Hvad skete der i Ukraine den 24. februar 2022?
I de tidlige morgentimer torsdag den 24. februar 2022 indledte Rusland en omfattende offensiv mod Ukraine. Flere byer blev ramt af russiske missilangreb, og ved middagstid angreb russiske helikoptere mål nær den ukrainske hovedstad, Kijev. I løbet af krigens første døgn mistede 137 ukrainere livet, mens 316 blev såret. Det meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale til nationen samme aften. I talen kaldte Zelenskyj de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile. ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten.
Hvilke argumenter fremførte præsident Putin for invasionen?
Målet med operationen er ifølge Ruslands præsident Vladimir Putin at ”demilitarisere og afnazificere” Ukraine. I en tale om morgenen den 24. februar 2022 opfordrede han de ukrainske tropper til at lægge deres våben og tage hjem. Samtidig sendte den russiske præsident en klar advarsel til andre lande, som det fremgår af Informations artikel ”Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine” (se kilder): ”Alle, der forsøger at blande sig eller værre endnu at skabe trusler mod vores land og vores folk, skal vide at Ruslands svar vil være øjeblikkeligt og medføre konsekvenser, I aldrig har oplevet. Vi er forberedt på alt,” lød det.
Hvordan reagerede verdenssamfundet på invasionen?
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var straks efter invasionen i kontakt med bl.a. USA’s præsident, Joe Biden, Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson. Ifølge Zelenskyj erklærede de sammen angrebene for ”en krig mod Ukraine og verden”, og den ukrainske præsident bad om øjeblikkelige sanktioner og økonomisk støtte.
I Altingets artikel ”Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine” (se kilder) opridses nogle af reaktionerne fra forskellige statsledere, heriblandt den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Hun holdt pressemøde samme eftermiddag, som invasionen var begyndt, og sagde bl.a.: "I dag er en mørk dag for freden i verden. Det, vi ser, er et militært angreb på en fredelig, på en fri og suveræn nation. Det har ikke nogen plads i Europa, og det har ikke nogen plads i vores tid” (se kilder). FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrede til, at ”konflikten må stoppe nu”, mens den amerikanske præsident, Joe Biden, udtalte, at ”USA og dets allierede vil svare igen samlet og bestemt”.
Som det fremgår af Ritzaus artikel ”Reaktioner på Ruslands angreb mod Ukraine” (se kilder), erklærede Litauens regering landet i undtagelsestilstand, mens Letland blokerede for russiske tv-kanaler. Polen oplyste ifølge Ritzau-artiklen, at det ville åbne ni modtagelsescentre langs sin grænse mod Ukraine, da regeringen i Warszawa forudså en strøm af ukrainske flygtninge oven på Ruslands invasion.
Sent om aftenen den 24. februar 2022 præsenterede EU en række nye sanktioner mod Rusland. Ifølge EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen var der tale om ”målrettede, vidtgående sanktioner”, som kan inddeles i fem kategorier:
- Økonomiske sanktioner
- Sanktioner målrettet Ruslands energisektor
- Forbud mod salg af fly og udstyr til russiske flyselskaber
- Begrænsning af Ruslands adgang til kritisk teknologi
- Visa-sanktioner
Det fremgår af Ritzau-artiklen ”70 procent af Ruslands banksektor bliver ramt af sanktioner” (se kilder).
Har der været forhandlinger mellem Vesten, Ukraine og Rusland?
Omkring midnat – knap et døgn efter invasionens begyndelse – fortalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at han samme aften havde talt i telefon med den russiske præsident Putin. Han berettede ifølge Reuters, at den russiske præsident var tvetydig: ”Ja, der var en tvetydighed. Der var et bevidst valg om at indlede krig, når der stadig var mulighed for at forhandle om fred,” lød det fra Macron, der talte til journalister i Bruxelles.
Søndag den 27. februar 2002 oplyste den russiske regering, at den har sendt en delegation til Hviderusland for at forhandle med Ukraine. Men den ukrainske præsident Zelenskyj afviste straks at forhandle på hviderussisk jord med den begrundelse, at Hviderusland er meddelagtig i den russiske invasion: ”Ukraine er fortsat åbne for at forhandle, men det skal ikke foregå i et land, der bliver brugt til at angribe Ukraine,” fastslog Volodymyr Zelenskyj i en videotale. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Russisk delegation i Hviderusland for at forhandle – men Ukraine afviser” (se kilder).
Hvordan kan Vesten straffe Rusland med betalingssystemet SWIFT?
Den hidtil mest omtalte økonomiske sanktion mod Rusland er beslutningen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT, som er et globalt system for transaktioner mellem 11.000 banker og finansielle institutioner i mere end 200 lande. Systemet har 42 millioner transaktioner om dagen og har hjemsted i EU, nærmere bestemt Bruxelles. Den 1. marts 2022 besluttede EU og USA at udelukke syv russiske banker fra SWIFT for at ramme Ruslands evne til at indgå handler med udlandet – for eksempel Ruslands eksport af gas og olie, der udgør 40 procent af landets økonomi. Både Rusland og Kina har etableret deres egne alternativer til SWIFT – netop for ikke at være for afhængige af det vestligt dominerede banksystem. Men ingen af disse systemer har tilnærmelsesvis samme internationale udbredelse.
I Altingets analyse ”Befolkningen betaler den højeste pris for Vestens finansielle krig mod Rusland” (se kilder), som er skrevet af lektor i økonomi Søren Hove Ravn, har beslutningen om at udelukke en stribe russiske banker fra det såkaldte SWIFT-netværk i praksis gjort det ”dyrere og langt mere besværligt for disse banker – og dermed deres kunder – at foretage en lang række betalinger og pengeoverførsler”. Hove Ravn mener dog, at et andet har endnu større betydning, nemlig beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks aktiver i Vesten: ”På kort sigt har sanktionerne medført kaotiske tilstande i form af en styrtdykkende værdi af russiske rubler og lange køer ved hæveautomaterne. På lidt længere sigt vil sanktionerne svække almindelige russeres levestandard ganske betragteligt,” argumenterer Hove Ravn.
Ifølge TV 2’s artikel ”Nu er flere lande klar til at bruge "den store hammer" mod Rusland” (se kilder) var der indledningsvis tilbageholdenhed fra visse lande for at udelukke Rusland fra SWIFT. ”Problemet er, at det også vil gøre ondt på de lande, der har betydelige økonomiske forbindelser med Rusland. Det er først og fremmest Tyskland, men også lande som Italien, Ungarn og Cypern,” fremgår det af artiklen.
Hvad skal der ske med den ukrainske befolkning?
Samme aften som invasionen var begyndt, udsendte Ukraines regering et dekret, der beordrede mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at med få undtagelser må ingen mænd mellem 18 og 60 år forlade Ukraine, rapporterede nyhedsbureauet Reuters. Ordren kom som følge af Ruslands invasion af landet og gælder foreløbig tre måneder frem. Ukraine har allerede indkaldt landets reservestyrke på omkring 200.000 personer til tjeneste. Bare tre dage inden angrebet den 24. februar 2022 afviste præsident Zelenskyj, at en sådan fuld mobilisering ville blive aktuel, rapporterede Ritzau.
Alene i løbet af det første døgn efter invasionen forlod omkring 100.000 ukrainere deres hjem. Efter et års krig var antallet af flygtede ukrainere nået op på otte millioner, mens yderligere fem millioner var internt fordrevne. Det anslår FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, ifølge Ritzau.
I Danmark begyndte udlændingemyndighederne allerede i de første dage efter invasionen at forberede en eventuel indkvartering af ukrainske flygtninge. ”Der vil være internt fordrevne flygtninge. Der vil givet også komme et stort pres på et land som Polen, men også Moldova og andre lande. Og så kan der komme flygtninge ind i Europa, og der vil Danmark også hjælpe,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på invasionens første dag. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”100.000 ukrainere har forladt deres hjem” (se kilder).
Hvad foregik der i dagene inden invasionen?
Den 21. februar 2022 – tre dage inden invasionen – tog situationen i Ukraine en uventet drejning. I en timelang tale erklærede Ruslands præsident Putin, at Rusland ville anerkende de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine som uafhængige. Efterfølgende underskrev præsidenten et dekret om Ruslands støtte til de to regioners uafhængighed. Ifølge Berlingskes artikel ”Putin holdt en dyster, farlig tale: Vil anerkende udbryderrepublikker” (se kilder) bekendtgjorde dekreterne desuden, at ”fredsstøttende russiske tropper beordres ind i de to regioner”. I talen sagde Putin endvidere, at ”Ukraine ikke har tradition for at være sin egen stat”. Ifølge DR’s artikel ”Eksperter er ikke i tvivl om Putins tale: ’Afgørende, bemærkelsesværdig, absurd og 99 procent russisk vås’” (se kilder) var Putins tale fuld af historiske usandheder. Putin sagde bl.a.: ”Det moderne Ukraine er skabt af Rusland eller mere præcist det kommunistiske Rusland. Og nu om dage kan det stadig med god ret kaldes Vladimir Lenins Ukraine. Han er skaberen, og han er arkitekten”. Ifølge Flemming Splidsboel fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) var talen et forsøg på at argumentere for, at Ukraine er en illegitim stat: ”Man må forstå på Putin, at Ukraine er gammelt russisk kerneland. Det var sådan set vores, det har altid været vores, det var ikke rimeligt, at det kom over til jer, derfor tager vi det nu tilbage”, som DIIS-forskeren formulerede det. Men ifølge ham er det ligegyldigt, hvordan Ukraine er blevet til historisk i sovjetperioden: ”Det, der er afgørende, er, at da Sovjets republikker gik fra hinanden, besluttede de at anerkende hinandens grænser for at undgå blodbad. Og det er russerne så begyndt at revidere”.
Hvilken betydning har begivenhederne i to ukrainske provinser haft?
Kort efter Krim-annekteringen i 2014 blev Rusland også involveret i en anden konflikt i Ukraine. I april 2014 begyndte prorussiske separatister at protestere i de ukrainske provinser Donbas og Donetsk. De prorussiske demonstranter ønskede, at provinserne skulle løsrive sig fra Ukraine efter revolutionen tidligere på året, som havde ført til en mere EU-venlig regering i Kijev. Blodige kampe opstod mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker.
Konflikten fortsatte med at udvikle sig. Løbende hævdede Ukraine, at der var russiske soldater i de østlige provinser. Rusland afviste dog gentagne gange at have soldater i Ukraine, men den ukrainske separatistleder Aleksandr Sakhartjenko forklarede ifølge Berlingske-artiklen “Russiske soldater på ‘krigsferie’ i Ukraine” (se kilder), at han fik hjælp af russiske styrker, som dog blot var der på ferie.
Den 30. september 2022 underskrev Vladimir Putin en traktat, der annekterede de to folkerepublikker Donetsk og Lugansk samt de to regioner Kherson oblast og Zaporizjzja oblast. Disse områder vil ifølge det russiske styre nu være en del af Rusland.
Hvem stod bag sabotagen af gasrørledningerne i Østersøen?
Den 26. september 2022 blev et læk af gas fra rørledningen Nord Stream 2 opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm. Nogle timer senere blev yderligere to læk i rørledningen Nord Stream 1 opdaget nordøst for øen. Begge rørledninger, der løber fra Rusland til Tyskland, blev lukket i 2022 på grund af Ruslands invasion af Ukraine, og lækagerne fandt sted blot dagen efter, at Polen og Norge åbnede en ny og alternativ rørledning Baltic Pipe, der løber gennem Danmark.
