Computerspil

Artikel type
faktalink
stud.mag. Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information. 2012
Main image
Drenge spiller computerspillet Counter-Strike.
Drenge spiller computerspillet Counter-Strike.
Foto: Jacob Dall / Scanpix

I skikkelse af alt fra spinkle androgyne elvere til trænede macho lejemordere bruger stadig flere mennesker en betydelig del af deres liv i computerspillets virtuelle verden. Computerspillet er ikke længere forbeholdt nørder bag nedrullede gardiner, men spilles i dag af folk af begge køn i alle aldre. Computerspil kan samle familier til turneringer foran fladskærmen og spilentusiaster over alt i verden via internettet, men de kan også afskærme mod fremmede i bussen eller den komplekse verden udenfor drengeværelset. Nogen er skeptiske og ængstelige, mens andre ikke kan få armene ned af begejstring over spillenes læringspotentiale. Uanset, hvad man synes om det – computerspillet er spillevende.

 

Et klip, der demonstrerer, hvordan alle aldersgrupper kan spille computer. Kathleen Kit Connell på 100 år spiller Nintendo DS Lite for at holde hovedet skarpt.

Historie og udvikling

Hvordan begyndte det hele i 1960’erne?

Det første computerspil så dagens lys i 1962. Spillet hed ”Spacewar”, og mændene bag var amerikanerne Wayne Witanen, J. Martin Graetz og Steve Russel. ”Spacewar” var beregnet til to spillere, der skulle styre hver sit rumskib, og gik i alt sin enkelhed ud på at destruere modstanderen med missiler. Da computeren på dette tidspunkt var en stor, klodset og meget dyr maskine, som kun meget få havde adgang til, var udbredelsen af spillet meget begrænset. De fleste computere stod på universiteterne, og hovedparten af ”Spacewar”-spillere var da også at finde blandt programmørerne på universiteterne. 

Hvordan udviklede computerspillet sig i 1970’erne?

I begyndelsen af 1970’erne kom computerspillet et skridt nærmere den bredere befolkning gennem de såkaldte spillearkader. I arkaderne kunne folk betale sig fra at spille computerspil på store flotte maskiner særligt designet til hvert deres spil. Et af de første arkadespil var ”Computer Space” fra 1971. Spillet var udviklet af den amerikanske ingeniør Nolan Bushnell. Da spillet var meget kompliceret, blev det aldrig den succes, man håbede. Bushnell søsatte herefter med større held firmaet Atari, som skulle vise sig at blive den førende virksomhed inden for spilkonsoller i 70’erne og 80’erne. Firmaet stod blandt andet bag det enkle og uhyre succesfulde bordtennisspil ”Pong” fra 1972. ”Pong” kunne i modsætning til de første arkadespil også købes af privatpersoner som hjemmekonsol. Problemet med de første hjemmekonsoller var, at de ligesom arkademaskinerne kun kunne rumme ét spil. Dette problem løste firmaet Fairchild Camera & Instrument med lanceringen af spilkonsollen Fairchild Channel F i 1976. Med denne nye konsol kunne man nu udskifte spillene i stedet for at spille det samme spil igen og igen. Herfra tog udviklingen af hjemmekonsoller for alvor fat, og computerspillet fandt vej fra arkadehallerne til de små hjem. 

Hvordan udviklede computerspillet sig i 1980’erne?

I 1980 kom en af de første og største kultfigurer i computerspilhistorien til verden. Navnet var ”Pac-Man”, og bag det gemte sig en lille gul, rund og ostelignende figur af japansk oprindelse. I ”Pac-Man” styrer man spillets gule hovedperson rundt i en labyrint, hvor man skal samle point-piller, mens man flygter fra farverige spøgelser. Spillet blev en kæmpe succes – først i arkadehallerne og senere i en version til hjemmekonsoller og PC’er. Arkademaskinen ”Pac-Man” solgte alene 300.000 eksemplarer på verdensplan. Figuren ”Pac-Man” blev så populær, at han endte på madkasser, blyanter og t-shirts verden over. Adskillige efterfølgere til det originale spil er blevet udviklet siden. Heriblandt spillet ”Ms. Pac-Man” fra 1982, der som navnet antyder, er samme spil blot med en kvindelig hovedperson, designet særligt til at vække kvindernes interesse for spillet.

