Grundloven

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre. 1999
Main image
Folketinget åbner ifølge Grundloven første tirsdag i oktober. Åbningen markerer samtidig begyndelsen på et nyt folketingsår. 5. oktober 2010.
Folketinget åbner ifølge Grundloven første tirsdag i oktober. Åbningen markerer samtidig begyndelsen på et nyt folketingsår. 5. oktober 2010.
Foto: Scanpix

Den 5. juni 1999 havde grundloven 150 års fødselsdag. Mærkedagen var en god anledning til eftertanke. Spørgsmålet er, om grundloven stadig er livskraftig eller om den er blevet overhalet af udviklingen. Fra flere og flere sider har det i de seneste år været hævdet, at det efterhånden er på tide, at grundloven sendes til revision. Det skete sidste gang i 1953. I de forløbne 46 år er der sket så meget i verden, som man ikke kunne tage højde for i de tidlige efterkrigsår. Det gælder først og fremmest i relation til vort medlemskab af EU, der griber mere og mere ind i vore muligheder for at lovgive selvstændigt. Det gælder også den vægtning af menneskerettigheder, som er gældende i det internationale samfund i dag. I grundloven er menneskerettighederne nærmest ikke-eksisterende.

Introduktion til grundloven

Hvorfor har grundlovsdagen den 5. juni aldrig udviklet sig til et brag af en folkefest? Vi har naturen på vores side. Dagen er lang og natten lys, men vi ved ikke om det er hel eller halv fridag. Politikere lufter deres jakkesæt på grundlovsdagen i overværelse af vælgerforeningsmedlemmer. Så er der stort set ikke mere at sige om festen den dag
Jesper Groth, radiojournalist

Grundloven 150 år

Grundloven i Folketinget
Grundloven i Folketinget

Behandlingen af de tilbageholdte på Guantánamo har mødt stærk kritik både inden for og uden for USA. Men interneringspolitikken og undtagelserne fra de generelle regler om krigsfanger og mistænkte har også mange forsvarere i og omkring den amerikanske regering. En meningsmåling fra juni 2005 viste desuden, at seks ud at ti amerikanere ville bevare Guantánamo, selv om kun fire ud af ti mente, at fangerne fik en behandling, der lever op til de krav, man bør stille til behandling af fanger.

Der var altså flertal for, at krigen mod terror kan retfærdiggøre undtagelser fra menneskerettighederne. Det fremgår af artiklen ”Amerikanerne støtter Guantánamo trods kritik” i Berlingske Tidende den 19. juni 2005. Desuden er der fra flere menneskerettighedsorganisationer forlydender om, at amerikansk militær har oprettet hemmelige fængsler og fangelejre i stil med Guantánamo i både Afghanistan og Irak. Alene i Afghanistan opholder der sig angiveligt 800 fanger i amerikansk varetægt uden adgang til juridisk bistand og uden udsigt til at blive stillet for en dommer eller løsladt.

Hvad er en grundlov?

En grundlov er en regelsamling, der har to hovedformål. For det første skal den give reglerne for de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Det vil sige reglerne om kongen, Folketinget, regeringen og domstolene. Sådanne regler skal sikre, at kampen om samfundsmagten følger visse faste spilleregler, der på forhånd er kendt og nogenlunde civiliserede. Grundloven danner på denne måde rammen om det politiske liv, og størstedelen af lovens tekst handler netop herom.
For det andet skal grundloven sikre borgerne et vist minimum af rettigheder. Disse rettigheder består af to typer. Den ene type omfatter ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Denne type har til formål at sikre demokratiets funktion. Den anden type omfatter regler om den personlige frihed og om boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed. Disse regler skal beskytte den enkelte borger mod statens overgreb.
En grundlov er en rammelov, der suppleres med speciel lovgivning knyttet til dens enkelte paragraffer. Den er formuleret så bredt, at en fortolkning af dens bestemmelser kan følge med tiden. En grundlov er altså også en minimumslov, der ikke forhindrer den lovgivende magt i at sikre en bedre beskyttelse på et konkret område end den, der følger af grundloven (2) 

Hvor nødvendig er en grundlov?

