Folk fra Beredskabstyrelsen er til stede på en gård ved Ålsgårde på Sjælland hvor der er konstateret fugleinfluenza.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Fugleinfluenza

journalist Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information. 2006. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. December 2016
Top image group
Folk fra Beredskabstyrelsen er til stede på en gård ved Ålsgårde på Sjælland hvor der er konstateret fugleinfluenza.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix
Main image
Folk fra Beredskabstyrelsen er til stede på en gård ved Ålsgårde på Sjælland hvor der er konstateret fugleinfluenza.
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Indledning

I 2016, ti år efter verden for første gang oplevede en verdensomspændende spredning af fugleinfluenza, kom fugleinfluenzaen igen til Danmark. Der er tale om en alvorlig type fugleinfluenza – H5N8 – som i modsætning til fugleinfluenza-udbruddet i 2006 ikke er farlig for mennesker, men som kan have alvorlige konsekvenser for dansk og international økonomi.

Det er ti år siden, en fugleinfluenza sidste bredte sig og skabte frygt i adskillige lande verden over: I 2006 bredte den særligt aggressive fugleinfluenzatype H5N1 sig hurtigt på tværs af kontinenter. Fugleinfluenzaen havde været kendt i mange år, og for fugle havde den en høj dødelighed. Men i december 2003 opdagede Sydkoreas myndigheder, at den også kunne smitte mennesker. I 00’erne bredte sygdommen sig til flere andre asiatiske lande, og den nåede også til både Mellemøsten, Rusland, Afrika og Europa i den hidtil største globale fugleinfluenza-epidemi.

Fugleinfluenza spredes primært mellem levende fjerkræ og smitter kun i sjældne tilfælde mennesker og andre dyr. Men Verdenssundhedsorganisationen WHO frygter, at H5N1 på et tidspunkt vil mutere og begynde at smitte fra menneske til menneske. Det ville udløse en verdensomspændende influenzaepidemi, som ville kunne få dramatiske konsekvenser. Det skrækscenarie er undgået indtil videre, men tæt på 500 mennesker mistede livet af H5N1, og derudover er konsekvenserne af fugleinfluenza høj dødelighed blandt dyr og store økonomiske konsekvenser for de involverede parter og lande. 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til Fugleinfluenza

Hvad er fugleinfluenza?

Der findes mange forskellige typer virus blandt fugle, der alle populært kaldes fugleinfluenza. Ifølge den danske fødevarestyrelse havde man i 2016 kendskab til 16 H-undertyper og 9 N-undertyper. Den type af fugleinfluenza, der har forårsaget mest bekymring, som er mest sygdomsfremkaldende, og som har forårsaget den højeste dødelighed blandt fugle, er H5 og H7-undertyperne af fugleinfluenza. Derfor skabte det stor frygt, da H5N1-influenzaen bredte sig i 2006, og da H5N8-influenzaen bredte sig ti år efter, i 2016. På Fødevarestyrelsens hjemmeside (se kilder) er der lavet en sektion, som beskriver sygdommen: Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7. Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr. 

Hvornår opstod sygdommen?

Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1800-tallet i forskellige varianter, hvoraf nogle er dødelige. Første gang den særlige virustype H5N1 blev opdaget var i Italien i 1878. Op gennem 1900-tallet er sygdommen dukket op flere gange i forskellige dele af verden, men den har tidligere kun smittet kyllinger, ænder, gæs og andet fjerkræ. 

Hvornår begyndte fugleinfluenza at ramme mennesker?

De første tilfælde, hvor mennesker blev smittet, var i Asien og siden i Europa:

· I 1997 sås det første dokumenterede tilfælde, hvor mennesker i Hong Kong blev smittet med sygdommen. Her var det den beslægtede virustype H9N2, som krævede seks dødsofre, inden det lykkedes at udrydde sygdommen igen efter seks måneder. Sygdommen mistænktes for at stamme fra Kina, men da et hold epidemologer og virologer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO forsøgte at komme ind i Kina i januar 1998 for at undersøge smittevejene, blev de nægtet indrejse.

· I december 2003 opstod sygdommen i Sydkorea, denne gang i form af H5N1-virus. Det er denne virustype, der siden spredte sig til mange lande i Asien, Europa og til USA.

· I 2003 oplevede Holland en fire måneder lang epidemi med H7N7, som er beslægtet med H5N1. Epidemien kostede 80 millioner høns, gæs, ænder og kalkuner livet og resulterede i en samlet regning på 5,5 milliarder kroner i form af tabte indtægter og udgifter til nye fjerkræbestande. En enkelt person døde af virusset.

· I december 2005 brød virussen ud på landet i den østlige del af Tyrkiet. Fire borgere mistede livet, efter de blev smittet med fugleinfluenzaen.

· Mens mange lande fik udbruddet af fugleinfluenza under kontrol, så har fugleinfluenzaen bredt sig langsomt, men sikkert i andre lande. Fra udbruddet i 2003, der i 2006 kom til Danmark, og frem til i dag, har fugleinfluenzaen bredt sig med mange ofre til følge – både blandt dyr og mennesker. Det er især sket i Egypten, Indonesien, Cambodja, Kina og Vietnam, skriver WHO i en oversigt over antallet af ramte dyr og mennesker (se kilder, og se afsnittet om antallet af ofre længere fremme i artiklen). 

Hvordan smitter fugleinfluenza?

Indtil sygdommen blev konstateret hos mennesker i Hong Kong i 1997, mente man kun, at den smittede fra fugl til fugl. Men nu ved man, at mennesker kan blive smittet både ved direkte kontakt med levende fugle og ved kontakt med smittede fugles ekskrementer. Når ekskrementerne tørrer og pulveriseres, kan mennesker indånde virusset via luften og på den måde blive smittet.

Samtlige af de 18 personer, der blev ramt i Hong Kong i 1997, havde været i tæt kontakt med fugle på markeder eller i landbruget. Også forskellige former for udstyr samt biler, dyrefoder, bure eller tøj kan føre smitten med sig, og forskerne har mistanke om, at fluer kan medføre smitte fra en fjerkræbestand til en anden.

Blandt fugle kan sygdommen ramme alle arter, men kalkuner og høns er mest udsatte, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige. Indtil nu har de fleste mennesker, der er blevet smittet, været børn eller unge, men eksperterne kender endnu ikke årsagen til dette. Den fugleinfluenza, der breder sig i 2016 (H5N8), smitter, men er ikke farlig for mennesker. 

Hvor stor er risikoen for smitte?

Risikoen for, at mennesker bliver smittet med fugleinfluenza er meget lille. Langt de fleste tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet, skyldes direkte kontakt med levende inficerede fugle. Derfor er den bedste måde at undgå smitte på at lade være med at have direkte kontakt med fjerkræ i de områder, hvor smitten er udbredt.

Endnu smitter influenzaen kun fra fugle til mennesker, hvilket gør, at man kan tage enkle forholdsregler for at undgå smitte. Flere hundrede mennesker er dog blevet smittet og er døde af fugleinfluenza, fortrinsvis i Egypten og Indonesien, og fortrinsvis mennesker, der har haft direkte kontakt med smittede dyr. I 00’erne var der frygt for, at sygdommen på et tidspunkt ville mutere (omforme sig), hvis en person blev smittet med både H5N1 og almindelig influenza samtidig. Dermed ville der være alvorlig risiko for, at en ny type virus ville opstå, som kunne smitte fra menneske til menneske på samme måde som en almindelig influenza. Dette scenarium vil være meget alvorligt, og Verdenssundhedsorganisationen WHO overvåger derfor nøje alle smittedes sygdomsforløb verden over. For hvis virusset muterer, kan det udløse en influenzapandemi (en verdensomspændende epidemi) blandt mennesker. En epidemi som meget få, hvis nogen overhovedet, vil være immune overfor. 

Hvad er symptomerne på fugleinfluenza?

Symptomerne hos mennesker, der er smittet, ligner dem, man oplever, ved almindelige typer influenza:

· Feber

· Utilpashed

· Muskelsmerter

· Diarre

· Ondt i halsen

· Hoste

De smittede kan også udvikle øjenbetændelse og lungebetændelse, som en følgesygdom. Sundhedsmyndighederne i Asien har opfordret til, at alle straks går til læge, hvis der er tegn på smitte. Det gælder især personer, der har været i kontakt med levende fjerkræ. 

Hvordan kan fugleinfluenza konstateres?

Lægerne kan konstaterer fugleinfluenza ved blandt andet at foretage blodprøver og måle, om der er antistoffer i blodet. Fra en person smittes, til sygdommen bryder ud, går der som regel mellem to og fire dage. Blandt de patienter, som er døde af sygdommen, er der typisk gået omkring ti dage fra sygdommen brød ud, til de døde. 

Findes der en vaccine mod fugleinfluenza?

Der er udviklet en generel vaccine mod fugleinfluenza, der hedder Tamilflu. Denne kan forebygge smitte hos folk, der forventes at komme i kontakt med influenzaen – for eksempel når fuglebestande, der er smittet, skal aflives. Der findes også en anden forebyggende vaccine – amantidin. Disse vacciner virker ikke lige godt mod alle influenzatyper og der er på nuværende tidspunkt ikke udviklet en modstandsdygtig vaccine mod virustypen H5N1. WHO har arbejdet på en vaccine og har desuden givet tilladelse til, at vacciner som Tamilflu og Panvax kan tages i brug, men kun hvis et udbrud er konstateret. Den vaccine, vi bruger imod almindelig influenza, hjælper ikke mod fugleinfluenza.

I WHO forudser man, at kampen mod den dødelige fugleinfluenza H5N1 bliver langvarig: “Vi tror, det vil tage adskillige måneder, muligvis flere år, at udrydde sygdommen”, sagde Maria Cheng fra WHO i den vietnamesiske hovedstad Hanoi i 2006, ifølge Ritzaus Bureaus artikel “WHO: Fugleinfluenza kan tage år at bekæmpe” (se kilder). Det har vist sig at holde stik – helt frem til 2015 døde mennesker hvert år i mange lande af fugleinfluenzaen H5N1, og i 2016 døde tre egyptere, efter de var blevet smittet.

Flere zoologiske haver, blandt andet den i København, udviklede i 2006 vacciner til de fugle, de har. Den vaccine valgte Zoologisk Have i København at benytte i 2016 for at beskytte deres fugle mod fugleinfluenza, skriver Politiken (se kilder). 

Hvor høj er dødeligheden ved sygdommen?

Det har vist sig, at fugleinfluenza har en ret høj dødelighed, når den rammer mennesker. Ved det første udbrud blandt mennesker i Hong Kong i 1997 døde seks ud af de 18 personer, der blev smittet. Det vil sige, at en tredjedel af de smittede døde. Til sammenligning døde omkring 800 personer verden over som følge af lungesygdommen sars, der brød ud i Asien i november 2002, hvor mindst 8.400 mennesker blev smittet. Fugleinfluenzaen H5N1 har vist sig at have enorm høj dødelighed blandt mennesker. Fra den blev konstateret i 2003 til 2016 er 856 mennesker blevet smittede, og af dem har 452 mistet livet. Dermed er dødeligheden blandt mennesker 50-60 %, mens den blandt dyr kan være op til 100 %. 

Bør man rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza?

Der er på nuværende tidspunkt ingen henstillinger mod at rejse til lande, hvor der er udbrud af fugleinfluenza, oplyser Statens Serum Institut på deres hjemmeside (se kilder). SSI henstiller dog til at rejsende i lande berørt af fugleinfluenza: “…bør holde sig væk fra levende fjerkræ i de områder, som er ramt af fugleinfluenza, det vil sige dyrefarme og markeder, hvor der sælges levende dyr (“wet markets”).” Derudover anbefaler Statens Serum Institut at man altid holder sig fra døde fugle, da der kan være en risiko for, at de er døde af fugleinfluenza – det gælder både i Danmark og i udlandet, men især i lande som Indonesien og Egypten, hvor fulgeinfluenzaen H5N1 har kostet menneskeliv helt frem til 2016.

Udbredelsen af fugleinfluenzatypen H5N1

Hvor mange mennesker er blevet smittet med H5N1, og hvor mange er døde?

Ved udgangen af 2016 vat 856 mennesker blevet smittet med H5N1, og af dem er 452 personer døde, viser WHO’s optælling. Langt de fleste omkom i årene mellem 2003 og 2009, hvor fugleinfluenzaen var på sit højeste, og mennesker i 16 lande blev smittede. I årene efter, fra 2010-2014, blev mennesker smittede i syv forskellige lande, i 2015 bar mennesker i tre lande smitten, og i 2016 var det kun i Egypten, at mennesker blev smittede af fugleinfluenza. Mens mennesker godt kan blive smittet af den H5N8-influenza, som bredte sig til fjerkræ i lande verden over i 2016, så var der ved udgangen af november 2016 endnu ikke konstateret smitte blandet mennesker. Desuden er influenzaen ikke farlig for mennesker.

Antallet af mennesker, der er blevet smittet med den særlige virustype H5N1, er:

·Azerbaijan: 8 smittede – 5 døde

·Bangladesh: 8 smittede – 1 død

·Cambodja: 56 smittede – 37 døde

·Canada: 1 smittet – 1 død

·Kina: 53 smittede – 31 døde

·Djibouti: 1 smittet – 0 døde

·Egypten: 356 smittede – 119 døde

·Indonesien: 199 smittede – 167 døde

·Irak: 3 smittede – 2 døde

·Laos: 2 smittede – 2 døde

·Myanmar: 1 smittet – 0 døde

·Nigeria: 1 smittet – 1 død

·Pakistan: 3 smittet – 1 død

·Thailand: 25 smittede - 17 døde

·Tyrkiet: 12 smittede – 4 døde

·Vietnam: 127 smittede – 42 døde 

Hvilke beslægtede udbrud har der været?

· Hong Kong: Første udbrud i 1997, hvor 18 blev smittet og seks døde. Andet udbrud i 2003, hvor to blev smittet og en død. Disse udbrud var med den beslægtede fugleinfluenzatype H9N2.

· Holland: 89 smittet - 1 død. Udbruddet var med virustypen H7N7.

· Canada: 2 smittet - 0 døde. Udbruddet var med virustypen H7.

I 2016 bredte influenzaen H5N8 sig til adskillige lande. Den blev først opdaget på en fjerkræsfarm i Ungarn i begyndelsen af november, og i løbet af en enkelt måned bredte den sig til Østrig, Schweiz, Tyskland, Polen, Holland, Danmark, Kroatien, Sverige, Finland, Frankrig, Israel og Iran. 

Hvilke lande er berørt af fugleinfluenzatypen udenfor Europa?

Verdenssundhedsorganisation (WHO) har en sektion om fugleinfluenza på deres hjemmeside (se kilder), hvor man kan finde daglige opdateringer af fugleinfluenzaens udbredelse. Fugleinfluenzaen har kostet flere millioner dyr livet i lande som Sydkorea, Vietnam, Japan, Thailand, Cambodja, Laos, Indonesien, Kina, Malaysia, Myanmar, Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, Bhutan, Irak, Egypten, Afghanistan, Israel, Jordan, Kuwait, Saudi Arabien, Rusland, Kazakhstan, Mongoliet, Tyrkiet, Azerbaijan, Togo, Niger, Cameroun, Nigeria, Burkina Faso, Sudan, Elfenbenskysten, Djibouti og Ghana. I 2015 nåede fugleinfluenzaen til USA, og dermed har den bredt sig fra Sydkorea til de fleste af verdens kontinenter. 

Hvilke lande var berørt af fugeinfluenzatypen H5N1 i Europa?

På Fødevarestyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man finde en foreløbig opgørelse over lande i Europa og Europas periferi, der har - eller har haft - udbrud af fugleinfluenza. Størstedelen af Europas lande blev ramt af fugleinfluenzaen: Rumænien, Kroatien, Ukraine, Cypern, Frankrig, Bosnien & Hercegovina, Albanien, Tyskland, Ungarn, Storbritannien, Tjekkiet, Østrig, Danmark, Grækenland, Italien, Polen, Serbien, Montenegro, Slovenien, Spanien, Schweiz, Bulgarien og Sverige. Tilfældene er overvejende fundet i vilde svømmefugle så som ænder og svaner, men adskillige europæiske lande oplevede også, at fjerkræsbesætninger var blevet smittet, og dermed måtte flere hundredetusindvis fugle aflives. 

Hvornår kom influenzaen til Danmark?

I de første måneder af 2006 kredsede fugleinfluenzatypen H5N1 om den danske grænse, og det var derfor blot et spørgsmål om tid, før den nåede Danmark. Den 14. februar konstaterede man fugleinfluenza af typen H5N1 i to døde svaner på den tyske ø Rügen i Østersøen nær Danmark. Siden spredte virussen sig til Sydsverige, hvor man ligeledes konstaterede det første tilfælde af den farlige virus blandt to døde ænder den 28. februar.

De første tilfælde af H5N1 i Danmark var:

· Den 14. marts 2006 kom influenza til Danmark, hvor den blev konstateret i en død musvåge fra Svinø Strand ved Næstved på Sydsjælland.

· Den 17. marts konstaterede man influenza i ni døde troldænder i havnen ved Ærøskøbing på Ærø.

· Den 19. marts fandt man influenza i en død troldand på Sjælland nær ved det første fund på Svinø Strand.

· Den 22. marts bekræftede man, at den døde svane der blev fundet ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund var smittet med fugleinfluenza.

Antallet af fund af fugleinfluenza fortsatte med at stige de følgende måneder, og de sidste fund blev gjort i maj 2006. Fugleinfluenzaen bredte sig ikke til fjerkræsbesætninger på fjerkræsfarme, men kun til vilde fugle og enkelte hobby-fjerkræsbesætninger.

Udbredelsen af H5N8

Hvornår blev H5N8 konstateret?

Første gang verden blev bekendt med fugleinfluenzatypen H5N8, som er en alvorlig fugleinfluenza med høj dødelighed blandt dyr, var i Irland i 1983. Fjerkræsbesætningen på to forskellige gårde viste sig at være smittede, og flere hundredetusinde fugle blev aflivet for at undgå, at influenzaen skulle brede sig. I 2014 var der et mindre udbrud, hvor en række asiatiske lande – Kina, Japan og Sydkorea – samt USA, Canada, Irland, Storbritannien, Italien og Holland blev ramt. Situationen kom dog hurtigt under kontrol, og først i 2016 var der igen et større udbrud af fugleinfluenzatypen H5N8. Fugleinfluenzaen blev først konstateret blandt vilde fugle i Rusland i juni 2016, og den bliver fulgt tæt af myndigheder i alle berørte lande, blandt andet Danmarks fødevarestyrelse (se kilder). I slutningen af 2016 havde fugleinfluenzaen bredt sig til Ungarn, hvor først vilde fugle og siden tamme fugle, som var dele af erhvervs-fjerkræsbesætninger, blev konstateret smittede. På trods af initiativer, der skulle begrænse smitten – blandt andet aflivning af mere end 200.000 ænder, gæs og kalkuner – bredte den sig i løbet af november 2016 til Tyskland, Østrig, Holland, Sverige og Danmark. I både Ungarn, Tyskland og Sverige har den bredt sig fra vilde fugle til erhvervsmæssige fjerkræsbesætninger, mens den i Danmark også har bredt sig fra vilde fugle til hobby-fjerkræbesætninger, men endnu ikke til erhvervs-fjerkræbesætninger. 

Hvordan adskiller H5N8 sig fra H5N1?

I modsætning til H5N1, der har kostet adskillige hundrede menneskeliv, er H5N8 ikke farlig for mennesker. Alligevel advarer de danske myndigheder om, at man skal holde sig fra døde fugle, da sygdommen kan mutere og dermed vise sig at blive en trussel mod mennesker senere hen. Det siger blandt andet Thea Kølsen Fischer, som er leder af Den Nationale Virologiske overvågning på Statens Serum Institut til Berlingske (se kilder): “Influenza kan ændre karakter og dermed smittemåde. Den kan f.eks. mutere og blive til en trussel for mennesker, men det er der ikke noget, der tyder på, den gør, og for nuværende er den ikke farlig for mennesker. Man skal alligevel selvfølgelig ikke gå hen til døde fugle, for man ved aldrig, hvad de kan være døde af, og der er tidligere tilfælde af fugleinfluenza, der er alvorlige for mennesker”.

I Sydkorea er fugleinfluenzen H5N8 blevet konstateret i hunde, hvilket kan være et tegn på, at den kan udvikle sig til også at kunne smitte og være farlig for mennesker, skriver Helthmap (se kilder). Ifølge WHO (se kilder) har der i Kina været flere tilfælde af, at fugleinfluenzatypen H5N6 har smittet mennesker med døden til følge i løbet af det sidste år. Det øger ifølge WHO faren for, at også H5N8 vil kunne udvikle sig og blive farlig for mennesker, hvilket er endnu en grund til, at WHO følger situationen tæt. 

Hvor har H5N8 bredt sig til, og hvad gør man for at bremse smitten?

Ifølge Fødevarestyrelsens oversigt over fugleinfluenza-udbruddet i 2016 (se kilder) har fugleinfluenzaen indtil videre bredt sig fra Rusland til Ungarn, Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland, Sverige, Polen, Ukraine, Storbritannien og Danmark. Også i Iran, Israel og Egypten er der konstateret fugleinfluenza, skriver hjemmesiden Healthmap (se kilder). Både WHO, Europa-kommissionen og regeringerne i de berørte lande arbejder for at begrænse smitten. I EU-lande har Europa-kommissionen, i tæt samarbejde med de berørte lande, iværksat en række initiativer, der skal bremse smitten. Der er blandt andet blevet etableret beskyttelses- og overvågningszoner, indførelse af sundhedsforanstaltninger og aflivninger af alle dyr på steder, hvor fugleinfluenzaen er konstateret. I Danmark har Fødevarestyrelsen besluttet, at der skal indføres obligatorisk kontrol af alle transportmidler, der bliver brugt til at eksportere fjerkræ og fjerkræprodukter til udlandet, ligesom al import af fjerkræ og fjerkræsprodukter fra berørte lande skal kontrolleres. Det skriver Berlingske den 17. november (se kilder).