Op igennem 1980’erne udviklede man også en ny spiltype, nemlig adventurespillet. I modsætning til spil som ”Pac-Man”, der netop på grund af sin enkelhed var velegnet som arkadespil, var de noget mere komplicerede og tidskrævende adventurespil bedre egnet til hjemmecomputeren, der blev stadig mere udviklet og udbredt i 80’erne. En af de mest populære hjemmecomputere var Commodore 64 fra 1982, der på grund af sit lidt klodsede udseende fik kælenavnet ”brødkassen”. Commodore 64’erens fine grafik og lyd gjorde den i flere år til den ubestridte konge af spillecomputerne. Blandt de mest elskede spil til Commodore 64 var ”Bubble Bobble” og ”Ghosts and Goblins”. 1987 begyndte Commodore 64’erens status at vakle, da spillevidunderet Amiga 500 blev sendt på gaden. Amigaens popularitet skyldtes blandt andet, at den var fast udstyret med et diskettedrev, som gav den væsentligt bedre hukommelse end sine konkurrenter. Amigaen var derfor langt bedre til at håndtere de store mængder af grafik og lyd, som de stadig flottere spil rummede. Nogle af Amigaens mest spillede er titler som fodboldspillet ”Sensible world of soccer” og platformspillet ”Rainbow Island”, hvor man i form af en lille buttet dreng skal skyde sig fra det ene level til det næste med sit særlige våben: regnbuer.

Et af 80’ernes største spilsucceser var Nintendos ”Super Mario Bros.” fra 1985 med blikkenslagerbrødrene Mario og Luigi som hovedpersoner. Spillet kunne spilles på flere maskiner heriblandt Nintendos egen konsol. I samme periode kom også ”SimCity” på markedet til flere forskellige computere. I ”SimCity” skal spilleren bygge sit eget virtuelle bysamfund op fra bunden med alt, hvad dette indebærer af institutioner, arbejdspladser og parkanlæg til byens borgere. Både ”Super Mario Bros.” og ”SimCity” er siden deres 80’er fødsel kommet i flere og mere avancerede versioner og er stadig populære.  

Hvordan udviklede computerspillet sig i 1990’erne?

1990'erne var præget af store teknologiske fremskridt, og computerne blev endnu bedre til at vise grafik og afspille lyd. Dermed stod mulighederne åbne for at give spillene endnu flottere og mere omfattende indhold. De gamle disketter blev hurtigt for små at rumme de store spil. Derfor blev mange spilleentusiaster glade, da CD-ROM formatet blev lanceret til PC i begyndelsen af 90'erne. En CD-ROM kunne nemlig rumme knap 500 gange mere end en diskette. PC’en overtog efterhånden pladsen som den mest populære hjemme og dermed spillecomputer. Fordelen ved PC’en var udover dens cd-rom drev, at den i modsætning til Amiga og Commodore 64 både var en fabelagtig spille- og arbejdscomputer. Med PC’en indtog computerspillet dermed også de hjem, der ikke ville eller havde råd til at investere i en computer kun til spillebrug.

Et af 1990’ernes nye og mere avancerede spil til PC var ”Wolfenstein 3-D” fra 1993. Spillets hovedperson er en amerikansk krigsfange, der forsøger at flygte fra sit fængsel Castle Wolfenstein. Spillet går derfor ud på at skyde sig igennem onde nazister og glubske schæferhunde, mens man forcerer det uhyggelige nazislot. Det nye ved spillet var 3-D formatet og spillersynsvinklen inde fra hovedpersonens hoved. Denne privilegerede placering gav brugeren en mere sanselig og realistisk oplevelse end nogensinde før. ”Wolfenstein 3-D” var dermed det første af de såkaldte 'first person shooter' spil. Senere kom beslægtede spil som ”Doom” og ”Quake”, der vandt blodtørstige drengehjerter op gennem 1990’erne ved at være endnu mere brutale end originalen. 

Hvordan har computerspillet udviklet sig siden 2000?

