Jehovas Vidner

bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2003
Main image
Vagttårnet, Jehovas vidners blad, som udkom den 15. december 1997 i et oplag på godt millioner eksemplarer verden over.
Vagttårnet, Jehovas vidners blad, som udkom den 15. december 1997 i et oplag på godt millioner eksemplarer verden over.
Foto: John Olsen/Scanpix

Indledning

Jehovas Vidner er det officielle navn på den gudsopfattelse, der accepterer the Watchtower Bible and Tract Society's autoritet. Dette selskab blev grundlagt i 1881 af den amerikansk forretningsmand og prædikant Charles Taze Russell og styres fra New York af et råd af mænd - kvinder kan ikke have ledende funktioner.
Selskabet udgiver bl.a. tidsskriftet Watch Tower, Vagttårnet, og via dette blad orienteres verdens vidner om den rette tro og livsførelse. Udgangspunktet herfor er en håndfast allegoriserende fortolkning af Bibelen inspireret af adventisterne.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Jehovas Vidner

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til Jehovas Vidner
"Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig ... Døm ikke ... fordøm ikke ... Tilgiv, så skal I få tilgivelse ..." Ordene er af Jesus, sagt i søndagens evangelietekst, men i Jehovas Vidner - som selv siger, at de bygger deres lære på Bibelen - lærer man at fordømme alle andre, og bliver hele tiden selv bedømt.
Jette Svane, udstødt af Jehovas Vidner

Hvem er Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner er det officielle navn på den gudsopfattelse, der accepterer the Watchtower Bible and Tract Society's autoritet. Dette selskab blev grundlagt i 1881 af den amerikansk forretningsmand og prædikant Charles Taze Russell og styres fra New York af et råd af mænd - kvinder kan ikke have ledende funktioner. 

Selskabet udgiver bl.a. tidsskriftet Watch Tower, Vagttårnet, og via dette blad orienteres verdens vidner om den rette tro og livsførelse. Udgangspunktet herfor er en håndfast allegoriserende fortolkning af Bibelen inspireret af adventisterne (2,3)

Hvorfra stammer navnet Jehovas Vidner?

I trossamfundets første årtier benævntes Jehovas Vidner blot bibelstudenter, men de ville ikke antage et specielt navn og kaldte sig blot kristne. 

I det lange løb blev der dog behov for af Vidnerne kunne skille sig ud fra de mange andre sekter, der alle kaldte sig kristne, men hvis kristendomsopfattelse ikke deltes af vidnerne. Navnet Jehovas Vidner blev vedtaget i 1931 efter forslag fra samfundets daværende præsident Joseph F. Rutherford.  

I dag er der i den kristne kirke almindelig enighed om, at navnet Jehova er et misforstået navn på Gud. I Gammel Testamente skrives Guds navn JHVH = Jahve. Men det var ikke tilladt at udtale dette navn, derfor læste man i stedet Adonaj, hvor der stod JHVH. Da man senere tilføjede vokaler til teksten - det havde der ikke været oprindeligt - så skrev man vokalerne fra Adonaj og konsonanterne fra JHVH - og skrev altså JaHoVaH. Det skal dog tilføjes, at navnet Jehova tidligere var en udbredt betegnelse blandt kristne, og der er da også at finde i flere salmer som fx i Grundtvigs 'Lovsynger Herren, min mund og mit indre'. 

Navnet Jehovas Vidner er inspireret af Esajas 43,12, hvori det hedder: I er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud. Dette skriftsted er fra den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992. Heri er Guds navn, Jahve, gengivet med ordet Herren. Kun de steder, hvor der udtrykkeligt gøres opmærksom på, at Guds navn er Jahve, er dette navn anvendt. Det drejer sig bl.a. om 2 Mos. 3,15 og Es. 42,8. I den bibeloversættelse, som Jehovas Vidner anvender, anvendes altid navnet Jehova (4,5,6)

Hvor stor er bevægelsen?

Ifølge Vagttårnsselskabets årsrapport for 2002 findes der ca. 6,6 mil. Jehovas Vidner i 230 lande. I Danmark havde trossamfundet i 2001 14.672 medlemmer, hvilket giver en tredieplads på listen over anerkendte trossamfund i Danmark. Det skal dog bemærkes, at denne liste ikke omfatter medlemmer af de muslimske menigheder. 

