Hvad viser undersøgelser om folkeskoleelevers it-kundskaber?
Danske skoleelever ligger helt i top – kun overgået af tjekkiske elever – når det kommer til at bruge it i undervisningen, viser undersøgelsen ”International Computer and Information Literacy Study 2013” (se kilder), der har involveret næsten 60.000 8.-klasses elever, 35.000 lærere, skoleledere og it-koordinatorer fra 21 lande. Til gengæld er de danske skoleelevers it-kundskaber ikke særligt raffinerede. Kun 2% kontrollerer og evaluerer de kilder, de møder, og de fleste er ikke opmærksomme på ophavsret, og på at information kan indgå i kommercielle sammenhænge. Det kan man læse i artiklen ”International undersøgelse: Danske elevers it-kunnen er ikke særlig avanceret” (se kilder). Undersøgelsen viser, at danske lærere er blandt de mest positivt indstillede, når det kommer til at inddrage it i undervisningen. De er også blandt de lærere, der anvender it mest, men på en meget traditionel måde og altså primært til formidling, ikke til innovation og udvikling. Her er Tjekkiet, Polen og Sydkorea de lande, hvor eleverne klarer sig bedst.
På grund af lærerkonflikten i foråret 2013 lykkedes det kun at indsamle brugbare resultater fra 107 af de nødvendige 120 skoler til undersøgelsen, og Danmark regnes derfor ikke for fuld deltager af ICILS 2013. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) vurderer dog, at resultaterne kan anvendes til valide udsagn om elevernes computer- og informationskompetence og den kontekst disse er udviklet i.
Interview med en lærer fra Højby Skole om, hvorfor han synes elever bør lære at programmere.
Hvilke problemer har lærerne med anvendelse af it i undervisningen?
Fra 2012 til 2017 har kommuner og stat ifølge Kommunernes Landsforening investeret eller planlagt investeringer i omegnen af to milliarder kroner i it i folkeskolen. Men de penge er langt hen ad vejen spildt, vurderer Cathrine Hasse, professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og leder af forskningsprojekter Technucation. Projektet viser, at lærerne ofte står alene, når de skal lære den nye teknologi at kende, og ikke har tid til at sætte sig ind i at anvende den ordentligt.
”I nogle tilfælde handler det om basale problemer som at kunne åbne og lukke et program. Men det handler især om, at der mangler udviklingsarbejde og vidensdeling mellem lærerne på skolerne”, siger Hasse i artiklen ”Millioner spildes på it i skolen” i Politiken (se kilder). Forskerne Mikala Hansbøl og Stine Ejsing-Duun fra Professionshøjskolen Metropol har fulgt projektet Coding Class, som er gennemført af IT-Branchen og foreningen Coding Pirates i samarbejde med en række virksomheder. Projektet viser store forskelle på lærernes og elevernes digitale kompetencer, fremgår det i artiklen ”Høring: Er der brug for et it-fag i folkeskolen?” (se kilder).
Hvad viser undersøgelser om behovet for digitale kompetencer?
I foråret 2016 kortlagde regeringen virksomhedernes behov for digitale kompetencer. Danmark vil mangle omkring 19.000 it-specialister i 2030, lød konklusionen. Det kan man læse i artiklen ”Forsker: Elever skal være kompetente med it for at blive kreative og kritiske brugere” på Folkeskolen.dk (se kilder).
”Ikke alle skal være programmører, men for mange bliver det en forudsætning for at kunne udføre jobbet, at de har avancerede it-kompetencer”, siger Mikala Hansbøl, koordinator af forsknings- og udviklingsmiljøet Digitalisering i Skolen, i artiklen. Og der mangler allerede folk med it-kompetencer på det danske arbejdsmarked, viser en rapport fra Erhvervsstyrelsen. Hver fjerde danske virksomhed, der i 2015 forsøgte at ansætte en it-specialist, måtte opgive på grund af mangel på kvalificerede ansøgere, konkluderede den. Det kan man læse i artiklen ”Høring: er der brug for et it-fag i folkeskolen?” på Folkeskolen.dk (se kilder).
Hvorfor ønsker Dansk Erhverv it indført som obligatorisk kreativt fag?
Dansk Erhverv har siden 2014 skubbet på for at udvikle et kreativt it-fag til folkeskolen, og organisationen har investeret penge i det private projekt Coding Class, hvor primært 6. klasses elever prøver kræfter med programmering. Dansk Erhvervs ambition med satsningen på it-kompetencer er at sikre, at Danmark ikke kommer til at halte bagefter lande som Estland og Storbritannien, der eksperimenterer med at gøre fag som kodning obligatorisk fra 1. klasse. Kodning er ifølge brancheorganisationen IT-Branchen allerede på skoleskemaet i også Bulgarien, Grækenland, Polen og Portugal. Dansk Erhverv vurderer, at der i løbet af de kommende år vil ske et regulært job-boom med 35.000 nye arbejdspladser i den danske 'app-industri', jobs der kræver kompetencer i softwareudvikling til blandt andet apps til mobilen. Det kan man læse i artiklen ”Dansk Erhverv: Danske skolebørn skal lære at programmere” på dr.dk (se kilder).
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs besøger sammen med IT-Branchens Henrik Guldbrandt, Ellen og Lasse fra 5.B. på Skibet Skole i Vejle for at høre mere om, hvad Coding Class er.
Hvad er faget Teknologiforståelse?
Faget Teknologiforståelse er et valgfag, der er blevet indført i første omgang som en forsøgsordning på 40-50 skoler i landet. Faget skal blandt andet indeholde programmering og it-sikkerhed og formålet er at gøre folkeskoleeleverne klogere på teknologien i it, fremgår det af artiklen ”Regeringen vil gøre folkeskoleelever klogere på teknologi” på Berlingske.dk (se kilder).
En ekspertgruppe skal udvikle fagets indhold, som blandt andet kan komme til at indeholde elementer af it-sikkerhed og etik og viden om netværk, algoritmer, programmering og mønstergenkendelse, fremgår det af artiklen ”Undervisningsministeren vil gøre undervisning i teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen” (se kilder).
