Hvordan er Ukraine og Ruslands historie forbundet?
Navnet Rusland kommer af Riget Rus (omkring år 900), hvor nutidens ukrainske hovedstad, Kyiv, var centrum. Senere blev Ukraine en del af det russiske imperium. I forbindelse med den russiske borgerkrig i 1917-1920 opstod en ukrainsk republik, som blev en del af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, blev Ukraine selvstændigt. I 2008 kom ukrainsk NATO-medlemskab på tale. Det blev kraftigt fordømt af Rusland, som har følt sig presset af NATO’s udvidelser mod øst. Store dele af befolkningen i Ukraine har ønsket nærmere tilknytning til Vesten bl.a. i form af medlemskab af EU. I 2014 opstod omfattende protester mod den russiskvenlige præsident Victor Janukovitj, som flygtede til Rusland. Derefter invaderede og annekterede Rusland Krim-halvøen. Russisk-venlige militser har kæmpet for løsrivelse af ukrainske østlige provinser Donetsk og Luhansk, siden 2014 (se kilde 2).
Hvad skete der umiddelbart før og under invasionen?
I begyndelsen af 2022 stod det klart, at Rusland havde samlet store mængder tropper og stillet våben op langs grænsen til Ukraine (se kilde 3). Den 21. februar holdt Putin en lang tv-transmitteret tale om Rusland og Ukraines fælles historie. Han rasede mod Vesten og USA for at optræde truende og hævdede, at Ukraine var inficeret af nynazister. Til slut erklærede han de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk for selvstændige republikker (se kilde 4).
Den 24. februar begyndte så invasionen, ikke blot fra russisk territorium, men også via Belarus i nord og Krim i syd. Blandt angrebsmålene var den ukrainske hovedstad Kiev samt byerne Kharkiv, Odessa og Mariupol (se kilde 5).
Samtidig holdt Putin endnu en tale, hvor han bebrejdede Vesten for at optræde arrogant, destabilisere verden og nedbryde international ret og ydmyge Rusland efter slutningen på Den Kolde Krig, bl.a. ved at bryde løfter om ikke at ville udvide NATO. Igen henviste han til nynazistiske kræfter i Ukraine og behovet for at ’demilitarisere’ og afnazificere’ landet (se kilde 6).
I september 2022 erklærede Putin yderligere provinserne Zaporizjzja og Kherson for selvstændige efter det russiske militær afholdt afstemninger om spørgsmålet i Donetsk, Luhansk, Zapirizjzja og Kherson, hvor resultatet blev et overvældende ja til ”selvstændighed”. Stort set alle observatører er enige om, at afstemningerne ikke foregik demokratisk (se kilde 7).
Hvordan er krigen forløbet?
Putin havde formentlig regnet med en nem sejr og i begyndelsen i krigen virkede de russiske styrker uorganiserede og dårligt forsynede – f.eks. løb de ofte tør for benzin (se kilde 8). Ukrainerne derimod besvarede invasionen med organiseret modstand og fik hurtigt støtte fra Vesten. Det medførte, at de ukrainske styrker relativt hurtigt fik trængt det russiske angreb fra nord tilbage. Rusland formåede således ikke at indtage hovedstaden Kyiv og i løbet af 2022 lykkedes det Ukraine at generobre den nordøstlige Kharkiv-region og indtage byen Kherson i syd. Siden har Rusland kontrolleret et bælte i sydøst-Ukraine. Et år senere bølgede kampene stadig frem og tilbage i dette område, men fronterne er stort set fastlåste (se kilde 9).
Rusland har længe omtalt krigen som en ”særlig militær operation”, men russiske repræsentanter begyndte fra marts 2024 også at bruge ordet ”krig.” Det skyldes ifølge eksperter, at regeringen forbereder den russiske befolkning på, at der skal mobiliseres og bruges flere ressourcer i Ukraine (se kilde 10). Også i Ukraine har man brug for flere ressourcer. Regeringen har bl.a. sænket aldersgrænsen for indkaldelse til militæret og er fortsat afhængig af militær hjælp fra Vesten (se kilde 11).
Hvor mange ofre har krigen haft?
Det er svært at få overblik over, hvor mange der er døde og sårede, da det ofte er oplysninger, som krigens parter ikke vil ud med, da det kan give fjenden indblik i, hvordan det går. Ukraines Præsident Volodomyr Zelenskij har efter to års krig sagt, at dødstallet er 31.000 soldater, men vil ikke oplyse antallet af sårede. Rusland påstår, at tabstallene på ukrainske side er langt højere og fra USA er der blevet skudt på så meget som 70.000 døde soldater (se kilde 12). FN vurderer, at de civile tabstal efter to år over 10.000 døde og næsten 20.000 sårede (se kilde 13). Dansk Flygtningehjælp vurderer at op mod 3,7 mio. ukrainere er internt fordrevne og 6 mio. er flygtet (se kilde 14).
For Ruslands vedkommende er det endnu sværere at sige noget om dødstallet. Britiske efterretningskilder vurderer, at det efter to års krig drejer sig om 335.000 soldater (se kilde 15).
BOKS: Tal og grafer
Statistik over civile døde og sårede: https://www.statista.com/statistics/1293492/ukraine-war-casualties/
Sammenligning af russiske og ukrainske militære styrker. Rusland har langt flere ressourcer end Ukraine, som til gengæld får hjælp fra vestlige lande: https://www.statista.com/statistics/1296573/russia-ukraine-military-comparison/
På Danmarks Statistiks hjemmeside kan man se grafer over hvordan krigen har påvirket Danmark, f.eks. hvor mange ukrainske flygtninge der er kommet til Danmark, hvordan krigen har påvirket forbrug af naturgas, priser, osv.: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine