sankt jørgenbjergs kirke
Én af Danmarks ældste kirker, Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde fra 1080.
Foto: Lars Laursen / Scanpix

Folkekirken

Artikel type
faktalink
journalist Astrid Grue, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte. 2011
Top image group
sankt jørgenbjergs kirke
Én af Danmarks ældste kirker, Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde fra 1080.
Foto: Lars Laursen / Scanpix
Main image
Overdragelse i Kirkeministeriet mandag den 3. oktober 2011. Manu Sareen på sit nye kontor med sin tidligere kone Anya og sønnerne Felix og Alvin.
Overdragelse i Kirkeministeriet mandag den 3. oktober 2011. Manu Sareen på sit nye kontor med konen Anya og sønnerne Felix og Alvin.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Selvom det i dag er sjældent, at de danske kirke trækker fulde huse en almindelig søndag formiddag, så er det stadig over 80 %, der er medlem af folkekirken. . Folkekirkens historie går tilbage til Grundlovens indførelse i 1849, men den evangelisk-lutherske tro, som folkekirken bygger på, har befundet sig i Danmark helt tilbage fra Reformationen i 1536. Folkekirken står i dag over for en række udfordringer og må bl.a. forholde sig til en række komplicerede spørgsmål: Bør stat og kirke adskilles, sådan som det er sket i Sverige? Skal kirken blande sig i politiske spørgsmål? Og hvordan kan kirken indrette sig på en måde, der gør den attraktiv for moderne mennesker, samtidigt med at den fastholder sit teologiske grundlag? For eksempel er det blevet besluttet, at homoseksuelle fremover skal kunne gifte sig i den danske folkekirke. Hvilke reaktioner er der på sådan en politisk beslutning?

Se også filmen Ansigt til ansigt Filmstriben - se film i undervisningen

Introduktion til folkekirken

Hvad er folkekirken?

Folkekirken er Danmarks største trossamfund og tilhører den evangelisk-lutherske tro. Dette trosgrundlag refererer til den tyske præst Martin Luthers reformation af den katolske kirke i 1536, hvor den danske kirke gik fra at være katolsk til at blive protestantisk. Folkekirken blev grundlagt med Grundloven i 1849, hvor det står skrevet, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” (se kilder). Dette betyder, at folkekirken finansieres af både medlemsbidrag via kirkeskatten, idet alle medlemmer af folkekirken skal betale kirkeskat, som opkræves af staten, og af en statslig støtte, der bevilges på finansloven. De fleste danskere, omkring 80,4 % per 1. januar 2011, er medlemmer af folkekirken, og mange markerer livsbegivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse med kirkelige ritualer og ceremonier i folkekirken, ligesom mange deltager i folkekirkelige gudstjenester og andre arrangementer i forbindelse med kristne højtider som jul og påske.

Folkekirkens historiske baggrund og grundlæggelse

Hvad var karakteristisk for kristendommen i Danmark før Reformationen?

Kristendommen gjorde sit indtog i Danmark, da den danske kong Harald Blåtand i 960’erne konverterede til kristendommen og dermed, som det er formuleret på Jellingestenen, ”gjorde Danerne Kristne”. På trods af dette kan det være svært at afgøre præcist, hvornår der skete et religionsskifte fra nordisk gudetro til kristendom. Nyere forskning tyder nemlig på, at man i Danmark fortsatte med at dyrke de nordiske guder sideløbende med, at man antog flere og flere dele af den nye religion. Som forfatter Mads Lidegaard skriver i bogen ”Da danerne blev kristne” (se kilder) opfattedes overgangen fra nordisk gudetro til kristendom ofte som en kamp mellem de gamle og den nye gud. Den glidende overgang mellem den gamle og den nye tro - og eksistensen af begge dele samtidigt - afspejles desuden bl.a. i det faktum, at der på nogle runesten er fundet indhugget både Thors hammer og et kors. Det skifte i livssyn og moral fra blodhævn og ære til ydmyghed og næstekærlighed som de centrale værdier, kristendommen medførte, anslås at have været flere generationer om at blive stadfæstet. I de efterfølgende 500 år hørte den danske kirke under den romersk-katolske kirke med paven i Rom som overhoved. Dette skabte en del konflikter og magtkampe mellem kirken og kongen, idet det f.eks. ikke var tydeligt, hvem biskopperne skulle adlyde: Paven eller kongen? Desuden ejede biskopperne store godser og besad magten til at dømme efter kanonisk ret, den katolske kirkes lovgivning, og på den måde var der på dette tidspunkt en tæt sammenhæng mellem religion og politik. Faktisk skelnede man ikke, som i dag, mellem stat og kirke, idet biskopperne også fungerede som politikere i rigsrådet, der bestod af en samling rådgivere for kongen. Dermed var de reelt med til at regere landet sammen med kongen.

 

Hvad var karakteristisk for kristendommen i Danmark fra Reformationen til folkekirkens grundlæggelse?

Da den tyske teolog Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet begyndte at arbejde for en reformation af kirken, talte han netop for, at kirke og stat skulle adskilles. Kirken skulle alene beskæftige sig med at udbrede budskabet om, at syndere kan modtage Guds frelse, og derfor burde kirken ifølge Luther opgive sin økonomiske og politiske magt og overlade alle juridiske spørgsmål og afgørelser til statsmagten. I 1536 nåede Reformationen formelt Danmark, da kong Christian d. 3. afskaffede den katolske kirke og indførte den lutherske tro som rigets officielle religion. Især biskoppen Peder Palladius spillede en stor rolle i den efterfølgende opdragelse af folket og de tidligere katolske præster i den lutherske tro.

