingemyndighederne allerede i de første dage efter invasionen at forberede en eventuel indkvartering af ukrainske flygtninge. ”Der vil være internt fordrevne flygtninge. Der vil givet også komme et stort pres på et land som Polen, men også Moldova og andre lande. Og så kan der komme flygtninge ind i Europa, og der vil Danmark også hjælpe,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på invasionens første dag. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”100.000 ukrainere har forladt deres hjem” (se kilder).

Hvad foregik der i dagene inden invasionen?

Den 21. februar 2022 – tre dage inden invasionen – tog situationen i Ukraine en uventet drejning. I en timelang tale erklærede Ruslands præsident Putin, at Rusland ville anerkende de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine som uafhængige. Efterfølgende underskrev præsidenten et dekret om Ruslands støtte til de to regioners uafhængighed. Ifølge Berlingskes artikel ”Putin holdt en dyster, farlig tale: Vil anerkende udbryderrepublikker” (se kilder) bekendtgjorde dekreterne desuden, at ”fredsstøttende russiske tropper beordres ind i de to regioner”. I talen sagde Putin endvidere, at ”Ukraine ikke har tradition for at være sin egen stat”. Ifølge DR’s artikel ”Eksperter er ikke i tvivl om Putins tale: ’Afgørende, bemærkelsesværdig, absurd og 99 procent russisk vås’” (se kilder) var Putins tale fuld af historiske usandheder. Putin sagde bl.a.: ”Det moderne Ukraine er skabt af Rusland eller mere præcist det kommunistiske Rusland. Og nu om dage kan det stadig med god ret kaldes Vladimir Lenins Ukraine. Han er skaberen, og han er arkitekten”. Ifølge Flemming Splidsboel fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) var talen et forsøg på at argumentere for, at Ukraine er en illegitim stat: ”Man må forstå på Putin, at Ukraine er gammelt russisk kerneland. Det var sådan set vores, det har altid været vores, det var ikke rimeligt, at det kom over til jer, derfor tager vi det nu tilbage”, som DIIS-forskeren formulerede det. Men ifølge ham er det ligegyldigt, hvordan Ukraine er blevet til historisk i sovjetperioden: ”Det, der er afgørende, er, at da Sovjets republikker gik fra hinanden, besluttede de at anerkende hinandens grænser for at undgå blodblad. Og det er russerne så begyndt at revidere”).

Hvilken betydning har begivenhederne i to ukrainske provinser haft?

Kort efter Krim-annekteringen i 2014 blev Rusland også involveret i en anden konflikt i Ukraine. I april 2014 begyndte prorussiske separatister at protestere i de ukrainske provinser Donbas og Donetsk. De prorussiske demonstranter ønskede, at provinserne skulle løsrive sig fra Ukraine efter revolutionen tidligere på året, som havde ført til en mere EU-venlig regering i Kijev. Blodige kampe opstod mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker.

Konflikten fortsatte med at udvikle sig. Løbende hævdede Ukraine, at der var russiske soldater i de østlige provinser. Rusland afviste dog gentagne gange at have soldater i Ukraine, men den ukrainske separatistleder Aleksandr Sakhartjenko forklarede ifølge Berlingske-artiklen “Russiske soldater på ‘krigsferie’ i Ukraine” (se kilder), at han fik hjælp af russiske styrker, som dog blot var der på ferie.

Hvad var de indledende årsager til, at en konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side blev optrappet?

I løbet af 2021 – efter at Joe Biden var blevet indsat som amerikansk præsident og havde optrappet retorikken over for Rusland – dukkede flere og flere russiske soldater op på grænsen til Ukraine. Det var i første omgang ikke klart, om det skulle ses som en trussel om et militært indgreb, som ville føre til egentlig krig. Kristeligt Dagblads artikel “Her er tre forklaringer på, hvorfor Putin ikke vover en krig i Ukraine lige med det samme” fra april 2021 (se kilder) præsenterede flere argumenter for, hvorfor den massive tilstedeværelse af russisk militær ikke nødvendigvis var tegn på en snarlig krig. Et af argumenterne lød, at det primært er en markering over for Ukraines præsident: “De ukrainske styrker er bedre udrustet og i bedre træning end i årevis, så Putin vil vise, at Ukraine aldrig kan matche Moskva militært. Og han vil fortælle Zelenskyj, at hvis han ikke makker ret, så vil separatistregionerne i Østukraine stille og roligt de facto blive russiske regioner,” stod der i artiklen. For det andet ville Putin ifølge artiklen se, om Østukraine kunne bruges til at skabe splittelse i NATO mellem de kontinentale NATO-medlemmer og de angelsaksiske lande, USA og Storbritannien, efter at briterne er udtrådt af EU: “USA og Storbritannien har siden annekteringen af Krim i 2014 været hardlinerne i linjen over for Rusland, mens Tyskland og Frankrig har ført an i en lidt mere kompromisvillig tilgang (…) Putin vil undersøge, hvor meget bevægelse eller splittelse der kan etableres i alliancen.” Et tredje argument var, at Putin med den militære tilstedeværelse på grænsen til Ukraine ville teste USA’s præsident Biden, som har været hård i sin retorik med angreb på Putin. “Men Putin vil se, hvor resolut et lederskab Biden kan præstere. Den største risiko for krig er, hvis Putin fornemmer, at Biden vil vise sig svag – for så kan han se en interesse i at bruge militær magt blot for at udstille Bidens svigt af sin opbakning til Ukraine,” lød Kristeligt Dagblads analyse, som dengang i april 2021 konkluderede, at “lige foreløbig bliver der ikke krig, men krig kan ikke udelukkes”.