Selv om langt de fleste lande har en grundlov, er en sådan selv i et demokrati ikke nogen absolut nødvendighed. England har eksempelvis ikke nogen grundlov, men dog et meget velfungerende demokrati, der hviler på gammel hævd. På den anden side opviser historien utallige eksempler på, at en grundlov ikke i praksis har ydet borgerne reel beskyttelse mod magtmisbrug.
Grundloven kan være vanskelig at læse og forstå. Det skyldes ikke mindst, at omkring to trediedele af dens formuleringer er en næsten ordret gengivelse af den oprindelige tekst fra 1849. Hertil kommer, at man ved læsningen er nødt til at være fortrolig med den danske mentalitet og demokratiske tradition.
Der fortælles således en historie om den nepalesiske konge, der engang læste den danske grundlov. Han var begejstret. Her kunne han læse om den danske konges afgørende magt. Det er kongen, der har den udøvende magt og sammen med Folketinget den lovgivende magt. Kongen har øverste myndighed over alle rigets anliggender. Han udnævner og afskediger ministre og bestemmer deres antal og forretningernes fordeling mellem dem. Ingen lov har gyldighed uden kongens underskrift, han kan opløse Folketinget og udskrive valg, og han kan efter behag benåde og give amnesti. Som kronen på værket er han oven i købet ansvarsfri og fredhellig. Hvad kan en konge ønske sig mere? (3) 

Hvordan betragter vi grundloven?

For danskerne er grundloven et symbol på linie med Dannebrog og kongehuset, der er med til at sikre sammenhold og stabilitet. Den er en del af vor kulturarv, som er betryggende at have, men som vi i dagligdagen ikke spekulerer på.
Da Folketingets grundlovskomité i efteråret 1998 fik foretaget en Gallup-undersøgelse, blev det afsløret, at kun hver tredje voksne dansker nogensinde har læst grundloven, og at mere end 40 % intet kendskab havde til dens indhold eller dens alder (4) 

Hvordan kan man ændre grundloven?

En ændring af grundloven er en ganske kompliceret affære. Danmark er muligvis det land, hvor det er sværest at ændre Grundloven. I de fleste lande gennemføres grundlovsændringer i parlamentet ved kvalificeret flertal eller ved simpelt flertal eller ved vedtagelser i to samlinger efter afholdt valg.
Bestemmelserne findes i grundlovens § 88 hvoraf det fremgår, at en grundlovsændring kræver:

  • Vedtagelse af en ny grundlov i Folketinget.
  • Folketingsvalg.
  • Vedtagelse af en ny grundlov igen i Folketinget efter nyvalg.
  • Folkeafstemning, hvor mindst 40% af vælgerne skal stemme ja til den nye grundlov.

En grundlovsændring kan altså ikke foretages blot med en bred politisk opbakning. Der kræves også en stærk folkelig interesse, idet et flertal af vælgerne på mindst 40 % af de stemmeberettigede skal stemme ja. Før 1953 var grænsen 45 %, og den nugældende grundlov blev vedtaget med blot 45,76 % ja-stemmer. Var ca. 19.000 af ja-stemmerne blevet hjemme, var forslaget faldet (5,6) 

Hvad mener politikerne om en grundlovsændring?

