boris johnson
Falske historier om planlagt attentat på Boris Johnson blev plantet af russisk netværk, skriver Ritzau den 23. juni 2019.
Foto: Henry Nicholls / Ritzau Scanpix

Fake News

journalist Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017. Senest opdateret af journalist og cand. comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet august 2019.
Top image group
boris johnson
Falske historier om planlagt attentat på Boris Johnson blev plantet af russisk netværk, skriver Ritzau den 23. juni 2019.
Foto: Henry Nicholls / Ritzau Scanpix

Indledning

"Paven støtter Trump", "Hillary har solgt våben til islamisk stat" og "Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske stat". Det er eksempler på fake news – på dansk falske nyheder – som under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 og den danske valgkamp i 2015 spredte sig til et bredt publikum via de sociale medier. Debatten blussede for alvor op i forlængelse af den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, hvis udfald, mange mener, blev påvirket af fake news. Etablerede danske nyhedsmedier er med til at levere artikler, der fordrejer fakta, viser en ny dansk undersøgelse. Det er nyheder, der måske ikke er fuldstændigt opdigtede, men som i høj grad fordrejer sandheden, såkaldte junknews.
I dag læser de fleste nyheder via sociale medier, og de falske historier når derfor ofte langt, før det bliver klart, at de er falske. Og både unge og voksne har svært ved at skelne mellem falske og rigtige nyheder viser undersøgelser. Det er alvorligt, fordi falske nyheder er i vækst, og fordi de bruges som et magtfuldt redskab til at præge holdninger og flytte stemmer. Blandt andet derfor opfattes falske nyheder af mange som en trussel mod den offentlige demokratiske debat, mod demokratiet i den vestlige verden i det hele taget og mod de nyhedsmedier, som har som deres formål at oplyse befolkningen ved at bringe troværdige nyheder. En række medier er da også – sammen med andre aktører – gået ind i kampen mod falske nyheder.

 

Klip hvor Donald Trump og Vladimir Putin taler om fake news inden et pressemøde under G20 i Japan, juni 2019.

Artikel type
faktalink

Baggrund og udbredelse

Hvad er fake news?

Fake news – eller falske nyheder – er historier, der giver sig ud for at være nyheder, men som i virkeligheden er usande og opdigtede. Ofte bliver de udgivet på et site, der ligner det medie, de giver sig ud for at være produceret af, og spredt på de sociale medier, når brugere deler dem med deres venner og følgere. Men falske eller vildledende nyheder kan også finde vej til etablerede medier. De falske nyheder, der især er skadelige, er desuden karakteriseret ved at handle om en aktuel sag eller proces i samfundet, som bliver påvirket af, at den falske historie spredes: "Hvis en falsk nyhed skal have betydning, er det, fordi den går ind og påvirker en sag eller et forløb", forklarer Ulrik Lehrmann, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, i artiklen "Her er den sande historie om de falske nyheder" (se kilder).

Hvornår opstod fænomenet fake news?

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at fake news er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, hvilket gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Det fremgår af artiklen "Her er den sande historie om de falske nyheder" i Kristeligt Dagblad (se kilder). Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, og særligt falske nyheder under den amerikanske valgkamp satte emnet på dagsordenen verden over i løbet af 2016 (se kilder).

Hvor stort er omfanget af fake news?

Eksperter er enige om, at fake news bliver et stadig større problem, og vurderingen bekræftes af en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, der har base i New York. De har kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, blandt andet New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier. Det kan man læse i Informations artikel "Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA" (se kilder).

Hvem er afsendere af fake news?

Ofte er det hjemmesider, der giver sig ud for at være nyhedssites, som udgiver fake news. Folkene bag producerer de falske nyheder og tjener penge på at sælge Facebook-reklamer på deres sites.

Under den amerikanske valgkamp afslørede internetmediet Buzzfeed og og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger. De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg, mest positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen "Byen på Balkan der bryggede falske historier til fordel for Trump" på B.dk (se kilder). Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollars på Facebook-reklamer på deres sites.

Hvor meget ligner falske nyheder rigtige nyheder?

Mange falske nyheder er så professionelt lavet, at de til forveksling ligner ægte nyheder udarbejdet af troværdige nyhedsmedier. Blogs og bureauer udgiver ofte de falske nyheder på hjemmesider med en url-adresse, der lægger sig meget tæt op ad det ægte nyhedsbureaus, men altså ikke er den samme. Det kan man læse i artiklen "Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet" på mm.dk (se kilder).

Penge, politik og magt

Hvilke motiver kan der ligge bag falske nyheder?