Hvad skete der på den russisk-ukrainske grænse i efteråret  2021?

Forud for et NATO-møde i november 2021 advarede både NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, om, at Rusland havde fremrykket endnu flere soldater ved grænsen til Ukraine. Det fremgår af DR-artiklen “Ukraine gentager advarsel før NATO-møde: 100.000 russere står klar til at angribe os” (se kilder). Advarslen uddybes også i Ritzau-artiklen “Ukraine ser russiske soldater som muligt tegn på invasion” (se kilder), men i samme artikel kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, rygterne om en påstået russisk invasion for “en skræmmekampagne”: “Jeg tror ikke, at situationen er værre nu, end den var i foråret (2021, red.),” sagde præsidenten ifølge Ritzau.

Hvordan forløb begyndelsen af invasionen?

Torsdag den 24. februar 2022

Kl. 06:00 (lokal russisk tid): I en optaget videotale bebuder Putin et angreb i Donbas-regionen og opfordrer Ukraines militær til at nedlægge våbnene. Den russiske præsident advarer andre lande om, at ethvert forsøg på at blande sig i den russiske handling vil føre til ”konsekvenser, de aldrig har set”.

Morgentimerne: Rusland angriber flere ukrainske byer, både i den østlige del af landet, omkring hovedstaden Kyiv og længere vestpå. Ukraine meddeler, at Rusland har iværksat en ”fuldbyrdet invasion” og erklærer undtagelsestilstand i hele landet. Ukrainske myndigheder opfordrer indbyggerne til at blive inden døre.

Morgen og formiddag: Ruslands invasion af Ukraine fordømmes af hele den vestlige verden, heriblandt af EU’s ledere, USA’s præsident Joe Biden samt de øverste chefer for NATO og FN. Fra Vestens side tales der straks om at sanktionere Rusland økonomisk.

Eftermiddag: Russiske styrker tager kontrollen over ukrainske steder, heriblandt atomkraftværket Tjernobyl, Slangeøen (en mindre ø i Sortehavet) og en mindre lufthavn nord for Kyiv. Sidstnævnte lykkes det dog senere for ukrainske styrker at vinde tilbage.

Aften: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer alle borgere, der er klar til at forsvare landet mod russiske styrker, til at melde sig til kamp. Ukraines regering beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine. 

Fredag den 25. februar 2022

Angrebene på ukrainsk jord fortsætter med tiltaget kraft. Flere provinsbyer belejres, og der meldes om et bombeangreb på en børnehave og et hospital i Sumy-regionen. Amnesty International klager over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile.

Midt på formiddagen når de russiske tropper frem til det nordlige distrikt i Kyiv, hvorpå den ukrainske regering opfordrer sine borgere til at lave molotovcocktails. Det lykkes ukrainske styrker at afværge invasionen mod hovedstaden.

Storbritannien indefryser alle aktiver i den næststørste russiske bank, VTB Bank. Samtidig melder EU ud, at store økonomiske sanktioner er på vej mod Rusland.

Lørdag den 26. februar 2022

Flere analytikere vurderer, at den russiske plan var optimistisk og havde sigtet efter en hurtig sejr i Ukraine, men at det ikke kommer til at gå så let, som de havde troet. Den britiske forsvarsminister siger, at man forventer en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.

Søndag den 27. februar 2022

Om eftermiddagen melder præsident Putin via sin forsvarsminister, at Rusland øger sit atomberedskab. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer Putin, at det russiske tiltag skyldes ”aggressive meddelelser” fra den vestlige forsvarsalliance NATO og økonomiske sanktioner mod Moskva.

USA, Storbritannien og EU-landene beslutter i fællesskab at udelukke en række russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift som led i de økonomiske sanktioner. Senere på dagen lukker EU luftrummet for alle russiske fly. Rusland svarer igen med at lukke luftrummet for europæiske fly.

Rusland og Ukraine melder begge ud, at de er åbne for fredsforhandlinger. Rusland ønsker, at forhandlingerne skal foregå i Belarus’ hovedstad Minsk, men det nægter Ukraine. De to lande bliver enige om at sende hver en delegation til grænsen mellem Ukraine og Belarus, hvor mødet skal foregå.

Mandag den 28. februar 2022

Som følge af de økonomiske sanktioner, herunder udelukkelsen fra Swift, falder Ruslands valuta, rublen, med cirka 25 procent sammenlignet med få dage forinden. Billeder viser lange køer til hæveautomater flere steder i Rusland.

