Konfirmation

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2004
Main image
Generalprøve i Taastrup Kirke. Der prøves sko med høje hæle på kirkegulvet.
Generalprøve i Taastrup Kirke. Der prøves sko med høje hæle på kirkegulvet.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Konfirmationen blev indført i Danmark i 1736 af den pietistiske konge Christian VI. Det skete i et forsøg på at forny kirken gennem det enkelte menneskes fromhed og overensstemmelse mellem tro og gerning i det daglige liv.
Dette skulle ske ved en styrkelse af kristendomsundervisningen og ved de allerede påbudte handlinger som skriftemål og altergang.

Men ret beset er konfirmationen et misfoster i en luthersk reformert kirke som den danske folkekirke.

Introduktion til Konfirmation

Konfirmationen er en kirkeskik uden noget som helst andet belæg end det, som enhver tid giver den. Vorherre har ikke bedt os om at gå hen og gøre alle folkeslagene til hans disciple ved at konfirmere dem
Kirsten Jørgensen, sognepræst

Hvad er konfirmation?

Ordet 'konfirmation' betyder bekræftelse, og i denne sammenhæng er der tale om en bekræftelse af dåben.

Denne kirkelige handling har rod i oldkirkens brug af håndspålæggelse i forbindelse ved dåben, der var et udtryk for overførsel af en nådegave, et billedligt udtryk for overførsel af ånd. Skikken er begrundet i Apostlenes Gerninger 8,14-17 hvori det hedder: "Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden."

I den katolske kirke blev konfirmationen til et sakramente, der forvaltedes af biskoppen. Luther afskaffede konfirmationen som sakramente, men bibeholdt den som pædagogisk begrundet kirkeskik. For ham var konfirmationen først og fremmest en forberedelse til nadveren. I den lutherske kirke er konfirmationen altså ikke - som de fleste tror - konfirmandens bekræftelse af dåben, men Guds bekræftelse (2,3)

Hvorfor har vi konfirmation?

Med reformationens indførelse i Danmark var det slut med konfirmationen. Kirkeordinansen af 1539 omtaler hverken den ene eller den anden form for konfirmation, hvilket var ganske i Luthers ånd, da han mente, at dåben rækker livet ud.

Konfirmationen blev indført i Danmark i 1736 af den pietistiske konge Christian VI. Det skete i et forsøg på at forny kirken gennem det enkelte menneskes fromhed og overensstemmelse mellem tro og gerning i det daglige liv. Dette skulle ske ved en styrkelse af kristendomsundervisningen og ved de allerede påbudte handlinger som skriftemål og altergang.

Konfirmationens problematiske forhold til den reformerte kirke er siden ofte blevet debatteret ikke mindst blandt teologer, men denne kirkefest er efterhånden blevet så dybt rodfæstet i befolkningen, at man ikke skal forvente den afskaffet. Selv om mindre end 2 % af befolkningen jævnligt går i kirke, bliver mere end tre fjerdedele af børnene konfirmeret. Konfirmationen er og bliver en god anledning til at holde store familiefester (4)

Hvorfor debatteres konfirmationen?

Opretholdelsen af konfirmationen som kirkelig tradition er jævnligt til diskussion ikke blot i teologiske kredse men også i den offentlige debat.

Baggrunden for angrebene på konfirmationen er ikke koncentreret om et enkelt argument men dækker flere temaet, hvoraf de vigtigste er:

  • Konfirmationen er overflødig.
  • Konfirmationen er tidsmæssigt placeret for tidligt i børnenes liv.
  • Konfirmationsundervisningen er utilstrækkelig.

Hvorfor er konfirmationen overflødig?

Ret beset er konfirmationen et misfoster i en luthersk reformert kirke som den danske folkekirke. Konfirmationen kan ikke undgå at stjæle billedet fra dåben, for hvis dåben skal bekræftes, kan det kun skyldes, at den har behov for bekræftelse for at være fuldkommen, og det er jo netop ikke tilfældet. Konfirmationen er ikke noget sakramente, dvs. ikke noget, der er befalet af Kristus selv, som dåb og nadver.

