Listeria

Artikel type
faktalink
journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Oktober 2014
Main image
Øget kontrol skal hindre nye listeria-døde. Fødevarestyrelsen fratager beredskabschef Kim Sigsgaard sit ansvarsområde i kølvandet på det listeriaudbrud som menes at have kostet 12 mennesker livet.
Øget kontrol skal hindre nye listeria-døde. Fødevarestyrelsen fratager beredskabschef Kim Sigsgaard sit ansvarsområde i kølvandet på det listeriaudbrud som menes at have kostet 12 mennesker livet.
Foto: Jørgen Kirk / Scanpix

Listeria-bakterier i små mængder findes i mange af de fødevarer, vi spiser til daglig, ligesom de lever i mange menneskers og dyrs tarme uden at skabe problemer. Men når listeria-bakterierne vokser til høje koncentrationer, kan de overmande immunforsvaret og føre til den alvorlige sygdom listeriose, som dræber én ud af fire af dem, der bliver smittet.

Sygdomsfremkaldende listeria-koncentrationer opstår primært i særlige kategorier af fødevarer som for eksempel langtidsholdbart kødpålæg eller upasteuriserede mejeriprodukter. Personer, der i forvejen er raske, har meget lille risiko for at blive alvorligt syge, hvorimod gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar regnes for særligt udsatte.

 

listeria

Baggrund om listeria

Hvad er listeriabakterier, og hvor findes de?

Listeria er en såkaldt miljøbakterie, der findes i små doser i jorden, på planter, i tarme hos mange dyr og mennesker og på mange af de rå fødevarer, vi spiser. De fleste af os spiser jævnligt listeriabakterier i små mængder, uden at det gør nogen skade – og uden det er noget vi kan lave om på. Som Annette Perge, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, forklarer til Faktalink: ”Listeria-bakterier er overalt, og de vil altid være der. Det er ikke en bakterie, vi kan udrydde ligesom salmonella.” (Se kilder.)

Den type listeriabakterie, der angriber mennesker i dag, er formentlig den samme type, som var på spil for 10 år siden.

Sygdomsfremkaldende mængder af listeria opstår primært i:

  • Langtidsholdbart kødpålæg.
  • Upasteuriserede mejeriprodukter. Særligt bløde oste og blåskimmeloste.
  • Bearbejdet fisk, såsom koldrøget og gravad fisk. Specielt hellefisk. 

Under hvilke forhold formerer listeriabakterier sig?

Der er små niveauer af listeriabakterier i mange fødevarer, og dette er fuldt ud tilladt ifølge EU's regler på området. Men visse fødevarer skal holdes absolut listeria-fri. Det gælder primært langtidsholdbare pålægsprodukter såsom kød- og fiskepålæg og ost, fordi den fysiske og kemiske sammensætning i disse produkter er særligt gunstig for listeriabakterier. Dette skyldes nærmere betegnet en speciel kombination af pH-værdi, vandaktivitet og saltindhold. Listeria-bakterier kan formere sig ved køleskabstemperaturer, og i langtidsholdbare produkter, der opbevares ved køleskabstemperatur, har de særligt god tid til at formere sig. Det er blandt andet derfor, at producenter ifølge loven skal notere en sidste holdbarhedsdato på fødevarer.

Hvis man vil undgå listeriabakterier, skal man holde sin køleskabstemperatur på under 5 grader, holde en god køkkenhygiejne og generelt sørge for at gennemvarme sin mad. Listeria-bakterier kan nemlig altid slås ihjel ved høj varme.

Selvom producenterne gør, hvad de kan, for at holde bakterien ude, findes der mange måder, bakterierne alligevel kan komme ind på. Selv på fabrikker, der er pinligt rene, kan bakterierne pludselig skabe problemer. Annette Perge fra Fødevarestyrelsen fortæller til Faktalink:

”Der er eksempler på, at listeriabakterier har kunnet gemme sig i produktionsmiljøet i 10 år, hvorefter den så pludselig dukker op igen. Den er meget svær at komme af med, hvis man først har fået den ind.” (se kilder).

Som eksempel peger Annette Perge på virksomheden Jørn A. Rullepølser A/S, der i 2014 var skyld i et større listeriaudbrud:

”De havde et fornuftigt egenkontrolprogram. Men bakterien sad alligevel et eller andet sted. Og vi ved ikke præcis, hvorfra og hvordan den har spredt sig.”

Bakterierne kan for eksempel finde vej ind i produkter, der ikke varmebehandles ordentligt. Eller den kan komme ind via skæremaskiner eller det udstyr, der bruges til pakning (se kilder). 

Hvad er listeriose?

Hvis man får en høj dosis af listeriabakterier, og man er i højrisikogruppen (se nedenfor), kan man udvikle den alvorlige infektionssygdom listeriose. Sygdomsfremkaldende doser af listeriabakterier får man normalt kun gennem indtagelse af forurenet mad.

Symptomerne på listeriose opstår typisk inden for 7-21 dage, efter man har indtaget bakterien, men i nogle tilfælde kan der gå mange uger. Symptomerne er som regel:

  • Feber
  • Kulderystelser
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Træthed
  • Neurologiske symptomer
  • I sjældne tilfælde diarré 

Hvor farlig er listeriose?