Siden årtusindeskiftet har grænserne for, hvad man som computerspiller kan opleve af lyd, grafik, realisme og sanselighed flyttet sig voldsomt. Computerspillene udvikles stadig til både PC- og konsolplatformene. Det gælder eksempelvis ”Tomb Raider”-saga'en med den hotte og hårdtslående arkæolog Lara Croft som hovedperson.

Tiden efter årtusindskiftet har dog i udpræget grad været præget af spilkonsollernes stadigt stigende popularitet og udvikling. Elektronikgiganten Sony havde allerede i midten af 1990'erne lanceret den første udgave af Playstation. I 2001 kom så efterfølgeren Playstation II, der hurtigt overtog rollen som markedets førende spilkonsol. Da Playstation III i 2006 skulle konkurrere med Nintendos Wii, måtte Sony dog se sig slået. Wii’en indtog hurtigt markedet med sine bredt appellerende spil og særlige nye trådløse controller – et håndholdt pegeredskab, der kan registrere bevægelser i tre dimensioner. Med denne nye controller bliver hele kroppen aktiveret under computerspillet, og spilkonsollen kan ligefrem bruges som en slags motionsredskab. På den måde lykkedes det Nintendo at tiltrække en helt ny målgruppe.

En anden populær spilleplatform, der har præget computerspilkulturen efter 2000, er diverse smartphones og tablets. Med disse minicomputere, som efterhånden er blevet hvermandseje, har computerspillet for alvor indtaget den brede scene. I det 21. århundrede har spillelysten på den måde sneget sig ind i mange menneskers hverdag. Man behøver ikke længere opsøge computerspil. Dem har man med sig over alt på sin telefon, hvis man skulle kede sig på togturen eller blot trænge til at blive distraheret fra hverdagen. Et af de absolut mest succesfulde spil udviklet til tablet og smartphones er det finsk udviklede ”Angry Birds”. Spillet, hvor man skyder grønne grise med fugle, er på verdensplan blevet downloadet 140 millioner gange siden det udkom i 2009 og frem til 2012. Et andet populært tabletspil er det scrabblelignende ”Wordfeud”, der har fået folk i alle aldersgrupper til at spille computerspil med venner og bekendte. Med de små og altid online tablets er computerspillet i langt højere grad blev en social beskæftigelse, som kan foregå på tværs af rum.

Den sociale tendens ses også inden for PC-spillene, hvor de såkaldte onlinespil for alvor har taget fat siden årtusindeskiftet. Her kan brugerne spille med og imod venner eller vildt fremmede via internettet. Populære eksempler på onlinespil er adventurespillet ”World of Warcraft” og 1st person shooteren ”Counter Strike”. I begge spil kan man løbende kommunikere med sine medspillere. Som undersøgelsen ”Världen som spelplan – gränsöverskridande i onlinespelskulturen” lavet af det svenske Statens Medieråd konkluderede i 2010 (se kilder), er onlinespillet blevet et socialt mødested, hvor folk, der ellers aldrig var mødtes, finder sammen omkring et særligt sæt af sociale koder. Her er det nemlig ikke alder eller karriere men dine evner som spiller, der giver dig social status.

Et mere ekstremt tilfælde af computerspillet som en social platform, er det såkaldte ”Second Life” fra 2003. ”Second Life” er ganske enkelt et virtuelt parallelunivers også kaldet et ”metaverse”, hvor brugerne via en virtuel stedfortræder også kaldet en avatar kan bevæge sig rundt og socialisere med fremmede avatarer. Spillet har endda sin egen særskilte økonomi og sin egen valuta Linden Dollars, som man kan købe for amerikanske dollars og bruge til fornøjelser i det virtuelle univers. ”Second Life” blev aldrig helt den virtuelle revolution, man håbede på. Ikke desto mindre er projektet et vidnesbyrd om en ny tendens i det 21. århundrede, hvor grænsen mellem virkelighed og computerspil bliver mere og mere udflydende.

Typer og termer

Hvilke spilsystemer bruges til computerspil?

