sankt jørgenbjergs kirke
Én af Danmarks ældste kirker, Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde fra 1080.
Foto: Lars Laursen / Scanpix

Folkekirken

journalist Astrid Grue, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte. 2011
Top image group
sankt jørgenbjergs kirke
Én af Danmarks ældste kirker, Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde fra 1080.
Foto: Lars Laursen / Scanpix
Main image
Overdragelse i Kirkeministeriet mandag den 3. oktober 2011. Manu Sareen på sit nye kontor med sin tidligere kone Anya og sønnerne Felix og Alvin.
Overdragelse i Kirkeministeriet mandag den 3. oktober 2011. Manu Sareen på sit nye kontor med konen Anya og sønnerne Felix og Alvin.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Selvom det i dag er sjældent, at de danske kirke trækker fulde huse en almindelig søndag formiddag, så er det stadig over 80 %, der er medlem af folkekirken. . Folkekirkens historie går tilbage til Grundlovens indførelse i 1849, men den evangelisk-lutherske tro, som folkekirken bygger på, har befundet sig i Danmark helt tilbage fra Reformationen i 1536. Folkekirken står i dag over for en række udfordringer og må bl.a. forholde sig til en række komplicerede spørgsmål: Bør stat og kirke adskilles, sådan som det er sket i Sverige? Skal kirken blande sig i politiske spørgsmål? Og hvordan kan kirken indrette sig på en måde, der gør den attraktiv for moderne mennesker, samtidigt med at den fastholder sit teologiske grundlag? For eksempel er det blevet besluttet, at homoseksuelle fremover skal kunne gifte sig i den danske folkekirke. Hvilke reaktioner er der på sådan en politisk beslutning?

Se også filmen Ansigt til ansigt Filmstriben - se film i undervisningen

Artikel type
faktalink

Introduktion til folkekirken

Hvad er folkekirken?

Folkekirken er Danmarks største trossamfund og tilhører den evangelisk-lutherske tro. Dette trosgrundlag refererer til den tyske præst Martin Luthers reformation af den katolske kirke i 1536, hvor den danske kirke gik fra at være katolsk til at blive protestantisk. Folkekirken blev grundlagt med Grundloven i 1849, hvor det står skrevet, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” (se kilder). Dette betyder, at folkekirken finansieres af både medlemsbidrag via kirkeskatten, idet alle medlemmer af folkekirken skal betale kirkeskat, som opkræves af staten, og af en statslig støtte, der bevilges på finansloven. De fleste danskere, omkring 80,4 % per 1. januar 2011, er medlemmer af folkekirken, og mange markerer livsbegivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse med kirkelige ritualer og ceremonier i folkekirken, ligesom mange deltager i folkekirkelige gudstjenester og andre arrangementer i forbindelse med kristne højtider som jul og påske.

Folkekirkens historiske baggrund og grundlæggelse

Hvad var karakteristisk for kristendommen i Danmark før Reformationen?

Kristendommen gjorde sit indtog i Danmark, da den danske kong Harald Blåtand i 960’erne konverterede til kristendommen og dermed, som det er formuleret på Jellingestenen, ”gjorde Danerne Kristne”. På trods af dette kan det være svært at afgøre præcist, hvornår der skete et religionsskifte fra nordisk gudetro til kristendom. Nyere forskning tyder nemlig på, at man i Danmark fortsatte med at dyrke de nordiske guder sideløbende med, at man antog flere og flere dele af den nye religion. Som forfatter Mads Lidegaard skriver i bogen ”Da danerne blev kristne” (se kilder) opfattedes overgangen fra nordisk gudetro til kristendom ofte som en kamp mellem de gamle og den nye gud. Den glidende overgang mellem den gamle og den nye tro - og eksistensen af begge dele samtidigt - afspejles desuden bl.a. i det faktum, at der på nogle runesten er fundet indhugget både Thors hammer og et kors. Det skifte i livssyn og moral fra blodhævn og ære til ydmyghed og næstekærlighed som de centrale værdier, kristendommen medførte, anslås at have været flere generationer om at blive stadfæstet. I de efterfølgende 500 år hørte den danske kirke under den romersk-katolske kirke med paven i Rom som overhoved. Dette skabte en del konflikter og magtkampe mellem kirken og kongen, idet det f.eks. ikke var tydeligt, hvem biskopperne skulle adlyde: Paven eller kongen? Desuden ejede biskopperne store godser og besad magten til at dømme efter kanonisk ret, den katolske kirkes lovgivning, og på den måde var der på dette tidspunkt en tæt sammenhæng mellem religion og politik. Faktisk skelnede man ikke, som i dag, mellem stat og kirke, idet biskopperne også fungerede som politikere i rigsrådet, der bestod af en samling rådgivere for kongen. Dermed var de reelt med til at regere landet sammen med kongen.

 

Hvad var karakteristisk for kristendommen i Danmark fra Reformationen til folkekirkens grundlæggelse?

Da den tyske teolog Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet begyndte at arbejde for en reformation af kirken, talte han netop for, at kirke og stat skulle adskilles. Kirken skulle alene beskæftige sig med at udbrede budskabet om, at syndere kan modtage Guds frelse, og derfor burde kirken ifølge Luther opgive sin økonomiske og politiske magt og overlade alle juridiske spørgsmål og afgørelser til statsmagten. I 1536 nåede Reformationen formelt Danmark, da kong Christian d. 3. afskaffede den katolske kirke og indførte den lutherske tro som rigets officielle religion. Især biskoppen Peder Palladius spillede en stor rolle i den efterfølgende opdragelse af folket og de tidligere katolske præster i den lutherske tro.

Op gennem 16- og 1700-tallet gennemgik kirken først en periode med forholdsvis stor tolerance over for variationer i den kristne tro, men under Christian d. 4. trådte en streng ortodoks religionsfortolkning igennem, som bl.a. kom til udtryk i heksebrændinger af kvinder, man anså for at være hedninge, samt straffe for seksuelle forhold uden for ægteskabet. Senere erstattedes denne strømning af pietismen, som under Christian d. 6.’s regeringstid blev magtfuld, idet pietister kom til at besidde alle høje embeder inden for kirken. I pietismen vægtedes den enkeltes inderlige tro højest, og som konsekvens af dens indflydelse blev konfirmationen indført i 1736, så barnet selvstændigt kunne tage stilling til den tro, som forældrene havde indlemmet det i ved dåben. Med indførelse af konfirmation fulgte naturligt kravet om skolegang, som var nødvendig for, at børn kunne læse Den Lille Katekismus, en bog, hvori Luther havde nedskrevet kristendommens grundsætninger, og som blev brugt til at indføre børnene i den teologi, de ved konfirmationen bekræftede at have tilsluttet sig.    

Hvordan var kirken organiseret i Danmark før folkekirkens grundlæggelse?

Kong Svend Estridsen oprettede midt i 1000-tallet otte bispedømmer, og i 1104 oprettedes desuden en dansk ærkebispestol i Lund i Skåne, som på det tidspunkt hørte under Danmark. Dermed blev den danske kirke samlet under en dansk ærkebiskop, hvor den førhen havde hørt under en tysk, og ærkebiskoppen i Lund blev dermed kirkens øverste myndighed, ikke blot i Danmark, men i hele det kristne Norden, omfattende Norge, Sverige, Island og Grønland. I 1070’erne var der allerede over 600 kirker i Danmark, hovedsageligt bygget af træ, og disse blev efterhånden afløst af kirker af sten. Desuden opførtes domkirker, klostre blev stiftet, og i de følgende århundreder byggedes et par tusind stenkirker. I ca. 1250 var der bygget tæt på 3000 kirker, der alle havde tilknyttet et sogn. Hvert sogn havde en præst, der for det meste kom fra bondestanden. Denne blev aflønnet med en tredjedel af ”tiende”, som var de 10 % af sognets beboeres indkomst, der betaltes i kirkeskat.