Folkekirken selv synes at have et problematisk forhold til konfirmationen. Det fremgår af den omstændighed, at der i dag findes hele tre ligestillede, men principielt forskellige konfirmationsritualer. Det drejer sig om det oprindelige fra 1776 og fra to nyere fra henholdsvis 1909 og 1991 (5)

Hvorfor bør konfirmationen flyttes?

"I dag træder du ind i de voksnes rækker!" er et yndet udtryk i konfirmationstaler, men det giver ingen mening i nutidens samfund. Dagens konfirmand står ikke på tærsklen mellem endt skolegang og indtræden i arbejdslivet, og bliver heller ikke på andre måder betragtet som voksen.

Når man eksempelvis ikke forventer, at 14-15-årige er modne nok til at stemme og derfor ikke optager dem på valglisterne, kan det forekomme selvmodsigende, at man lader dem vælge når det gælder religionen. Når de unge ikke betragtes som politisk modne, hvorfor skulle de så være det i religiøse ting, som er åndelige? Derfor mener nogle, at konfirmationsalder og myndighedsalder bør følges ad.

Selv om unge i konfirmationsalderen endnu ikke er voksne, og selv om de har fået en kunstigt forlænget barndom ved at bo hjemme langt længere end tidligere, er de på en skillevej mod voksenlivet. Derfor kan man på den anden side hævde, at konfirmationen netop er vigtig som markering af det som intet andet markerer: at de unge er blevet for store til at regnes for børn længere, men at familien vedkender sig både dem og deres spirende selvstændighed (5,6)

Hvorfor er konfirmationsundervisningen utilstrækkelig?

En væsentlig bevæggrund for at indføre konfirmationen var ønsket om at udbrede kendskabet til den kristelige børnelærdom. Det var vigtigt En væsentlig bevæggrund for at indføre konfirmationen var ønsket om at udbrede kendskabet til den kristelige børnelærdom. Det var vigtigt for den pietistiske Christian VI, at hans undersåtter havde en kristelig almenviden.

Problemet i dag er ikke væsentlig forskelligt. De vordende konfirmander møder op til konfirmandundervisningen med en forhåndsviden på det kirkelige område, der er mere præget af uvidenhed end viden. Forældrene, der har ladet deres børn døbe, har ikke levet op til deres moralske pligt til at bibringe børnene et minimum af viden om kristendom. Præsten skal ikke være forældrenes stedfortræder og har ikke mulighed for at give et lynkursus, der kan opveje 14 års manglende oplæring, en oplæring som heller ikke folkeskolen har formået at give (7)

Hvor mange bliver konfirmeret?

I 2001 blev 45.482 unge konfirmeret i folkekirken, hvilket svarer til 77 % af de 14 - 15-årige. Går man bag om tallene, afsløres det, at der er store regionale forskelle i antallet af konfirmander med København som absolut bundskraber.

Tallene nedenfor angiver procentdelen af konfirmerede i de enkelte stifter i procent af de 14-15-årige.

Konfirmerede i de enkelte stifter i procent af de 14-15-årige.
Stift %
Københavns Stift 43,5
Helsingør Stift 64,2
Roskilde Stift 74,1
Lolland-Falsters Stift 83,1
Fyns Stift 82,4
Haderslev Stift 88,5
Ribe Stift 86,9
Århus Stift 83,3
Viborg Stift 90,3
Aalborg Stift 87,8
Hele landet 77,2

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Hvas, Søren Lodberg:  Konfirmationsforberedelse og konfirmation. Side 139-160 i: For festens skyld. En bog om de kirkelige handlinger. Af Eberhard Harbsmeier et al. 2. udg. ANIS, 2002. 160 sider. Om konfirmationens historie og ritualer samt om forberedelse, fest og gudstjeneste set som en helhed.

Kaiser, Birgit: ... ind i de voksnes rækker. En bog om konfirmationen. Gad, 1992. 151 sider.
Populær gennemgang af konfirmationens historie og skikke betragtet såvel kirkeligt som verdsligt.

