emma cup
Emma Cup er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike.
Foto: eSport.dk

Esport

journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015
Top image group
emma cup
Emma Cup er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike.
Foto: eSport.dk
Main image
Esport i Bella Center. Her fra en turnering i Counter Strike.
Esport i Bella Center. Her fra en turnering i Counter Strike.
Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Indledning

Esporten vokser alle steder, men det er svært for pigerne at komme til. Derfor inviteres der nu til Emma Cup som er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike. Den første kamp er den 31. oktober.

Computerspil er blevet en global konkurrence- og tilskuersport. Fænomenet hedder esport, og det er vokset voldsomt i popularitet siden årtusindskiftet. De største esport-konkurrencer afholdes i fodboldstadioner på størrelse med Parken i København, hvor op mod 50.000 tilskuere dukker op for at kigge på spillere, der konkurrerer med mus og tastatur, mens millioner af mennesker følger med i konkurrencerne via internet og tv. Esport er anerkendt som en idrætsgren i lande som USA, Kina og Sydafrika, men endnu ikke i Danmark.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om esport

Hvad er esport?

Betegnelsen esport står for ‘Electronic Sport’ og dækker over konkurrencer i computerspil. Typisk taler man om organiserede konkurrencer på højt niveau, når man taler om esport.

Det er en vigtig del af esportens kultur, at man mødes til konkurrencer i den fysiske verden. Konkurrencerne holdes typisk i store sale eller på stadioner. Den professionelle esportsudøver Mike Petersen siger således i Politikens artikel ”Spilnørder er de nye folkehelte” i oktober 2014 (se kilder):

”I starten spillede vi ’professionelt’ med onlineturneringer, og det er slet ikke det samme. Vejen frem er at spille offline, som vi gør nu. Det er vigtigt, at man kan komme ud og møde fans. Det ville blive virkelig kedeligt, hvis man bare sad derhjemme og spillede.” 

Hvilke spil konkurreres der i inden for esport?

De fleste spil inden for esport foregår på pc’er med tastatur og mus. De spil, der konkurreres i, er blandt andet skydespil og strategispil i realtid. De fleste spil handler om at destruere sine modstandere. Men der holdes også konkurrencer i blandt andet fodboldspillet FIFA.

Spillerne konkurrerer om berømmelse, penge og hardware. Kampene vises på storskærme og transmitteres på hjemmesider og nogle gange også tv. 

Hvordan har udviklingen inden for esport været?

Espen Aarseth, som er professor ved Center for Computer Games Research ved IT Universitetet i København, siger til Faktalink om udviklingen inden for esport:

”De første konkurrencer var i de tidlige 1970’ere, hvor man spillede nogle af de første computerspil. Men professionaliseringen og det, at man for alvor er begyndt at se computerspil som en sport, begyndte først omkring årtusindskiftet. I dag er esport tydeligvis et hurtigt voksende fænomen, og det er helt klart min vurdering, at udviklingen kommer til at fortsætte. Det kan man blandt andet se på mediedækningen, pengepræmierne, antallet af spillere og publikums størrelse.”

I Weekendavisens artikel ”Gamernes myretue” (se kilder) skriver journalist Søren Staal Balslev, at der i år 2000 blev afholdt omkring 10 globale computerspils-turneringer. I 2010 blev der afholdt 260 globale turneringer, og siden er fænomenet vokset betydeligt.

I Jyllands-Postens artikel fra februar 2015 ”Når computerspil bliver en konkurrencesport” (se kilder) siger Sponsorship Manager hos hardwareproducenten Steelseries, Marc Winther Kristensen, således:

”For få år siden var det den lokale gymnastiksal, der var rammen om en turnering. Til sommer fyldes et fodboldstadion i Frankfurt med plads til 50.000, mens seertallene online vil være mange hundredetusinder.”

Han henviser til en turnering i et af verdens mest populære multiplayerspil, Dota 2, der afholdes i Commerzbank-Arena-stadiet juni 2015.

Spillene nyder også stor opbakning blandt amatører. Det populære esport-spil League of Legends bliver eksempelvis spillet af omkring 21 millioner mennesker dagligt. Det skriver producenten bag spillet, Riot Games, på sin hjemmeside (se kilder). 

Hvilke spil er mest udbredt inden for esport i dag?