Økonomiske konsekvenser af fugleinfluenzaen

Arbejdere kommer kyllinger i plasticpose under oprydning på en farm i Thailand.
Arbejdere kommer kyllinger i plasticpose under oprydning på en farm i Thailand.
Foto: Polfoto

Hvilke økonomiske konsekvenser har fugleinfluenzaen?

I Asien husker man stadig sars-epidemien, som opstod i 2002, og her frygter man for, at en epidemi af fugleinfluenza kan have lignende, store økonomiske omkostninger. Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) har analyseret de økonomiske konsekvenser af både sars og fugleinfluenza indgående på deres hjemmeside (se kilder). Banken anslår, at sars samlet kostede Asien 60 milliarder dollar (ca. 360 milliarder kroner), især på grund af tabte turistindtægter. For eksempel rejser 10 millioner turister til Thailand hvert år. H5N1-virusset kom ikke til at ramme Asiens turistindustri lige så hårdt, men derimod gik det voldsomt ud over landenes vigtige fjerkræeksport.

Den tabte fjerkræeksport kostede de ramte lande store summer, fordi mange af landene har en betydelig eksport af især kyllinger til blandt andet EU og USA. Både EU og USA indførte midlertidige forbud mod at indføre fjerkræ fra de pågældende lande, som det blev beskrevet i “EU forlænger forbud mod import af fugle” fra Ritzaus Bureau (se kilder).

Alene i Danmark kostede fugleinfluenzaen i 2006 landbruget 200 millioner kroner, og det er på trods af, at ingen fjerkræsbesætninger blev smittet. Fordi en enkelt høne, som ikke var en vild fugl, men del af en hobby-besætning, blev smittet, var det vanskeligt for Danmark at eksportere fjerkræ til omverdenen i de følgende måneder. Af samme grund har Fødevarestyrelsen i 2016 gjort meget ud af at overvåge spredningen af fugleinfluenza fra vilde fugle til tamme fjerkræ: ”Så snart det første tamme fjerkræ bliver smittet – uanset hvor i landet det sker, og uanset om det er hos en privat hobby-avler eller en professionel æg- og fjerkræproducent – så skal vi inden for de næste 24 timer meddele omverdenen, at vi har et udbrud i tamme fjerkræ; og så er hele eksporten død i flere måneder, mere skal der ikke til«, siger Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, til Politiken i 2016 (se kilder). Ifølge sektorchef i Det Danske Fjerkræråd kan det blive “et hårdt slag for branchen”, og de danske fjerkræavlere forbereder sig nu på store økonomiske tab de kommende måneder, skriver Berlingske (se kilder). 

Hvilke mikroøkonomiske konsekvenser har fugleinfluenza?

Det anslås, at en milliard mennesker i asien holder fjerkræ for at bidrage til familiens indtægter og til mad. Der er primært tale om fattige mennesker, som ikke kan undvære denne essentielle del af deres husholdning. Med udsigterne til en global fugleinfluenzaepidemi bliver disse menneskers eksistensgrundlag stærkt truet.

Mange asiatiske regeringer har udviklet strategier for, hvordan man kan isolere og udrydde fugleinfluenzaen. Man har forbudt familier at holde fritgående høns for at mindske smittespredningen, men også for at bibeholde den industrielle produktion af fjerkræ. Man har etableret såkaldte ‘compartments’, som er zoner uden kontakt til fritgående fugle, hvor den industrielle produktion af fjerkræ kan fortsætte.

I artiklen “Skrækkampagne på fattiges bekostning” fra Politiken (se kilder), beskrives scenariet således: “Små flokke af fjerkræ skal slås ned, forbydes, så industrielle producenter kan fortsætte produktionen. Men bønderne kan i mange tilfælde ikke undvære den faste indtægt og tilførsel af billige fødevarer fra deres fjerkræhold.”

At de fattige ikke kan undvære deres fjerkræ vil medføre, at de holder dem skjult for myndighederne. De vil således ikke kunne søge om hjælp til sygdomsforebyggelse af frygt for at blive opdaget. Alt i alt har disse strategier, der skal inddæmme sygdommen, den modsatte effekt, fordi sygdomsudbrud ikke vil blive registreret, og risikoen for fremtidige epidemier forøges.

Ifølge artiklen er risikoen for, at mennesker bliver smittet med fugleinfluenzaen, slet ikke er så stor, fordi der findes ret enkle måder at undgå smitte på. Der er således tale om et hysteri, der på sørgelig vis går ud over de fattige asiaters livsvilkår. Forfatterne til artiklen skriver yderligere, at: “Hvis risikoen for en global fugleinfluenza pandemi skal mindskes, skal der arbejdes på at skabe en effektiv sygdomsforebyggelse og overvågning af sygdomsudbrud. Bønder skal have adgang til rådgivning og vacciner, også selvom de kun holder ti høns. De skal ikke kriminaliseres og afskrækkes fra at søge råd og vejledning hos dyrlæger og lokale assistenter.” 

Hvad betyder frygten for de økonomiske konsekvenser?