I Middelalderen var det kirkelige hierarki således, at syv biskopper stod øverst sammen med domkapitler, dvs. samlinger af præster, der var tilknyttet hver domkirke. Disse præster kaldtes kanniker, og de og biskopperne var ofte uddannede i jura, og ikke i teologi, som man måske kunne tro. Dette viser, at biskopper og kannikker havde et vigtigt hverv som administratorer og politikere og understreger igen sammenfaldet mellem kirke og stat i denne periode. Ved Reformationen i 1536 nedlagde kong Christian d. 3. klostrene, beslaglagde biskoppernes gods og forbød dem at sidde i rigsrådet. Kongen blev nu den danske kirkes overhoved i stedet for paven, og biskoppernes politiske magt blev betydeligt svækket. De beskæftigede sig herefter hovedsageligt med det teologiske, og man begyndte også at lægge større vægt på den teologiske uddannelse af præster. 

Hvornår blev den danske folkekirke etableret?

Den danske folkekirke blev etableret med Grundloven i 1849. Stat og kirke blev adskilt, og danskerne fik deres rettigheder og pligter som borgere uagtet deres religiøse tilhørsforhold. Der blev indført religionsfrihed, og staten blev juridisk set religionsløs. Dog står der i den reviderede udgave af Grundloven fra 1953, som har samme ordlyd som udgaven fra 1849:

”§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”  

Folkekirken skulle altså ikke være den eneste lovlige kirke, men den skulle understøttes af staten, fordi det var den kirke, størstedelen af befolkningen tilhørte. Nu blev det sådan, at de børn, der blev døbt, automatisk blev medlemmer af folkekirken, mens ikke-døbte ikke var medlemmer, og de, der ønskede det, havde mulighed for at melde sig ud af folkekirken. 

Hvad var baggrunden for etableringen af folkekirken?

Baggrunden for folkekirkens oprettelse i 1849 skal til dels findes i 1700-tallet, hvor kirkens og religionens magt svandt ind, naturvidenskaben udvikledes, og troen på menneskets fornuft vandt frem. Denne periode benævnes ofte Oplysningstiden. En opfattelse, der prægede Oplysningstiden, var, at religionen skulle tilpasses fornuften, og der opstod derfor et ønske om sekularisering, så staten ikke længere var underlagt religionen. Desuden fokuserede man på menneskets rettigheder, hvor religions- og ytringsfriheden var nogle af dem. Disse tanker fik i Danmark indflydelse på opfattelsen af forholdet mellem stat og kirke. Før Grundlovens vedtagelse var religion et rent statsligt anliggende, og det var kongens opgave at sørge for, at landets indbyggere bekendte sig til den i datidens øjne eneste rette tro, den evangelisk-lutherske. I 1848, året før Grundlovens indførelse, fandt en revolutionsbølge sted i Europa, som fik betydning for enevældens ophør og folkekirkens oprettelse i 1849. Med Grundlovens vedtagelse indførtes religionsfrihed og demokrati.

Folkekirkens teologi og traditioner

Hvori består den evangelisk-lutherske teologi?

Den danske folkekirke tilhører den retning inden for kristendommen, som kaldes protestantismen. Mere specifikt bygger folkekirken på evangelisk-luthersk teologi. Ordet evangelisk-luthersk henviser til det brud med den katolske kirke, der skete med Reformationen i 1536. Her kæmpede den tyske teolog Martin Luther for en forandring af kirken, hvor evangeliets forkyndelse skulle sættes i centrum. Evangelium betyder ”glædesbudskab” og henviser til budskabet fra Gud om Jesus, hans død og opstandelse. Derudover mente Luther, at den praksis i den katolske kirke, der kaldtes aflad, var forkert. Aflad ville sige, at man kunne betale kirken for sine synder for til gengæld at blive lovet mindre pine i skærsilden. Skærsilden var det forfærdelige sted, hvor man ifølge datidens teologi blev pint for sine synder efter døden. Luther mente i modsætning hertil, at mennesket kun kunne opnå frelse ved hjælp af Guds nåde og altså ikke ved egne gerninger eller handlinger, og han mente ikke, at kirkens praksis med aflad havde belæg i Biblen. Ifølge Luther var det tværtimod i modstrid med Bibelens budskab og anvisninger, og han anklagede kirken for at have udviklet hele afladssystemet alene for at sikre sig en indtægt. I bogen Den Lille Katekismus nedskrev Luther de vigtigste teologiske dogmer og ritualer i hans udlægning af kristendommen, og den lille bog blev grundlaget for det, der blev kendt som den evangelisk-lutherske tro. Heri indgik som grundelementer fadervor, trosbekendelsen, sakramenterne og De Ti Bud samt skriftemålet. Denne bog dannede grundlag for kristendomsundervisningen i Danmark flere århundreder frem i tiden og udgør i dag stadig én af folkekirkens bekendelsesskrifter, som er de tekster, der omfatter troens grundlæggende lærepunkter. Disse blev fastlagt med Den Danske Lov i 1683.

Hvad er fadervor?

Fadervor er den bøn, Jesus ifølge Bibelen lærte sine disciple at bede, idet han sagde til dem: ”når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte”. Den lyder således: 

Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje som i himlen
således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren
i evighed!
Amen.

(Matthæusevangeliet, kapitel 6, linje 5-15) 

I dag bedes fadervor ved dåb og nadver og kan også bedes som en personlig bøn til Gud. Fadervor er kristendommens mest anvendte bøn.  

 

Hvad er trosbekendelsen?

Den trosbekendelse, der bruges i den danske folkekirke, kaldes den apostolske trosbekendelse, og den lyder som følger: 

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen. 

Trosbekendelsen sammenfatter de vigtigste dele af den kristne tro og indgår som en del af højmessen i folkekirken, dvs. den ugentlige hovedgudstjeneste om søndagen. Desuden indgår den i dåbsritualet, hvor en gudmoder eller gudfader svarer ja til trosbekendelsen på vegne af barnet, der skal døbes. 

Hvad er folkekirkens sakramenter?

Sakramenter er hellige handlinger, der foregår i en kirke, og som udtrykker Guds nåde og nærvær. I den danske folkekirke findes to sakramenter, nemlig dåb og nadver. Et sakramente består af både handling og ord, og dåb såvel som nadver er en kombination af tale og handling. 

Hvordan begrundes og foregår dåben i folkekirken?

Folkekirken praktiserer hovedsageligt barnedåb. Dåben er den begivenhed, der markerer et barns indlemmelse i den kristne menighed, og den finder typisk sted, mens barnet endnu er spædt. Alle uanset alder kan dog blive døbt. At blive døbt betyder også, at man bliver medlem af den danske folkekirke, og det er ikke muligt at være medlem uden at være døbt.

I praksis består dåben af tre dele. Først beder præsten for barnet og læser et stykke af Biblen, der omhandler dåben, højt. Dernæst gør præsten korsets tegn over barnets ansigt og bryst og spørger: ”Hvad er barnets navn?”, hvilket bæreren af barnet, en gudmor eller gudfar, besvarer på barnets vegne.

Denne svarer også ja til trosbekendelsen og tilkendegiver altså, at barnet tror på Gud, Jesus og Helligånden. Det er normalt en af barnets forældre eller en af fadderne, der agerer gudmor eller gudfar for barnet. Præsten øser vand over barnets hoved tre gange, én gang for Gud, én for Jesus og én for Helligånden. Til sidst beder alle i kirken fadervor og byder dermed barnet velkommen i den kristne menighed.

Hvordan begrundes og foregår nadver i folkekirken?

Ordet nadver kommer af det gammeldanske ’natwarth’, hvor ’nat’ betyder aften, og ’warth’ måltid, og betyder altså et aftenmåltid. Det henviser til det sidste måltid, Jesus spiste sammen med sine disciple, aftenen før han blev korsfæstet. Den sidste nadver, som begivenheden kaldes, står beskrevet i Markusevangeliet, kapitel 14, linje 12-25. Her velsigner Jesus et brød, som han deler ud af til disciplene, idet han siger: ”Tag det; dette er mit legeme”, og han giver dem ligeledes vin og siger: ”Dette er mit blod”. Denne begivenhed gentages i dag i ritualiseret form ved gudstjenester i folkekirken, hvor de tilstedeværende går op til alteret, knæler og modtager en oblat, dvs. en melkiks, som gør det ud for brød, og et lille glas vin fra præsten.