De spil, der konkurreres inden for i esport i dag, er typisk voldelige spil, der handler om at destruere sine modstandere. Nogle spil handler om, at en hær skal bekæmpe en anden hær. Andre handler om, at spilleren kæmper som en soldat med skydevåben på et hold med andre soldater. Nogle af de mest populære genrer er: 

· Realtime strategy (forkortet RTS): En spiller opbygger en hær, som skal ødelægge modstanderens hær. Der er ikke tale om runder. Derimod udføres alle handlinger i realtid. Typisk spiller man i hold. Et populært spil i denne genre er Starcraft II. 

· Multiplayer online battle arena (forkortet MOBA): Spilleren styrer en slags superhelt, som bliver stærkere igennem spillet, jo flere han slår ihjel. Sammen med computerstyrede minions – undersåtter – skal han ødelægge modstanderens base. MOBA-spil spilles i hold. Populære spil i denne kategori er Dota 2 og League of Legends. 

· First person shooters (forkortet FPS): Spilleren ser verden i førstepersonsperspektiv. Han løber rundt med våben, typisk skydevåben såsom geværer, pistoler eller granatkastere, og skal løse forskellige missioner, mens han slår sine modstandere ihjel. FPS-spil spilles typisk i hold. Populære spilserier i denne kategori er Call of Duty og Counter Strike. 

Der findes også andre populære spiltyper, f.eks. det digitale kortspil Hearthstone, hvor man skal sammensætte et dæk af kort, der kan slå modstanderens kort. Der afholdes også turneringer i fodboldspillet FIFA og i spil, hvor man slås med de bare næver, f.eks. Street Fighter. 

Hvilke lande er længst fremme inden for esport?

Sydkorea er det land, der er længst fremme inden for esport. I den amerikanske avis The New York Times skriver journalisten Paul Mozur i 2014 om verdensmesterskabet i computerspillet League of Legends, som blev afholdt oktober 2014 (se kilder). Af artiklen fremgår det, at omkring 40.000 mennesker deltog i begivenheden, og at det vindende hold, Samsung White, vandt førstepræmien på 1 million dollar, svarende til knap 7 millioner danske kroner.

Ifølge Paul Mozur var Sydkorea også meget tidligere ude end resten af verden. For eksempel deltog omkring 100.000 tilskuere allerede i 2004 i en finale i spillet Starcraft, som blev afholdt på en strand i byen Busan.

”Det var virkelig på dét tidspunkt, vi vidste, at: ’Åh, min gud. Det her er nået til et helt andet niveau nu,” sagde Paul Sams, som er administrerende direktør hos producenten bag spillet, Blizzard, til New York Times i ovennævnte artikel.

Esport har i de senere år også vundet kraftigt frem i Europa, USA og Kina. Det gælder også i Danmark. 

Hvornår kom esport til Danmark?

Det første danske hold der deltog i et internationalt event var tilbage i 2001 hvor SoA deltog i CPL. Efter dette var eSport pludselig en realitet på det danske marked.

I 2007 blev den danske esport-organisation, Esport Danmark, stiftet. Danmarks nu største esports-begivenhed, Copenhagen Games, blev afholdt for første gang i 2010. Siden er den blevet afholdt hver påske i Øksnehallen i København. I 2014 deltog omkring 4.000 besøgende og 1.000 spillere i Copenhagen Games, ifølge artiklen ”Under radaren: I Danmark er computerspil ikke sport”, som blev bragt i Politiken oktober 2014 (se kilder). Desuden bliver der i skrivende stund, juni 2015 – afholdt, små esportskonkurrencer stort set hver måned i Danmark, ifølge Eventkalderen på E-sport.dk (se kilder). 

Udøverne af esport

Gamere i esport i Bella Center.
Gamere i esport i Bella Center.
Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Hvem dyrker og kigger på esport?

Mens computerspil generelt er blevet udbredt til alle befolkningsgrupper, så er det primært unge mænd, der spiller esport på konkurrenceplan.

Af artiklen ”Spilnørder er de nye folkehelte” (se kilder) fremgår det, at 92 procent af dem, der spiller spillet League of Legends, er mænd, og at over halvdelen af dem er mellem 19 og 25 år.

Det samme er tilfældet for publikum. Det viser tal fra den amerikanske esportsorganisation Major League Gaming, der afholder store esportsturneringer. Major League Gaming annoncerede i 2012, at 85 procent af de mennesker, der så organisationens turneringer, var mænd, og at 60 procent af dem var mellem 18 og 34 år (se kilder).

Omkring årtusindskiftet var esporten præget af amatør-udøvere. Amatørudøverne bliver der hele tiden flere af, men samtidig vælger flere og flere at gøre esport til deres levevej.