Kilder

  1. Jørgensen, Kirsten: Det store vidensgab. - Kristeligt Dagblad. - 1996-03-27.
  2. Kirke-Leksikon for Norden. Udgivet af Fredrik Nielsen. Bd. 2. Forlaget for Kirke-Leksikon, 1904.
  3. Kirke og kristendom : leksikon redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt, skrevet af Helle Saxil Andersen m. fl. Rosinante, 2001. 450 sider, illustreret.
  4. Kaiser, Birgit: … ind i de voksnes rækker. En bog om konfirmationen. Gad, 1992. 151 sider.
  5. Schrøder-Hansen, Ingrid: Confirmatio - konfirmation som sjælesorg. - Kritisk Forum for Praktisk Teologi. - 1987, nr. 28, side 25-37.
  6. Frandsen, Ulla: Er 14-15 årige gamle nok til konfirmation. - Kristeligt Dagblad. - 1992-11-20.
  7. Christensen, Visti: Afskaf konfirmationen. - Berlingske Tidende. - 1991-02-25.
  8. Statistisk Årbog 2003. Danmarks Statistik.

Konfirmationens historie

Reformatorisk er der slet ikke noget, der hedder konfirmation, og det gælder vel at mærke både den objektive og den subjektive opfattelse, der ifølge ægte reformatorisk tankegang er det ligeså problematisk at forstå konfirmationen som Guds bekræftelse, som det er forkasteligt at tale om menneskers bekræftelse
Eberhard Harbsmeier, rektor for Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Hvornår opstod konfirmationen?

Konfirmationens udvikling til et selvstændigt sakramente er begrundet i den oldkirkelige dåbspraksis. I kirkens første tid som missionerende kirke var det selvfølgeligt, at dåben overvejende fandt sted som voksendåb. Forud for dåben gik katekumenatet, hvor dåbskandidaterne gennem undervisning og gudstjenestedeltagelse blev forberedt til at modtage dåben. Efter dåben, der blev foretaget af biskoppen, var de fuldgyldige medlemmer af den kristne menighed og fik i kraft af dåben adgang til nadveren.

Som tiden gik, og barnedåben blev den almindelige dåbsform, måtte katekumenatet naturnødvendigt følge efter dåben. I denne efterfølgende dåbsundervisning lå én af mulighedsbetingelserne for, at konfirmationen kunne fremkomme, men ikke den væsentligste. Den var givet ved selve dåbshandlingens karakter.

Handlingen bestod af to hovedled: vanddåben, renselsesbadet, der meddelte syndernes forladelse. Derefter fulgte salving med indviet olie og håndspålæggelse. Håndspålæggelsen blev opfattet som det synlige udtryk for Helligåndens meddelelse, og den blev tidligt sat i forbindelse med dåben.

Med tiden blev salvningen løsgjort fra selve dåbshandlingen og fik i højere grad selvstændig betydning som den handling, der fuldkommengjorde og endeligt beseglede dåbens nådegave.

Firmelsen blev med tiden et selvstændigt sakramente, der blev officielt stadfæstet i 1439, men den blev afskaffet med reformationen i den ikke-katolske kirke (2)

Hvornår genindførtes konfirmationen?

Konfirmationen indførtes i Danmark i 1736 ved 'Forordning Angaaende Den tilvoxende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse udi deres Daabes Naade', underskrevet af Christian VI 13. januar 1736.

Konfirmationen blev en pligt for alle børn i landet, og kun børn, der havde fået skoleundervisning, kunne antages til konfirmation. På denne måde fik statsmagten understreget skolegangens nødvendighed. Det blev pålagt både forældre og præster at holde børnene flittigt til skole inden den første altergang.

Børnene skulle mindst tre måneder før konfirmationen gå til undervisning hos præsten to gange ugentligt foruden de almindelige katekisationer i kirken. Præsten skulle hjælpe børnene til levende kundskab og sand sindsforandring. Derfor skulle han nu og da udspørge dem om deres sjælstilstand (3).

Hvorfor indførtes konfirmationen?

Luther havde taget kraftigt afstand fra den katolske opfattelse af konfirmationen, der ikke havde nogen bibelsk begrundelse. Han påpegede, at der ikke var tale om et sakramente, da konfirmationen ikke var indstiftet af Kristus. Ved at lægge vægt på konfirmationen, blev dåben sat i skyggen og mistede sin karakter af Guds endegyldige frelserhandling.

For Luther havde konfirmationen således ikke nogen særlig betydning, den var en kirkeskik, som man kunne have eller ikke have. Hvad der derimod betød noget, var den oplæring, der naturligt måtte følge efter dåben. Det var vigtigt, at børnene var i besiddelse af et rimeligt kendskab til den kristelige børnelærdom, før de for første gang deltog i nadveren.