Op gennem 16- og 1700-tallet gennemgik kirken først en periode med forholdsvis stor tolerance over for variationer i den kristne tro, men under Christian d. 4. trådte en streng ortodoks religionsfortolkning igennem, som bl.a. kom til udtryk i heksebrændinger af kvinder, man anså for at være hedninge, samt straffe for seksuelle forhold uden for ægteskabet. Senere erstattedes denne strømning af pietismen, som under Christian d. 6.’s regeringstid blev magtfuld, idet pietister kom til at besidde alle høje embeder inden for kirken. I pietismen vægtedes den enkeltes inderlige tro højest, og som konsekvens af dens indflydelse blev konfirmationen indført i 1736, så barnet selvstændigt kunne tage stilling til den tro, som forældrene havde indlemmet det i ved dåben. Med indførelse af konfirmation fulgte naturligt kravet om skolegang, som var nødvendig for, at børn kunne læse Den Lille Katekismus, en bog, hvori Luther havde nedskrevet kristendommens grundsætninger, og som blev brugt til at indføre børnene i den teologi, de ved konfirmationen bekræftede at have tilsluttet sig.    

Hvordan var kirken organiseret i Danmark før folkekirkens grundlæggelse?

Kong Svend Estridsen oprettede midt i 1000-tallet otte bispedømmer, og i 1104 oprettedes desuden en dansk ærkebispestol i Lund i Skåne, som på det tidspunkt hørte under Danmark. Dermed blev den danske kirke samlet under en dansk ærkebiskop, hvor den førhen havde hørt under en tysk, og ærkebiskoppen i Lund blev dermed kirkens øverste myndighed, ikke blot i Danmark, men i hele det kristne Norden, omfattende Norge, Sverige, Island og Grønland. I 1070’erne var der allerede over 600 kirker i Danmark, hovedsageligt bygget af træ, og disse blev efterhånden afløst af kirker af sten. Desuden opførtes domkirker, klostre blev stiftet, og i de følgende århundreder byggedes et par tusind stenkirker. I ca. 1250 var der bygget tæt på 3000 kirker, der alle havde tilknyttet et sogn. Hvert sogn havde en præst, der for det meste kom fra bondestanden. Denne blev aflønnet med en tredjedel af ”tiende”, som var de 10 % af sognets beboeres indkomst, der betaltes i kirkeskat.

I Middelalderen var det kirkelige hierarki således, at syv biskopper stod øverst sammen med domkapitler, dvs. samlinger af præster, der var tilknyttet hver domkirke. Disse præster kaldtes kanniker, og de og biskopperne var ofte uddannede i jura, og ikke i teologi, som man måske kunne tro. Dette viser, at biskopper og kannikker havde et vigtigt hverv som administratorer og politikere og understreger igen sammenfaldet mellem kirke og stat i denne periode. Ved Reformationen i 1536 nedlagde kong Christian d. 3. klostrene, beslaglagde biskoppernes gods og forbød dem at sidde i rigsrådet. Kongen blev nu den danske kirkes overhoved i stedet for paven, og biskoppernes politiske magt blev betydeligt svækket. De beskæftigede sig herefter hovedsageligt med det teologiske, og man begyndte også at lægge større vægt på den teologiske uddannelse af præster. 

Hvornår blev den danske folkekirke etableret?

Den danske folkekirke blev etableret med Grundloven i 1849. Stat og kirke blev adskilt, og danskerne fik deres rettigheder og pligter som borgere uagtet deres religiøse tilhørsforhold. Der blev indført religionsfrihed, og staten blev juridisk set religionsløs. Dog står der i den reviderede udgave af Grundloven fra 1953, som har samme ordlyd som udgaven fra 1849:

”§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”  

Folkekirken skulle altså ikke være den eneste lovlige kirke, men den skulle understøttes af staten, fordi det var den kirke, størstedelen af befolkningen tilhørte. Nu blev det sådan, at de børn, der blev døbt, automatisk blev medlemmer af folkekirken, mens ikke-døbte ikke var medlemmer, og de, der ønskede det, havde mulighed for at melde sig ud af folkekirken. 

Hvad var baggrunden for etableringen af folkekirken?

Baggrunden for folkekirkens oprettelse i 1849 skal til dels findes i 1700-tallet, hvor kirkens og religionens magt svandt ind, naturvidenskaben udvikledes, og troen på menneskets fornuft vandt frem. Denne periode benævnes ofte Oplysningstiden. En opfattelse, der prægede Oplysningstiden, var, at religionen skulle tilpasses fornuften, og der opstod derfor et ønske om sekularisering, så staten ikke længere var underlagt religionen. Desuden fokuserede man på menneskets rettigheder, hvor religions- og ytringsfriheden var nogle af dem. Disse tanker fik i Danmark indflydelse på opfattelsen af forholdet mellem stat og kirke. Før Grundlovens vedtagelse var religion et rent statsligt anliggende, og det var kongens opgave at sørge for, at landets indbyggere bekendte sig til den i datidens øjne eneste rette tro, den evangelisk-lutherske. I 1848, året før Grundlovens indførelse, fandt en revolutionsbølge sted i Europa, som fik betydning for enevældens ophør og folkekirkens oprettelse i 1849. Med Grundlovens vedtagelse indførtes religionsfrihed og demokrati.