Motivet bag falske nyheder er ofte at præge og ændre holdninger. Men spredningen af falske nyheder handler også om penge.
Hos sikkerhedsfirmaet CSIS vurderer it-ekspert Peter Kruse, at man kan tjene op mod 50.000 kr. om måneden ved at producere falske nyheder. "Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her," siger Peter Kruse og vurderer, at problemet er svært at komme til livs i artiklen "Falske nyheder handler ligeså meget om økonomi som om holdninger" i Jyllands-Posten. I de danske sager, han kender til, er det ofte unge, der tjener penge på at levere de falske nyheder gennem annoncenetværk (se kilder).

Hvilke eksempler på fake news kendes fra den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016?

Falske nyheder spredt via sociale medier fyldte en del i den amerikanske præsidentvalgkamp, og der har under og efter valgkampen været debat om, hvorvidt falske nyheder spillede en afgørende rolle for valgets udfald. Blandt de meget delte ’fake news’ (falske nyheder) var nyheder om, at den katolske kirkes overhoved, pave Frans, støttede Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump, at en FBI-agent, der havde lækket e-mails fra Demokraternes kandidat Hillary Clintons e-mailkonto, var blevet fundet død som følge af et selvmord, og at en anti-Trump-demonstrant var blevet betalt af Demokraterne for at demonstrere ved et af Republikanerens valgmøder. Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington D.C. skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton. Den historie fik en yngre mand fra delstaten North Carolina til at troppe op på pizzeriaet bevæbnet med en riffel, fremgår det af artiklen "Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).

Donald Trump til møde i Det hvide hus den 7. februar 2017 hvor han roser Kuwait for at have pålagt visa forbud over for visse muslimske lande på opfordring fra ham. Men det viser sig at forbuddet var fra 2011. Foto: Al Drago /Scanpix

Donald Trump til møde i Det hvide hus den 7. februar 2017 hvor han roser Kuwait for at have pålagt visa forbud over for visse muslimske lande på opfordring fra ham. Men det viser sig at forbuddet var fra 2011. Foto: Al Drago / Scanpix

 

Hvilken rolle har Donald Trump spillet i debatten om fake news?

En stor del af debatten om falske nyheder har handlet om den amerikanske præsident Donald Trump. Dels fordi det har vist sig, at falske nyheder med påstande om hans modkandidat Hillary Clinton blev brugt til at påvirke vælgerne under valgkampen til Donald Trumps fordel. Men også fordi Donald Trump selv flittigt har brugt begrebet til at beskylde medierne for usande påstande, når de har bragt kritiske historier, der ikke passede ham. På sin twitter profil har han flere gange anklaget medierne for at have en hadefuld dagsorden baseret på falske nyheder. F.eks. tweetede han i sommeren 2017 følgende: De falske nyhedsmedier har aldrig tidligere taget så meget fejl eller været så beskidte. Bevidst ukorrekte historier og falske kilder, der skal underbygge deres ”hadefulde dagsorden” kan man læse i artiklen ”Donald Trump beskylder medier for at have en hadefuld dagsorden” i Mandag Morgen (se kilder). 

Hvordan forholder amerikanerne sig til fake news?

En undersøgelse, som analysebureauet Ipsos Public Affairs har lavet for det amerikanske internetmedie Buzzfeed, viser, at tre fjerdedele af de amerikanske medieforbrugere ikke kunne skelne sande nyheder fra falske under præsidentvalgkampen i efteråret 2016. I undersøgelsen blev 3.000 deltagere præsenteret for tre sande og tre falske nyheder, hvor de falske var blandt de mest delte under valgkampen. Undersøgelsen viste også, at mens Republikanerne i 84 % af tilfældene fejlagtigt vurderede, at en falsk historie var sand, gjaldt det 71 % af Demokraterne. Det fremgår af artiklen "Undersøgelse: tre ud af fire amerikanere faldt for falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).  

 

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock

I 2012 blev der sat homorygter i gang om Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock. Foto: Uffe Weng / Scanpix

Hvilke eksempler på falske nyheder har vi set i Danmark?

I juni 2015 under valgkampen til folketingsvalget dukkede en historie op på de sociale medier under overskriften "Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse". Den lignede en artikel fra Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, som også viste sig at være falsk. Også en falsk nyhed om et overfald på færgen mellem Danmark og Tyskland spredte sig i efteråret 2015 på sociale medier. I artiklen fortalte en lastbilchauffør, at to flygtninge var blevet afsløret i at bryde ind i en bil på færgen, hvorefter de havde sparket en gravid kvinde og overfaldet hendes kæreste. Politiet afviste, at scenariet havde fundet sted. Det kan man læse i artiklen "Snydt: Falske historier der gik viralt" på Dr.dk (se kilder). Begge historier havde relation til temaer, der var meget debatteret under den danske valgkamp og i befolkningen i det hele taget, idet den første handlede om troværdighed hos Socialdemokraternes formand – og hendes mand – mens den anden handlede om flygtninge og kultursammenstød, et meget debatteret emne på det tidspunkt, hvor et stigende antal asylsøgere søgte mod Danmark, hvilket skabte bekymring i store dele af befolkningen.