Computerspil udvikles til forskellige typer maskiner, som også kaldes 'platforme'. De mest udbredte spilsystemer er:

· Spilkonsoller

· Personlige computere (PC’er)

· Mobile computere

De forskellige systemtyper har deres styrker og svagheder i forhold til at afvikle computerspillene. Moderne computerspil stiller typisk store krav til maskinens kapacitet. Skal grafik og lyd være i top, kræver det derfor en kraftfuld og stationær maskine i form af enten en PC, en MAC eller en spillekonsol. De førende konsoller er Sonys Playstation, Microsofts Xbox og Nintendos Wii.

Med mobile computere som Nintendos DS, Sony PSP GO eller diverse smartphones er det i modsætning til ovennævnte muligt at medbringe spillene overalt. Til gengæld betyder det, at spilleren må acceptere den mere simple grafik og lyd, som de små maskiner kan levere. 

Hvilke forskellige typer spil findes der?

Man taler overordnet om fem computerspilgenrer:

· Actionspil

· Adventurespil

· Rollespil

· Strategispil

· Simulationsspil

Mange computerspil kombinerer dog flere af disse typer og kan derfor være svære at kategorisere.  

Hvad er actionspil?

Actionspil findes i mange varianter – for eksempel skydespil, sportsspil, kørespil, kampspil og lignende. Spillene er ofte kendetegnet ved, at kamp eller konkurrencehandlinger indgår. Det handler altså om at skyde, dræbe eller kæmpe, og det gælder om at have hurtige reflekser.

Det dansk producerede "Hitman" er et godt eksempel på et skydespil. Hovedpersonen – og dermed spilleren – er en kronraget lejemorder, der som navnet antyder lever af at slå folk ihjel. Det samme gælder det populære ”Counter Strike”, hvor man i hold enten bekæmper eller udfører terrorisme.

Af populære sportsspil kan nævnes fodboldspillet ”FIFA” og basketspillet ”NBA Basket”. Et par markante kørespil er ”Grand Theft Auto” og ”Need for Speed” og blandt kampspillene er de mest kendte ”Tekken”, ”Mortal Combat” og ”Street Fighter”.  

Hvad er adventurespil?

I adventurespil udspiller handlingen sig ofte som en fortælling eller en form for eventyr. Adventurespil er som regel meget tidskrævende, og spilleren må sætte sig grundigt ind i spillets univers og historie. Spillerens opgave i adventurespillet er at løse en mission eller et mysterium ved at bevæge sig rundt i spillets univers, kigge nærmere på ting og tale med forskellige mystiske karakterer. Der er ingen eller få kamphandlinger i adventurespil. Modsat actionspillet er det derfor primært logisk sans, hukommelse og overblik, der lønner sig i adventurespil.

”Tomb Raider”, "World of warcraft" og ”Monkey Island” er kendte eksempler på adventurespil.  

Hvad er rollespil?

Rollespil eller RPG (Role Playing Games), som det kaldes i ”gamer” kredse, tager afsæt i ”real life” rollespil og foregår ofte i et fantasy eller science fiction inspireret univers. Rollespillene kan ses som en undergenre eller en lillebror til adventurespillet, men adskiller sig dog på afgørende punkter. Rollespil er nemlig ikke på samme måde som adventurespil formålsbestemte. Der kan ganske vist forekomme opgaver og kampe undervejs, men mere end det handler om at løse en overordnet mission, handler rollespillene om at udvikle og opbygge og evt. opruste og berige sin valgte karakter. I rollespillets verden handler det om at gå på opdagelse og interagere med det eksotiske virtuelle landskab og de mennesker, man møder undervejs. På den måde kan man i skikkelse af en barbar eller en elver bruge timevis på blot at vandre rundt i rollespillets univers uden egentligt formål. Kendte eksempler på denne type spil er ”The Elder Scrolls” serien og ”Mass Effect”.  

Hvad er strategispil?

Strategispillene handler ofte om at konkurrere med andre om at opbygge noget – for eksempel et samfund, et fodboldhold eller en by. Det gælder om at bruge strategi, taktik og overblik. I et strategispil er der ofte elementer af handel, krig, historiske situationer, økonomi og lignende. I spillet ”Football Manager” skal man f.eks. være manager for sit eget fodboldhold, hvilket består i alt fra at købe og sælge spillere, planlægge taktik på banen, træne spillerne og udtænke de forskellige forretningsstrategier.