Tirsdag den 1. marts 2022

I løbet af natten dukker der flere tegn op på, at det russiske militær planlægger en omringning og et afgørende slag om Kyiv. På satellitbilleder bliver der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevæger sig mod den ukrainske hovedstad.

I mellemtiden fortsætter den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet, hvor angrebene på storbyen Kharkiv optrappes. Et russisk missil rammer Uafhængighedspladsen i centrum af byen og detonerer foran en administrativ bygning. Mindst 10 personer bliver dræbt under angrebet.

Omkring 677.000 er nu ifølge FN’s flygtningeorganisation flygtet fra Ukraine til nabolande som Polen, Ungarn, Moldova, Rumænien og Slovakiet. Flere europæiske lande, heriblandt Danmark, gør sig klar til at modtage flygtninge.

Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om medlemskab af EU, og hans videotale til EU-Parlamentet bliver mødt af stående klapsalver i Bruxelles.

Onsdag den 2. marts 2022

Det ukrainske militær rapporterer om et russisk faldskærmsjægerangreb på den nordvestlige storby Kharkiv, hvor et militærhospital er under angreb.

Den ukrainske rådgiver Oleksiy Arestovych udtaler, at de ukrainske styrker er gået i offensiven for første gang under krigen og rykket frem mod byen Horlivka. Russiske tropper samtidig erobret byen Kherson.

Sergey Lavrov, den russiske udenrigsminister, anklager NATO og EU for at ville starte en atomkrig og advarer om, at ”en Tredje Verdenskrig ville blive nuklear og ødelæggende.”

Torsdag den 3. marts 2022

Under en ny runde forhandlinger bliver Rusland og Ukraine enige om at åbne humanitære korridorer for evakuering af civile.

Det russiske forsvarsministerium hævdede, at det havde erobret byen Balakliia. Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om at etablere direkte samtaler med præsident Putin og siger, at sådanne samtaler vil være ”den eneste måde at stoppe denne krig på.”

USA oplyser, at omkring 90 procent af de russiske styrker, der havde samlet sig omkring Ukraine før invasionen, nu er rykket ind i landet.

Fredag den 4. marts 2022

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, afviser Ukraines anmodning om at indføre en flyveforbudszone over landet. Stoltenberg forklarer, at et flyveforbud vil føre til en fuldgyldig krig med Rusland.

Søndag den 6. marts 2022

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler atter i telefon med præsident Putin, oplyser det franske præsidentkontor. Under telefonmødet understreger Macron over for Putin, at Rusland begår en ”kæmpe fejl” ved at invadere Ukraine: ”Dit land vil ende isoleret, svagt og under sanktioner i meget lang tid,” lød det fra Macron, ifølge præsidentkontoret.

Putin fastholder ifølge det franske præsidentkontor, at russerne er i gang med at bekæmpe et ”nazistisk regime” i Ukraine, og at de vil blive ved med at bruge militær magt, hvis ikke Ukraine frivilligt overgiver sine våben.

Hvilke særlige begivenheder er der siden sket i krigen?

15. marts 2022

Præsident Zelenskyj melder ud, at Ukraine ikke vil blive en del af NATO, og at ”det er sandheden, og det må anerkendes”.

I Rusland bliver en russisk ansat på stats-tv anholdt og senere løsladt efter at have vist et skilt på direkte tv med påskriften ”Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer. Russere imod krig.”

 23. marts 2022

En højtstående amerikansk forsvarsofficer siger, at ukrainske styrker har skubbet de russiske styrker tilbage fra frontlinjen øst for Kiev. Embedsmanden tilføjer, at de russiske styrker nu er mere aktive i den østlige del af Ukraine.

26. marts 2022

Russiske missilangreb rettes mod industrielle og militære faciliteter, herunder brændstofdepoter og et radioreparationsanlæg i Lviv i det vestlige Ukraine, og Rusland rammer dermed storbyen for første gang i løbet af den igangværende invasion.

Angrebet falder sammen med, at den amerikanske præsident Biden holder en tale i Warszawa, hovedstad i nabolandet Polen, hvor han lover fortsat støtte til Ukraine og siger, at præsident Putin ikke kan "blive ved magten". Det Hvide Hus præciserer senere, at Bidens formulering ikke var en opfordring til et regimeskifte.

29. marts 2022

Ukrainske og russiske forhandlere mødes i Istanbul til en ny runde fredssamtaler. Ukraine foreslår at vedtage en neutral status i bytte for sikkerhedsgarantier i overensstemmelse med NATO's artikel 5. Ruslands forsvarsministerium annoncerer en ”drastisk reduktion af militær aktivitet” ved Kyiv, men uddyber, at det ikke er ensbetydende med en våbenhvile.

Præsident Zelenskyj holder en videotale for Folketinget og danskerne. I talen sagde han bl.a.: ”Jeg er taknemmelig for Danmark. For at man er så principfast. Jeg er taknemmelig over, at det danske folk hjælper ukrainere. Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade Rusland.”