Reformatorerne lagde således stor vægt på den kateketiske opgave. En luthersk præst skulle ikke blot forkynde - forkyndelse måtte og må gå hånd i hånd med undervisning.

Konfirmationen blev således ikke indført i Danmark bare med henblik på at konfirmanderne kunne få lejlighed til at bekræfte deres dåb. Konfirmationen blev først og fremmest indført for at højne den almindelige kundskab om kristen tro (4)

Hvor vigtig var konfirmationen?

Konfirmationens indførelse var et resultat af pietismens stærke overbevisning om troens undergørende virkning, men for en sikkerheds skyld blev konfirmationsanordningen af 1736 fulgt op af en lind strøm af følgelovgivning, der ved at gribe ind i de borgerlige rettigheder understregede, at konfirmationen skulle tages alvorlig.

Ingen kunne komme ud at tjene, trække i kongens klæder, indgå ægteskab, være faddere eller vidne uden at have været til alters, og ingen kunne komme til alters uden først at være konfirmeret. En forordning i 1759 bestemte, at børn som altovervejende ikke måtte konfirmeres, før de var 14 år. Til gengæld skulle de være konfirmerede, før de fyldte 19. Hvis den manglende konfirmation skyldtes manglende evner, skulle præsten ty til tvungen ekstraundervisning, men hvis grunden var modvillighed faldt straffen i form af fængsel på vand og brød. Hjalp dette ikke ventede tvangsarbejde, indsættelse, tvangsundervisning og konfirmation i forbedringshuset (5)

Hvad er den kristelige børnelærdom?

I 1529 udgav Luther to katekismer: Den lille Katekismus til brug for det jævne folk og Den store Katekismus til brug for præsterne. Disse skrifters betydning for den evangeliske kristenhed kan næppe overvurderes.

Den lille Katekismus, der er en del af Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter, udkom 1531 i en mere fuldstændig udgave og denne udkom første gang på dansk i 1532. Den rummer fem hovedstykker, der er optrykt i salmebogen: De ti bud, Troen, Fadervor, Dåben og Nadveren. Det er først og fremmest indholdet af disse tekster, der især tidligere betegnedes den kristelige børnelærdom. Kunne man ikke den, kunne man ikke blive konfirmeret.

Overhøringen var et led i selve konfirmationshandlingen, så menigheden kunne forvisse sig om, at konfirmanden kunne sit stof (4)

Hvordan lærte man den kristelige børnelærdom?

Det var oprindelig præsten, der afgjorde hvilken af de mange katekismeforklaringer, der skulle anvendes i undervisningen af de vordende konfirmander, men allerede i 1738 autoriseredes et værk af hofpræsten Erik Pontoppidan, som Christian VI i løbet af 1740'erne skænkede til alle landets præster. Værkets fulde titel er: Sandhed til Gudfrygtighed, udi en eenfoldig og efter Muelighed kort, dog tilstrekkelig Forklaring over Sal. Doct. Mort. Luthers Liden Cathehismo, Indeholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov, at vide og giøre.

Pontoppidans forklaringer gennemgår katekismen i 759 spørgsmål over ikke mindre end 227 sider. De stakkels konfirmander skulle, hvis de blev betragtet som kvikke, lære hele smøren udenad, mens de mere tungnemme kunne nøjes med at lære to tredjedele. Det er forståeligt, at mange måtte gå om i flere år.

Som lærebog var værket behæftet med betydelige mangler, men først i århundredets slutning kom de skarpe domme til orde over Pontoppidans forklaring som et for menneskeåndens fremgang fordærveligt sammensurium eller 'pølsesnak' (3,5)

Hvem afløste Pontoppidan?

Pontoppidans forklaring bevarede sin autorisation til 1794, da den afløstes af biskop Balles ' Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler', der var udkommet 1791 og som blev kendt under den folkelige titel 'Balles lærebog'.

Bogen brød med Pontoppidans skema spørgsmål-svar og gav i stedet en sammenhængende fremstillig. Sproget var klarere end hos Pontoppidan, men tilegnelsen besværliggjordes af de mange inddelinger og underafdelinger.