Hvis der er tale om sabotage, peger pilen på Rusland, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen ifølge TV 2’s artikel ”Læk på gasledninger: Det ved vi, og det mangler vi svar på” (se kilder). Formålet skulle i givet fald være at bruge lækagerne som påskud for at lukke helt for gassen til Europa. ”Det vil presse priserne yderligere op og udfordre Vestens vilje til at støtte Ukraine,” lyder hans analyse. Rusland har man afvist anklagen og kalder det ”international terror”.
Andre har udpeget USA som mulig bagmand, ikke mindst med det argument, at præsident Joe Biden nogle uger inden krigens udbrud i februar 2022 udtalte følgende: ”Hvis Rusland invaderer, vil der ikke længere være nogen Nord Stream 2. Vi vil sætte[MFG1] [LS2] en stopper for den”. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”Biden: Hvis Rusland angriber Ukraine, så lukker Nord Stream 2” (se kilder). USA har ligeledes afvist alle anklager om at stå bag sabotagen.
Hvad var de indledende årsager til, at konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side blev optrappet?
I løbet af 2021 – efter at Joe Biden var blevet indsat som amerikansk præsident og havde optrappet retorikken over for Rusland – dukkede flere og flere russiske soldater op på grænsen til Ukraine. Det var i første omgang ikke klart, om det skulle ses som en trussel om et militært indgreb, som ville føre til egentlig krig. Kristeligt Dagblads artikel “Her er tre forklaringer på, hvorfor Putin ikke vover en krig i Ukraine lige med det samme” fra april 2021 (se kilder) præsenterede flere argumenter for, at den massive tilstedeværelse af russisk militær ikke nødvendigvis var tegn på snarlig krig. Et af argumenterne lød, at det primært var en markering over for Ukraines præsident: “De ukrainske styrker er bedre udrustet og i bedre træning end i årevis, så Putin vil vise, at Ukraine aldrig kan matche Moskva militært. Og han vil fortælle Zelenskyj, at hvis han ikke makker ret, så vil separatistregionerne i Østukraine stille og roligt de facto blive russiske regioner,” stod der i artiklen. For det andet ville Putin ifølge artiklen se, om Østukraine kunne bruges til at skabe splittelse i NATO mellem de kontinentale NATO-medlemmer og de angelsaksiske lande, USA og Storbritannien, efter at briterne var udtrådt af EU: “USA og Storbritannien har siden annekteringen af Krim i 2014 været hardlinerne i linjen over for Rusland, mens Tyskland og Frankrig har ført an i en lidt mere kompromisvillig tilgang (…) Putin vil undersøge, hvor meget bevægelse eller splittelse der kan etableres i alliancen.” Et tredje argument var, at Putin med den militære tilstedeværelse på grænsen til Ukraine ville teste USA’s præsident Biden, som har været hård i sin retorik mod Putin. “Men Putin vil se, hvor resolut et lederskab Biden kan præstere. Den største risiko for krig er, hvis Putin fornemmer, at Biden vil vise sig svag – for så kan han se en interesse i at bruge militær magt blot for at udstille Bidens svigt af sin opbakning til Ukraine,” lød Kristeligt Dagblads analyse, som i april 2021 konkluderede, at “lige foreløbig bliver der ikke krig, men krig kan ikke udelukkes”.
Hvad skete der på den russisk-ukrainske grænse i efteråret 2021?
Forud for et NATO-møde i november 2021 advarede både NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, om, at Rusland havde rykket endnu flere soldater frem til grænsen til Ukraine. Det fremgår af DR-artiklen “Ukraine gentager advarsel før NATO-møde: 100.000 russere står klar til at angribe os” (se kilder). Advarslen uddybes også i Ritzau-artiklen “Ukraine ser russiske soldater som muligt tegn på invasion” (se kilder), men i samme artikel kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, rygterne om en påstået russisk invasion for “en skræmmekampagne”: “Jeg tror ikke, at situationen er værre nu, end den var i foråret (2021, red.),” sagde præsidenten ifølge Ritzau.