Donald Trump til møde i det hvide hus
Donald Trump til møde i Det hvide hus den 7. februar 2017 hvor han roser Kuwait for at have pålagt visa forbud over for visse muslimske lande på opfordring fra ham. Men det viser sig at forbuddet var fra 2011.
Foto: Al Drago /Scanpix

Falske nyheder

Artikel type
faktalink
journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017.
Top image group
Donald Trump til møde i det hvide hus
Donald Trump til møde i Det hvide hus den 7. februar 2017 hvor han roser Kuwait for at have pålagt visa forbud over for visse muslimske lande på opfordring fra ham. Men det viser sig at forbuddet var fra 2011.
Foto: Al Drago /Scanpix

Indledning

"Paven støtter Trump", "Hillary har solgt våben til islamisk stat" og "Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske stat" Det er eksempler på falske nyheder, som under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og den danske valgkamp i 2015 spredte sig til et bredt publikum via de sociale medier. Debatten om falske nyheder blussede for alvor op i forlængelse af den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, hvis udfald, mange mener, blev påvirket af falske nyheder.
I dag læser de fleste nyheder via sociale medier, og de falske historier når derfor ofte langt, før det bliver klart, at de er falske. Og både unge og voksne har svært ved at skelne mellem falske og rigtige nyheder viser undersøgelser. Det er alvorligt, fordi falske nyheder er i vækst, og fordi de bruges som et magtfuldt redskab til at præge holdninger og flytte stemmer. Blandt andet derfor opfattes falske nyheder af mange som en trussel mod den offentlige demokratiske debat, mod demokratiet i den vestlige verden i det hele taget og mod de nyhedsmedier, som har som deres formål at oplyse befolkningen ved at bringe troværdige nyheder. En række medier er da også – sammen med andre aktører – gået ind i kampen mod falske nyheder.

 

Baggrund og udbredelse

Hvad er falske nyheder?

Falske nyheder er historier, der giver sig ud for at være nyheder, men som i virkeligheden er usande og opdigtede. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier, når brugere deler dem med deres venner og følgere. De falske nyheder, der især er skadelige, er desuden karakteriseret ved at handle om en aktuel sag eller proces i samfundet, som bliver påvirket af, at den falske historie spredes: "Hvis en falsk nyhed skal have betydning, er det, fordi den går ind og påvirker en sag eller et forløb", forklarer Ulrik Lehrmann, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i artiklen "Her er den sande historie om de falske nyheder" (se kilder).

Hvornår opstod fænomenet falske nyheder?

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, hvilket gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Det fremgår af artiklen "Her er den sande historie om de falske nyheder" i Kristeligt Dagblad (se kilder). Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, og særligt falske nyheder under den amerikanske valgkamp satte emnet på dagsordenen verden over i løbet af 2016 (se kilder).

Hvor stort er omfanget af falske nyheder?

Eksperter er enige om, at falske nyheder bliver et stadig større problem, og vurderingen bekræftes af en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, der har base i New York. De har kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, blandt andet New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier. Det kan man læse i Informations artikel "Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA" (se kilder).

Hvem er afsendere af falske nyheder?

Ofte er det hjemmesider, der giver sig ud for at være nyhedssites, som udgiver falske nyheder. Folkene bag producerer de falske nyheder og tjener penge på at sælge Facebook-reklamer på deres sites.

Under den amerikanske valgkamp afslørede internetmediet Buzzfeed og og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger. De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg, mest positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen "Byen på Balkan der bryggede falske historier til fordel for Trump" på B.dk (se kilder). Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollars på Facebook-reklamer på deres sites.

Hvor meget ligner falske nyheder rigtige nyheder?

Mange falske nyheder er så professionelt lavet, at de til forveksling ligner ægte nyheder udarbejdet af troværdige nyhedsmedier. Blogs og bureauer udgiver ofte de falske nyheder på hjemmesider med en url-adresse, der lægger sig meget tæt op ad det ægte nyhedsbureaus, men altså ikke er den samme. Det kan man læse i artiklen "Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet" på mm.dk (se kilder).

Penge, politik og magt

Hvilke motiver kan der ligge bag falske nyheder?

Motivet bag falske nyheder er ofte at præge og ændre holdninger. Men spredningen af falske nyheder handler også om penge.
Hos sikkerhedsfirmaet CSIS vurderer it-ekspert Peter Kruse, at man kan tjene op mod 50.000 kr. om måneden ved at producere falske nyheder. "Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her," siger Peter Kruse og vurderer, at problemet er svært at komme til livs i artiklen "Falske nyheder handler ligeså meget om økonomi som om holdninger" i Jyllands-Posten. I de danske sager, han kender til, er det ofte unge, der tjener penge på at levere de falske nyheder gennem annoncenetværk (se kilder).

Hvilke eksempler på falske nyheder kendes fra den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016?

Falske nyheder spredt via sociale medier fyldte en del i den amerikanske præsidentvalgkamp, og der har under og efter valgkampen været debat om, hvorvidt falske nyheder spillede en afgørende rolle for valgets udfald. Blandt de meget delte ’fake news’ (falske nyheder) var nyheder om, at den katolske kirkes overhoved, pave Frans, støttede Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump, at en FBI-agent, der havde lækket e-mails fra Demokraternes kandidat Hillary Clintons e-mailkonto, var blevet fundet død som følge af et selvmord, og at en anti-Trump-demonstrant var blevet betalt af Demokraterne for at demonstrere ved et af Republikanerens valgmøder. Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington D.C. skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton. Den historie fik en yngre mand fra delstaten North Carolina til at troppe op på pizzeriaet bevæbnet med en riffel, fremgår det af artiklen "Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).