Andre eksempler på populære strategispil er ”The Sims”, ”Warcraft serien” og ”Civilization”.  

Hvad er simulationsspil?

Simulationsspil kan have mange forskellige typer handling, men har det til fælles, at de er meget realistiske. Det kan gælde om alt fra at flyve et jagerfly, sejle en ubåd, spille golf eller køre en racerbil. Bilspillet ”Gran Turismo” er et populært simulationsspil. Her skal spilleren køre sin bil gennem forskellige baner med både landskaber og byer og slå de andre spillere i racerløb.

Andre eksempler på simulationsspil er Microsofts ”Flight Simulator” og ”Train Simulator”.

Simulationsspil er dog ikke kun anvendelige som underholdning. Der er en lang tradition for at anvende simulationsspil til træning i forskellige militære teknikker. For eksempel kunne spilleren i kampvognsspillet ”Battlezone”, der blev udviklet i 1980'erne, opleve kampen i såkaldt førstepersonperspektiv. Det vil sige, at man oplevede handlingen gennem øjnene på føreren af kampvognen. På den måde blev spillet særligt levende og virkelighedstro. Det amerikanske militær var så imponerende over ”Battlezone”, at man bestilte en ekstra avanceret udgave, som militæret kunne bruge i træningen. I dag indgår computerspilslignende simulationer i undervisningen af piloter til eksempelvis militærfly, rutefly og rumfærger. 

Hvad betyder computerspiludtrykkene?

Computerspilverdenen er fyldt med forkortelser, slang og særegne begreber. Nogle af de mest anvendte er: 

· Konsol: En slags computer, der bruges udelukkende som spilplatform. Sonys Playstation 1 og 2 og Microsofts Xbox er eksempler på konsoller.  

· Videospil: Den særskilte betegnelse for et konsolspil.  

· Edutainment: Sammentrækning af ordene Education (uddannelse) og Entertainment (underholdning). Dækker over spil med specifikt pædagogisk sigte.  

· 1st person shooter: Den person, der spiller computerspillet, har oplevelsen af selv at bevæge sig rundt i spillet. I stedet for at se en figur ser man med figurens øjne. 

· 3rd person shooter: Når man ser figuren, man styrer, oppefra eller bagfra og altså ikke har indtrykket af selv at bevæge sig i spillet. 

· Platformspil: Spil der er bygget op af forskellige platforme, som spilleren skal springe rundt på. Platformspil startede i 2D med spil som ”Prince of Persia”, men er siden blevet udviklet i 3D som i for eksempel ”Crash Bandicoot”. 

· Openworld/ Sandbox: Betegnelse for spiltyper á la ”Skyrim” og ”Second Life”, hvor man som spiller har tiden og friheden til at udforske og interagere med spillets univers uden, at det er et bestemt mål for ens handlinger. Spilverdenen står med andre ord åben til fri leg og interaktion. 

· Online games: Spil der spilles over internettet. Multiplayer: Når flere kan spille samtidig med eller imod hinanden. 

· Massively Multiplayer Online Games (MMOG): Internetbaserede multiplayerspil, der kan trække op til hundredetusindevis af spillere samtidig. 

· Artificial intelligence/AI (kunstig intelligens): Kunstig intelligens er det, der finder sted, når et computerspil ændrer sig ud fra spillerens valg og handlinger. 

· Avatar: En avatar er den virtuelle persona eller stedfortræder, som man selv skaber i sociale online rollespil som for eksempel ”Second Life”. 

· Level: Som regel skal man igennem en bane for at komme til en ny, og banerne kaldes levels. En stigning i levels kan også finde sted, når spillerens figur i et computerspil for eksempel bliver stærkere ved at finde nye våben. 

· Boss: Computerspil med flere baner har typisk en boss i hver bane. Bossen er den sidste fjende, man støder på, inden man må gå videre, og denne fjende er som regel stærkere end de andre fjender, man har mødt på sin vej. 

· NPC: Det er en forkortelse for Non Player Character. En NPC er en figur skabt af spillet – der er altså ikke en spiller bagved.