I flere politiske partier har der de senere år været udfoldet bestræbelser for at komme i gang med en revision af grundloven. Allerede i 1989 stillede Kristeligt Folkeparti forslag i Folketinget om nedsættelse af en forfatningskommission, og forslaget er siden blevet gentaget flere gange af både Kristeligt Folkeparti og SF. Disse forslag støttes af Enhedslisten.
De radikales Niels Helweg Petersen har søgt at rejse en offentlig debat om spørgsmålet, blandt andet ved siden 1991 at arrangere en række seminarer, der i 1992 resulterede i en debatbog (6). Det er foreløbig lykkedes for ham at få overbevist Det Radikale Venstre om nødvendigheden af en grundlovsændring, men partiet har ikke villet stille det som et krav i grundlaget for regeringssamarbejdet (7)
I Venstre mener man ikke at have observeret et folkeligt krav om en ny grundlov, og partiet øjner ikke noget påtrængende behov for ændringer. Partiet har dog ønsker til en ny grundlov i form af en styrkelse af de personlige rettigheder. I dag er Venstre mere optaget af lovkvaliteten i lovgivningen. Partiet har den opfattelse, at regeringen og Folketinget i stigende grad sætter sig ud over det magtfordelingsprincip, der er fastlagt i grundloven, og har fremdraget mange eksempler herpå (8)
Centrumdemokraterne vil ikke stille sig i vejen for en grundlovsrevision, men partiet opfatter ikke en reform for påtrængende. Heri er de enige med Det Konservative Folkeparti, der er ganske tilfreds med den nugældende lov.
Fremskridtspartiet går ind for en grundlovskommission (9)(10)
JuniBevægelsen ønsker også en grundlovsændring og offentliggjorde på 150-års dagen 'Den ærlige Grundlov', der er et forslag, der illustrerer, hvordan grundloven burde se ud, hvis den skulle passe til vort medlemskab af EU (11,12) 

Hvad mener statsministeren om en grundlovsændring?

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen - og dermed Socialdemokratiet - er grundlæggende tilfreds med den eksisterende grundlov og føler intet hastværk med hensyn til at få den moderniseret. Om statsministerens vigen tilbage for at iværksætte en grundlovsrevision i virkeligheden bunder i en frygt for i lighed med Stauning at tabe en grundlovsafstemning, er ikke til at afgøre. Men man undgår ikke en følelsesladet debat om EU og suverænitetsafgivelse, og en sådan debat står med meget små typer på den socialdemokratiske ønskeseddel.
Nyrup kan naturligvis sagtens opremse en række områder, som med rette kunne ændres eller indføjes i grundloven, men hans oftest gentagne argument for, at sagen ikke er presserende, er en konstatering af, at der ikke foreligger et folkekrav om en revision (13)
Nyrup mener, at grundloven burde være en religion for borgerne, at han misunder amerikanerne den opmærksomhed og ærbødighed, som befolkningen nærer over for Uafhængighedserklæringen. Denne er i USA folkeeje, som enhver kan citere fra i søvne (14)
Endelig må man huske på, at en statsminister er nødt til at sætte sin regerings liv på spil ved at udskrive nyvalg efter en grundlovsvedtagelse i Folketinget. En sådan vedtagelse ligger dog år forude, idet den skal afvente resultatet af en grundlovskommisions arbejde.

Hvilke grundlovsændringer kan komme på tale?

SF er det parti, der mest seriøst har arbejdet for en revision af grundloven. Allerede i 1994 udsendte partiet et debatoplæg til en ny grundlov, og partiet har i 1995, 1996 og 1998 forgæves fremsat forslag til folketingsbeslutninger om nedsættelse af en grundlovskommission.
Partiet har fremsat et meget detaljeret forslag til eventuelle grundlovsændringer, og selv om der naturligvis er tale om et farvet debatoplæg afspejler forslagets indholdsoversigt meget godt viften af de emner, der i de senere år har været behandlet i den offentlige debat - måske bortset fra den borgerlige fløjs krav om en styrkelse af den private ejendomsret.
SF har gjort sig overvejelser om følgende:

  • Udvidelse af menneskerettighederne.
  • Indførelse af naturens rettigheder.
  • Udbygning af demokratiet med arbejdspladsdemokrati og brugerindflydelse i den offentlige sektor.
  • Præcisering af, hvad kommunalt selvstyre indebærer.
  • Modernisering af grundloven på baggrund af dansk deltagelse i det internationale samarbejde, herunder EU.
  • Muligheden for hyppigere anvendelse af folkeafstemninger.
  • Præcisering af magtdelingen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
  • Ændringer i opløsningsretten og i udformningen af parlamentarismen.
  • Eventuel nedsættelse af et lovudvalg.
  • Anvendelse af kommissionsdomstole og dommerundersøgelser i forhold til parlamentariske kommissioner.
  • Rigsrettens hensigtsmæssighed i dag.
  • Rammerne for et monarki i dag.
  • En kirkeforfatning, som det allerede blev bebudet i 1849.
  • Præcisering af Færøernes og Grønlands status inden for riget.
  • Eventuelt behov for to slags grundlovsbestemmelser bestemt ud fra deres vigtighed (15)

Hvornår får vi en ny grundlov?

I slutningen af januar 1999 diskuterede man i Folketinget en eventuel grundlovsændring. Partierne var ikke enige, men der var opbakning til at tage initiativ til en bredere debat om behovet for ændringer i den gældende grundlov. Debatten skal ikke blot føres blandt politikere og eksperter, men skal også engagere borgerne.
For at få gang i debatten vil man i dagene 4.-5. november 1999 afholde en konference om problemet, hvor politikere, borgere og eksperter skal mødes for at diskutere, om grundloven stadig er tidssvarende.
Resultatet af konferencen vil blive spredt ud til alle folkelige politiske foreninger rundt i landet. Her er det meningen, at man skal bygge videre på de ideer og synspunkter, der fremkommer på konferencen. I løbet af år 2000 vil Folketinget så tage stilling til, om tiden er inde til at sætte en proces i gang, så vi i løbet af 5-10 år kan få en moderniseret grundlov (16,17)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Folkestyrets lov. Grundloven 150 år. Redigeret af Niels Sørensen og Morten N. Jakobsen. 1999. 208 sider.
Debatbog bestående af tolv tematiske indlæg af fremtrædende politikere og jurister samt en enkelt erhvervsmand, der har til formål at skildre spektret af eventuelle fremtidige grundlovsændringer. Også selve grundlovsteksten er optrykt.

Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999. 616 sider.
Bogen rummer artikler om grundlovsproblemer og folkestyrets organisation og arbejde skrevet af jurister og politologer med sigte på et bredt publikum. Som bilag finder man grundlovsteksten, Folketingets forretningsorden, en tidslinie samt en ordliste.

Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
Bogens formål er at sætte læseren i stand til at tage kvalificeret del i debatten om grundloven. Den gennemgår argumenterne for og imod de mange forslag til grundlovsændringer, der gennem årene har været fremsat. Hertil kommer et afsnit om grundlovens historie, grundlovens tekst, tronfølgeloven samt danske oversættelser af de vigtigste menneskerettighedsdokumenter.

Nordskov Nielsen, Lars: En forsinket "del-grundlovstale" - om behovet for en revision af grundloven. - Højskolebladet. - 1997, nr. 27, side 12-15.
Forfatteren, der er professor i forvaltningsret, påpeger nogle af de områder, hvor grundloven er ude af trit med den stedfundne samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om frihedsrettigheder.

Witte, Mikael: Forslag til Danmarks grundlov. - Aktuelt. - 1999-06-04.
Den århusianske multikunstner og forfatter modtog i foråret 1999 50.000 kr. fra Århus Amt til at skrive en ny udgave af grundloven. Resultatet er blevet et forslag, der i 74 paragraffer afskaffer kongemagten, fokuserer på individets rettigheder og forpligter det enkelte menneske til at tage sit ansvar. Forslaget indeholder også en bestemmelse om borgerløn. 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Constitution Finder. University of Richmond. Engelsk tekst.
Links til fuldtekstudgaver af forfatninger fra hele verden.