3. april 2022

I udkanten af den ukrainske hovedstad Kyiv bliver der i byen Bucha fundet mindst 20 lig efter en tilsyneladende massakre mod civile ukrainere. Ifølge Buchas borgmester er 280 lig desuden blevet begravet i massegrave i byen. Historien rammer medierne og skaber stor fordømmelse og foragt i Ukraine og i Vesten. Organisationen Human Rights Watch rapporterer om krigsforbrydelser i de besatte områder i Ukraine, herunder henrettelser, voldtægt, tortur og plyndring, og præsident Zelenskyj anklager Rusland for folkedrab og siger, at sanktionerne fra vest ikke er ”nok” til at reagere på Ruslands handlinger.

4. april 2022

Præsident Putin underskriver et dekret, der begrænser visum til statsborgere fra lande, der anses for "uvenlige" over for Rusland. Samtidig anklager russerne Ukraine for at have iscenesat billederne fra Bucha. USA's præsident Joe Biden opfordrer til, at Putin stilles for en krigsforbryderdomstol som følge af drab begået af russiske soldater i Bucha.

8. april 2022

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, møder præsident Zelenskyj i Kyiv. De to ledere besøger bl.a. forstaden Buchas massegrave, hvor præsident von der Leyen siger til de fremmødte journalister, at ”det utænkelige er sket her.”

13. april 2022

Ukraine melder, at det russiske krigsskib Moskva er ramt af to ukrainske Neptun-krydsermissiler, som har sat ild til skibet. Moskva blev senere udsat for en eksplosion på grund af brandene og synker til bunds.

18. april 2022

Præsident Zelenskyj meddeler, at Rusland har startet en offensiv i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, siger, at ”en ny fase” af invasionen er begyndt.

21. april 2022

Statsminister Mette Frederiksen besøger Ukraines præsident Zelenskyj i Kyiv med løfte om, at Danmark vil bidrage med våben for 600 millioner kroner. Det er dog i første omgang en hemmelighed, hvilken type våben det drejer sig om.

26. april 2022

FN's generalsekretær António Guterres starter en tredages tur til Rusland og Ukraine, efter at organisationen har fået kritik for den begrænsede rolle, som FN har haft i håndteringen af krisen. I Moskva mødes Guterres bl.a. med præsident Putin og udenrigsminister Lavrov.

27. april 2022

Det russiske gasselskab Gazprom bekræfter, at det har stoppet leverancerne til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke vil betale for gassen i rubler. Gazprom siger, at forsyningerne først vil blive genoptaget, når de to EU-lande indvilger i kravet om at betale for gassen i rubler. Samtidig advarer det russiske gasselskab andre EU-lande mod at dele deres russiske gas med Polen og Bulgarien.

Hvad er Ukraine?

Med et befolkningstal på 44 millioner og et areal på 600.000 kvadratkilometer er Ukraine blandt de største lande i Europa. Landet blev uafhængigt i 1991 efter at have været en del af Sovjetunionen under hele Den Kolde Krig. I årene frem mod revolutionen i 2013-14 ville landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, rykke ukrainerne tættere på Rusland rent politisk, men det gav bagslag og førte til historiske demonstrationer i landet. Siden 2014 har Ukraine haft mere vestligtsindede ledere, først Petro Poroshenko (2014-2019) og siden den nuværende præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har en fortid som komiker.

Hvordan er Ukraines demografi og sprog?

Ud af Ukraines cirka 44 millioner indbyggere er 77,8 procent etniske ukrainere, mens den største etniske minoritet i landet er russere, som udgør 17,3 procent. Landets officielle sprog er ukrainsk, og alfabetet er kyrillisk. Sproget har ligheder med russisk, fordi de to sprog har samme rødder, men sprogene adskiller sig på mange områder, og ukrainsk er ikke en dialekt af russisk. =

Hvordan har Ukraines politiske historie udviklet sig?

Ukraines historie går helt tilbage til cirka år 900, hvor den første statsdannelse var Kijev-Rus, det nuværende Kijev. I de følgende 1.000 år var Ukraines historie præget af mange omvæltninger og opgør, særligt med nabolandene Polen og Rusland. I forbindelse med Det Russiske Imperiums sammenbrud efter 1. Verdenskrig opstod der i 1918 en decideret ukrainsk stat, men i de følgende årtier led ukrainerne voldsomt under krigskommunisme og hungersnød. Som følge af jødeudryddelsen under 2. Verdenskrig samt deportationer af tyskere, polakker og tjekkoslovakker mistede Ukraine også sin multietniske karakter, og i det nye Sovjetukraine udgjorde russerne den eneste større ikke-ukrainske befolkningsgruppe. Til gengæld blev det ukrainske etniske område for første gang samlet i én stat. Ikke desto mindre blev den traditionelle russiske nationalisme igen sat i højsædet, om end halvøen Krim blev overdraget til Ukraine i 1954. Under kommunismen var Ukraine den næstvigtigste af republikkerne i Sovjetunionen efter Rusland. Men i 1991 brød Sovjetunionen sammen, og Ukraine erklærede sig som en uafhængig stat.