Gennem tiden har der været store uenigheder om, hvordan nadveren skulle forstås. Før Reformationen mente man, at brødet og vinen var et offer til Gud, eller at de blot var symboler på Jesu kød og blod. Luther mente derimod, at Jesus virkeligt er til stede i nadveren, og at han skaber et fællesskab med dem, der deltager i nadveren, og indbyrdes mellem deltagerne, så de mærker, at de er en del af det kristne fællesskab. Denne forståelse lever i dag videre i folkekirken, og de, der modtager nadveren, får desuden at vide af præsten, at de har modtaget tilgivelse for deres synder, når de forlader alteret og går tilbage til deres pladser på kirkebænkene. Hvor man i den protestantiske kirke altså mener, at Jesus er til stede i brødet og vinen, mener man i den katolske kirke, at brødet og vinen virkeligt forvandles til Jesu kød og blod. Dette er bl.a. med til at gøre det svært for protestanter og katolikker at holde gudstjeneste sammen.

Hvad er De Ti Bud?

De Ti Bud er en liste moralske og religiøse regler i kristendommen, en slags rettesnor for god livsførelse. De stammer fra 2. Mosebog, kapitel 20, i Det Gamle Testamente, hvor det berettes, at Moses på Sinajs Bjerg hentede to stentavler med buddene påskrevet, som Gud havde givet ham. I den evangelisk-lutherske tro er buddene formuleret som følger: 

1. Du må ikke have andre guder.
2. Du må ikke misbruge din Guds navn.
3. Du skal holde hviledagen hellig.
4. Du skal ære din fader og din moder.
5. Du må ikke slå ihjel.
6. Du må ikke bryde ægteskabet.
7. Du må ikke stjæle.
8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste.
9. Du må ikke begære din næstes hus.
10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til.

Den formulering af buddene, der fremgår her, er hentet fra bogen ”Luthers katekismus” (se kilder), genudgivet i 1988. 

Hvordan foregår en gudstjeneste i folkekirken?

Hver søndag er der gudstjeneste i folkekirken, og denne gudstjeneste kaldes højmessen. Højmessen forløber som regel på en bestemt måde, som er fælles for folkekirkerne i Danmark. Man siger, at den følger en bestemt liturgi. Højmessen begynder med, at der ringes med kirkeklokkerne, og folk kaldes dermed til gudstjeneste. Som begyndelse på gudstjenesten spiller orgelet et såkaldt præludium, forspil, og kordegnen, eller en anden, beder en indgangsbøn. Derpå synger alle i kirken en salme, og efter denne hilser præsten menigheden med ordene ”Herren være med jer”. Så vender præsten sig med front mod alteret og beder en bøn, der kaldes kollekt. Efter dette læser præsten et stykke fra Det Gamle Testamente og et stykke fra Det Nye Testamente eller fra Apostlenes Breve. Til hver højmesse hører et bestemt tekststykke, således at alle årets søndage har tilknyttet en bestemt bibeltekst. Ind imellem oplæsningerne synges der salmer. Derefter synges eller siges trosbekendelsen af præsten og menigheden, og endelig kommer højmessens højdepunkt: prædikenen. Prædikenen kan minde om en tale, og det er her, præsten fortolker dagens bibeltekst, ofte ved at drage paralleller til nutidens samfund og livsførelse. Den varer normalt 10-15 minutter og efterfølges af en kirkebøn, som præsten beder på vegne af menigheden, hvor han eller hun takker Gud, beder om hjælp i dagligdagen og beder for de syge, ensomme og fattige samt for øvrigheden, dvs. folketing og regering og til tider kongehuset, idet disse i en folkekirkelig forståelse har et ansvar for menneskenes gode liv i kraft af deres embede. Derpå velsigner præsten menigheden med ordene: ”Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen”. Herefter gennemføres nadverritualet, og der afsluttes med en salme, en udgangsbøn og et postludium, et efterspil, fra orgelet. 

Hvilke andre kirkelige handlinger og ritualer findes i folkekirken?

I folkekirken markeres tre eller fire vigtige begivenheder i livet med et kirkeligt ritual: Dåb, konfirmation, begravelse og evt. bryllup. Ved dåben, der som ovenfor nævnt er et sakramente, bliver barnet en del af den kristne menighed. Konfirmationen markerer en overgang fra barndom til ungdom eller voksentilværelse og har eksisteret i Danmark siden 1736. Ordet ”konfirmation” betyder ”bekræftelse”. Ved dette ritual bekræfter konfirmanden, der typisk er 13-14 år gammel, den trosbekendelse, som gudmoderen eller gudfaderen ved barnedåben sagde ja til på vegne af det barn, der nu er blevet ung teenager. Et halvt år op til konfirmationen går de kommende konfirmander til konfirmationsforberedelse hos en præst, så de kan få styrket deres kendskab til den kristne tro. Det kirkelige ritual efterfølges for det meste af en fest i familien, der er med til at fejre og markere, at konfirmanden har påbegyndt en ny epoke i sit liv. Ved kirkebrylluppet bliver et par viet og velsignet af præsten og indgår dermed ægteskab. Begge skal være medlem af folkekirken. Ved begravelsen tager man afsked med den døde, og præsten udfører et ritual, hvor han eller hun kaster jord på den dødes kiste tre gange og siger ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. Dette henviser til, at der ifølge den kristne tro er et liv efter døden, hvor Gud stadig vil være med den døde.

Hvilke højtider fejres der i folkekirken?

De vigtigste højtider i folkekirken er jul, påske og pinse. Derudover markeres en del andre højtider og helligdage, bl.a. advent og fastelavn. Disse højtider og den teologiske baggrund for dem beskrives på www.folkekirken.dk under menupunktet ”Højtider og traditioner”(se kilder). Med julen fejres Jesu fødsel. Juledag, d. 25. december, er den officielle fejringsdag, hvor der holdes Kristmesse, men også d. 24., på juleaftensdag, har der siden begyndelsen af 1900-tallet været tradition for, at folkekirken afholder gudstjenester. Påsken markerer Jesu korsfæstelse, død og opstandelse og indledes med palmesøndag, hvor Jesus ankommer til Jerusalem og mødes af en jublende folkemængde, der spreder palmeblade ud foran ham. Torsdagen efter kaldes skærtorsdag, og det er den dag, Jesus og disciplene holder den sidste nadver. Derpå følger langfredag, hvor Jesus dømmes og korsfæstes, og påskedag, hvor nogle kvinder finder Jesu grav tom og får at vide af en engel, at han er genopstået. Både påskedag og 2. påskedag fejres Jesu genopstandelse. Pinsen falder 50 dage efter påske, og her fejres den begivenhed, som er beskrevet i Apostlenes Gerninger, kapitel 2, hvor Helligånden kommer til Jesu disciple og gør dem i stand til at tale alle sprog, så de kan fortælle alle verdens folk om Jesus. Pinsen regnes for kristendommens og kirkens fødsel, idet Gud fra at være forsvundet fra jorden i form af Jesus, der jo blev korsfæstet, ved pinsebegivenheden kommer tilbage i form af Helligånden og skaber grundlaget for kirken som et fællesskab af troende, der har som opgave at vidne om Jesu liv, død og opstandelse. 

Kirkelige retninger inden for folkekirken

Hvilke folkekirkelige retninger har præget folkekirken?

Forskellige retninger har præget og præger den danske folkekirke. Der findes mange former og blandingsformer for religiøse opfattelser inden for folkekirken. Her nævnes nogle af de mest fremtrædende.

Grundtvigianismen bygger på den danske præst N.F.S. Grundtvigs tanker, der drejede sig om demokratiske og liberale ideer. Der blev bl.a. lagt vægt på, at folkekirken skulle være rummelig, og at folket skulle have adgang til uddannelse, hvorfor grundtvigianere i 1830’erne startede højskolebevægelsen.