Medlemstallet har de sidste 10 år været jævnt faldende; fra 16.632 i 1992 til altså 14.672 i 2001 svarende til 12 % (7,8)

Hvordan er Jehovas Vidner organiseret?

Jehovas Vidner er opbygget på samme måde som de første kristne i det 1. århundrede var organiseret. Organisationen, der har hovedsæde i Brooklyn i New York, ledes af et styrende råd, der også fører tilsyn med bevægelsens omfattende udgivervirksomhed. 

Formanden for dette råd, der har rang af præsident, har gennem tiden haft en nærmest enevældig magt, hvilket ikke gælder mere. Den femte præsident, Milton G. Henschel, døde 22.03.2003, men allerede i 2000 trådte han tilbage fra posten sammen med de resterende seks medlemmer af det styrende råd. Som ny præsident udnævntes Don Adams, og samtidig nedsattes et nyt råd på syv medlemmer, der fungerer med roterende formandskab. Rådet blev samtidig befriet for administrative opgaver. Fra hovedsædet udpeges tre eller flere åndeligt kvalificerede mænd i hvert af de mere end 100 afdelingskontorer rundt om i verden. Disse fører tilsyn med det lokale arbejde i de godt 230 lande, hvor Jehovas Vidner har menigheder. I hver menighed er udnævnt nogle såkaldte 'ældste', der har ansvaret for undervisning og vejledning i menigheden (9,10,11)

Hvordan finansieres Jehovas Vidner?

Det er vanskeligt at gennemskue trossamfundets økonomi. Jehovas Vidner understreger igen og igen at alle midler stammer fra frivillige bidrag og at arbejdet udføres af frivillig arbejdskraft, men der må være andre indtægter. 

Det blev således i 2001 anslået, at Watchtower Bible & Tract Society of New York der står for den omfattende trykning af Vidnernes bøger og tidsskrifter, havde en årsindtægt på 951 mio. $ og en medarbejderstab på 3.415.  

Der optages aldrig kollekt i Jehovas Vidners rigssale eller stævnelokaler. Der er opsat bidragsbøsser, sådan at enhver som har lyst til det, kan give et bidrag. Ingen ved hvad andre giver, eller om de giver. Det sker ud fra apostelen Paulus ord om pengebidrag: Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver (2 Kor. 9,7) (12,13)

Hvad kræves af et Jehovas Vidne?

For at kunne regnes som et Jehovas Vidne kræves en aktiv forkyndelse. Vidnerne skal efter evne anvende tid til denne forkyndelse, der typisk foregår ved husbesøg, hvor sektens blade Vågn op og Vagttårnet tilbydes gratis. 

Vagttårnet udkommer på 131 sprog i et gennemsnitligt oplag på 22.328.000 og Vågn op udkommer på 83 sprog i et gennemsnitligt oplag på 19.288.000.  

Da det i Danmark er forbudt at sælge blade ved folks døre, må vidnerne selv erholde udgifterne til disse blade (9)

Hvordan er synet på Jehovas Vidner?

Når Jehovas Vidner omtales i medierne er det sædvanligvis ikke for det gode. Kritikken går sjældent på Vidnernes tro som sådan og deres ejendommelige udlægning af bibelsteder, men der ironiseres naturligvis over de mange profetier, der aldrig går i opfyldelse. 

Kritikken fremsættes oftest i forbindelse med enkeltsager som fx forsøg på at hindre blodtransfusion i forbindelse med livsvigtige operationer eller undladelse af at anmelde pædofile Vidner. Mest generelt handler kritikken om sektens behandling af tidligere Vidner.

Hvad indebærer en udtrædelse af Jehovas Vidner?

Nogle Vidner kommer på andre tanker og vælger at udtræde af trossamfundet, andre udstødes. I begge tilfælde er resultatet det samme: personen opfattes som ikke eksisterende. 

