Digital dannelse

Artikel type
faktalink
journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2016
Main image
Luna Skovhus Hjorth og Clara Skovhus Hjorth med mobiler og iPads.
Luna Skovhus Hjorth og Clara Skovhus Hjorth med mobiler og iPads.
Modelfoto: Sara Gangsted / Scanpix

Med internettet og sociale mediers indtog i hverdagen er det at kunne begå sig ’dannet’ på nettet blevet afgørende for at klare sig godt fagligt, socialt og psykisk. Begrebet digital dannelse dækker over både evnen til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet, evnen til at anvende digitale medier samt viden om, hvordan man optræder såkaldt digitalt dannet på nettet; hvordan man efterlader såkaldte digitale fodspor, som både kan skabe muligheder og begrænsninger for fremtiden. Internettet er en central kilde til viden og et sted, vi mødes og skaber identitet, og derfor bliver det stadig vigtigere at tilegne sig digital dannelse – ikke mindst for børn og unge. Både politikere og uddannelsesinstitutioner debatterer og prioriterer digital dannelse, og nogle mener ligefrem, at digital dannelse skal på skoleskemaet som selvstændigt fag. 

Definition og udbredelse

Skaberen af begrebet digital dannelse Dr.Phil, mediehistoriker ved Københavns Universitet Kirsten Drotner.
Skaberen af begrebet digital dannelse Dr.Phil, mediehistoriker ved Københavns Universitet Kirsten Drotner.
Foto: NF / Scanpix

Hvad er digital dannelse?

Digital dannelse dækker over evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed og til at reflektere over digitale muligheder og udfordringer. Der findes ikke en entydig definition af begrebet, der dækker over både it-færdigheder, kritisk informationssøgning og kompetencer til at agere socialt og etisk på nettet. Begrebet digital dannelse blev, ifølge artiklen ”Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere” i Berlingske Tidende, skabt af professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner tilbage i 1990’erne (se kilder).

Ifølge Center for Digital Dannelse kan man opnå digital dannelse ”ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden (…), forholde sig positivt, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.” (se kilder). 

Hvorfor er digital dannelse vigtig?

I takt med at digitale medier, og særligt de sociale medier, er blevet unges primære forum for socialisering og hermed afgørende for deres opbygning af identitet, social og faglig læring, vokser behovet for digital dannelse tilsvarende. For at kunne begå sig på nettet og i de forskellige digitale fora er det en forudsætning at kende spillereglerne i de digitale mediers universer, på samme måde som det er vigtigt at kende de sociale spilleregler i andre sociale sammenhænge. Tilsvarende handler digital dannelse om at styrke evnen til at forholde sig kildekritisk til viden indhentet via digitale medier.

Som skaberen af begrebet digital dannelse Kirsten Drotner formulerer det i artiklen ”Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere”: ”En meget stor del af den måde, mennesker i hele verden skaffer sig kundskab og viden på, går via digitale medier. Hvis vi ikke forstår at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, bliver vi ikke bare dummere på det digitale, men på verden og os selv” (se kilder). 

Hvordan står det til med danske børn og unges digitale dannelse?

Ifølge en undersøgelse af 8.-klasses elevers computer- og informationskompetencer i 21 lande, foretaget af DPU på Aarhus Universitet i november 2014, ligger 46 % af de danske 8.-klasses elever på et middelgodt niveau med basale færdigheder inden for informationssøgning og indsamling af viden. Til gengæld kan eleverne blive bedre til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet. Kun 30 % af eleverne er ifølge undersøgelsen bevidste om graden af troværdighed i webbaseret indhold (se kilder).

En undersøgelse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viser blandt andet, at elever i folkeskolens ældste klasser ikke har kontrol over deres onlineliv og efterspørger viden om, hvordan deres data indsamles og til hvilke formål. F.eks. er mange ikke klar over, at de overgiver rettighederne over deres billeder på Facebook til virksomheden Facebook, eller at såkaldte cookies opsnapper deres søgninger, så virksomheder kan fange de unges opmærksomhed igennem målrettede reklamer.

”Rigtigt mange børn og unge er i princippet på herrens mark her. De evner ikke at tage hånd om deres privatliv på en ordentlig måde, og mange af dem er faktisk også ret ligeglade med det. Men de unges færden spores og bruges, blandt andet i markedsføringsøjemed. Nettet glemmer ikke, og det skal vi sikre os, at vores børn og unge er klar over, når de nu bruger så meget af deres tid online”, siger Børnerådets formand, Per Larsen, i en pressemeddelelse på Børnerådets hjemmeside (se kilder).
Samme manglende viden om dataindsamling og egenkontrol online viste en række fokusgruppeinterviews blandt 15-16-årige, foretaget af Medierådet for Børn og Unge og Tænketanken Digitale Unge i efteråret 2013 (se kilder). 

Hvad betyder digital dannelse for unges identitet?

De sociale medier har de seneste år fået enorm indflydelse på unges hverdag som deres primære kanal til kontakt med hinanden, fremgår det af en undersøgelse foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) i efteråret 2013. Derfor bliver digital dannelse afgørende for de unges identitet og sociale fællesskaber – online såvel som offline.

I specialet ”Digital dannelse – en undersøgelse af unges identitetsarbejde og fællesskaber på sociale medier og det hertil knyttede behov for digital dannelse” konkluderer cand.mag. i Æstetik og Kultur Louise Ørum-Petersen, at øget fokus på digital dannelse spiller en afgørende rolle i udviklingen af børn og unges individuelle og sociale kompetencer. F.eks. er kildekritik i forhold til at vurdere troværdigheden af oplysninger på nettet vigtig for de unges tilegnelse af viden. Ligesom det er vigtigt for de unges venskaber og adgang til fællesskaber, at de kender koderne for kommunikation på sociale medier og i andre fora, de indgår i på nettet. Digital dannelse udstyrer de unge med overblik og kritisk distance til deres egen identitetsdannelse online, argumenterer Louise Ørum-Petersen (se kilder).