Som en modpart til grundtvigianismen stod Indre Mission, der har rod i 1700-tallets pietisme, og som kan karakteriseres som en vækkelsesbevægelse, der vil have kristne til at lade troen fylde hele deres liv. Modsat grundtvigianismens fokus på ikke blot religiøse, men også samfundsmæssige, verdslige problemstillinger, har denne bevægelse fokus på det enkelte menneskes fromme livsførelse som kristen.

En anden folkekirkelig retning er den højkirkelige, som har haft indflydelse på den danske folkekirke siden ca. 1950. Her lægges der især vægt på præstens og kirkens autoritet, og bevægelsen centrerer sig om sakramenterne og ønsker at fastholde kirkens traditioner, især hvad angår gudstjenestens form.

Endeligt kan nævnes tidehvervsbevægelsen, som opstod i 1920’erne og tog afstand fra Indre Mission og KFUM, idet den bl.a. mente, at frelse ikke kan opnås gennem gode gerninger og fromhed, men alene er noget, der gives af Gud.

Disse forskellige bevægelser eksisterer alle inden for folkekirken, idet de tilslutter sig det samme evangelisk-lutherske trosgrundlag, men betoner forskellige sider af troen. 

Hvilke retninger præger folkekirken i dag?

Som i politik kan man også inden for kirken tale om en venstre- og en højrefløj.  Højrefløjen består af højkirkelige, altså teologer, som betoner vigtigheden i gudstjenestens faste form og ritualer. Heroverfor kan man tale om en lavkirkelig venstrefløj, der ønsker en rummelig folkekirke, og hvor de kristnes levende involvering i troen har højeste prioritet. Samtidig kan der tales om en højre- og en venstrefløj, hvad angår bibelsyn. Hvor højrefløjen tolker Biblen fundamentalistisk og anser den for at være Guds ord, har venstrefløjen en mere videnskabelig tilgang til Biblen som en tekst, der er skrevet i en bestemt historisk periode. I dag er linjerne mellem de forskellige folkekirkelige retninger delvist udvisket, og man kan se fællesskaber forme sig mellem præster, der tilhører kirkens venstre- og højrefløj. F.eks. siger forfatter og sognepræst Torben Bramming i artiklen ”Ét samler yderfløjene: Kirken skal være politisk” (se kilder): ”Dét, vi ser nu er, at mange nye og mærkelige alliancer opstår mellem forskellige grundtvigske fraktioner, Indre Mission og kirkelige interesseorganisationer, samlet i tanken om, at kirken skal have en fælles røst”. I samme artikel beskriver han, hvordan både højre- og venstrefløjspræster taler for, at religionen skal fylde mere i offentligheden, og at man med udgangspunkt i næstekærligheden bør involvere sig i politik.

Folkekirkens økonomi og opbygning

Hvordan er folkekirkens økonomi organiseret?

Folkekirken har ifølge Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk (se kilder) en årlig omsætning på ca. 6,5 milliarder kroner.

Den primære indtægtskilde er medlemmernes bidrag, der betales automatisk som såkaldt kirkeskat gennem den normale skat, og som i 2009 udgjorde ca. 75,5 % af folkekirkens indtægter. Desuden får folkekirken et statsligt tilskud på i alt omkring 1 milliard kroner årligt, som bevilges på finansloven. Dette tilskud udgjorde ca. 14,5 % af indtægterne i 2009. De resterende indtægter består bl.a. af indtægter i forbindelse med folkekirkens ejendomme og renteindtægter. Pengene skal bruges til at betale præsters og andre ansattes løn og vedligeholde kirkebygninger. Desuden administrerer folkekirken civilregistreringen, det vil bl.a. sige registrering af fødsler og dødsfald (bortset fra i Sønderjylland, hvor dette varetages af kommunerne).

Hvordan er folkekirken organiseret?

Folkekirkens mindste organisatoriske enhed er sognet. Hvert sogn har mindst én kirke, og alle indbyggere i Danmark er tilknyttet et bestemt sogn. I en opgørelse fra Danmarks Statistik (se kilder). fremgår det, at der i 2010 var 2.187 sogne i Danmark, som har mellem 200 og 10.000 indbyggere hver. Sognet har en kirkelig ledelse i form af menighedsrådet, der består af sognets præster og 5-15 medlemmer fra den øvrige befolkning, som vælges demokratisk for fire år ad gangen af de af sognets indbyggere, der er medlemmer af folkekirken. Menighedsrådet har blandt andet til opgave at ansætte det kirkelige personale, f.eks. gravere, organister, kirkesangere og kirketjener, dog ikke præsten, som ansættes af Kirkeministeriet. Menighedsrådet har dog indflydelse på ansættelsen af præster, idet dets medlemmer skal indstille ansøgere til en præstestilling. Sognene er samlet i provstier med ca. 20 sogne i hvert provsti. Der er således 107 provstier i Danmark. Hvert provsti har et provstiudvalg, der består af en provst, som er en af provstiets præster, og mellem to og syv medlemmer, der er valgt af menighedsrådene. Provstiudvalget har bl.a. til opgave at styre økonomien for provstiets kirker, altså at bestemme de enkelte kirkekassers budget. Provstierne er samlet i stifter, af hvilke der findes 10 i Danmark. Den øverste leder af et stift kaldes en biskop, og hovedkirken i et stift kaldes en domkirke. Det er bl.a. biskoppens opgave at føre tilsyn med menighedsrådene og præsterne i stiftet for at sikre sig, at de arbejder i overensstemmelse med kirkens teologiske grundlag, og biskoppen er den øverste myndighed, hvad angår teologiske sager. Endeligt varetager Kirkeministeriet en del opgaver vedrørende folkekirken, bl.a. administration af lovgivning og folkekirkens økonomi, forhandling af løn og ansættelsesvilkår, ansættelse af præster samt administration af begravelseslovgivning og personregistrering.

Hvor mange kirker og medlemmer har folkekirken?

Den 1. januar 2011 var der 4.469.109 medlemmer af folkekirken. Det vil sige 80,4% af de i alt 5.560.628 indbyggere i Danmark. Det fremgår af Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk. (se kilder) Folkekirken er dermed langt det største trossamfund i Danmark. Der har i mange år været en lille, men nogenlunde konstant nedgang i den procentdel af Danmarks indbyggere, som er medlemmer af folkekirken. Den 1. januar 1990 var der således 5.135.409 indbyggere i Danmark, hvoraf 4.584.450 var medlemmer af folkekirken. Pr. 1. januar 2011 var der ca. 425.000 flere indbyggere end i 1990, mens antallet af medlemmer af folkekirken var ca. 115.000 lavere end i 1990.

Nedgangen hænger først og fremmest sammen med, at ca. 90% af dem, der dør, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer af folkekirken, efterhånden er faldet til godt 70%. Det fremgår af Danmarks statistiks opgørelse på kirkeministeriets hjemmeside (se kilder).

Folkekirken har ca. 2.300 kirker, som betjenes af omkring 2.400 sognepræster.

 

 

Folkekirkens placering i forhold til stat og samfund

Hvad er folkekirkens formelle forhold til den danske stat?

Folkekirken er et trossamfund, der får økonomisk støtte fra staten. Folkekirken er altså en statskirke, idet den er økonomisk direkte afhængig af staten. K, idet kirkens ansatte er statsansatte, og idet folkekirken styres af Folketinget. Det er Kirkeministeriet, der udarbejder lovforslag vedrørende folkekirken, som så skal vedtages i Folketinget, før de kan træde i kraft. Således står der i den danske Grundlov fra 1953,:  ”§ 66:. ”fFolkekirkens forfatning ordnes ved lov”, og Folketinget, (somder før 1953 hed Rigsdagen), er altså den lovgivende magt for folkekirken (se kilder). Dette gælder ikke kun for folkekirken, men også for andre trossamfund, der dog ikke modtager statsstøtte. Statsstøtten, som er det, der giver folkekirken særstatus som statskirke. Siden Grundloven fra 1849 har forholdet mellem kirken og staten ikke ændret sig på det formelle plan. At den evangelisk-lutherske kirke er det dominerende trossamfund i Danmark, kommer desuden tydeligt til udtryk ved Folketingets åbning. Det er nemlig en tradition, at der indledes med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, når Folketinget påbegynder et nyt folketingsår i begyndelsen af oktober. Denne tradition har været årsag til megen debat, hvor kritikere mener, at gudstjenesten udgør en uhensigtsmæssig sammenblanding af religion og politik.