Et Vidne, der ikke indordner sig og udviser fuld loyalitet over for Vagttårnsselskabet, udstødes. Det er ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved selskabets lære, og opstillede regler skal overholdes. En udstødelse - eller udmeldelse - betyder isolering fra alle andre Vidner. Det vil som regel sige isolering fra Vidnets familie og omgangskreds. Vidner må end ikke hilse på en udstødt. Denne psykiske straf begrundes i ønsket om at få den udstødte til at vende tilbage på rette vej, men alt for ofte ender det med et offer med svære psykiske problemer (14)

 

Videre læsning


Franz, Raymond: Samvittighedskrise. Kommentar-Forlaget, 1991. 329 sider.
Forfatteren, der er tidligere medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, beretter om sektens autoritative struktur og inderkredsens arbejdsmetoder. bibliotek.dk

Højer Mikkelsen, Henrik: Jehovas Vidner - et undervisningsmateriale. Højers Forlag, 2000. 75 sider. Gennemgang af Jehovas Vidners tro og adfærd i form af sammenstillinger af indlæg fra Vidnerne selv og fra deres kritikere. Bogens sigte er grundskolernes ældste trin. bibliotek.dk

Jehovas Vidner. Forkyndere af Guds rige. New York, Watchtower Bible and Tract Society of New York, International Bible Students Association, 1993. 750 sider. 

I denne bog præsenterer Jehovas Vidner detaljeret deres historie og tro i ord og billeder. Der er naturligvis tale om et propagandaskrift, hvorfor bogen ikke indeholder pinlige afsløringer eller radikale opgør med tidligere tiders fejltagelser. bibliotek.dk

Lauridsen, Irma: Skæbner fra et usynligt fængsel. Borgen, 1994. 307 sider.
Tidligere Jehovas Vidner fortæller om de personlige konsekvenser ved at træde ud af sekten. bibliotek.dk

Schnell, William J.: Jehovas Vidners slave i 30 år. Credo, 1958. 206 sider.
Erindringer af en tidligere betroet medarbejder i Jehovas Vidner der efter at være omvendt til kristendommen afslører Vagttårnselskabets galimatias. Bogen, der er én af de første kritiske bøger om Jehovas Vidner skrevet på egne erfaringer, blev en international bestseller. bibliotek.dk

 

Videre links

Jehovah's Witnesses. Office of Public Information of Jehovah's Witnesses. Engelsk tekst.
Den officielle side for Jehovas Vidners informationskontor.

Jehovas Vidner. Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Dansk tekst.
Den dansksprogede udgave af Jehovas Vidners officielle hjemmeside.

Støttegruppen for Tidligere Jehovas Vidner. Dansk tekst.
Forening dannet i 1989 af en gruppe mennesker, som selv tidligere havde været medlemmer af trossamfundet. Foreningens medlemmer arbejder på humanitært, upolitisk og religiøst neutralt grundlag. Formålet med foreningen er at yde hjælp og støtte til tidligere medlemmer af Jehovas Vidner og pårørende til nuværende og tidligere medlemmer. Udvalgte artikler fra foreningens blad InForum.

 

 

Jehovas Vidners tro

Print-venlig version af dette kapitel - Jehovas Vidners tro
Jehovas Vidner læser Bibelen, som om der ikke var nogen væsentlig forskel på den gamle pagt og den nye, på Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Når Vidnerne citerer fra Bibelen, blander de skriftstederne, så de passer til deres egne synspunkter.
Johannes Aagaard, dr. theol., grundlægger af Dialogcentret, der har til formål at studere de nye religioner og tage stilling til dem på et kristent grundlag

Hvilket bekendelsesskrift anvender Jehovas Vidner?

I lighed med den kristne kirke er fundamentet bag troen Bibelen, men Jehovas Vidner anvender ikke den autoriserede danske bibeloversættelse. De har deres egen oversættelse, den såkaldte Ny Verden oversættelse fra 1993. 

Denne oversættelse, der ikke på titelbladet rummer ordet Bibelen, hedder 'Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter'. Baggrunden er, at tidligere oversættelser efter Jehovas Vidners mening alle bar mere eller mindre præg af den hedenske filosofi og de ubibelske traditioner, som tidligere oversættere havde hentet fra fortiden.  

Man skal derfor tjekke, når man taler med Vidner eller læser deres skrifter, om citerede skriftsteder er identiske med den autoriserede danske bibeloversættelse. Vidnernes oversættelse er nemlig tillempet på en sådan måde, at den stemmer overens med deres opfattelse og ikke omvendt.

Hvor intet andet er nævnt, er der i dette FaktaLink anvendt citater fra Ny Verden oversættelse (1,2)

Hvordan opfatter Jehovas Vidner Gud?