Grundlovssang. Dansk tekst.
Grundlovssang og I Danmark er jeg født.

Kilder

  1. Groth, Jesper: Hvor blev folkefesten af? - Emil. - Maj 1999, side 11. - Artiklen kan læses i fuldtekst på adressen:
    http://www.dr.dk/p1/emil/maj99/maj99grl.htm
  2. Folkestyrets lov. Grundloven 150 år. Redigeret af Niels Sørensen og Morten N. Jakobsen. 1999. 208 sider.
  3. Christensen, Jens Peter: Styrk de politiske frihedsrettigheder! - Jyllands-Posten. - 1999-06-05.
  4. Kendskab til grundloven 1998. Gallup A/S, 1998. 15 sider. - Kan rekvireres i kopi ved henvendelse til Folketingets Bibliotek, tlf. 33 37 34 34.
  5. Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5.6.1953. - Loven kan bl.a. se i fuldtekst på adressen:
    http://www.jm.dk/grundlov.htm
  6. Christensen, Jens Peter: Debatten om grundlovsændringer i forfatningsmæssig belysning. - Ugeskrift for retsvæsen. - 1993, nr. 1, side 1-12.
  7. På sporet af den nye grundlov. En antologi redigeret af Niels Helweg Petersen. 1992. 146 sider.
  8. HB: Stort behov for ny grundlov. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.radikale.dk/presse/nyheder/pressemed99/250499grundlov.htm
  9. Lovkvalitet. Venstre. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.venstre.dk/nymede/tal/lovkvalitet.htm
  10. Jacobsen, Kirsten: Nedsæt en Grundlovskommission. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.frp.dk/nyheder/pressemd/kirsten/05069800.htm
  11. Dansk Folkeparti afviser grundlovskommission. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://common.netmaster.dk/cgi-win/PRESSE7.EXE?05119818?DF
  12. Den ærlige Grundlov. JuniBevægelsen. Fuldtekst, dansk tekst.
    http:www.junibevaegelsen.dk/POLI/grundlov.html
  13. Bock, Mette: Med ny lov skal land bygges. Af Mette Bock og Thomas Larsen. - Jyllands-Posten. - 1999-01-03.
  14. Demokrati på dansk. Socialdemokratiet, 1999. 87 sider. - Bogens kan læses i fuldtekst på adressen
    http://www.socialdemokratiet.dk/main/politik/dem.htm
  15. Qvortrup, Henrik: Grundloven skal være religion. - Berlingske Tidende. - 1995-06-04.
  16. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission. 1998-99. B 45.
  17. Folketingets forhandlinger. Fortryk. 1998-99, nr. 13, side 3311-3353.
  18. Konference om grundloven. - Grundloven 150 år. - 1999, nr. 6, side 2-3.

Grundlovens historie

Hvorfor fik vi en grundlov?

Da Christian 8. i 1848 døde og Frederik 7. arvede tronen, stod det klart for alle, at det var nødvendigt med ændringer i den måde, Danmark blev styret på. Frederik havde levet et mildt sagt udsvævende liv. Han havde med sit vanskelige sind allerede drevet to hustruer til desperation og blev nærmest anset for utilregnelig. Der var enighed om, at Frederik ikke ville være i stand til at påtage sig en enevældskonges ansvar og pligter. På den anden side var Frederik selv ikke ked af at overlade regeringsansvaret til andre.
Samtidig med det danske tronskifte gik der en liberal bølge over Europa med opstande i Paris, Berlin og Wien.
Tiden var inde til forandringer og i 1849 fik vi grundloven, oftest kaldet junigrundloven (2)

Hvem udformede grundloven?