Hvad er folkekirkens forhold til kongehuset?

I Grundloven står der i §6: ”Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke” (se kilder). Det vil sige, at monarken, på nuværende tidspunkt Dronning Margrethe II, har pligt til at bekende sig til den evangelisk-lutherske tro. Hvilket igen betyder, at selvom der med Grundloven af 1849 blev indført religionsfrihed i Danmark, gælder dette ikke for monarken. Bestemmelsen gælder også eventuelle stedfortrædere for monarken i tilfælde af sygdom. Det er dog frivilligt for monarkens og stedfortrædernes ægtefæller, om de vil konvertere til den evangelisk-lutherske tro, men i praksis er der tradition for, at de gør det. F.eks. konverterede prinsesse Marie til den evangelisk-lutherske kirke fra den romersk katolske, da hun og prins Joachim blev gift i 2008. Kronprinsesse Mary behøvede derimod ikke at konvertere, da hun giftede sig med kronprins Frederik i 2004, eftersom hun i forvejen tilhørte den presbyterianske kirke. Den presbyterianske kirke indgår nemlig i et kirkefællesskab med folkekirken, hvilket betyder, at kirkerne anerkender hinandens dåb. Mary modtog dog undervisning i den luthersk-evangeliske tro.

Debat om folkekirkens forhold til staten

Hvad handler diskussionen om forholdet mellem stat og kirke om?

Med Grundloven af 1849 blev der indført religionsfrihed, men ikke religionslighed, idet folkekirken har status af statskirke, mens andre trossamfund ikke modtager statsstøtte. Folkekirkens særstatus har gennem tiden givet anledning til heftig debat og gør det stadig. Diskussionen handler både om principper og praktiske forhold og kredser ofte om forskellen på religionsfrihed og religionslighed, sekularisering, religionens rolle i det offentlige rum samt betydningen af den voksende religiøse mangfoldighed i Danmark. I det følgende præsenteres kort nogle argumenter for og imod en adskillelse af stat og kirke. 

Hvilke argumenter fremføres for at adskille stat og kirke?

Nogle mener, at folkekirkens status af statskirke udgør en forskelsbehandling i forhold til andre trossamfund. F.eks. arbejder Ateistisk Selskab for, at stat og kirke adskilles, så folkekirken bliver et trossamfund på lige fod med andre og dermed ophører med at modtage statsstøtte. De mener, at medlemmernes bidrag alene bør finansiere kirken, idet de anser det for uretfærdigt, at også danskere, der ikke er medlemmer af folkekirken, betaler til den gennem statsstøtten over finansloven. Et andet argument, der fremføres af bl.a. Michael Jarlner og Anders Jerichow, fra dagbladet Politiken i bogen ”Grænser for Gud - giv det verdslige samfund en chance” (sekilder), går på, at det kan virke diskriminerende, at forældre, der tilhører en anden trosretning end den evangelisk-lutherske, skal fødselsregistrere deres børn i folkekirken. Folkekirken tager sig i Danmark af personregistrering, hvilket bl.a. vil sige, at fødsler, navneændringer og dødsfald skal registreres i det lokale sogn. Bogens forfattere mener, at staten bør overtage alle disse retlige handlinger, inklusiv vielser, og at de enkelte trossamfund, herunder den evangelisk-lutherske kirke, samtidigt skal have mulighed for at foretage ceremonier i forbindelse med f.eks. ægteskab og begravelse, hvilke staten derimod ikke bør have nogen indflydelse på. 

Hvilke aktører taler for en adskillelse af stat og kirke?

I netværket ”Adskil Stat og Kirke” er Ateistisk Selskab gået sammen med fem andre organisationer, bl.a. Venstres Ungdom og Humanistisk Debat, om at arbejde for en adskillelse af stat og kirke, og skriver på deres hjemmeside, www.adskil.dk (se kilder), bl.a., at ”ingen religiøs overbevisning må favoriseres af offentlige institutioner”. Også blandt folketingspolitikere findes kritikere af forholdet mellem stat og kirke. Ved folketingets åbning i oktober 2009 gik tre politikere fra SF, Det radikale Venstre og Liberal Alliance således sammen om at arrangere et debatmøde som alternativ til gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke. Mødets formål var at diskutere forholdet mellem religion og politik og at stille spørgsmålstegn ved den sammenblanding af stat og kirke, mødets initiativtagere anså gudstjenesten for at være udtryk for. I den forbindelse sagde Simon Emil Ammitzbøll, der er politisk ordfører for Liberal Alliance, at: ”Folketingets åbning bør være demokratiets festdag. Ikke en dag for religiøs markering.”

Hvilke argumenter fremføres for at bevare folkekirkens nuværende forhold til staten? 

Som argument for at bevare det nuværende forhold mellem kirke og stat fremføres det bl.a., at kristendommen i høj grad har været med til at forme de værdier og den samfundsindretning, der findes i Danmark i dag. Desuden påpeges det, at ca. 80% af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, og at det store flertal, de udgør, er med til at retfærdiggøre den statslige støtte. Nogle frygter, at en fuldstændig adskillelse af kirke og stat vil føre til en ugavnlig favorisering af sekularismen. Således skrev chefredaktør på Kristeligt Dagblad Erik Bjerager i artiklen ”Stat og kirke bør ikke adskilles helt” (se kilder) i 2004: ”Hvis det sker, ender staten med at hylde sekularismen som ideologi. Og så får vi det som i Frankrig, hvor staten vil gøre sig til herre over religionen og bestemme, om kristne skolebørn må bære kors eller muslimske skolebørn tørklæde”.

Hvilke aktører taler for at bevare folkekirkens forhold til staten?

I 2009 viste undersøgelsen foretaget af Dagbladet Information ”Præster siger nej til at skille stat og kirke” (se kilder), at 69% af de danske præster ikke ønsker en adskillelse af stat og kirke. Præst Susanne Føns Lomholt begrunder sit standpunkt om at bevare det nuværende forhold mellem stat og kirke med, at en adskillelse vil svække sammenhængskraften i samfundet, og biskop Peter Skov-Jakobsen frygter, at kirken vil blive ”et fremmedelement i det danske samfund”, der er ”ude af trit med danskernes liv” i samme artikel. Blandt de politiske partier står især Dansk Folkeparti og De Konservative fast på, at det nuværende stat-kirke-forhold bør bevares. De Konservative begrunder på deres hjemmeside, www.konservative.dk, bl.a. dette standpunkt ved, at ”kristendommen indgår som en central del af den danske identitet og det danske kulturgrundlag”, og at ”den danske folkekirke er det solide grundlag for hele vores samfund”.

Debat om folkekirken og politik

Hvorfor diskuteres det, om folkekirken må og bør blande sig i politiske spørgsmål?

Spørgsmålet om, hvorvidt kirken må og bør blande sig i politiske sager, er ofte til debat. Det blev f.eks. aktuelt, da en gruppe irakiske asylansøgere, der var blevet afvist og pålagt at rejse ud af Danmark, søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i 2009. I den forbindelse blev kirkens præst, Per Ramsdal, beskyldt for at blande religion og politik sammen, idet han udviste støtte til irakerne. Også da en række danske kirker meddelte, at de i anledning af det internationale klimatopmøde i København i december 2009 havde til hensigt at ringe 350 gange med kirkeklokkerne for at udtrykke bekymring for klimatruslen, affødte det debat i medierne. Nogle kritikere mente, at kirkerne dermed brugte kirkeklokkerne i en politisk mærkesag, og at dette var en upassende sammenblanding af religion og politik.