Jehovas Vidner opfatter Gud som en person med et åndeligt legeme der 'bor i himmelen'. De opfatter Jesus som Guds søn og Helligånden som en kraft, som Gud kan sende eller benytte for at udrette det, han ønsker. Jehovas Vidner anerkender således ikke Den Treenige Gud, der er selve pointen i den kristne tro: Gud er Fader, Søn og Helligånd. Selv om Jehovas Vidner kalder sig for sande kristne, er det netop afvisningen af treenigheden, der får kristne uden for Jehovas Vidner til at regne trossamfundet blandt de ikke-kristne (1) 

Hvad er kernepunktet i Jehovas Vidners tro?

Kernen i Jehovas Vidners tro er overbevisningen om, at 'verden forsvinder', at Gud snart vil gribe ind for at fjerne den nuværende onde ordning, og at en herlig fremtid venter dem, der ikke er en del af verden men sætter hele deres lid til Guds rige (1 Joh. 2,17).

Stifteren af Jehovas Vidner, Charles Taze Russell (1852-1916) forudsagde, at Jesus var kommet usynlig til verden i 1874, som derfor var året, da domstiden begyndte. I 1914 ville Gudsriget bryde frem. Jehova ville tage hævn over alle ugudelige mennesker og udslette dem (1,2)

Hvornår kommer Dommedag?

Ifølge Jehovas Vidner vil alle sande vidner ved verdens undergang blive frelst. 144.000 vidner vil opnå en eksklusiv frelse. De vil være sammen med Jesus i himlen og med ham regere over den kommende nye verden. De resterende vidner skal efter at have ryddet op efter alle de døde ikke-Jehovas Vidner opbygge et paradisisk rige på Jorden. 

Verdens undergang, der betegnes som det store Harmagedon-slag, var oprindelig berammet til år 1914. Da verden som bekendt ikke gik under i 1914 blev tidspunktet rykket til 1918, 1925, 1941 og 1975. Da heller disse år medførte verdens undergang ændrede Vidnerne deres opfattelse af Harmagedon-slaget. I 1995 blev slaget udsat på ubestemt tid. Slaget vil nu finde sted på et af Gud bestemt tidspunkt (2,3)

Hvad tror Jehovas Vidner?

I præsentationen af Jehovas Vidner opremses en række punkter, der står som centrale i trossamfundets tro. Til hvert punkt er angivet de steder i Bibelen, der ligger til grund for budskaberne samt uddybninger af de enkelte punkter ligeledes belagt med skriftsteder. Man skal være opmærksom på, at Jehovas Vidner anvender deres egen bibeloversættelse, og det er ikke altid lige let at gennemskue den kontante fortolkning af skriftstederne.

De overordnede trosartikler er som følger:

  1. Bibelen er Guds inspirerede ord. (2 Tim. 3,16-17).
  2. Jehova er den eneste sande Gud. (Sl. 83,18; 5 Mos. 4,39).
  3. Jesus Kristus er Guds enestefødte søn, den eneste der er skabt direkte af Gud selv. (1 Joh. 4,9; Kol. 1,13-16).
  4. Satan er denne verdens usynlige hersker. (Joh. 12,31; 1 Joh. 5,9).
  5. Guds rige ved Kristus vil erstatte alle jordiske regeringer og blive den eneste regering over hele menneskeheden (Dan. 7,13-14).
  6. Siden 1914 har vi levet i 'endens tid' for denne onde verden. (Matt. 24,3-14; 2 Tim. 3,1-5; Dan. 12,4).
  7. Der findes kun én vej til livet; Gud godkender ikke alle religioner eller religiøse skikke. (Mat. 7,13-14; Joh. 4,23-24; Ef. 4,4-5).
  8. Døden er en følge af den synd vi har arvet fra Adam. (Rom. 5,12; 6,23).
  9. Kun 'en lille hjord' bestående af 144.000 kommer i himmelen. (Luk. 12,32; Åb. 14,1,3).
  10. Andre der har Guds godkendelse vil leve evigt på jorden. (Sl. 37,29; Matt. 5,5; 2 Pet. 3,13).
  11. Man skal vise passende respekt for verdslige myndigheder. (Rom. 13,1-7; Tit. 3,1-2).
  12. Kristne skal rette sig efter Bibelens normer med hensyn til blod og kønsmoral. (Ap.G. 15,28-29).
  13. Det er vigtigt at kristne er ærlige, trofaste og pligtopfyldende i ægteskabet og familien. (1 Tim. 5,8; Kol. 3,18-21; Heb. 13,4).
  14. For at kunne tilbede Jehova på en måde som han godkender, må vi elske ham højere end alt andet. (Luk. 10,27; 5 Mos. 5,9).