Hvad viser undersøgelser om amerikanernes tro på falske nyheder?

En undersøgelse, som analysebureauet Ipsos Public Affairs har lavet for det amerikanske internetmedie Buzzfeed, viser, at tre fjerdedele af de amerikanske medieforbrugere ikke kunne skelne sande nyheder fra falske under præsidentvalgkampen i efteråret 2016. I undersøgelsen blev 3.000 deltagere præsenteret for tre sande og tre falske nyheder, hvor de falske var blandt de mest delte under valgkampen. Undersøgelsen viste også, at mens Republikanerne i 84 % af tilfældene fejlagtigt vurderede, at en falsk historie var sand, gjaldt det 71 % af Demokraterne. Det fremgår af artiklen "Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).

 

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock

I 2012 blev der sat homorygter i gang om Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock. Foto: Uffe Weng / Scanpix

Hvilke eksempler på falske nyheder har vi set i Danmark?

I juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget dukkede en historie op på de sociale medier under overskriften "Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse". Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, som også viste sig at være falsk. Også en falsk nyhed om et overfald på færgen mellem Danmark og Tyskland spredte sig i efteråret 2015 på sociale medier. I artiklen fortalte en lastbilchauffør, at to flygtninge var blevet afsløret i at bryde ind i en bil på færgen, hvorefter de havde sparket en gravid kvinde og overfaldet hendes kæreste. Politiet afviste, at scenariet havde fundet sted. Det kan man læse i artiklen "Snydt: Falske historier der gik viralt" på Dr.dk (se kilder). Begge historier havde relation til temaer, der var meget debatteret under den danske valgkamp og i befolkningen i det hele taget, idet den første handlede om troværdighed hos Socialdemokraternes formand – og hendes mand – mens den anden handlede om flygtninge og kultursammenstød, et meget debatteret emne på det tidspunkt, hvor et stigende antal asylsøgere søgte mod Danmark, hvilket skabte bekymring i store dele af befolkningen.

Hvordan kan man skelne mellem falske og ægte nyheder?

På hjemmesiden TjekDet.dk, som mediet Mandag Morgen står bag, gennemgås nyhedsartikler og det bliver tjekket, om en nyhed er sand eller falsk. På sitet kan man indsende artikler eller påstande i den offentlige debat for at få sandhedsværdien undersøgt, og man kan læse en guide med gode råd til, hvordan man vurderer, om en nyhed er sand. Guiden indgår i artiklen "Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet" på Mandag Morgens hjemmeside (se kilder), hvor man kan læse de ti spørgsmål, man må stille sig selv, for at kunne bestemme, om man læser en sand eller falsk nyhed:

1. Har artiklen en mærkelig url (www-adresse)?

2. Matcher overskriften rent faktisk med det, der står i artiklen?

3. Er det en ny historie – eller en gammel historie, der er blevet genbrugt?

4. Kan de tilhørende billeder og videoer verificeres?

5. Citerer artiklen de væsentligste og mest oplagte kilder?

6. Indeholder historien citater, og kan man se, hvor citaterne stammer fra?

7. Er der andre medier, der har historien?

8. Kommer dine egne politiske holdninger i vejen?

9. Er historien blevet afkræftet af en velanset faktatjekside?

10. Er historien fra et medie, der florerer på listen over utroværdige medier?

I Mandag Morgens artikel (se kilder) opfordrer Alexious Mantzarlis, leder af International Fact-Checking Network ved det amerikanske Poynter Institute for journalistik, blandt andet til, at man altid læser hele artiklen og ikke alene overskriften, før man deler artikler på sociale medier. Meget ofte deler folk nemlig uden at læse artiklen, og ud fra overskriften alene er det som oftest meget vanskelligt at vurdere, om en nyhed er ægte eller falsk.

Hvad viser undersøgelser om skoleelever og læreres evne til at skelne falske nyheder fra ægte?

Hverken lærer eller elever kunne skelne falske nyheder fra ægte, da DR lavede en test i gymnasieklassen 3.S på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. De blev præsenteret for et Facebook-feed med både udenlandske og danske nyheder – både sande og falske. Alle havde mellem to og otte fejl. Det resultat er i tråd med et større studie fra Stanford University, som har testet 7.000 unge i alderen 11-19 år for, om de kunne skelne, hvilke af to nyheder der var henholdsvis ægte og uægte. Over 30 % baserede deres svar på, at den falske nyhed virkede mere ægte på grund af grafikken, kan man læse i artiklen "TEST: Kan du spotte falske nyheder på Facebook?" på DR.dk (se kilder).

Hvilken rolle spiller mediernes fokus på clickbait for udbredelse af falske nyheder?

Når medierne jagter klik på nettet med såkaldte clickbait-historier (nyheder, der lokker dig til at klikke ved enten at skjule en del af historien eller at love noget, som artiklen ikke indfrier), er de med til at gøde jorden for falske nyheder, lyder kritikken fra blandt andet unge danske studerende, der har medvirket i DR’s test af, om de kunne skelne sande fra falske nyheder. For clickbait-historier bliver ofte så kuriøse og sensationelle, at det kan være svært, at vurdere, om de er ægte. På den måde er clickbait-journalistikken med til at svække dømmekraften og sløre grænsen mellem sande og falske nyheder. Det beskriver artiklen "TEST_ Kan du spotte falske nyheder på Facebook?" på Dr.dk (se kilder).