Hvad skete der i 2004 og det næste årti?

Efter Sovjetunionens opløsning var Ukraine i gang med en omfattende og smertefuld omstrukturering, hvor forholdet til Rusland forblev problematisk. I 2004 førte folkelige protester i Ukraine – den såkaldte orange revolution – til et systemskifte, som dog ikke umiddelbart førte til en løsning af Ukraines politiske og økonomiske problemer.

Hvad er Krim?

Krim er en halvø i den nordlige del af Sortehavet. Den udgør cirka 27.000 kvadratkilometer og er omtrent på størrelse med Jylland. Her bor lidt flere end to millioner mennesker. Krims tilhørsforhold er omstridt. Siden 1954 har Krim officielt hørt under Ukraine, men efter revolutionen i Ukraine i 2014 tog den russiske hær kontrol med Krim-halvøen. Krim blev annekteret af Rusland og er i dag de facto en del af Rusland, selvom det ikke er anerkendt af det internationale samfund. Flertallet af indbyggerne på Krim-halvøen er etniske russere, skiver DR i artiklen “Derfor er Krim-halvøen så vigtig for Rusland” (se kilder). En optælling fra 2014 viser, at 68 procent er etniske russere, 16 procent er ukrainere, mens ti procent er krimtatarer, fremgår det af Gyldendals opslagsværk Den Store Danske (se kilder). De reelle tal er dog omskiftelige og vanskelige at verificere. Den største by på Krim hedder Sevastopol og har omtrent 400.000 indbyggere.

Hvad handlede revolutionen i 2014 om?

Siden Ukraine opnåede selvstændighed i 1991, har landets befolkning og politikere været uenige om, hvorvidt Ukraine skal søge tættere samarbejde med Europa i vest eller med Rusland i øst. Det fremgår af Politiken-artiklen “Ukraine er splittet mellem øst og vest” (se kilder).

Efter flere års forhandlinger med EU brød en associerings- og handelsaftale mellem EU og Ukraine endeligt sammen i november 2013. I stedet besluttede landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, at indgå en omfattende økonomisk aftale med Rusland. Det blev startskuddet til en ny omvæltning i ukrainsk politik. Ukraines tættere forhold til Rusland fik tusindvis af demonstranter til at protestere i hovedstaden Kiev.

På grund af politiets hårde fremfærd mod demonstranterne og generel utilfredshed med den økonomiske situation eskalerede protesterne over de næste tre måneder med konstante demonstrationer på Uafhængighedspladsen i Kiev. Konflikten kulminerede i midten af februar 2014, hvor mindst 87 demonstranter og betjente blev dræbt i gadekampe, skriver DR i artiklen “Derfor eskalerer konflikten i Ukraine” (se kilder). Få dage senere flygtede præsident Janukovitj til Rusland, mens en samling oppositionspartier overtog magten og udpegede en midlertidig præsident og en midlertidig regering.

På Krim-halvøen følte store dele af den russisksindede befolkning sig nu truet af den politiske udvikling. De var nervøse for deres fremtid under en mere EU-orienteret ukrainsk regering og krævede større selvstændighed fra Kiev. Heller ikke Rusland anerkendte de nye magthaveres legitimitet, da de mente, at de nye magthavere i Ukraine havde kuppet sig til magten gennem voldelige gadeprotester, fremgår det af Information-artiklen “Kamptropper er Ruslands første udspil til forhandling” (se kilder). Denne udvikling førte til, at Rusland annekterede Krim.

Hvordan foregik annekteringen af Krim?

I løbet af en weekend i slutningen af februar 2014 invaderede en større gruppe stærkt bevæbnede soldater Krim og overtog kontrollen med lufthavnen og adgangsvejen til det ukrainske fastland. De bar ingen kendetegn på uniformerne, og i den internationale presse blev de kaldt de “små, grønne mænd” på grund af deres grønne uniformer, fremgår det af DR-artiklen “Derfor er Rusland og Ukraine igen i konflikt” (se kilder). Til Berlingskes korrespondent på stedet indrømmede nogle af soldaterne, at de tilhørte den russiske Sortehavsflåde, som det bliver beskrevet i artiklen “Russiske tropper besætter dele af Krim – Ukraine ruster sig til krig” (se kilder). I slutningen af februar blev det russiske flag hejst over regeringsbygningen i Krims hovedstad Simferopol, skriver TV 2 i artiklen “Forstå konflikten i Ukraine” fra 2014 (se kilder).

Ruslands præsident, Vladimir Putin, afviste i første omgang, at han ville indlemme Krim i Rusland, men opfordrede i stedet Ukraine og omverdenen til at lade Krim-boerne selv bestemme, hvor de ville høre til. I en lokal folkeafstemning den 16. marts 2014 stemte et overvældende flertal på 96,77 procent for at tilslutte sig Rusland. Valgdeltagelsen var angiveligt på 80 procent, men det betvivler flere iagttagere, da mange etniske ukrainere og krimtatarer på forhånd havde boykottet afstemningen. Det fremgår af reportagen i Berlingske: “Har de ret, fordi de er stærkest?” (se kilder).