I 00’erne blev flere lande af WHO og EU beskyldt for at forsøge at dække over udbrud for at beskytte deres landbrugseksport og turistindustri:

· I 2003 viste det sig, at kinesiske myndigheder havde hemmeligholdt et stort udbrud af fugleinfluenza i Guangdong-provinsen, hvilket kan betyde, at der har været flere dødsofre som følge af sygdommen i Kina end officielt registreret. De ansvarlige indførte ikke forholdsregler mod sygdommen, hvilket betød, at den spredtes yderligere gennem eksporten af levende fjerkræ og ikke blev standset

· I 2003 forsøgte den thailandske regering i flere uger at dække over sygdommen af frygt for, at det ville få store konsekvenser for landets indbringende turistindustri

· Thailand mente at have fået sygdommen under kontrol i februar 2004. Men kort tid efter måtte man konstatere, at den havde spredt sig til otte provinser, hvor sygdommen ellers var meldt udryddet. Mere opsigtsvækkende var det, da landet få dage efter kunne meddele, at de første tilfælde af H5N1-smitte var fundet hos dyr fra kattefamilien. Blandt andet hos en leopard i en zoologisk have der var blevet fodret med høns. Det satte myndighederne i alarmberedskab, fordi det var første tegn på, at sygdommen nu også smitter andet end fugle.

I begyndelsen af februar 2004 advarede EU's sundhedskommissær David Byrne om, at ethvert forsøg på at skjule sygdomsudbrud vil give bagslag. Ifølge artiklen “Skarp kritik af Asiens håndtering af fugleinfluenza” fra Ritzaus Bureau (se kilder) sagde Byrne: "I sidste ende vil konsekvensen for de lande, der giver sig af med den slags julenumre, være, at de underminerer troværdigheden over for de myndigheder, der tager sig af fødevaresikkerhed som os i EU." 

Hvad vil en pandemi af H5N1 blandt mennesker koste?

Verdensbanken har lavet forskellige vurderinger af, hvor meget en verdensomspændende fugleinfluenzaepidemi - en såkaldt pandemi - kan komme til at koste. Beregningerne kan findes på deres hjemmeside, der har en særlig sektion om fugleinfluenza (se kilder). Økonomen Milan Brahmbhatt anslår, at en pandemi ville koste verdenssamfundet omkring 800 billioner US dollars om året. Det svarer til to procent af hele verdens samlede bruttonationalprodukt. Bruttonationalprodukt (BNP) er en måleenhed for et lands samlede produktion og indkomst. I denne sammenhæng er det hele verdens samlede BNP regnet sammen. Beregningen er lavet ud fra en sammenligning med tidligere pandemier og sars. Sars kostede to procent af verdens samlede BNP. Men økonomen Milan Brahmbhartt anslår, at omkostningerne kan blive endnu større, fordi en fugleinfluenza-pandemi ville kunne vise sig at blive mere omfattende og vare i længere tid end tidligere pandemier. I 2016 så det endelig ud til, at fugleinfluenzaen H5N1 blandt mennesker var ved at være helt nedkæmpet – antallet af smittede personer og antallet af lande med smitte blandt mennesker faldt markant efter 2009, og i 2016 var Egypten det eneste land, hvor nye smittetilfælde blandt mennesker blev konstateret. Dermed er frygten for en pandemi blevet aflivet.

Bekæmpelse og forebyggelse af fugleinfluenza

Folk i lufthavnen i Dhaka er bange for fugleinfluenza og bruger maske.
Folk i lufthavnen i Dhaka er bange for fugleinfluenza og bruger maske.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Hvordan bliver fugleinfluenza forebygget?

I de smitteramte lande er millioner af kyllinger, ænder, kalkuner og gæs blevet aflivet i et forsøg på at stoppe smittespredningen. Når fjerkræbestandene er aflivet, skal farmene i karantæne og desinficeres, hvilket mindsker muligheden for smittespredning både til andre fugle og til mennesker. Hvor end virusset dukker op, nedslagter man fuglebestandene for derved at formindske smittefaren.

Da sygdommen i 1997 ramte Hong Kong, lykkedes det for myndighederne at begrænse dens omfang ved at aflive samtlige 1,5 millioner kyllinger, ænder, gæs og andet fjerkræ i landet i løbet af blot tre dage. En forebyggelse i form af disse hurtige aflivninger af smittede dyr anses for at være den bedste behandling. Flere lande har fået kritik af både WHO og EU for ikke at gøre nok for at begrænse deres udbrud af H5N1. En anden vigtig forebyggende indsats går ud på at undervise bønder i, hvordan man forebygger udbrud og hvordan en sygdom identificeres og slås ned, uden at der overføres smitte til mennesker.

I Danmark valgte man i 2016 at indføre regler, som gælder hele landet: Al fjerkræ skal holdes indendørs for at undgå smittebeskyttelse, og alle udstillinger og samlinger af fjerkræ er forbudt. Det er gængse forebyggende metoder for at begrænse smittefare, og lignende regler er indført i andre lande, hvor der i november 2016 blev konstateret H5N8. 

Hvordan samarbejder verdenssamfundet imod en pandemi?

Den 17-18. januar 2006 blev der i Beijing afholdt en international konference med deltagelse af over 100 lande og flere store internationale organisationer, blandt andet WHO, FAO, OIE, Verdensbanken og Europa-Kommissionen.

Konferencen havde som overordnet mål at koordinere finansiel hjælp til lande ramt af fugleinfluenzaen og at forberede en kollektiv indsats imod en mulig pandemi, som dog viste sig aldrig at blive en realitet. På konferencen underskrev deltagerne en erklæring, der både opstillede nogle kortsigtede og langsigtede mål for at inddæmme og forebygge influenzaen. En del af disse mål var, at det internationale samfund forpligtede sig til at afsætte 1.9 billioner US dollars til at bekæmpe fugleinfluenza. Desuden skulle de koordinere deres indsats for at forebygge en mulig pandemi. Den fælles erklæring “Beijing Declaration” kan findes på Verdensbankens hjemmeside (se kilder), som også har en temaside om fugleinfluenza. 