Junigrundloven blev forhandlet af den Den grundlovgivende Rigsforsamling. Den havde 158 medlemmer, hvoraf de 114 var fundet ved almindelige valg. 38 medlemmer var kongevalgte, det vil sige udpeget af ministeriet, ét medlem kom fra Færøerne og fem fra Island.
Forhandlingerne fandt sted på baggrund af et grundlovsudkast, som var forfattet af teologen D.G. Monrad. Han havde støttet sig til udenlandske forbilleder og hentet mest inspiration i den belgiske forfatning fra 1831. Monrads udkast var blevet sprogligt tilrettet af Orla Lehmann. Det er således Lehmann, der har æren for de mange præcise formuleringer så som grundlov i stedet for forfatning, rigsdag i stedet for kamre, landsting og folketing i stedet for første- og andetkammer og 'ansvarsfri' i stedet for 'ansvarsløs' (2)

Hvad var junigrundlovens vigtigste bestemmelser?

Junigrundloven blev til som et kompromis mellem mange modsatrettede interesser. Den hedeste debat stod omkring den almindelige stemmeret og indførelse af et landsting.
I hovedpunkter var de vigtigste bestemmelser:

  • Den lovgivende og skattebevilgende magt blev overdraget til en folkerepræsentation.
  • Regeringsformen var indskrænket monarkisk, det vil sige kongen var ikke lovgiver, men han havde formelt vetoret over for nye love og han kunne frit vælge sine ministre.
  • Lige og almindelig valgret til Folketinget.
  • Indirekte lige og almindelig valgret til Landstinget.
  • Foreningsfrihed.
  • Trosfrihed.
  • Mødefrihed.
  • Trykkefrihed.
  • Ejendomrettens ukrænkelighed.
  • Personens ukrænkelighed.
  • Retten til understøttelse for den fattige.
  • Almindelig værnepligt (man kunne dog stadig købe sig fri).
  • Adskillelse af doms- og politimyndighed.
  • Offentlige mundtlige retsforhandlinger (2) 

Hvordan var befolkningsfordelingen i 1849?

I 1849 udgjorde befolkningen i kongeriget Danmark godt 1,4 mio. indbyggere. Heraf boede cirka 80 % på landet, godt 10 % i købstæderne og knap 10 % i hovedstaden. Sådan havde befolkningsfordelingen været i lange perioder.
Danmark var altså et landbrugsland, og den politiske udvikling måtte nødvendigvis grundlæggende bestemmes af landbefolkningens forhåbninger og vilkår. Denne landbefolknings altdominerende flertal var bønder eller almue, der fra fødslen var underkastet særlige byrder i forhold til den øvrige del.
Tre fjerdedele af landbrugsjorden blev drevet af gårde over én tønde hartkorn, det vil sige bøndergårde, af hvilke der var godt 70.000. Der var 110.000 huse på landet, hvoraf halvdelen havde intet eller mindre end en fjerdedel tønde hartkorn, mens resten havde mellem en fjerdedel og én tønde hartkorn. Byerne havde eneret på at drive handel og fremstilling. Retten til at udøve et erhverv var tildelingen af borgerskab, og kun borgerne var fuldmyndige skikkelser i byernes liv. Langt de fleste husstandsoverhoveder havde ikke borgerskab men var arbejdere eller medhjælpere (3)

Hvem havde valgret i 1849?

Med junigrundloven af 1849 indførtes lige og almindelig valgret til Folketinget. Det betød i praksis valgret for alle danske uberygtede mænd over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, altså også husmænd og arbejdere. Udelukket var kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere, eller som det siden blev formuleret: Fruentimmer, Folkehold, Fattige, Fallenter og Fjollede.
Til Landstinget fik man også lige og almindelig valgret, men kun indirekte. Det betød at vælgerne valgte et antal valgmænd, som så udpegede landstingsmedlemmerne.
Optalt i personer var det frem til 1915 i virkeligheden kun cirka 14 % af befolkningen, der havde stemmeret, og det var kun omkring halvdelen, der udnyttede den. Selv om dette ikke lyder imponerende demokratisk i dag var den danske grundlov af 1849 faktisk én af de mest demokratiske i datidens verden. Kun USA, Frankrig og Schweiz kunne måle sig med Danmark (4,5)

Hvem var valgbar i 1849?

