
Intro: Seneste udvikling
I begyndelsen af juni 2023 indledte Ukraine en længe ventet modoffensiv, hvilket ukrainerne havde succes med i efteråret 2022. “Vi vil vinde, fordi der ikke er noget alternativ. Prisen er allerede for høj. Men i morgen vil den være endnu højere. Vi ved ikke, hvor længe den vestlige støtte til Ukraine vil fortsætte,” siger Arkadiy Dovzhenko, en 30-årig ukrainer ifølge Kristeligt Dagblad.
Den 24. juni indledte den private russiske hær Wagner-gruppen, med gruppens leder Jevgenij Prigozjin i front, et oprør mod den militære ledelse i Rusland. Wagner-soldater forlod Ukraine, krydsede grænsen til Rusland og tog d. 25. juni tilsyneladende kontrol med byen Rostov ved Don i det sydlige Rusland og sendte en konvoj mod Moskva. Om aftenen d. 25. juni afblæste Prigozjin fremrykningen efter en aftale med det russiske styre i Kreml, indgået med præsident Aleksandr Lukasjenko i Belarus som mellemmand. Aftalen indebar blandt andet, at Rusland droppede at retsforfølge Jevgenij Prigozjin og medlemmer af Wagner-gruppen, som deltog i oprøret, og at Prigozjin gik i eksil i Belarus. Du kan læse mere i DR's tema: "Wagner-gruppens oprør i Rusland" (åbner i nyt vindue).
Jevgenij Prigozjin omkom i en flyulykke d. 23. august, da han sammen med seks andre ledende medlemmer af Wagner-gruppen var på vej fra Moskva til Sankt Petersborg i et privatfly som styrtede ned. Årsagen til flystyrtet er stadig ukendt, men mange medier og eksperter formoder, at den russiske præsident Vladimir Putin har ønsket af skaffe Prigozjin af vejen: "Prigozjin var ombord på nedstyrtet fly: 'Pilen peger mod Kreml'" (åbner i nyt vindue)
Indledning
Den 24. februar 2022 angreb russiske styrker Ukraine i et forsøg på at indtage landet. Halvandet år senere er krigen stadig i gang på slagmarken. Op mod 50.000 mennesker har mistet livet på begge sider af konflikten, og otte mio. ukrainere er blevet sendt på flugt. Ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal ukrainerne underlægge sig Rusland, fordi historien viser, at Ukraine er en del af Rusland. I Ukraine og Vesten er holdningen den modsatte, nemlig at Ukraine er et selvstændigt land, hvis befolkning selv må bestemme, hvor de vil høre til. Krigen har også at gøre med den vestlige forsvarsalliance NATO, som siden afslutningen på Den Kolde Krig og Sovjetunionens kollaps har fået medlemslande, som grænser op til rivalen Rusland. Vladimir Putin vil for alt i verden forhindre, at også Ukraine bliver medlem af NATO, og det menes også at være en af bevæggrundene for den russiske angrebskrig, som er den første på Europas territorium siden Anden Verdenskrig. Krigens konsekvenser kan mærkes i Europa, hvor striden om russisk gas har bevirket en større energikrise blandt europæerne. Samtidig er EU-landenes militærbudgetter vokset betragteligt, fordi man ønsker at hjælpe Ukraine med våben. I månedsvis har krigen været fastfrosset, sådan at frontlinjerne ikke rykker sig, men det er uvist, hvordan krigen vil udvikle sig, og om der på et tidspunkt vil blive forhandlet om fred.
Videoklip
Hvad er der sket på et år med krig i Ukraine? Indslag fra DR, februar 2023.