Balles lærebog holdt sig officielt i brug til 1856, hvor man opgav at have en enkelt autoritativ lærebog. Præsterne kunne nu selv vælge lærebog, og den mest populære blev en forklaring af C.F. Balslev fra 1849, hvis titel er: Luthers Catechismus med en kort Forklaring. En Lærebog for den uconfirmerede Ungdom. Bogen fik stor udbredelse og blev genoptrykt så sent som i 1965 i 345. oplag (6)

Hvornår ophørte overhøringen?

I 1909 var det slut med den tvungne overhøring og dermed med præsternes store magt i lokalsamfundene.

I den almindelige bevidsthed står konfirmationen den dag i dag som konfirmandens sigen ja til den dåb, som en anden tidligere har sagt ja til på barnets vegne. Denne opfattelse har rod i ritualet fra 1736, men i 1909 indførtes et alternativt ritual, hvori personlig tilspørgen og løfteaflæggelse ikke indgår.

I stedet velsigner præsten med navns nævnelse og under håndspålæggelse hver enkelt konfirmand med ordene: "Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som har antaget dig til sit barn i den hellige dåb og gjort dig til arving til det evige liv, han opholde dig i din dåbs nåde, din sjæl til salighed".

Dette ritual lægger vægten på Guds tilsagn og velsignelse og understreger derved konfirmationshandlingens objektive indhold. Her er det Gud, der bekræfter, ikke konfirmanden (4,7)

Hvad gælder i dag?

Ved kgl. resolution af 19. juni 1991 indførtes et tredie ritual så der nu tre variationsmuligheder i det autoriserede ritual for konfirmation.

Det nye ritual rummer to ændringer. Det gamle ritual med personlig tilspørgen på forsagelsen og trosbekendelsen er stadig gældende men løftespørgsmålet er udeladt, hvilket giver ritualet mere styrke og klarhed.

Den anden ændring er en ny form for tilspørgen: "N.N. Vil du konfirmeres i den kristne tro?" Det er et enkelt og ligefremt spørgsmål, der dog kan havde den svaghed, at det blegner til et rent retorisk spørgsmål.

Det nye ritual er indført som mulighed for at opfylde mange konfirmanders ønske om at få mulighed for at sige "ja" til Gud og dermed vælge kristendommen. De fleste unge opfatter nemlig konfirmationen som en bekendelseshandling, hvor de bekræfter dåben. At dåben i den lutherske kirke er Guds bekræftelse af dåben, er en teologisk spidsfindighed, der aldrig har vundet almen forståelse.

Der synes at være et stigende ønske hos de vordende konfirmander om at blive overhørt af præsten, og flere præster har da også taget denne tradition op igen. Denne overhøring finder bl.a. sted via internettet (4,8,9)

Hvad er borgerlig konfirmation?

Med rod i arbejderbevægelsen stiftedes i 1915 Foreningen mod kirkelig Konfirmation, hvis formål var at en ikke-kirkelig højtidelighed for unge, der på en alternativ måde ønskede at markere overgangen fra barn til voksen.

Baggrunden for foreningens stiftelse var Socialdemokratiets ønske om at adskille stat og kirke. Folkekirken, der jo blev støttet af staten, betragtedes som en klasseinstitution og et sted, hvor man ikke kunne debattere. I kirken står præstens ord uimodsagt.

I 1924 ændrede foreningen navn til Foreningen for borgerlig Konfirmation, og den fik for alvor vind i sejlene, da Danmarks Radio fra 1928 begyndte at transmittere højtidelighederne.

I løbet af 1960'erne faldt interessen for borgerlig konfirmation så meget, at foreningens arbejde ikke længere kunne hvile i sig selv, og i 1974 blev arrangementerne overdraget til DUI. I dag arrangeres fester i København, Odense og Aalborg under betegnelsen nonfirmation eller ungdomsfest, men der er stadig tale om arrangementer for hele familien (5,10)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Johannes Bugenhagen. Portræt af den tyske reformator Johannes Bugenhagen (1485-1558), der havde ansvaret for den endelige udformning af Kirkeordinansen.