Valgbar til Folketinget var alle, der opfyldte kravene for stemmeret, dog med den undtagelse at alderskravet blot var 25 år. Man kunne altså blive medlem af Folketinget uden at have stemmeret. Dette skete bland andet for de to senere konseilspræsidenter (statsministre) Klaus Berntsen og C. Th. Zahle.
Valgbarheden til Landstinget var mere indskrænket. Den gjaldt kun for mænd over 40 år, der havde en årsløn på mindst 1200 rigsdaler eller som betalte mindst 200 rigsdaler i skat. Denne indskrænkning var en symbolsk indrømmelse til de konservative, der frygtede for, hvad der kunne ske, hvis 'talmajestætet' (folkets talstærke, uoplyste masser) uden reservation skulle afløse enevoldsmajestæten (4)

Hvordan har valgretsalderen udviklet sig?

Valgretsalderen er blevet ændret flere gange:

Valgretsalderen
Årstal Alder
1849 30 år
1915 25 år
1953 23 år
1961 21 år
1971 20 år
1978 18 år

Med grundloven af 1953 fik man pillet en præcis aldersangivelse for valgretsalderen ud af teksten, således at valgretsalderen fremover kunne ændres uden en grundlovsændring. Eventuelle ændringer kan dog kun ske efter en folkeafstemning.

Hvor længe holdt junigrundloven?

I det forkastede grundlovsforslag fra 1939 var valgretsalderen foreslået til 23 år. I 1969 blev der afholdt en folkeafstemning om en nedsættelse af valgretsalderen til 18 år, men dette forslag blev forkastet med et massivt flertal. I 1969 var befolkningen tilsyneladende ikke kommet sig over det såkaldte ungdomsoprør (6)
Den meget demokratiske grundlov af 1849 fik reelt en kort levetid, hvilket ikke blot skyldtes ydre omstændigheder men også indbyggede problemer.
For det første varede den europæiske frihedsglæde kun kort og blev hurtigt overtaget af en konservativ reaktion, der også smittede i Danmark. For det andet omfattede junigrundloven kun det egentlige Danmark, der i Jylland rakte ned til Kongeåen, men ikke hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der var underlagt den danske konge. Dette skabte i de første år rent kaos med dobbeltparlamenter og rigsråd.
Det sønderjyske problem i danske historie har rødder helt tilbage i 1300-tallet og er nok det vanskeligste at udrede overhovedet, hvorfor det ikke skal gøres her. Hertugdømmerne var årsag til treårskrigen 1848-1851 og krigen i 1864, hvor Danmark definitivt måtte afstå både Slesvig, Holsten og Lauenborg. Efter dette nederlag var det nødvendigt med en grundlovsrevision, og det blev til den såkaldt reviderede juligrundlov af 1866 (2)

Hvad var den reviderede grundlovs vigtigste bestemmelser?

På grund af splittelse og indbyrdes strid mellem bønderne og de national-liberale lykkedes det i 1866 for de konservative kræfter - først og fremmest godsejerne - at få den magt tilbage, som de følte sig snydt for i 1849. Det skete ved en ændring af valgreglerne til Landstinget.
Det nye var, at af Landstingets 66 medlemmer skulle 27 vælges blandt de største skatteydere og kun 27 ved almindelig valgret. De resterende 12 skulle være kongevalgte.
Hermed havde man sikret sig konservativt flertal i Landstinget, og hermed var kimen lagt til den politiske kamp i det følgende halve århundrede, den såkaldte forfatningskamp (2)

Hvordan forløb forfatningskampen?