Hvad gjorde WHO for at forebygge en pandemi i 00’erne?

WHO arbejdede med tre strategier, som havde til formål at standse en verdensomspændende fugleinfluenzaepidemi. Strategierne er beskrevet i rapporten “WHO pandemic influenza draft protocol for rapid response and conainment”, som kan læses på WHO’s hjemmeside (se kilder):

- Den første strategi er en forebyggende strategi, hvor man prøver at inddæmme allerede eksisterende udbrud således, at de ikke spreder sig. Man prøver at minimere risikoen for, at mennesker bliver smittet ved at tage forskellige forholdsregler i behandlingen af fjerkræ. Blandt andet ved at isolere de områder, hvor sygdommen er registreret, og ved at oplyse og rådgive bønder om smittefare.

- Den anden strategi går ud på at intensivere alle landes klargørelse til en eventuel pandemi. Strategien inkluderer blandt andet:

· Formulering af nationale klargøringsplaner

· Forbedret adgang til antivirus stoffer

· Udvikling af vacciner, herunder udbredelse af deres tilgængelighed og samtidig sørge for at de er til at betale.

- Den tredje strategi træder først i kraft, hvis en pandemi bryder ud. Denne strategi går ud på så hurtigt som muligt at opdage virusset, hvis det mutere. Derved kan man hurtigt inddæmme og muligvis stoppe virusset i den zone, hvor det bryder ud. Man har ikke prøvet denne strategi ved andre pandemier, simpelthen fordi, man aldrig har haft et forvarsel om, at en pandemi ville bryde ud. Men nu er der flere tegn på at en pandemi er på vej, og man overvåger hele tiden virusset for at se, om det omformer sig.

WHO advarer samtidig om, at de praktiske omstændigheder ved sådan en hurtigt inddæmning er enorme. Det er langt fra sikkert, at strategien vil lykkes. Men man må gøre et forsøg på at holde virusset stangen lidt tid. Hver dag, man kan holde virusset isoleret, vil betyde menneskeliv i den anden ende, fordi andre lande har mulighed for at klargøre sig, til virusset kommer. Hver dag kan der produceres fem millioner doser af vaccine, hvilket betyder, at jo flere dage virusset holdes isoleret, jo mere vaccine kan man producere, før den kommer.

Vaccinen kan ikke produceres i forvejen, fordi man jo ikke på forhånd kan vide, hvordan den genetiske stamme på virusset kommer til at se ud, når det muterer. 

Hvad gjorde EU-Kommissionen for at forebygge en pandemi?

Den 12. januar 2006 holdt Europa-Kommissionen et ekstraordinært møde for at koordinere indsatsen mod fugleinfluenzaen. En konklusion på mødet kan læses i rapporten “Extraordinary joint meeting” som kan findes på EU’s sundhedsafdelings hjemmeside (se kilder). En række handlinger er sat i kraft for at forhindre, at influenzaen spreder sig:

· Forbud mod import af fjerkræ og fjerkræprodukter fra berørte lande og visse af deres naboer

· Intens overvågning af fjerkræ og vilde fugle i EU

· Kommissionen har sendt eksperter til berørte lande for at hjælpe de lokale myndigheder. 

Hvad gjorde Danmark for at forebygge en pandemi?

Sundhedsstyrelsen i Danmark har en beredskabsplan klar, hvis en pandemi skulle bryde ud. Planen, der kan læses på styrelsens hjemmeside (se kilder), går ud på at tilbyde vaccine til hele Danmarks befolkning. Sundhedsstyrelsen anslår, at det vil det koste omkring 0,5-1 milliard kroner. Foreløbig er der afsat et engangsbeløb på 67 millioner til indkøb af forebyggende vaccine.

Desuden er der konkrete planer for hvordan ansatte i sundhedssektoren skal reagere, der er planer for, hvordan befolkningen varsles, og for hvordan dem der bliver syge, skal behandles.

Desuden har Danmark indført skærpede retningslinjer for opdræt af gråænder og andet fuglevildt for at forebygge udbredelse af den fugleinfluenza vi allerede har oplevet. Det er blevet påbudt, at dyrene undersøges for influenza før æglægning og tre gange i opdrætsperioden, ifølge artiklen “Fødevarestyrelsen skærper reglerne” fra Ritzaus Bureau. Man har ligeledes, for at hindre yderligere udbredelse, oprettet de såkaldte beskyttelses- og overvågningszoner på de steder, hvor influenzaen er fundet. Overvågningszonerne blev dog ophævet efter få måneder, og i juni 2016 blev de sidste beskyttelseszoner ophævet.

Perspektivering

Hvor stor var truslen for en pandemi i 00’erne?

Forskerne tog 00’ernes udbrud meget alvorligt, fordi de frygtede, at virusset kunne mutere med en almindelig influenzavirus. Det ville have betydet, at fugleinfluenzaen ville kunne smitte fra menneske til menneske, og det ville føre til en verdensomspændende influenzaepidemi – en såkaldt pandemi. Der var aldrig nogen eksempler på, at H5N1 smittede fra menneske til menneske, men WHO frygtede, at det ville kunne ske. En eventuel pandemi vil betyde døden for millioner af mennesker verden over samtidig med, at der vil ske store ødelæggelser i den globale økonomi. Det har været tilfældet tidligere i verdenshistorien, og heller ikke i 00’ernes udbrud blev det til en realitet. En pandemi opstår i gennemsnit tre gange på et århundrede. I det tyvende århundrede var der tre:

· 1918-1919: En meget alvorlig verdensomspændende pandemi - den såkaldte spanske syge - slog omkring 20-40 millioner mennesker ihjel på lidt over to år. Det var mange flere end der eksempelvis døde i første verdenskrig

· 1957: Her dukkede der er en alvorlig influenzaepidemi op, som primært slog gamle og svage mennesker ihjel

· 1968: Her dukkede der også en influenzaepidemi på, som primært slog gamle og svage mennesker ihjel.

