jellingstenen
Jellingstenen
Foto: Palle Hedemann / Scanpix

Folkeskolens historiekanon 5: Jellingstenen

ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen, Bureauet, august 2018.
Top image group
jellingstenen
Jellingstenen
Foto: Palle Hedemann / Scanpix

Indledning

Hvis du besøger Jelling lidt uden for Vejle, kan du se to af de ældste danske kilder til fortiden, nemlig Jellingstenene. Runeindskrifter og billeder på de to store sten giver et indblik i Danmarks overgang fra vikingetid til kristendom – og i hvordan datidens konger regerede. Jellingstenene er blevet et symbol på Danmarks lange historie, hvilket bl.a. ses ved, at en af Jellingstenene er afbilledet i vores pas.

 

Ph.d. og runeekspert Lisbeth Imer fortæller om den store Jellingsten, og hvad den fortæller os.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til Jellingstenene

Hvad er Jellingstenene?

Jellingstenene er den samlede betegnelse for to runesten, som begge stammer fra 900-tallet og står foran Jelling Kirke i Sydjylland. Den mindste Jellingsten er den ældste og er et mindesmærke rejst af kong Gorm den Gamle over hans hustru dronning Thyra Danebod. Stenen er sandsynligvis fra omkring år 950 og er dermed den ældst bevarede danske kilde, hvor betegnelsen Danmark nævnes. Der findes dog udenlandske kilder, der bruger betegnelsen Danmark omkring 100 år tidligere.

Den største Jellingsten er sværere at datere, men er formodentlig fra omkring år 965. Den store sten er også et mindesmærke men rejst af kong Harald Blåtand til minde om sine forældre, Gorm og Thyra. Runeskrift på stenen fortæller samtidig om Haralds egne bedrifter – nemlig at han skulle have samlet det danske rige og have gjort det kristent. Den største Jellingsten er ofte blevet kaldt Danmarks dåbsattest, dels fordi runeskriftet nævner Danmark, dels fordi det er den første kilde, der erklærer Danmark kristent.

Jellingstenene blev opført sammen med en stor trækirke og to kæmpegravhøje, rejst til ære for Gorm og Thyra. Trækirken brændte ned, sandsynligvis kort efter sin opførelse, men den nuværende Jelling Kirke (opført omkring år 1100) står på samme placering. Jellingstenene udgør sammen med Jelling Kirke og gravhøjene det man kalder for Jellingmonumenterne, som blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1994. Du kan læse mere på Nationalmuseets temaside ”Monumenterne i Jelling” (se kilder).

Hvad står der på Jellingstenene?

Den lille Jellingstens runeindskrift er skrevet lodret, og indskriften lyder: ”Gōrmʀ kunungʀ gærði kumbl þǿsi æft Þōrvē, kunu sīna, Danmarkaʀ bōt.” Teksten er skrevet på oldnordisk – det sprog, datidens nordboere talte, og som nutidens dansk stammer fra. Oversætter man indskriften til moderne dansk, står der: ”Kong Gorm gjorde disse tegn efter Thyra sin kone, Danmarks pryd.”

Den store Jellingsten har tre sider, en med tekst og to med dekorationer. På tekstsiden er runerne skrevet vandret: ”Haraldr kunungR bað gørva kumbl þǿsi æft Gōrm, faður sinn, ok æft Þōrvē, mōður sīna, sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gærði krīstna.” Oversat til moderne dansk betyder det: ”Kong Harald bød gøre disse tegn efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Den ene af den store Jellingstens billedsider forestiller et gribedyr, muligvis en løve, omkranset af en slange. Gribedyr optræder tit i vikingekunst, det er livlige dyr, hvis hoved ofte ses forfra, og hvis fødder griber om alt. Den anden billedside er den ældste kendte nordiske afbildning af Kristus.

Uddybning af Jellingstenene

Hvad er runer?

Runer er skrifttegn, som blev brugt i Norden fra omkring år 100. Runernes kantede former gjorde det nemt at indridse tegnene i hårde materialer, og arkæologer har fundet runer på bl.a. smykker, kamme og træredskaber og endda som graffiti i bygninger. De ældste bevarede runeindskrifter stammer fra omkring 200-tallet. Københavns Universitet har i samarbejde med Nationalmuseet lavet en database, hvor man kan gå på opdagelse i alle de danske runefund (se kilder). Runer blev brugt i Danmark til omkring år 1400 og eksisterede som skriftsprog side om side med det latinske alfabet, som er det alfabet, der bliver brugt i Danmark i dag. Det latinske alfabet blev udbredt med kristendommen til hele Vesteuropa og afløste langsomt runerne i takt med. at Odin blev skiftet ud med Jesus.

​​​​​​​Hvem var Gorm den Gamle og Dronning Thyra Danebod?

Kong Gorm den Gamle og Dronning Thyra Danebod regerede Danmark i 900-tallet. Der er dog meget få kilder – og dermed begrænset viden – om regentparret. Første gang Gorm den Gamle optræder i en historisk kilde, er i 936, hvor det fortælles, at han gav ærkebiskoppen af Hamborg en kølig modtagelse. Deraf har historikere udledt, at Gorm, modsat sin søn Harald, ikke var kristen. Det er muligt, at Gorms rige kun omfattede Jylland eller en del heraf, i og med, at der på den store Jellingsten står ”Den Harald som vandt sig hele Danmark”.

Selvom Gorm den Gamle ikke var den første konge i Danmark, begynder den danske kongerække med ham. Det skyldes sandsynligvis, at han er den første danske konge, der er nævnt i en samtidig, dansk kilde. Der er endnu mindre viden om Thyra Danebod. I indskriften på Jellingstenen bliver hun kaldt ”Danmarks pryd”, og det har givet anledning til en teori om, at Thyra var prinsesse af et dansk rige på Sjælland, og at hendes og Gorms ægteskab derfor har været en alliance mellem to danske riger. Andre forskere mener, at Thyra var en engelsk eller irsk prinsesse.

​​​​​​​Hvem var Harald Blåtand?

Kong Harald den første, også kaldet Harald Blåtand, regerede Danmark og i hvert fald dele af Norge ca. 958-987. Udover at få Jellingmonumenterne opført fik Harald bl.a. fæstningsværket Dannevirke udbygget og Ravning Engebroen og Trelleborgene opført. På den tid var det ressourcekrævende byggeprojekter, hvilket ifølge danmarkhistorien.dk’s artikel ”Broer, ringborge og Dannevirke” (se kilder) peger på, at Harald var en magtfuld konge, der kunne opkræve de nødvendige skatter og samle mænd nok til at gennemføre sine prestigeprojekter.

Både Trelleborgene og Dannevirke var militære bygningsværker, hvilket vidner om, at Harald konstant måtte sikre sin position. Harald Blåtand mistede tronen til sin egen søn Svend Tveskæg i en borgerkrig i 980’erne. Krigen fordrev Harald til Venden (i det nuværende Tyskland), hvor han døde. Han blev dog begravet i Danmark i Roskilde Domkirke.

Tilnavnet Blåtand nævnes første gang i Roskildekrøniken fra ca. 1140.

Harald Blåtand har også givet navn til den trådløse teknologi Blue Tooth, som i dag bruges til at forbinde computere, mobiltelefoner, tablets mv.