Hvilke argumenter fremføres for, at folkekirken bør blande sig i politik?

Nogle mener, at religion og politik slet ikke kan adskilles, da begge sfærer handler om etiske og moralske spørgsmål. Desuden hævdes det, at de værdier, der præger det danske samfund, har rødder i kristendommen, og at enhver værdidebat derfor også naturligt inkluderer aktører, der repræsenterer kristendommen. Det argument har blandt andre sognepræst Per Mollerup fremført i artiklen ”Religion og politik kan ikke adskilles” (se kilder): ”Den humanistiske etik og moral er i sin kerne oprindelig religiøst inspireret, den er et barn af kristendommen”. Per Ramsdal har understreget, at præster ikke skal blande sig i politik, men samtidig, at han ikke anser hjælpen til de irakiske asylansøgere for at være en politisk handling, men derimod et spørgsmål om medmenneskelighed: ”Præster kan ikke og skal ikke blande sig i politik - men det kristne budskab fortæller os, at vi skal hjælpe folk, som har brug for hjælp”.

Professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen har påpeget, at Luthers to-regimente-lære ofte opfattes som et budskab om en fuldstændig adskillelse af politik og religion, men at Luther faktisk mente, at kristne bør involvere sig i politik. Han skriver i Aarhus Universitets Teologiske Fakultets Årsskrift 2008 (se kilder) bl.a., at: ”ifølge Luther har næstekærligheden også en politisk side. Den politiske orden er jo til for at beskytte mennesker.” Ifølge Svend Andersen mente Luther altså, at politik netop er et område, hvor mennesker kan og bør handle næstekærligt som kristne.

Hvilke argumenter fremføres imod, at folkekirken bør blande sig i politik?

Kritikere af kirkens og præsters offentlige stillingtagen i politiske spørgsmål mener derimod, at religion er en privatsag, at politik er noget, der hører til i den offentlige sfære, og at religion og politik derfor ikke bør bevæge sig ind på hinandens områder. Nogle bygger deres argumentation på Luthers to-regimente-lære, som tolkes som et budskab om, at religion og politik bør holdes helt adskilt. Dette gjorde f.eks. integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, da hun i 2009 beskyldte Per Ramsdal for at blande politik og religion, da han lod en gruppe afviste asylansøgere opholde sig i Brorsons Kirke i en længere periode. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen henviste ligeledes til Luthers to-regimente-lære, da han i interviewet i Kristeligt Dagblad i 2006 forklarede, hvorfor han mente, at religionen burde fylde mindre i det offentlige rum (se kilder). Om fremførelsen af religiøse argumenter i politik, sagde Anders Fogh Rasmussen bl.a.: ”Her bør ethvert menneske, også politikere, vise ydmyghed og erkende, at vi slet intet ved om, hvad denne eller hin gud måtte mene om vores forehavender”.

Debat om homoseksuelle kirkevielser

Hvilke rettigheder har homoseksuelle i den danske folkekirke?

Homoseksuelle kan ikke blive gift i Danmark. De kan indgå registreret partnerskab på rådhuset og få en velsignelse i kirken. Den 23. november 2011 fremsatte den radikale kirkeminister Manu Sareen et lovforslag om, at homoseksuelle skal kunne vies på lige fod med heteroseksuelle par. Dette lovforslag har pustet liv i en debat, der længe har optaget mange. Flere andre europæiske lande har allerede tilladt ægteskaber mellem homoseksuelle, heriblandt Norge i 2008, Sverige i 2009 og Spanien allerede i 2005. Internt i folkekirken har der også i de senere år været en heftig debat om, hvorvidt folkekirken bør kunne pålægges at vie homoseksuelle, og hvorvidt alle præster i folkekirken skal have et fælles standpunkt hertil. Selv mener kirkeministeren, at det er et historisk øjeblik både for den danske folkekirke og for de homoseksuelles rettigheder. ”Det er måske det største, siden vi fik kvindelige præster i folkekirken. Jeg har ikke været med til noget større i min politiske karriere, så jeg er rigtig, rigtig stolt.” siger han til DR Nyheder (se kilder). Lovforslaget, som sandsynligvis vil træde i kraft allerede i løbet af sommeren 2012, har affødt mange og stærke reaktioner. I de følgende afsnit er nogle af argumentationerne i debatten ridset op.

Hvilke argumenter fremføres for vielse af homoseksuelle i folkekirken?

Tilhængere af ægteskaber mellem homoseksuelle, herunder kirkelig vielse, mener, at loven, der forbyder homoseksuelle at gifte sig, diskriminerer folk på baggrund af deres seksualitet. Nogle mener dog, at det bør være op til den enkelte præst, om han eller hun vil vie homoseksuelle. I bogen ”Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle” (se kilder) fremføres det som teologisk argument af sognepræst Ivan Ebbe Larsen bl.a., at det centrale i den evangelisk-lutherske tro er troen på Gud - ikke en ureflekteret overtagelse af Biblens synspunkter. Han påpeger, at folkekirken allerede har afvist det bibelske syn på f.eks. slaveri og kvinder, og at Biblen derfor ikke kan bruges som belæg for at tale imod homoseksuelle vielser i kirken.

Hvilke argumenter fremføres imod vielse af homoseksuelle i folkekirken?

Nogle mener, at et ægteskab kun bør indgås mellem en mand og en kvinde, og at eftersom de homoseksuelle har mulighed for at indgå registreret partnerskab, har de ikke brug for at kunne indgå kirkeligt velsignet ægteskab. Desuden mener nogle politiske partier, at der kun bør indføres homoseksuelle ægteskaber, hvis folkekirken udtrykker et ønske om det, og at politikerne altså ikke bør være initiativtagere til en ændring af loven. Biskop Karsten Nissen skriver i ovennævnte bog modsat Ivan Ebbe Larsen, at modstanden mod vielser af homoseksuelle i kirken netop kan begrundes ved at se på Biblens udsagn om homoseksualitet. I 3. Mosebog, kapitel 18, linje 22, står der f.eks.: ”Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed”. Karsten Nissen understreger samtidigt, at dette ikke betyder, at man bør fordømme homoseksualitet i det hele taget, men blot at kirken ikke er i stand til at indføre vielser af homoseksuelle.

Hvilke positive reaktioner har der været på lovforslaget?

Marianne Levinsen, forskningschef i Center for fremtidsforskning, siger i artiklen ”Vielser af homoseksuelle kan styrke kirkens image” (se kilder), at loven vil være en officiel blåstempling af homoseksuelle parforhold, hvilket vil gavne folkekirkens image, især for mange yngre, moderne mennesker.

Også livsstilseksperten Henrik Byager er i samme artikel positiv overfor lovforslaget, som han mener rammer plet i forhold til mange danskeres selvforståelse - og vil skabe opmærksomhed langt ud over danske grænser.

Blandt folkekirkens egne rækker er reaktionerne blandede. Ifølge undersøgelsen foretaget af Kristeligt Dagblad er omtrent halvdelen af landets biskopper for kirkeministerens lovforslag, og den anden halvdel imod.

En af dem, der er tilfreds, er biskop i Københavns Stift, tidligere formand for Kirkeministeriets udvalg, Peter Skov-Jakobsen. I artiklen ”Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser” (se kilder) giver han udtryk for, at han er glad ved, at der endelig er taget en beslutning. - Ikke mindst så den lange debat kan få en ende, så der nu kan komme fokus på andre problemstillinger i folkekirken. Samtidig understreger han vigtigheden af, at de præster, der ikke vil deltage i vielse og velsignelse af homoseksuelle, sikres retten til at undlade at gøre det. Dette standpunkt af forbeholden imødekommenhed og lettelse over at få den debat afsluttet er repræsentativt for mange af folkekirkens præster.

Hvilke negative reaktioner har der været på lovforslaget?