Hvordan uddybes pkt. 1?

Det den indeholder er ikke blot historie eller menneskers opfattelser, men Guds ord, som er skrevet til gavn for os. (2 Pet. 1,21; Rom. 15,4; 1 Kor. 10,11). (2)

Hvordan uddybes pkt. 2?

Jehova er Skaberen af alle ting og er derfor den eneste som fortjener at blive tilbedt. (Åb. 4,11; Luk. 4,8). Jehova er universets Suveræn, den som vi skylder fuld lydighed. (Ap.G. 4,24; Dan. 4,17; Ap.G. 5,29). (2)

Hvordan uddybes pkt. 3?

Jesus var den første af Guds skabninger; før han blev undfanget og født som menneske levede han i himmelen. (Åb. 3,14; Joh. 8,23, 53). Jesus tilbeder sin Fader som den eneste sande Gud; han har aldrig hævdet at han var Guds lige. (Joh. 17,3; 20,17; 14,28). 

Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for menneskeheden. Hans offer gør det muligt for alle der tror på det, at opnå et evigt liv. (Mark. 10,45; Joh. 3,16,36). Jesus blev oprejst fra de døde som en udødelig åndeskabning. (1 Pet. 3,18; Rom. 6,9). Jesus er kommet igen (idet han som konge har rettet sin opmærksomhed mod jorden) og er nu nærværende i herlighed som en åndeskabning. (Matt. 24,3, 23-27; 25, 31-33; Joh. 14,19). (2)

Hvordan uddybes pkt. 4?

Oprindelig var han en fuldkommen søn af Gud, men han fik for høje tanker om sig selv og gjorde krav på en tilbedelse som kun tilkom Jehova. Han forledte derfor Adam og Eva til at adlyde ham i stedet for at lytte til Gud. Derved gjorde han sig selv til Satan, der betyder 'modstander'. (Joh. 8,44; 1 Mos. 3,1-5; jævnfør 5 Mos. 32,4-5; Jak. 1,14-15; Luk. 4,5-7). 

Satan 'vildleder hele den beboede jord'; han og hans dæmoner står bag de voksende problemer på jorden nu i endens tid. (Åb. 12,7-9, 12). Når Guds fastsatte tid er inde vil Satan og hans dæmoner blive tilintetgjort for bestandig. (Åb. 20,10; 21,8). (2).

Hvordan uddybes pkt. 5?

Den nuværende onde tingenes ordning vil blive fuldstændig udslettet. (Dan. 2,44; Åb. 16,14, 16; Es. 34,2). 

Guds rige vil regere med retfærdighed og bringe sine undersåtter sand fred. (Es. 9,6-7; 11,1-5; 32,17; Sl. 85,10-12).  

De onde og ugudelige vil blive afskåret for evigt, og de der tilbeder Jehova vil kunne glæde sig over varig tryghed. (Ordsp. 2,21-22; Sl. 37,9-11; Matt. 25,41-46; 2 Tess. 1,6-9; Mika. 4,3-5). (2)

Hvordan uddybes pkt. 6?

I løbet af denne periode aflægges der vidnesbyrd for alle nationer; derefter vil enden komme, ikke for jordkloden men for den onde ordning og for de ugudelige. (Matt. 24,3,14; 2 Pet. 3,7; Præd. 1,4). (2) 

Hvordan uddybes pkt. 7?

Den sande tilbedelse lægger ikke vægt på ritualer og andre ydre ting, men på sand kærlighed til Gud, som kommer til udtryk i lydighed mod hans bud og i næstekærlighed. (Matt. 15,8-9; 1 Joh. 5,3; 3,10-18; 4,21; Joh. 13,34-35). 

Mennesker af alle nationer, racer og sproggrupper kan tjene Jehova og have hans godkendelse. (Ap.G. 10,34-35; Åb. 7,9-17).  