En konfirmation Man bemærker, at i starten af det 20. århundrede kunne konfirmationskjolen stadig være sort.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Balle, Nic. Ed.: Lærebog i den evangelisk-christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler. [Ny Udg.]. Schultz ,1860. 120 s.
Nyeste udgave af 'Balles lærebog', der fra 1794 var den autoriserede lærebog ved konfirmandundervisningen. Bogen udkom første gang i 1791. Bibliotek.dk

Balslev, C.F.: Luthers katekismus med en kort forklaring. En lærebog for den ukonfirmerede ungdom. 350. opl. ved Alfred Blenker. Gyldendal, 1992. 74 sider.
Seneste udgave af den populære lærebog ved konfirmandundervisningen. Bogen udkom første gang i 1849 og afløste fra 1856 de fleste steder 'Balles lærebog'. Bemærk det høje oplagstal. Bibliotek.dk

Den danske Kirkeordinans af 1539. Finn B. Andersen. Dansk tekst.
Kirkeordinansen i fuldtekst i en moderne, tekstnær oversættelse ved cand. theol. Finn B. Andersen.

Lindhardt, P.G.: Konfirmationens Historie i Danmark. Lohse, 1936. 48 sider.
Gennemgang af omstændighederne omkring konfirmationsforordningens tilblivelse i 1736. Udgivet i anledning af forordningens 200-årsdag. Bibliotek.dk

Pontoppidan, Erik: Sandhed til Gudfrygtighed : i en enfoldig og efter Mulighed kort, dog tilstrækkelig Forklaring over Doktor Martin Luthers lille Katekismus indeholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov at vide og gøre. Paa kongelig allernaadigst Befaling til almindelig Brug. Udgivet af de private Skoler i Øster Snede og Løsning. Eget Forlag, 1953. 234 sider.
Seneste udgave af det værk, der fra 1738 til 1794 var den autoriserede lærebog ved konfirmandundervisningen. Bibliotek.dk

Ungdomsbogen. Udgivet af Landssammenslutningen af Foreninger for Borgerlig Konfirmation. 3. udgave. Fremad, 1938. 100 sider.
Seneste udgave af den boggave, som de borgerlige konfirmander fik som gave i 1930'erne. Bogen udkom første gang i 1932. Bogen indeholder en broget buket af oplysende og agitatoriske artikler.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Af dr. Martin Luthers lille Katekismus. Folkekirken. Dansk tekst.
Uddrag af den lille katekismus, der var grundlaget for den kristelige børnelærdom. Uddraget er optrykt i Den danske salmebog. Søg på 'martin luthers lille katekismus'

Ungdomsfest. DUI-LEG og VIRKE. Dansk tekst.
Orientering om vore dages form for borgerlig konfirmation.

Kilder

  1. Harbsmeier, Eberhard: Konfirmation mellem ritual og pædagogik. - Kritisk Forum for Praktisk Teologi. - 1987, nr. 28, side 38-53.
  2. Konfirmation og Konfirmationsforberedelse. En arbejdsrapport. Aros, 1982. 328 sider.
  3. Den danske kirkes historie. Under redaktion af Hal Koch og Bjørn Kornerup. Bd. 5. Gyldendal, 1951. 505 sider.
  4. Hvas, Søren Lodberg: Konfirmationsforberedelse og konfirmation. Side 139-160 i: For festens skyld. En bog om de kirkelige handlinger. Af Eberhard Harbsmeier et al. 2. udg. ANIS, 2002. 160 sider.
  5. Kaiser, Birgit: … ind i de voksnes rækker. En bog om konfirmationen. Gad, 1992. 151 sider.
  6. Den danske kirkes historie. Under redaktion af Hal Koch og Bjørn Kornerup. Bd.
  7. Gyldendal, 1958. 376 sider. 7.Anordning angaaende Konfirmationen. Anordning nr. 12 af 1ste Februar 1909.
  8. Ritualbog. Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke. Det Kgl. Vajsenhus, 1992. 198 sider.
  9. Bjørn: Anne Katrine: Konfirmander vil til eksamen hos præsten. - Kristeligt Dagblad. - 2002-04-10. Kan læses i fuldtekst på adressen:
    http://www.religion.dk/tema/tema:fid=100002160:aid=18556
  10. Hvornår er der Ungdomsfester. DUI-LEG og VIRKE. Dansk tekst.
    http://www.ungdomsfest.dk/Tekster/Hvornaar2.html