Den 18. marts 2014 underskrev Ruslands præsident Putin en traktat, der officielt indlemmede Krim-halvøen i Den Russiske Føderation.

I denne video forklarer NowThisWorld, hvordan og hvorfor Rusland annekterede Krim-halvøen fra Ukraine. Videoen er på engelsk.

Nyhedsmediet Vice News befandt sig på Krim, da de såkaldte “små, grønne mænd” overtog kontrollen med halvøen i 2014. Videoen er på engelsk.

Hvem vil indbyggerne på Krim gerne tilhøre?

Siden Ruslands annektering af Krim har ét af de store spørgsmål været, hvorvidt flertallet af indbyggerne på Krim hellere vil være en del af Rusland end Ukraine. Det er et svært spørgsmål at besvare. Flere af meningsmålingerne om det spørgsmål er lavet af institutter, som enten støtter Rusland eller regeringen i Kiev.

De etniske russere er i flertal på Krim, og undersøgelser fra internationale meningsmålingsinstitutter har efter Ruslands annektering indikeret, at et flertal er tilfredse med Ruslands annektering. Det tyske meningsmålingsinstitut GFK lavede i marts 2014 en undersøgelse, der viste, at 70 procent af Krims indbyggere ville stemme ja til at blive en del af Rusland ved den omstridte folkeafstemning den 16. marts 2014. Det fremgår af undersøgelsen “Public opinion survey in Crimea” (se kilder).

Det anerkendte Razumkov Centret i Kiev lavede tilbage i 2013 en undersøgelse, der viste, at omtrent 70 procent af indbyggerne på Krim så positivt på Ruslands geopolitiske rolle, mens blot omtrent 20 procent så positivt på EU. Undersøgelsen fremgår af The Washington Post-artiklen “Do Crimeans actually want to join Russia?” (se kilder). Selvom undersøgelsen indikerer udbredt sympati for Rusland, bekræfter den dog ikke, at Krim-indbyggerne ligefrem ønskede, at Rusland annekterede halvøen.

Hvordan reagerede Ukraine og det internationale samfund på annekteringen af Krim?

Særligt i USA og Europa affødte Ruslands annektering af Krim stærke reaktioner. Da Krim-halvøen er en del af Ukraines territorium, blev annekteringen set som et klart på brud på Ukraines suverænitet. Allerede i marts 2014 indførte EU nye sanktioner mod Rusland som “reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den bevidste destabilisering af Ukraine,” skriver Det Europæiske Råd på sin hjemmeside (se kilder). EU suspenderede bl.a. forhandlinger med Rusland, der skulle gøre det lettere for russiske borgere at få visum til EU-lande. Samtidig straffede EU en række højtstående russiske personer ved at fastfryse deres økonomiske midler i Europa og udstede rejseforbud. USA, Japan og andre lande indførte lignende sanktioner i samme periode, skriver TV 2 i artiklen “Sanktionskrig mellem Rusland og Vesten” (se kilder).

Efter at Vladimir Putin officielt havde indlemmet Krim-halvøen i Den Russiske Føderation, sagde den daværende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S): “Der er ingen tvivl om, at afstemningen og dens udkom på Krim strider mod internationale love og ukrainsk lov. Så jeg synes, det er ret klart, at det er ulovligt.” Det fremgår af Politikens artikel “Bekymret Thorning: Afstemning om Krim er ulovlig” (se kilder).

Sidst i marts 2014 vedtog FN’s Generalforsamling en resolution (se kilder), der kaldte annekteringen af Krim-halvøen ulovlig. 100 af verdens lande stemte for resolutionen, 11 stemte imod, og 58 lande undlod at stemme. Resolutionen var dog i høj grad symbolsk og har ikke haft direkte konsekvenser for Rusland.

Er Krim nu en del af Rusland?

Ifølge FN og et flertal af verdens lande tilhører Krim-halvøen fortsat Ukraine. Rusland bliver anset som en ulovlig besættelsesmagt. Reelt har Rusland dog de seneste år strammet kontrollen med halvøen. I maj 2018 færdiggjorde Rusland en bro, som forbinder Krim med det russiske fastland. Broen er et vartegn, der binder Rusland tættere sammen med Krim og skal signalere, at de russiske magthavere “ikke har tænkt sig at opgive halvøen nogensinde”, skriver Berlingske i artiklen “Putin surrer Krim-halvøen fast til Rusland med stål og beton” (se kilder).

Rusland bruger også Krim-halvøen militærstrategisk. De seneste år har Rusland opsat avancerede missilsystemer på Krim, skriver Jyllands-Posten i artiklen “Rusland styrker grebet om Krim-halvøen med nye missiler” (se kilder). Missilerne skal hjælpe Rusland med at bevare magten over Krim og styrke Rusland i den igangværende konflikt i det østlige Ukraine, fremgår det af artiklen.