Bønner skal udelukkende rettes til Jehova gennem Jesus; billeder må ikke vises hengivenhed eller benyttes som hjælpemidler i tilbedelsen. (Matt. 6,9; Joh. 14,6, 13-14; 1 Joh. 5,21; 2 Kor. 5,7; 6,16; Es. 42,8).

Sande kristne tager fuldstændig afstand fra spiritisme. (Gal. 5,19-21; 5 Mos. 18,10-12; Åb. 21,8).  

Blandt sande kristne findes der ingen opdeling i et præsteskab og et lægfolk. (Matt. 20,25-27; 23,8-12).

Sand kristendom kræver ikke at man skal holde en ugentlig sabbat eller følge andre af kravene i Moseloven for at blive frelst; at gøre dét ville indebære at man forkastede Kristus, der opfyldte Loven. (Gal. 5,4; Rom. 10,4; Kol. 2,13-17).  

De der udøver den sande tilbedelse deltager ikke i økumeniske bevægelser. (2 Kor. 6,14-17; Åb. 18,4). 

Alle sande disciple af Jesus lader sig døbe ved fuldstændig nedsænkning. (Matt. 28,19-20; Mark. 1,9-10; Ap.G. 8,36-38).  

Alle der følger Jesu eksempel og adlyder hans bud, forkynder om Guds rige for andre. (Luk. 4,43; 8,1; Matt. 10,7; 24,14). (2).

Hvordan uddybes pkt. 8?

Når et menneske dør, er det selve sjælen som dør. (Ez. 18,4).

De døde ved ingenting. (Sl. 146,4; Præd. 9,5,10).  

Dødsriget (Sheol, Hades) er menneskehedens fælles grav. ((Job 14,13; Åb. 20,13-14).

'Ildsøen' som de uforbederligt onde kastes i, står ifølge Bibelen egne ord for 'den anden død', evig død. (Åb. 21,8).  

Opstandelsen er håbet for de døde og for dem der har mistet nogle af deres kære i døden. (1 Kor. 15,20-22; Joh. 5,28-29; jævnfør Joh. 11,25-26, 38-44; Mark. 5,35-42). 

Den død som skyldes Adams synd, skal ikke være mere. (1 Kor. 15,26; Es. 25,8; Åb. 21,4). (2)

Hvordan uddybes pkt. 9?

Det er dem der bliver 'født igen' som åndelige sønner af Gud. (Joh. 3,3; 1 Pet. 1,3-4). Gud udvælger dem blandt alle folk og nationer for at herske som konger sammen med Kristus i Riget. (Åb. 5,9; 10,20-6). (2) 

Hvordan uddybes pkt. 10?

Jorden vil aldrig blive ødelagt eller affolket. (Sl. 104,5; Es. 45,18). 

I overensstemmelse med Guds oprindelige hensigt vil hele jorden blive et paradis. (1 Mos. 1,27-28; 2,8-9; Luk. 23,42-43).  

Alle vil få velegnede hjem og rigeligt med mad. (Es. 65,21-23; Sl. 72,16).

Sygdom, alle former for handicap og selv døden vil høre fortiden til. (Åb. 21,3-4; Es. 35,5-6). (2)

Hvordan uddybes pkt. 11?

Sande kristne gør ikke oprør mod regeringsmyndighederne. (Ordsp. 24,21-22; Rom. 13,1).

De adlyder alle love der ikke er i strid med Guds lov; men lydighed mod Gud kommer i første række. (Ap.G. 5,29).  

De efterligner Jesus ved at holde sig neutrale hvad angår verdens politiske anliggender. (Matt. 22,15-21; Joh. 6,15). (2)

Hvordan uddybes pkt. 12?

At føre blod ind i kroppen gennem munden eller årerne er en overtrædelse af Guds lov. (1. Mos. 9,3-6; Ap.G. 15,19-20).

Kristne skal være moralsk rene; utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet må ikke have nogen plads i deres liv, og det samme gælder drukkenskab og stofmisbrug. (1 Kor. 6,9-11; 2 Kor. 7,1). (2)

Hvordan uddybes pkt. 13?

En kristen kan ikke være hyklerisk eller uærlig i tale og forretningsanliggender. (Ordsp. 6,16-19; Ef. 4,25; Matt. 6,5; Sl. 26,4). (2)

Hvordan uddybes pkt 14?

Det vigtigste i en sand kristens liv er at gøre Jehovas vilje og derved ære hans navn. (Joh. 4,34; Kol. 3,23; 1 Pet. 2,12). 