Ikke alle kirkens folk er dog glade for lovforslaget. Et kritikpunkt er, at homoseksuelle par ikke bør kunne kalde sig for ægtefæller. Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen siger, at det er problematisk, fordi det ligestiller ægteskabet med det registrerede partnerskab. Biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel er ligeledes utilfreds: ”Jeg er ikke enig i beslutningen. Jeg synes, man skal respektere den forskel, der er mellem et ægteskab og et partnerskab. Ligeværdighed er ikke at gøre alle ens, men at respektere forskelligheden.” siger hun videre i artiklen ”Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser” (se kilder).

Elisabeth Dons Christensen frygter desuden, at loven vil medføre tab af nogle af folkekirkens mest trofaste støtter. Sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund er ifølge samme artikel enig: ”Det bliver ikke en flodbølge, men det bliver en markant udvandring fra folkekirken. Man taber nogle af de mest aktive folkekirkefolk på den her konto.“

I LGBT, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner,

glæder man sig over dette positive skridt, men understreger, at kampen langtfra er slut. Selvom homoseksuelle nu vil kunne blive viet i de danske folkekirker, har de stadig juridisk status som et registreret partnerskab og ikke som et ægteskab mellem en mand og kvinde.

George Hinge, kirkepolitisk talsperson for LGBT, siger i artiklen ”Homoseksuelle: Vielser er ikke nok” (se kilder): "Vores mål er, at der skal være en ægteskabslov uanset køn, og dermed afskaffe

loven om registreret partnerskab. For så sikrer man mod at skulle lave alle mulige lappeløsninger. Det er man nødt til, så længe der er to love”. Forfatteren Bjarne Henrik Lundis argumenterer i samme artikel: "Vore forhold skal hedde det samme, og det skal være det samme juridisk. Vores kærlighedsliv er jo præcis det samme som heteroseksuelles."

En helt anden kritik af lovforslaget kommer fra lektor og dr.phil. ved Aarhus universitet, Hans Hauge, som mener, at det i virkeligheden er symbolpolitik. I Danmark bliver der årligt indgået omkring 400 registrerede partnerskaber, som nu får mulighed for at blive til kirkelige bryllupper. Hvis homoseksuelle par følger samme mønster som heteroseksuelle par, vil lidt under hvert andet par vælge en kirkelig vielse.

Det svarer til, at højst 200 homoseksuelle par om året bliver gift i en kirke.
”Tallene viser, at det hele er ren symbolpolitik fra ministerens side. Det drejer sig om at markere og synliggøre en kulturradikal minister,” siger Hauge i artiklen ”Få par vil bruge homoseksuel vielse”

(se kilder). Selvom han ikke er modstander af loven, mener Hans Hauge ikke, at sagen har været postyret værd for kirken:

”Diskussionen er ikke vigtig, når man ser på, hvilke andre sager, der presser sig på. Folk går mindre og mindre i kirke. Der skal lukkes kirker. Og så diskuterer alle alligevel en sag, der drejer sig om så få personer.”

Andre udfordringer for folkekirken

Hvilken udfordring udgør ateisme og sekularisering for folkekirken?

Sekularisering betegner en proces, hvor religionen i mindre og mindre grad har indflydelse på det politiske område i samfundet. Hvis stat og kirke blev adskilt i Danmark, ville det således være et skridt i retning af en yderligere sekularisering. I bogen ”En gammel folkekirke i en ny tid” (se kilder) skelner biskop Karsten Nissen dog mellem sekularisering, altså adskillelse af stat og kirke, og sekularisme, som han anser for at være et tankesæt, der ”kun tilkender religionen en rolle inden for den rent private sfære”. Med sekularisme, skriver han, mister den vestlige kultur forbindelsen med kristendommen. Som det fremgår af hjemmesiden for Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet oplever folkekirken dalende medlemstal, idet medlemstallet fra 1999 til 2009 er faldet fra 85,4 til 81,5 %. Der tales meget om, at danskerne sjældnere kommer til gudstjeneste, at flere melder sig ud, og tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kirkelige vielser ligeledes er faldende. Sekularismen, som Karsten Nissen beskriver den, kan være en del af årsagen. F.eks. har en gruppe ikke-troende oprettet Humanistisk Forening, som i sit værdigrundlag skriver, at den ”arbejder for at mennesker frit skal kunne vælge et livssyn og et liv fri for religion og religiøs indblanding” ifølge www.humanistisk-samfund.dk (se kilder). Desuden udfører foreningen ceremonier, der fejrer de samme livsbegivenheder som i kirken, men uden det religiøse aspekt. Samtidig er det dog stadig et overvældende flertal af befolkningen i Danmark, der er medlemmer af folkekirken. 

Hvilken udfordring udgør andre religioner for folkekirken?

En anden udfordring, folkekirken møder i dag, er opkomsten af andre trossamfund i Danmark. Indtil ca. 1975 var man vant til, at omkring 90% af danskerne var medlem af folkekirken, og kun ca. 1% tilhørte andre trossamfund ifølge bogen ”For folkekirkens skyld” (se kilder). I dag ser billedet noget anderledes ud, og forfatterne til bogen ”Tørre tal om troen” (se kilder) anslår, at der findes ca. 6500 ortodokse kristne i Danmark, næsten 107.000 muslimer og omkring 12.000 hinduer. Hertil kommer flere andre, små trossamfund som asatroende, buddhister og frikirker. Desuden vinder en ny form for blandingsreligiøsitet og spiritualitet frem, herunder bl.a. det hinduistisk inspirerede poweryoga, som dyrkes på mange fitnesscentre, men som nyfortolkes i en moderne kontekst. I en undersøgelse fra 2007 blandt folkekirkens præster viste det sig, at 31% af præsterne så blandingsreligiøsitet blandt folkekirkens medlemmer som den største udfordring for folkekirken, mens 7% mente, at islam var den største udfordring ifølge bogen ”Karma, koran og kirke” (se kilder). Alt dette er med til at stille folkekirken i en situation, hvor den i modsætning til tidligere skal overveje, hvordan den vil tiltrække mennesker fra andre trossamfund, samt gøre det mere attraktivt for folkekirkemedlemmer at interessere sig for og bruge kirken.

Hvilken udfordring udgør det moderne samfund for folkekirken?

Bortset fra udfordringer som sekularisering og andre trossamfund skal folkekirken forholde sig til flere andre tendenser og fænomener i det moderne samfund, som har indflydelse på borgernes religiøsitet og forhold til traditionelle institutioner som folkekirken. Forskere har peget på, at folkekirken kan anvende moderne medier, således at kirken f.eks. har en hjemmeside eller ligefrem holder gudstjenester, der kan ses på nettet, hvilket DR Kirken f.eks. gør. Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Peter Fischer-Nielsen foreslår på sin blog www.e-religion.eftertanke.dk (se kilder), at folkekirken bør ansætte mediepræster, forstået som præster, der kan ”yde sjælesorg via mobilen” og ”fortælle om kristendommen på de landsdækkende og lokale tv-stationer”. Kravet om at følge med tiden indebærer altså bl.a., at kirken også er tilgængelig på andre steder end i selve kirkebygningen og på andre tidspunkter end ved gudstjenesten eller i præstens træffetid. Der findes ønsker om, at præsten eller gudstjenesten henvender sig specifikt til forskellige grupper som indvandrere, børn eller unge. Også et større antal skilsmisser end tidligere udgør en udfordring, både i form af håndtering af skilsmisserne og i spørgsmålet om, hvorvidt fraskilte skal have lov til at blive gift på ny, hvilket det i dag er op til den enkelte præst at afgøre. 

Hvordan kan folkekirken møde de nye udfordringer?