I november 2018 blussede Krim-konflikten igen op. Russiske sikkerhedsvagter skød mod ukrainske krigsskibe i et stræde nær Krim-halvøen. Seks ukrainske flådesoldater blev såret, og Rusland beslaglagde flere ukrainske skibe, skriver Berlingske i artiklen “Derfor er sammenstødet et vendepunkt i fire års krig” (se kilder). Sammenstødet var kulminationen på, at Ukraine længe har ment, at Rusland bruger kontrollen over Krim-halvøen til at blokere for ukrainske skibes adgang gennem strædet.

Daværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortæller her sammen med den ukrainske præsident, at Danmark nægter at acceptere Ruslands annektering af Krim. Klippet er fra april 2017.

Hvilke politiske reaktioner kom der på Putins beslutning om at anerkende Donetsk og Luhansk?

I et interview med magasinet Ræson (se kilder) satte den ukrainske redaktør Oleksei Sorokin ord på udviklingen i kølvandet på præsident Putins tale den 21. februar 2022: ”Ukraine er Europas sidste slagmark. Det er det sidste land, der fylder mellem kæmpende stormagter. Frontlinjen i Donbas er ikke bare frontlinjen mellem Ukraine og Rusland. Det er frontlinjen mellem den udviklede, civiliserede og demokratiske del af verden overfor et krigerisk neo-imperium. Derfor har Ukraine fortjent at blive medlem af den europæiske familie. Med vores sved og blod har vi gjort os fortjent til det”.

Fra Vesten kom først fordømmelserne og så nye sanktioner mod Rusland. Heriblandt at man vil stoppe godkendelsen af den omstridte gasledning Nord Stream 2, der skal transportere gas fra Rusland til Europa. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Tyskland bremser godkendelse af Nord Stream 2” (se kilder).

I en analyse i Berlingske skrev Kristian Mouritzen under overskriften ”Putin valgte krigen. Nu vil det vise sig, om Vesten har et modsvar til Kremls rå magt” (se kilder) om krisens udvikling. Han skrev: ”Dag for dag har den russiske præsident drevet gæk med de vestlige lande og formået at drive USA og de store europæiske lande rundt i manegen. Nu står NATO tilbage med den største udfordring siden Anden Verdenskrig, og Europas fremtid afgøres i disse timer reelt af to personer”, underforstået præsidenterne for henholdsvis Rusland og USA, Vladimir Putin og Joe Biden.

Hvad ønsker Putin at opnå?

Alt tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine – og ikke bare de to regioner, som separatister ønsker at rive løs fra Ukraine. Det vurderer militæranalytiker Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker. Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle,” siger Claus Mathiesen til Ritzau på invasionens første dag. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine” (se kilder).

Militæreksperten vurderer videre, at Rusland ønsker at indsætte en prorussisk regering i Ukraine, som så kan blive indlemmet i den union, som i forvejen eksisterer mellem Rusland og Belarus. Ifølge Claus Mathiesen har de russiske missilaffyringer primært været rettet mod forudsigelige mål, der skal forberede en senere invasion over landjorden. Der er tale om flyvestationer, brændstofdepoter og måske også operationscentre, fortæller han. “På den måde sikrer man, at man møder så lidt modstand som muligt,” vurderede han.

Den røde linje for Rusland har helt officielt været, at man ikke vil acceptere, at Ukraine bliver en del af forsvarssamarbejdet i NATO. “Truslen mod vores vestlige grænse er bestemt voksende, som vi har sagt flere gange,” sagde præsident Putin i begyndelsen af december 2021 ifølge Al Jazeeras artikel “How real is the threat of a Russian invasion of Ukraine?” (se kilder).

Senere i december 2021 holdt Putin og den amerikanskes præsident Biden et videomøde, hvis indhold dog var hemmeligt. Det gav net-mediet Zetland anledning til at opridse situationen i artiklen “70.000 soldater har sat gang i en kæmpe gætteleg. Og måske er det netop Putins plan” (se kilder). Her henvises der til et citat fra Putin, som han gav til to tyske journalister tilbage i 2016, og som kan bidrage til en forståelse af både ham og russisk sikkerhedspolitik i det hele taget: “Bånd mellem stater fungerer ikke på samme måde, som de gør mellem mennesker. Jeg er ikke din ven, din brud eller din gom. Jeg er præsident for den russiske befolkning, jeg skal varetage 145 millioner menneskers interesser,” lød det fra Putin. Ifølge Zetlands artikel bærer citatet muligvis en pointe i sig selv: at man ikke kan forstå en stats ageren som et udtryk for god eller dårlig opførsel. At planen ikke nødvendigvis har et fastlagt endemål.