Kristne gør godt mod alle mennesker i det omfang de er i stand til det, men de er klar over at de har særlige forpligtelser over for andre der tjener Gud; der er derfor først og fremmest dem de hjælper i tilfælde af sygdom og katastrofer. (Gal. 6,10; 1 Joh. 3,16-18).  

Kærligheden til Gud indebærer ikke bare at sande kristne skal følge hans bud om at vise næstekærlighed, men også at de ikke må elske verdens umoralske og materialistiske livsform. Sande kristne er ikke en del af verden og deltager derfor ikke i noget som kan give indtryk af at de har verdens ånd. (Rom. 13,8-9; 1 Joh. 2,15-17; Joh. 15,19; Jak. 4,4). (2)

Hvor vigtig er troen?

Jehovas vidner er nidkære over for deres bibelfortolkninger. Der er ikke tale om, at Vidner kun kan tro på dele af Vagttårnsselskabets udlægninger. Der er tale om et enten - eller. Nedenstående er eksempler på, hvad der kan føre til udstødelse for frafald, hvis et Vidne ikke tror på det. Eksemplerne er taget fra Vagttårnet, 1. april 1986 s. 31:

    • At Jesus blev indsat som konge i Himlen i 1914
    • At Harmagedon er umiddelbart forestående
    • At Jesus tænkte på Jehovas Vidners Styrende Råd, da han omtalte "en tro og klog træl" (Matt. 24,45)
    • At kun 144.000 får et himmelsk liv

Hvordan er Jehovas Vidners forhold til Folkekirken?

Jehovas Vidner holder ikke gudstjenester i kristen forstand. For dem er det noget man holder hele sit liv ved at vidne og forkynde. I stedet holdes møder, der består i undervisning og oplæring i, hvordan man kan tjene Gud gennem den daglige livsførelse. Desuden gennemgår menighedens ældste bibelske lærespørgsmål. Der udføres ingen ritualer, men man beder og synger lovsange. 

Jehovas Vidner anerkender ikke den kristne dåb, hvorfor nye vidner skal gendøbes. Ved voksendåben, der oftest sker ved store stævner, skal hele kroppen under vand. Omvendt anerkender den kristne kirke ikke vidnernes dåb, fordi den ikke sker i Den Treenige Guds navn. Jehovas Vidner anvender ikke faddere, og Jehovas Vidner kan ikke være faddere ved en kristen dåb.  

Kirkens vielse af to Jehovas Vidner kan ikke lade sig gøre. Kirkelig medvirken ved begravelse af et vidne kan kun lade sig gøre, hvis den pågældende har udtrykt ønske om at blive kristen og få en kristen begravelse. 

Jehovas Vidner kan ikke deltage i den kristne nadver (1,5,6)

Videre læsning

Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter. Udgivet af Watchtower Bible and Tract Society of New York, International Bible Students Association og Vagttårnet. 1993. 1662 sider. Den af Jehovas Vidners anvendte bibeloversættelse. bibliotek.dk

Sejergaard, Jørgen: Jehova eller Jesus. Credo Forlag, 2001. 108 sider.
Bogen anskueliggør forskellen på den kristne fortolkning af Bibelen og Jehovas Vidners udlægning. Den sammenligner de centrale trosspørgsmål - forståelsen af Gud, Jesus, Helligånden, treenigheden, synd og nåde. bibliotek.dk

Særkjær, Holger Skov: 'Jehovas Vidner'. Troværdig eller falsk. Lychnos, 1990. 134 sider.
Bogens formål er via en gennemgang af Jehovas Vidners historie og lære at få nuværende og aspirerende Vidner til at få øjnene op for Vagttårnselskabets vranglære. bibliotek.dk

Aagaard, Johannes: Jehovas Vidner. 4. udg. Dialogcentrets Forlag, 1995. 13 sider.
Hæftets formål er at give kristne en hjælp til at forstå, hvad der er i vejen med Jehovas Vidners lære set fra et kristent synspunkt. bibliotek.dk

Videre links

BEACON. Light for former Jehovah's Witness. Beacon. Engelsk tekst. Informationsside for tidligere Jehovas Vidner, der vejleder i en anderledes forståelse af Bibelen. Tilbyder litteratur, artikler og links.