De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe en online profil af den person, de ønsker at blive opfattet som. Som en af de unge siger i rapporten, udgivet af Tænketanken Digitale Unge (se kilder): ”Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en”. 

Hvad betyder digitale færdigheder for unges uddannelsesmuligheder?

Danmark er en del af det globaliserede vidensamfund, hvor it og medier bliver stadig vigtigere værktøjer på fremtidens arbejdsmarked. Dermed bliver digital dannelse en stadig vigtigere forudsætning for at klare sig godt i uddannelsessystemet og et plusord på CV’et, når uddannelsen er i hus, og jagten på drømmejobbet går ind.   

Blandt andet derfor er digital dannelse for alvor kommet på den politiske dagsorden som indsatsområde. Kulturstyrelsen har sammen med Medierådet for Børn og Unge sat sig for at dokumentere danskernes ”media literacy”, Kulturministeriet har gjort ”mediekundskab” til et kerneområde i sin børne- og ungesatsning, og digitale færdigheder er blevet skrevet ind i folkeskolereformen, så det er et krav, at folkeskolen skal klæde eleverne på til både at mestre anvendelse af it- og nye teknologier til at indsamle, analysere, producere og kommunikere viden og forstå konsekvenserne af deres egen adfærd på nettet og mediernes indflydelse på kultur og samfund (se kilder).

Betydning af digital dannelse

Unge på net og Facebook tjekker deres Smartphone i frikvarteret på Ryparken Lilleskole hvor Medierådet har undervist elever i 5-7- klasse i sikker brug af Facebook.
Unge på net og Facebook tjekker deres Smartphone i frikvarteret på Ryparken Lilleskole hvor Medierådet har undervist elever i 5-7- klasse i sikker brug af Facebook.
Foto: Leif Tuxen / Scanpix

Hvad er digitale fodspor, og hvilken betydning har de?

Digitale fodspor er de spor, vi efterlader os, når vi søger informationer på nettet, ser en video eller skriver informationer om vores liv på Facebook, Instagram eller et andet medie. Når vores såkaldt digitale fodspor er til debat, er det, fordi deres aftryk online, til forskel fra vores fodspor offline, lagres på nettet ved hjælp af såkaldte cookies og bruges af virksomheder til at målrette reklame til netop os. Og fordi de oplysninger, vi generelt deler på nettet i offentlige fora, bliver gemt og derfor potentielt kan ’forfølge’ os resten af livet. 

Hvilke krav stiller behovet for digital dannelse til forældre?

Ifølge den europæiske undersøgelse ”EU Kids online – Risks and safety on the internet: The perspective of European children” (se kilder) bruger 75 % af alle danske børn og unge mellem 9-16 år internettet fra deres eget værelse. Undersøgelsen viser også, at 28 % af de unge har haft deciderede ubehagelige oplevelser på nettet i form af f.eks. mobning, seksuelle henvendelser af forskellig art i form af chat, billeder, beskeder og kontakt til fremmede, eller besøg på negative brugergenererede sider som for eksempel fora, hvor anorektikere deler slankemetoder, eller andre selvskadesider. Til sammenligning tror kun 15 % af de unges forældre, at deres barn har haft ubehagelige oplevelser på nettet. Disse tal viser, at det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om deres oplevelser på nettet for på den måde at styrke børnenes digitale dannelse. 

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at blive digitalt dannede?

Under overskriften ’Der er så meget, forældre ikke forstår’ har Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse udgivet en guide (se kilder) til forældre til børn mellem 7 og 12 år. Guiden giver en række råd til, hvad forældre bør have fokus på for at styrke deres børns digitale dannelse, og peger på, at forældrene bør tænke over, hvordan deres egne medievaner påvirker børnene, da de fungerer som rollemodeller for børnene, også hvad angår digital dannelse. Som medieforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet Stine Liv Johansen formulerer det i guiden: ”Det er vigtigt, at man som voksen tør tale med børnene om det, de ser og oplever online. Selvom man er vokset op med digitale medier, er man ikke nødvendigvis superbruger. Man kan stadig have brug for råd og vejledning fra en voksen, som er oprigtigt interesseret i det, man selv er optaget af” (se kilder). 

Hvilken rolle spiller digital dannelse for evnen til at fungere som medborger?

Digital dannelse handler om at lære børn og unge på den ene side at tage mediernes muligheder i forhold til identitetsdannelse og sociale fællesskaber til sig og på den anden side at passe på sig selv og forholde sig kritisk til deres liv og oplevelser på nettet. Flere stemmer i debatten om digital dannelse peger på, at digital dannelse af borgerne bør betragtes som en central samfundsopgave. Digital dannelse er en forudsætning for, at de unge kan færdes og deltage sikkert på nettet, gennemskue og udnytte nettets muligheder, fordi samfundet kræver det af dem. ”Den oplyste medborger i det politiske demokrati skal ikke længere blot kunne læse og skrive, rette sin selvangivelse og sætte sit kryds på en stemmeseddel. Den oplyste medborger skal også kunne tilgå sin digitale post fra det offentlige, deltage aktivt og ansvarligt i en vifte af online politiske fora”, argumenterer blandt andre formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge, i en artikel i fagbladet Folkeskolen den 9. december 2014 (se kilder).