Man bliver typisk meget syg af listeriose, der kan føre til alvorlige tilstande som hjernehindebetændelse og blodforgiftning. I værste fald kan sygdommen være dødelig. Cirka en fjerdedel af dem, der bliver diagnosticeret med listeriose, dør ifølge Statens Serum Institut af sygdommen (se kilder). Hos nyfødte børn er dødeligheden endnu højere. Og hvis gravide bliver smittet med listeriose, kan det føre til fosterdød og abort. Tilhører man denne gruppe, bør man derfor undgå at spise kødpålæg og fisk, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet, ligesom man frarådes at spise upasteuriserede mejeriprodukter.

Mennesker, der ellers er sunde og raske, bliver kun meget sjældent syge af bakterierne – selv, hvis de får høje doser. Raske, unge mennesker kan i sjældne tilfælde blive syge, men oftest vil deres immunforsvar uskadeliggøre bakterierne.

Særligt hos følgende tre grupper anses bakterien for at være farlig:

  • Ældre over 60 år
  • Personer med nedsat immunforsvar (fx på grund af kræft eller aids)
  • Gravide (de har 17 gange højere risiko for at blive syge end ikke-gravide)

Er man smittet med listeriose, skal man indlægges på hospitalet, hvor man modtager en intensiv antibiotikabehandling. Dette varer op til 6 uger.

Udbredelse af listeria

Danmark har mange listeriatilfælde. Siden juni 2014 er 12 danskere døde af bakterien listeria der er sporet til fødevarevirksomheden Jørn A. Rullepølser A/S.
Danmark har mange listeriatilfælde. Siden juni 2014 er 12 danskere døde af bakterien listeria der er sporet til fødevarevirksomheden Jørn A. Rullepølser A/S.
Foto: Simon Læssøe / Scanpix

Hvor udbredt er listeria?

I starten af 00’erne blev cirka 40 danskere syge af listeria om året. Men siden 2006 har tallet ligget mellem 50 og 60, oplyser Fødevarestyrelsen (se kilder). I 2009 var tallet helt oppe på 100, og Annette Perge, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, fortæller til Faktalink, at styrelsen forventer, at antallet når samme niveau i 2014 (se kilder). Det skyldes et stort udbrud, hvor omkring 40 personer blev smittet på grund af produkter fra Jørn A. Rullepølser A/S.

Det vides ikke, hvad stigningen gennem årene skyldes, ligesom man heller ikke ved, hvorfor de nordiske lande har lidt flere sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere end resten af Europa. Annette Perge fra Fødevarestyrelsen giver et bud:

”En af forklaringerne kan være, at vi spiser mange pålægsprodukter med lang holdbarhed. Og det er netop disse produkter, som kan udgøre en risiko i forhold til listeria.” (se kilder). 

Hvilke sager har vi haft i Danmark om listeria?

Siden 1990’erne har der jævnligt været listeriose-udbrud herhjemme af et sådan omfang, at de er nået ud til offentligheden. En af de mest markante sager om listeria i nyere tid er sagen om kødproducenten Jørn A. Rullepølser A/S fra foråret/sommeren 2014. Virksomheden blev skyld i et stort listeriaudbrud, der ifølge artiklen ”Fødevarestyrelsen ser listeriaudbrud klinge af: 16 døde” i Information smittede 38 mennesker med listeriose, hvoraf 16 døde af sygdommen (se kilder). Rullepølsen, hvor den sygdomsfremkaldende bakterie kom fra, var blandt andet blevet serveret på både plejehjem og sygehuse – altså til personer i højrisikogruppen for listeriose.

Flere hundrede medarbejdere fra Fødevarestyrelsen var involveret i oprydningsarbejdet, som inkluderede flere hundrede kontrolbesøg og tilbagetrækning af alle produkter, der var sendt ud i butikkerne. Sagen resulterede i, at Jørn A. Rullepølser A/S blev lukket af Fødevarestyrelsen.

Flere politikere mente, at myndighederne reagerede for langsomt i sagen. Allerede i maj 2014 blev der nemlig fundet listeriabakterier i lammepølser fra fabrikken. Den 16. juli blev styrelsen klar over, at flere personer var blevet syge af at spise produkter fra virksomheden, men først den 8. august blev der sendt medarbejdere fra Fødevarestyrelsen ud for at undersøge fabrikken. Og først den 13. august blev Jørn A. Rullepølser A/S lukket.

Charlotte Dyremose, fødevareordfører hos Konservative, var en af de utilfredse politikere: ”Det er fuldstændig utilstedeligt, at vi, som er tættest på, ikke har fået de informationer hurtigt,” citeres hun for at sige i artiklen ”Yderligere otte kan være syge af listeria”, bragt i Politiken torsdag d. 14. august (se kilder). Også Fødevareminister Dan Jørgensen har forholdt sig til sagen. I et interview til Politiken medgiver han, at risikoen for dødsfald kunne have været mindsket, hvis Fødevarestyrelsen havde reageret hurtigere (”Dan Jørgensen: Risikoen for dødsfald kunne være mindsket”, se kilder). Som konsekvens af episoden fik Fødevarestyrelsens beredskabschef frataget sit ansvarsområde, ligesom ministeren iværksatte et kritisk eftersyn af listeriaindsatsen i Danmark.

Udbruddet i Danmark vakte også opsigt i nabolandene. For eksempel frarådede det norske Mattilsynet – der svarer til Fødevarestyrelsen i Danmark – nordmændene at spise dansk kød i en periode.