Hvordan er etablerede nyhedsmedier med til at producere vildledende nyheder?

I foråret 2019 undersøgte et ekspertpanel af forskere i journalistik de danske nyhedsmedier for såkaldt bevidst vildledning af læserne. I dagbladet Politiken kan man læse, at ni danske nyhedsmedier, ifølge forskernes vurdering, leverede vildledende nyheder. Det er særligt nye netmedier, der vildleder, konkluderede forskerne, der på Politikens foranledning havde gennemgået 250 artikler fra 15 digitale medier på baggrund af 20 kriterier for god journalistik. Ni af medierne leverer indhold af så ringe kvalitet, at panelet betegner dem som junkmedier. University of Oxford har undersøgt junknews i forbindelse med mediedækning af valgkampe i en række europæiske lande, men det er første gang, at fænomenet undersøges i Danmark. Modsat fake news er junk news sjældent det pure opspind, men en vildledende udlægning af virkeligheden.
Forskerne kaldte på den baggrund de ni medier for junkmedier, og forskerne kalder det et demokratisk problem, at medierne på falsk grundlag påvirker danskernes holdninger. ”Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner”, siger Jannie Møller Hartley, lektor og leder af Digital Media Lab på Roskilde Universitet i artiklen Junk news: Mange nye netmedier manipulerer, vildleder og stjæler fra andre (se kilder).
Undersøgelsen af danskernes medievaner fra DR Medieforskning viste i 2018, at kun hver fjerde dansker selv vurderer, at han eller hun er stødt på falske nyheder, mens 68 procent af danskerne har høj eller meget høj tillid til nyhedsmedierne. I det lys bliver fake news og junkmedier endnu mere problematiske.

Hvordan kan man skelne mellem falske og ægte nyheder?

På hjemmesiden TjekDet.dk, som mediet Mandag Morgen står bag, gennemgås nyhedsartikler og det bliver tjekket, om en nyhed er sand eller falsk. På sitet kan man indsende artikler eller påstande i den offentlige debat for at få sandhedsværdien undersøgt, og man kan læse en guide med gode råd til, hvordan man vurderer, om en nyhed er sand. Guiden indgår i artiklen "Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet" på Mandag Morgens hjemmeside (se kilder), hvor man kan læse de ti spørgsmål, man må stille sig selv, for at kunne bestemme, om man læser en sand eller falsk nyhed:

1. Har artiklen en mærkelig url (www-adresse)?

2. Matcher overskriften rent faktisk med det, der står i artiklen?

3. Er det en ny historie – eller en gammel historie, der er blevet genbrugt?

4. Kan de tilhørende billeder og videoer verificeres?

5. Citerer artiklen de væsentligste og mest oplagte kilder?

6. Indeholder historien citater, og kan man se, hvor citaterne stammer fra?

7. Er der andre medier, der har historien?

8. Kommer dine egne politiske holdninger i vejen?

9. Er historien blevet afkræftet af en velanset faktatjekside?

10. Er historien fra et medie, der florerer på listen over utroværdige medier?

I Mandag Morgens artikel (se kilder) opfordrer Alexious Mantzarlis, leder af International Fact-Checking Network ved det amerikanske Poynter Institute for journalistik, blandt andet til, at man altid læser hele artiklen og ikke alene overskriften, før man deler artikler på sociale medier. Meget ofte deler folk nemlig uden at læse artiklen, og ud fra overskriften alene er det som oftest meget vanskelligt at vurdere, om en nyhed er ægte eller falsk.

Hvad viser undersøgelser om skoleelever og læreres evne til at skelne falske nyheder fra ægte?

Hverken lærer eller elever kunne skelne falske nyheder fra ægte, da DR lavede en test i gymnasieklassen 3.S på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. De blev præsenteret for et Facebook-feed med både udenlandske og danske nyheder – både sande og falske. Alle havde mellem to og otte fejl. Det resultat er i tråd med et større studie fra Stanford University, som har testet 7.000 unge i alderen 11-19 år for, om de kunne skelne, hvilke af to nyheder der var henholdsvis ægte og uægte. Over 30 % baserede deres svar på, at den falske nyhed virkede mere ægte på grund af grafikken, kan man læse i artiklen "TEST: Kan du spotte falske nyheder på Facebook?" på DR.dk (se kilder).

 

Tv-indslag om fake news og om hvor svært det kan være at se forskel på rigtige og falske nyheder. På engelsk.

 

Hvilken rolle spiller mediernes fokus på clickbait for udbredelse af falske nyheder?

Når medierne jagter klik på nettet med såkaldte clickbait-historier (nyheder, der lokker dig til at klikke ved enten at skjule en del af historien eller at love noget, som artiklen ikke indfrier), er de med til at gøde jorden for falske nyheder, lyder kritikken fra blandt andet unge danske studerende, der har medvirket i DR’s test af, om de kunne skelne sande fra falske nyheder. For clickbait-historier bliver ofte så kuriøse og sensationelle, at det kan være svært, at vurdere, om de er ægte. På den måde er clickbait-journalistikken med til at svække dømmekraften og sløre grænsen mellem sande og falske nyheder. Det beskriver artiklen "TEST_ Kan du spotte falske nyheder på Facebook?" på Dr.dk (se kilder).

Sociale mediers rolle

Hvilken rolle spiller sociale medier for udbredelsen af falske nyheder?

Sociale medier bliver en stadig mere betydningsfuld nyhedskilde. Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 % – bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten "Reuters Digital News Report 2015", som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 % af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, mens 18 % gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center, som refereres i artiklen "Facebook i modvind om falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).

Det har skabt debat om, hvad det gør ved vores udsyn og opfattelse af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer den nyhedsstrøm, vi bliver præsenteret for. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de har bygget op. Det beskriver artiklen "Nyheder læser man da på Facebook" på B.dk (se kilder).

Hvorfor er Facebook blevet kritiseret for at udbrede falske nyheder?

Facebook har fået massiv kritik for ukritisk at videreformidle falske nyheder og i sig selv gøre det attraktivt at producere falske nyheder, fordi de falske nyhedsbureauer tjener penge på Facebook-reklamer. Kritikken går også på, at Facebooks måde at sortere opslag på får nyheder til at sprede sig hurtigere, hvis brugerne kommenterer og interagerer med nyhederne. Både søgemaskiner og vores newsfeed på Facebook opprioriterer nemlig nyheder, som enten er blevet delt eller kommenteret meget.

"Algoritmerne får de falske nyheder til at stå øverst, når vi søger på Google, og de får dem til at komme op før andet, når vi løber vores newsfeed igennem på Facebook. Herved har disse medieorganisationer en stor del af skylden for spredningen af fake news”, skriver Jesper Tække, lektor ved Institut for Kommunikation, og Kultur og Medievidenskab og forsker i bl.a. sociale medier på Aarhus Universitet, under overskriften "Fake News" på Kommunikationsforum.dk (se kilder).

Hvordan arbejder Facebook på at stoppe udbredelsen af falske nyheder?

For at imødekomme kritikken meddelte Facebook i december 2016, at virksomheden vil forsøge at bekæmpe falske nyheder. F.eks. skal brugere fremover kunne rapportere en mistanke om, at en nyhed er falsk, ligesom Facebook vil starte et samarbejde med organisationer, der er vant til at faktatjekke historier, f.eks. nyhedsbureauet Associated Press. Hvis en række brugere på Facebook rapporterer mistanke om, at en nyhed er falsk, vil Facebook fremover sørge for, at den bliver faktatjekket. Viser det sig, at nyheden er usand, vil den blive mærket "omdiskuteret" og ledsaget af en tekst, der forklarer hvorfor. Facebook vil dog ikke fjerne falske nyheder, men ”måske” rykke dem ned i bunden af brugernes nyhedsstrøm. Firmaer og enkeltpersoner vil heller ikke længere kunne betale for at give nyheder, der er blevet mærket som falske, god plads i nyhedsstrømmen som hidtil, og ’nyhedskilder’, som spreder falsk information, kan ikke få lov at vise reklamer. På den måde håber Facebook at begrænse de falske nyhedskilders mulighed for at drive forretning ved at sprede falske nyheder. Det kan man læse i artiklen "Facebook vil gøre brugerne til nyhedspoliti" på Børsen.dk (se kilder). 