Baggrundskilder

Rapporter

Rapporten, der beskriver WHO’s overordnede handlingsstrategi hvis en pandemi skulle bryde ud, kan findes på organisationens hjemmeside. Her er der desuden mange andre artikler og rapporter om udbrud af forskellige former for fugleinfluenza.
Rapporten opsummerer de tiltag, der blev enighed om på Beijing-konferencen i 2006, hvor det internationale samfund pålagde sig at betale i alt 1.9 billioner dollars til bekæmpelse af fugleinfluenza. Rapporten kan findes på Verdens Bankens hjemmeside.
Rapporten, der gennemgår EU’s handlingsplan til forebyggelse af fugleinfluenza, kan findes på hjemmesiden.
Sundhedsstyrelsens redegørelse om arbejdet med beredskabet mod en influenzapandemi kan læses på hjemmesiden.

Udenlandske organisationer og forskningscentre

Verdenssundhedsorganisationen har en omfattende side med information om sygdommen samt en opdatering af hvilke områder, der er ramt.
Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) har blandt andet foretaget vurderingeraf, hvilke konsekvenser fugleinfluenzaen har for udvalgte lande i regionen. ADB arbejdertæt sammen med blandt andet WHO og FN's Fødevareorganisation FOA og har en meget informativ hjemmeside
Har foretaget beregninger på, hvor store økonomiske omkostninger, fugleinfluenza kan have for Vietnam, der er det hårdest ramte land. Beregningerne samt en masse links til andre opdateredenyhedssider
EU's sundhedsafdeling har en meget informativ hjemmeside med kort over de ramte lande, opdaterede skemaer over antal sygdomstilfælde m.m.

Danske forskningscentre

informerer om fugleinfluenza
Forskellige anbefalinger om håndtering af sygdommen samt dokumenter om det midlertidige importforbud af kyllinger fra de ramte lande
har en beredskabsplan, en såkaldt pandemi plan, med vejledninger om hvordan eventuelle sygdomsudbrud skal behandles i Danmark.

Udenlandske nyhedssites

Den britiske tv-station BBC har samlet en del artikler og fakta om fugleinfluenza på deres hjemmeside.
Den amerikanske tv-station CNN har en hjemmeside med fakta, analyser og opdateringer om fugleinfluenza.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Fugleinfluenza'

Kilder citeret i artiklen

Rapport fra WHO med fokus på antallet af H5N1-smittede og døde fra 2003-2016.
Oversigt fra WHO over udbredelsen af H5N1-fugleinfluenzaen fra 2003 og frem til 2016.
Oversigt over antallet af konstaterede smittetilfælde af H5N8 i Danmark.
Oversigt over antallet af konstaterede smittetilfælde af H5N8 i Danmark.
Ritzaus Bureau:
Branchen vil have nødhjælp mod fugleinfluenza. Ritzaus Bureau, 2006-03-20.
Dahlager, Lars:
Kyllingesalg Kollapset i Sydeuropa. Politiken, 2006-03-20.
Ritzaus Bureau:
Fugleinfluenza bliver værre til foråret. Ritzaus Bureau, 2006-02-28.
Ritzaus Bureau:
30 isolationsstuer til farlige sygdomme. Ritzaus Bureau, 2006-02-15.
Ritzaus Bureau:
Læger: Ingen grund til bekymring. Ritzaus Bureau, 2006-02-15.
Ritzaus Bureau:
Fødevarestyrelsen skærper reglerne for opdræt. Ritzaus Bureau, 2006-01-02.
Riise, Jens Christian; Frands Dolberg; Jens Peter Christensen:
Skrækkampagne på fattiges bekostning. Politiken, 2006-01-28.
Ritzaus Bureau:
EU forlænger forbud mod import af fugle. Ritzaus Bureau, 2006-01-24.
Ekelund, Christina Zemanova:
Trækfugle kan bære sygdom. Politiken, 2004-02-21.
Ritzaus Bureau:
Kattedyr smittet med fugleinfluenza i Thailand. Ritzaus Bureau, 2004-02-20.
Ritzaus Bureau:
WHO: Fugleinfluenza kan tage år at bekæmpe. Ritzaus Bureau, 2004-02-19.
Ritzaus Bureau:
Verdensbanken: Fugleinfluenza kan koste Vietnam 1,8 pct. af BNP. Ritzaus Bureau, 2004-02-17.
Vester Jacobsen, Erling:
Østasien: Fugleinfluenza ude af kontrol. Jyllands-Posten, 2004-02-15.
Leijonhufvud, Göran:
Kina tav om fuglesygdom. Politiken, 2004-02-13.
Ritzaus Bureau:
Skarp kritik af Asiens håndtering af fugleinfluenza. Ritzaus Bureau, 2004-02
Stein Pedersen, Jes:
Fremtiden: Vi står foran en stor slem virus. Politiken, 2004-02-08.
Ringkøbing, Jeanette:
Fugleinfluenza smitter Sydøstasiens økonomi. Politiken, 2004-02-04.
Færch, Hjalmar:
Frygt for spredning af fugleinfluenza. Jyllands-Posten, 1998-01-17.
Skovmand, Kaare:
Advarsel mod ny influenza. Politiken, 1997-12-26.