I en Zetland-artikel fra den 21. februar 2022 – altså inden nyheden om den russiske invasion – med overskriften ”Nu taler alle igen om Putin. Men hvad har han ellers fået ud af Ukraine-krisen?” (se kilder) opridses en række grunde til, hvorfor Putin har gjort, som han har gjort, og hvad de forskellige parter har fået ud af det. Ifølge artiklen har Putin vundet på to områder: Alle taler med og om Rusland, og Rusland har fået øget indflydelse på Ukraines fremtid. Fra Vestens side er der også to relativt positive udfald: NATO-landene er rykket tættere sammen i bussen, og Rusland er blevet mere isoleret. Som et femte argument fremhæves, at der er kommet øget fokus på Europas sikkerhed, og det er muligvis til alles fordel, konkluderes det i artiklen.

Har Rusland en chance for at vinde på langt sigt?

I artiklen ”Det er ikke et styrket Rusland, vi ser” på mediet Vid & Sans (se kilder) besvarer Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ovenstående spørgsmål: ”Det er Putin nok selv i tvivl om. I den indledende fase kan russerne godt vinde, da de er overlegne militært. Men der vil komme meget store sanktioner fra de vestlige lande, så på langt sigt ser det svært ud for Rusland”. Kaas fremhæver, at hvis de vestlige lande lukker Rusland ude fra Swift-samarbejdet – det internationale bankoverførselssystem – så vil det ramme Rusland hårdt. ”Er man ude af Swift, er man også ude af det gode finansielle selskab, og potentielle investeringer i landet vil være udfordrede,” vurderer Jonas Gejl Kaas. Han vurderer desuden, at det er Ruslands håb, at Vesten på længere sigt blot vil leve med situationen i Ukraine og på et tidspunkt sige: ’Nu må vi videre’. ”Men samtidig er Putin formentlig overrasket over, hvor hurtigt de vestlige lande har skredet til handling med sanktioner, allerede ganske kort efter at Rusland anerkendte de to ’folkerepublikker’ Donetsk og Luhansk,” pointerer forskeren. I samme artikel forsøger Jonas Gejl Kaas også at give et bud på, om Rusland vil gå videre og angribe andre lande, for eksempel de baltiske lande: ”Putins udmelding er, at det er en afgrænset ’militær specialoperation’, selv om vi ser en fuldbyrdet invasion. Så kan man overveje, om man har tiltro til det, han siger. Men jeg tror ikke, invasionen vil brede sig til andre lande,” lyder det.

Hvilken reaktioner har massakren i Butja fået fra Vesten – og hvad kan det betyde for krigens udvikling?

Ukrainernes jubel, da fuld russisk troppetilbagetrækning fra hele hovedstadsregionen i starten af april 2022 blev en kendsgerning, blev hurtigt kølnet af de brutale billeder, der umiddelbart efter kom fra forstaden Butja, 25 km nordvest for Kyiv. For i de uger, byen var russisk besat, ser invasionsmagten ud til at have begået massakrer mod civilbefolkningen: Billeder viser snesevis af lig af indbyggere, hvoraf adskillige ser ud til at være efterladt på gaden. Det skriver Information i artiklen ”Massakren i Kyiv-forstaden Butja understreger, at civile er blevet russiske krigsmål” (se kilder): ”Meldinger om voldtægter og hastigt fyldte massegrave er andre foruroligende elementer i den voksende mængde af materielle beviser på, hvad Putins kampagne for ’afnazificering’ af Ukraine i praksis kan gå ud på.” Som det fremgår af artiklen, har verdens ledere vidt og bredt fordømt overgrebene. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, taler om ”et nævestød i mellemgulvet” og lover amerikansk støtte til at opklare og efterforske forløbet. Og den amerikanske præsident Joe Biden kalder den russiske præsident for ”krigsforbryder” og kræver, at Putin stilles for en krigsforbryderdomstol. Den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, siger ifølge Informations artikel, at grusomhederne i Butja er så alvorlige, at de må få de europæiske ledere til at afbryde gasimport fra Rusland. Og den britiske premierminister, Boris Johnson, kalder de russiske angreb ”afskyelige” og lover, at Storbritannien vil gøre sit yderste for at ”udsulte den russiske krigsmaskine” (se kilder).

Hvilken betydning kan det få for krigen, at USA øger sit engagement på Ukraines side?

Den 24. april – præcis to måneder efter at krigen begyndte – lagde en diplomatisk delegation fra USA med forsvarsminister Lloyd Austin i spidsen vejen forbi den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Her lød meldingen, at det er ”USA's mål at sikre en ukrainsk sejr i krigen mod Rusland”, og at ”den russiske hær skal nedkæmpes i en grad, der gør, at Rusland fremover ikke kan udgøre en trussel”. Det fremgår af DR’s artikel ”Jernbaneangreb og advarsler om atomkrig: Krigen i Ukraine er trådt ind i en ny og afgørende fase” (se kilder). For at nå det mål har USA skruet gevaldigt op for den militære assistance til Ukraine, blandt andet med kampvogne, raketstyr og ammunition. Ifølge militæranalytiker og major Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet er USA's udmelding er ”et skift i Vestens strategi i Ukraine, som tidligere har været fokuseret på at støtte Ukraines selvforsvar, og ikke på at Rusland skal tabe krigen og svækkes militært” (se kilder).