Efter massiv kritik for ikke i tilstrækkelig grad at gøre en indsats for at bekæmpe falske nyheder og profiler har Facebook erkendt, at indsatsen ikke var god nok og opprioriteret overvågningen af det sociale medies profiler. Facebook har oprustet med et tocifret millionbeløb, og opgraderet holdet, der overvåger indhold, fra 10.000 til 30.000 ansatte, fortæller Facebooks policychef Martin Ruby i artiklen Efter falske profiler og internettrolde: Nu går Facebook bodsgang i Odense (se kilder). I perioden fra oktober 2018 til marts 2019 har Facebook slettet mere end tre milliarder falske profiler, kan man læse i artiklen Facebook fjerner over tre milliarder falske profiler (se kilder).

Hvordan vil Google sætte ind i kampen mod falske nyheder?

Også Google har meddelt, at virksomheden vil sætte ind imod falske nyheder ved at begrænse muligheden for at tjene penge på de falske nyheder. Det skal ske ved, at bureauer og enkeltpersoner, der afsløres i at sprede falske nyheder, vil blive blokeret fra Googles reklamenetværk Adsense, fremgår det af artiklen "ANALYSE: Google melder sig i kampen mod falske nyheder" på Dr.dk (se kilder).

I januar 2019 rettede EU Kommissionen stærk kritik af Google for ikke at gøre nok i kampen mod falske annoncer og falske nyheder. Det selv om Google i 2018 fjernede mere end 2,3 milliarder annoncer fra søgemaskinen – en stigning på 35 procent i forhold til 2016. Udfordringen er, at antallet af falske annoncer og nyheder tilsvarende er steget. Analysehuset Forrester vurderer, at op imod 20 procent af al digital annoncering er falsk. Samtidig er det en vanskelig balancegang for Google at agere vagthund overfor annoncørerne, da det jo er deres penge, virksomheden baserer sine indtægter på. Google forsøger at finjustere sine algoritmer og regelsæt, så de ikke rammer annoncører med reelle intentioner, kan man læse i artiklen ”Google knytter næven mod svindlere og fake news: Fjernede 2,3 milliarder falske annoncer i 2018” på finans.dk (se kilder).

Hvilke midler sættes ellers ind i kampen mod falske nyheder?

I EU bekæmper den europæiske task force East Stratcom de falske nyheder, især fra Rusland. I artiklen "Overblik: Her kæmpes der mod falske nyheder og disinformation" på Dr.dk (se kilder) kan man læse, hvordan East Stratcom samler konkrete eksempler på forsøg på at sprede falske nyheder og misinformation og informerer om dem i nyhedsbreve. Indsatsgruppen har også et frivilligt netværk, der registrerer så mange forsøg på at sprede falske informationer som muligt, ligesom den vil støtte uafhængige medier som et forsøg på at skabe modvægt til de falske nyheder. Det forventes, at gruppen får rigeligt at se til i foråret 2017, hvor både Holland, Frankrig og Tyskland afholder store valg, landenes politikere er bekymrede for, at falske nyheder vil komme til at påvirke valgene. I Tyskland arbejder en række uafhængige journalister organiseret i organisationen Correctiv (se kilder) desuden på at faktatjekke nyheder. Af artiklen på DR (se kilder) fremgår det også, at myndighederne i Tjekket har oprettet et center, der skal overvåge og bekæmpe falske nyheder, mens den franske avis Le Monde via databsen Decotex overvåger 600 websider, som er blevet vurderet som utroværdige. Databasen giver avisens læsere mulighed for at tjekke, om en nyhed er falsk ved at indsætte en URL i systemet. Man kan også få udvidelse til internetbrowserne Google Chrome og Firefox, som vil give læseren en advarsel, hvis nyheden er falsk. Også britiske BBC har en arbejdsgruppe, der arbejder med at opspore og afsløre falske nyheder, som florerer på sociale medier.

 

Nyhedsindslag om hvordan ledelsen i Rusland kan have forsøgt at påvirke europæiske valg de seneste år.

 

 

Baggrundskilder

Originalkilder - Eksempler på falske nyheder

Falsk nyhed om pave Frans' støtte til Donald Trump.
Analyse og omtale af den falske nyhed om Helle Thornings mand.

Medier der faktatjekker

En tysk organisation af uafhængige journalister, som blandt andet faktatjekker.
En fransk faktatjekhjemmeside oprettet af den franske avis Le Monde. Her kan du indsætte en URL på en hjemmeside og se, om kilden er pålidelig.
'Sandheden bag retorikken' hedder undertitlen på denne hjemmeside, hvor den amerikanske avis The Washington Post tjekker udsagn og påstande i amerikansk politik.
I tv-programmet Detektor gennemgås fakta og tal i den offentlige debat.

Radio

Alternative sandheder. P1, 2017-01-27.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på falske nyheder

Kilder citeret i artiklen

Kommunikationsforum.dk.