Sekularisering, ateisme og tilstedeværelsen af de mange andre trossamfund i Danmark kræver, at folkekirken tager stilling til, hvordan den kan håndtere disse forskelligartede udfordringer. Nogle debattører har peget på, at folkekirken skal være bedre til at missionere. Andre peger på, at folkekirken skal arbejde mere bevidst med specifikke målgrupper, sådan som det også allerede til en vis grad sker. Bl.a. har nogle kirker og sogne udviklet særlige gudstjenester, der henvender sig specifikt til bestemte grupper, så man holder børnegudstjeneste, rockgudstjeneste eller en gudstjeneste med et særligt tema - f.eks. kvindeundertrykkelse, som Sct. Pauls Kirke i Århus gjorde det med gudstjenesten ”Kvinde - hvad er du værd?” i 2006. Ligeledes forsøger nogle kirker at være mere tilgængelige for bestemte grupper ved f.eks. at have en gadepræst, der kan møde unge på gaden på de tidspunkter, de unge har brug for det. Gadepræst i Århus Anni Louise Albæk udtrykker i artiklen ”Gadepræst med gefühl og tid” (se kilder), bl.a., at: ”Begrebet kirke skal omformuleres, for gudstjenesten kan sagtens foregå på gaden”. En sådan fornyelse af folkekirkens tilbud samt et øget fokus på mission kan ifølge nogle iagttagere være med til at gøre folkekirken mere attraktiv for danskerne, og dermed sikre et fortsat højt medlemstal - og måske også en højere grad af tilknytning blandt medlemmerne - i fremtiden.

Kilder

Hjemmesider

Hjemmesiden for netværket Adskil stat og kirke.
Det Danske Bibelselskabs hjemmeside med online adgang til hele Biblen.
Viden om Danmarks historie fra oldtiden til i dag. Under menupunktet ”Perioder” kan man læse om kirken i forskellige historiske perioder i Danmark.
Danmarks Statistiks hjemmeside. Klik på Statistikbanken og se under ”Befolkning og valg” for information om antal medlemmer af folkekirken og andre statistiske data om kirken.
Hjemmeside for DR Kirken, der holder en ugentlig gudstjeneste, som sendes på DR1 søndag kl. 14 og kan ses som videopodcast.
Ph.d.-studerende Peter Fischer-Nielsens blog, der handler om religion på internettet.
Folkekirkens hjemmeside med information om bl.a. højtider, gudstjenesten og tro.
Her kan Danmarks Riges Grundlov fra 1953 læses.
Humanistisk Samfunds hjemmeside.
Kirkeministeriets hjemmeside. Under menupunktet ”Folkekirken” kan der læses om bl.a. folkekirkens økonomi og søges efter sogn, provsti og stift.
Det Konservative Folkepartis hjemmeside. Under ”Politik” > ”Kirkepolitik” kan man læse om partiets holdning til forholdet mellem stat og kirke.
Kristeligt Dagblads hjemmeside med artikler om religion. Indeholder bl.a. et religionsleksikon under punktet ”Leksikon”.
Hjemmeside for Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.

Artikler

Nygaard Larsen, Bo:
Den tilbagetrukne frontkæmper for homoseksuelle vielser. Kristeligt Dagblad, 2011-11-29.
Johansen, Tobias Stern, Laura Elisabeth Schnabel:
Vielser af homoseksuelle kan styrke kirkens image. Kristeligt Dagblad, 2011-11-25.
Krak, Nikolaj:
Få par vil bruge homoseksuel vielse. Kristeligt Dagblad, 2011-11-25.
Fruensgaard, Jonas, Lars Henriksen, Morten Mikkelsen:
Homoseksuelles kamp for ligestilling er slut. Kristeligt Dagblad, 2011-11-24.
Johansen, Tobias Stern, Laura Elisabeth Schnabel:
Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser. Kristeligt Dagblad, 2011-11-24.
Fruensgaard, Jonas, Nikolaj Krak:
Homoseksuelle: Vielser er ikke nok. Kristeligt Dagblad, 2011-11-23.
Pedersen, Susannah:
Regeringen tillader homo-ægteskab i kirken. DR Nyheder, 2011-11-23.
Sareen, Manu:
Homoseksuelle par bliver ligestillet i kirken. Manu Sareens blog, www.blogs.jp.dk/manuframidten.dk, 2011-11-23.
Ammitzbøll, Simon Emil:
Ægteskab for alle. Information, 2010-01-10.
Drevsfeldt, Sabrina:
Præster siger nej til at skille stat og kirke. Information, 2009-12-27.
Stampe, Camilla:
Præster: Adskil folkekirken fra staten. Information, 2009-11-11.
Schnabel, Laura Elisabeth:
Mange flygter fra folkekirken. Kristeligt Dagblad, 2009-11-26.
Henriksen, Johannes:
Ét samler yderfløjene: Kirken skal være politisk. Information, 2009-10-23.
Schou, Kim:
Per Ramsdal: Kirkeasyl er ikke en politisk sag. Kristeligt Dagblad, 2009-06-17.
Jensen, Mogens:
Foghs sidste gode gerning. Information, 2009-03-30.
Schelde, Nanna:
Gadepræst med gefühl og tid. Kristeligt Dagblad, 2008-03-13.
Clausen, Bente:
Mission har fået nyt liv i folkekirken. Kristeligt Dagblad, 2008-08-04.
Clausen, Bente
Luther blandede religion og politik. Kristeligt Dagblad, 2006-09-23.
Henriksen, Lisbeth Riisager:
Århus-gudstjeneste med essens. Kristeligt Dagblad, 2006-09-05.
Madsen, Mette M.:
DR Kirken indtager cyberspace. Kristeligt Dagblad, 2006-08-09.
Bjerager, Erik og Henrik Hoffmann-Hansen:
Religionen i Foghs private rum. Kristeligt Dagblad, 2006-06-30.
Bjerager, Erik:
Stat og kirke bør ikke adskilles helt. Kristeligt Dagblad, 2004-09-17.
Mollerup, Per:
Religion og politik kan ikke adskilles. Kristeligt Dagblad, 2004-11-17.
Nygaard, Else Marie:
Mary Donaldson skal studere Luther. Kristeligt Dagblad, 2003-10-08.

Bøger

Baunsbak-Jensen, Asger
Kirke før politik. Forlaget Alfa, 2010.
Vigsø Bagge, Pernille:
Ligusterkirken. Forlaget Alfa, 2010.
Rønn Hornbæk, Birthe:
Gud, Grundtvig, Grundlov. Gyldendal, 2009.
Nissen, Karsten:
En gammel folkekirke i en ny tid - Evangeliet og vores kultur. Aros Forlag, 2008.
Schørring, Jens Holger:
Fra modernitet til pluralisme. Forlaget Anis, 2008.
Christensen, Berit Schelde, Viggo Mortensen og Lars Buch Viftrup:
Karma, koran og kirke - religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring. Forlaget Univers, 2007.
Larsen, Kurt E.:
Fra Christensen til Krarup - Dansk kirkeliv i det 20. århundrede. Kolon, 2007.
Warburg, Margit og Brian Jacobsen:
Tørre tal om troen - Religionsdemografi i det 21. århundrede. Forlaget Univers, 2007.
Bak, Jens Torkild og Jens Holger Schørring (red):
Udfordringer til folkekirken. Forlaget Anis, 2006.
Larsen, Ivan Ebbe:
Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle. Vejle Kroghs Forlag, 2006
Jarlner, Michael:
Grænser for Gud - giv det verdslige samfund en chance. Gyldendal, 2005.
Lausten, Martin Schwarz:
Danmarks kirkehistorie. Gyldendal, 2004.
Ravn-Olesen, Jens og Kaj Bollmann et al.:
For Folkekirkens skyld - at forny for at bevare. Unitas Forlag, 2004.
Lausten, Martin Schwarz:
Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke. Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, 1999.
Lidegaard, Mads:
Da danerne blev kristne. Nyt nordisk forlag, 1999.
Luther, Martin:
Luthers Katekismus. Gyldendal, 1988.

Radio-programmer

P1-udsendelse om åndelige og spirituelle bevægelser i nutidens religiøse Danmark.

Tv-programmer

- om begravelser og alternative måder at begrave på. Handler bl.a. om folk, der ønsker en begravelse uden for folkekirkens regi.
- om næstekærlighed. Bl.a. om sagen med de irakiske asylansøgere, der søgte tilflugt i Brorsons Kirke.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i folkekirken

Film

Filmstriben

Se filmen på Filmstriben - Se film i undervisningen.