I Berlingskes artikel ”Mød fremtidens superstjerner” fra september 2014 (se kilder) siger esportsudøveren Jeffrey Shih eksempelvis: ”Jeg lever min drøm. Dette er, hvad jeg vil. Og jeg håber stadig at være professionel computerspiller som 80-årig.”

Esportsudøverne er typisk organiseret i hold og i forskellige organisationer, som f.eks. Esport Danmark. Der findes også en international organisation kaldet International e-Sports Federation. 

Hvordan tjener esportsudøvere penge på sporten?

Professionelle esportsudøvere har forskellige indtægtskilder. Her er de vigtigste:

· Præmiesummer. De få dygtige kan vinde betragtelige præmier på de store turneringer. Præmiesummen ved store turneringer ligger typisk omkring 5-6 millioner danske kroner, fremgår det af artiklen ”Når computerspil bliver en konkurrencesport”, bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2015 (se kilder). 

· Sponsorater. Ligesom i almindelig sport bliver esportsudøvere ofte sponsoreret af store virksomheder, typisk hardware-producenter. 

· Donationer. Den populære amerikanske Hearthstone-spiller Hafu offentliggjorde i 2014 en rangliste over sine donorer på spilmediet Twitch. Topscoreren i den pågældende måned havde skænket hende 10.000 kroner, fremgår det af Berlingskes artikel ”Mød fremtidens superstjerner” fra 2014 (se kilder). 

· Reklameindtægter. Esportsudøvere kan også tjene penge på reklamer, der bliver vist i forbindelse med videoer, som live-streames eller lægges op på sociale medier som YouTube eller Twitch. 

· Produktion af hardware. Nogle spillere har brugt det navn, de har opbygget i esportens verden, til at lancere nye produkter. For eksempel har en af verdens mest populære spillere, med spilnavnet Fatal1ty, udviklet sine egne lydkort og høretelefoner. 

Det er dog i de fysiske turneringer, de store penge ligger. I Politikens artikel ”Spilnørder er de nye folkehelte”, bragt den 19. oktober 2014 (se kilder), siger esportsudøveren Mike Petersen:

”Det gik relativt hurtigt op for mig, at computerspil kunne blive en levevej, da vi begyndte at spille offlineturneringerne, men mine forældre var ikke tilfredse med det i starten. Primært fordi det tog rigtig meget tid. De blev dog mere forstående, i takt med at pengene begyndte at komme ind på kontoen.”

Det er muligt at odds’e på esport-udøvere igennem Danske Spil. 

Hvor kan man se og læse om esporten og dens udøvere?

Der afholdes regelmæssigt esportsturneringer over hele verden. Danmarks største esportsarrangement, Copenhagen Games, bliver afholdt hvert år til påske i Øksnehallen i København. Øvrige danske arrangementer kan findes på Esport.dk.

Man kan også nøjes med at følge med på nettet. Turneringerne live-streames nemlig på forskellige hjemmesider og af og til også på tv. F.eks. sendte Viasats kanal TV3 Sport 2 live fra DM i FIFA i 2014. Daværende Danmarksmester August Rosenmeier, der også var forsvarende verdensmester, blev i denne forbindelse interviewet til flere store aviser og tv-stationer, ifølge Berlingskes artikel ”Mød fremtidens superstjerner” fra 2014 (se kilder).

Uden for turneringerne kan man også se esportsudøverne udfolde sig på esportshjemmesider som Azubu og Twitch. Her er der ofte kommentatorer, der analyserer kampene løbende. Man kan også finde mange kampe på YouTube.

På de digitale esportsmedier følger millioner af mennesker med, når de store turneringer transmitteres, og der er store penge i de mange besøgende: Spilmediet Twitch blev så populært, at mediegiganten Amazon i 2014 overtog virksomheden for 970 millioner dollar, hvilket dengang svarede til 5,4 milliarder kroner.

Hvis man ikke vil følge med alene foran skærmen, kan man også mødes med andre og se tuneringerne, når de vises på nettet eller tv. Journalisten Mikkel Vourela fandt ud af, at der var i alt fem ’viewing parties’ i Danmark, da verdensmesterskabet i spillet League of Legends blev afholdt i 2014. Det vil sige fem arrangementer, hvor folk mødtes for at se finalen på storskærme eller i biografer. Dette fremgår af artiklen ”Computerspil er blevet en tilskuersport” (se kilder).

Der findes desuden adskillige medier, hvor man kan læse om esporten og de spil, der konkurreres i. Ét af dem er mediekoncernen Allers onlineunivers 1337 Magazine, der dækker esport tæt.