Krigen i Ukraine

Hvad er krigen i Ukraine?

Tidligt om morgenen den 24. februar 2022 blev Ukraine invaderet af russiske tropper. I månederne forinden havde Ruslands præsident, Vladimir Putin, placeret flere end 100.000 kampklare russiske soldater på grænsen mellem de to lande. Disse tropper angreb nu Ukraine fra flere kanter, mange byer blev bombet, og krigen brød ud. Formelt begyndte konflikten mellem Rusland og Ukraine allerede i 2014, da Putin annekterede den ukrainske halvø Krim, hvorefter der opstod blodige kampe i den østlige del af Ukraine. Striden mellem de to lande trækker dog spor endnu længere tilbage i historien. Ukraines og Ruslands fortid er flettet uløseligt sammen, og set fra Putins perspektiv bør de to lande derfor høre sammen i fremtiden, om det så skal ske ved militær magt. Det synspunkt er millioner af ukrainere, et flertal af Vestens lande og selv en del russere dybt uenige i, og de mener, at Ruslands angreb er et brud på folkeretten og på Ukraines ret til selvstændighed. Det er første gang siden Den Kolde Krig mellem Vesten og Sovjetunionen, at der igen er krig mellem to lande på Europas territorium, og det anslås, at over 10.000 civile ukrainere er blevet dræbt. De vestlige lande har siden krigens begyndelse forsynet Ukraine med humanitær og militær støtte. På den anden side har Iran hjulpet Rusland med droner, mens Kina har overvejet, hvorvidt man vil støtte russerne med våben. I løbet af krigen satte Rusland sig på en femtedel af Ukraines territorium, men ukrainske soldater er lykkedes med at trænge russerne ud af dele af disse områder.

Hvordan foregik Ruslands invasion af Ukraine?

Torsdag den 24. februar 2022 tidligt om morgenen indledte Rusland et omfattende angreb på Ukraine. Det skete efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale havde annonceret en ”særlig militær operation” i Ukraine. En række byer og militærbaser blev angrebet – heriblandt hovedstaden Kyiv. I en videotale til nationen kaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, straks de dræbte ukrainere for ”helte” og anklagede Rusland for at angribe civile: ”De dræber mennesker og ændrer ellers fredelige byer til militære mål. Det er fejt, og det vil aldrig blive tilgivet,” lød det fra præsidenten den 24. februar 2022.

Ifølge tal fra det amerikanske Institute for the Study of War sad Rusland efter et års krig på knap 20 procent af Ukraines samlede areal. I det østlige Ukraine ligger adskillige byer i ruiner, og den aktive frontlinje fra nord til syd strækker sig over 1.500 kilometer. Det fremgår af Ritzaus artikel ”10.368 civile ukrainere er dræbt i krigen - og de tæller stadig” (se kilde 1).

Hvor mange mennesker er flygtet, såret og dræbt under krigen?

Krigen i Ukraine har indtil juni 2023 sendt over otte mio. ukrainere på flugt. Det er den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig og svarer til næsten 20 procent af Ukraines befolkning, som før krigen lød på ca. 44 mio. indbyggere. Ukraines naboland Polen har taget imod flest flygtninge: 1,5 mio. Danmark har givet godt 34.000 ukrainske statsborgere midlertidig opholdstilladelse efter en særlov om flygtninge fra Ukraine. Det fremgår af Ritzaus artikel ”10.368 civile ukrainere er dræbt i krigen - og de tæller stadig” (se kilde 1). Antallet af sårede og dræbte er usikkert, men ifølge ukrainske myndigheder er 10.368 civile blevet dræbt frem til juni 2023, mens 14.404 civile er blevet såret. Ritzau-artiklen nævner endvidere, at lækkede dokumenter fra amerikanske efterretningstjenester i april 2023 anslår, at der i løbet af krigen er blevet dræbt mellem 15.500 og 17.500 ukrainske soldater. Mellem 35.500 og 43.000 russiske soldater er blevet dræbt ifølge dokumenterne.

Hvorfor gik Rusland ind i Ukraine?

I første omgang kaldte Putin angrebet på Ukraine for en ”særlig militær operation”, der skulle befri de to regioner Donetsk og Luhansk. Men meget tyder på, at Rusland havde til hensigt at indtage hele Ukraine. Militæranalytiker Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet vurderer årsagen til angrebet: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker. Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle,” sagde han ifølge Ritzaus artikel ”Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine” (se kilde 2). Putin sendte også en klar advarsel til andre lande, fremgår det af Informations artikel ”Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine” (se kilde 3): ”Alle, der forsøger at blande sig eller værre endnu at skabe trusler mod vores land og vores folk, skal vide at Ruslands svar vil være øjeblikkeligt og medføre konsekvenser, I aldrig har oplevet.”.

Hvad er forhistorien til Ruslands krig mod Ukraine?

Både Rusland og Ukraine sporer deres oprindelse tilbage til det såkaldte Kyiv-rige, der opstod i 800-tallet. Siden har det ukrainske område stort set altid været underlagt eller forbundet til Det Russiske Kejserrige og Sovjetunionen. Men da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, brød Ukraine ud og erklærede sig som en selvstændig stat. 90 procent af befolkningen stemte for et uafhængigt Ukraine. Også halvøen Krim blev en del af det selvstændige Ukraine, selvom størstedelen af indbyggerne var etniske russere. Men efter årtusindeskiftet opstod der uroligheder. Skiftende regeringer i Ukraine vendte skiftevis landet mod Rusland og mod Vesten. I 2014 tog russiske tropper kontrol med Krim, som Putin straks indlemmede i Rusland, og i den østlige del af landet kæmpede prorussiske separatister i to regioner for løsrivelse fra Ukraine.

Sideløbende med grænsestriden blev forholdet mellem Vesten og Putins Rusland mere anspændt. I 1990’erne og 2000’erne udvidede NATO med flere tidligere østlande. Da Ukraine, som grænser mod Rusland til den ene side og mod EU og NATO til den anden, blev kandidat til de vestlige organisationer, mente Putin, at en rød linje var overskredet.

Tal og grafer

I vestlige lande mener langt de fleste, at Ukraine skal generobre sit territorium. Men i lande som Indien, Tyrkiet og Kina ønsker omkring 50 procent af befolkningen fred hurtigst muligt – også selvom det kræver, at Ukraine overlader territorium til Rusland. Det fremgår af meningsmålinger foretaget af European Council on Foreign Relations (se kilde 4).

Rusland fire gange så mange aktive soldater som Ukraine (800.000 vs. 200.000). Det fremgår af en oversigt hos Statista fra februar 2023 (se kilde 5), der sammenligner Ruslands og Ukraines militære kapaciteter. Desuden råder russerne over flere end 4.000 fly, mens ukrainerne har 312. Tallene giver en indikation af, hvorfor Ukraine er så afhængig af militær støtte fra Vesten.