I 1872 fik bønderne, der havde sluttet sig sammen i Det forenede Venstre, flertal i Folketinget, og hermed var den politiske situation fastlåst. Grundloven anviste ingen veje til løsning af en sådan konflikt. Forfatningskampen var i gang.
Venstre krævede uden held parlamentarisme, det vil sige at regeringen skulle kunne anerkendes af det folkevalgte ting, samt regeringens afgang. Året efter søgte man at blokere for vedtagelsen af finansloven, men regeringens svarede igen med at udskrive valg, og Venstre mistede sit flertal. I 1875 blev J.B.S. Estrup, en godsejer, der ikke var vant til at bøje sig, regeringschef. Han viste allerede i 1877 sin viljekraft ved at hjemsende Folketinget og udstede en provisorisk finanslov, da der ikke kunne opnås enighed om en sådan.
I perioden 1881-1885 førte Venstre såkaldt visnepolitik, det vil sige at man søgte at bremse al reformlovgivning, ikke ved at stemme imod men ved at sylte nye forslag i udvalg. I 1885 var den igen gal med finansloven. Estrup udstedte en provisorisk finanslov og Venstre råbte op om grundlovsbrud.
Denne provisoriske lov skulle vise sig blot at være den første af mange provisoriske love, som i årene frem til 1894 reelt satte grundloven ud af kraft og medførte indskrænkninger i ytringsfriheden (2)

Hvornår slog demokratiet igennem i grundloven?

Med den tredje grundlov i 1915 kan man sige, at demokratiet først for alvor slog igennem i Danmark. I denne lov var ændringerne til at få øje på, og de gjorde, at grundloven nu for alvor blev vedkommende.
De vigtige nyheder var:

  • Kvinder og tyende fik valgret - hvorved vælgerkorpset mere end fordobledes.
  • Ændringer i grundloven kræver folkeafstemning - med et flertal på 45 % af de stemmeberettigede.

Samtidig skete der en ændring i valgloven, således at man gik fra flertalsvalg i de enkelte valgkredse til forholdstalsvalg - først i København, men fra 1920 i hele landet (2)  

Hvordan ser grundloven ud i dag?

I forbindelse med genforeningen med Nordslesvig i 1920 var det nødvendigt at rette grundloven enkelte steder. I 1939 var man nået frem til et forslag til en mere tidssvarende grundlov, der blandt andet indebar en nedlæggelse af Landstinget, men dette forslag blev stemt ned af befolkningen. 44,5 % stemte for - der krævedes 45 %.
Den nugældende grundlov er fra 1953. Også i denne finder man væsentlige ændringer i retning af et mere demokratisk samfund. De væsentligste forbedringer var:

  • Landstinget blev afskaffet.
  • Folketinget blev udvidet fra 149 til 179 medlemmer.
  • Valgretsalderens fastsættelse skal fremover ske ved lov, således at den løbende kan ændres uden grundlovsændring - dog kun efter folkeafstemning. I 1953 ændredes den fra 25 år til 23 år.
  • Muligheden for folkeafstemninger blev udvidet.
  • Regler for suverænitetsafgivelse.
  • Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet.
  • Reglerne om frihedsberøvelse blev ændret.
  • Reglerne om foreningsfrihed blev ændret.
  • Retten til arbejde blev tilføjet.
  • Grundlovsændringer kan fremover vedtages af 40 % af de stemmeberettigede mod tidligere 45 %.

I forbindelse med grundlovsændringen blev valgloven ændret, så spærregrænsen blev nedsat fra 4 % til 2 %, og tronfølgeloven blev ændret, således at også kvinder fik mulighed for at bestige tronen.
Efter de flestes opfattelse var det den sidste ændring, der var lavet til ære for Frederik 9.'s datter, Margrethe, der bar lovændringen igennem. Forslaget opnåede en ja-procent på 45,8. Kravet var 45 %. (6)

Hvordan er grundloven opbygget?

Den danske grundlov bygger på hovedprincippet om magtdeling og magtbalance, hvis ophavsmand er den franske statsteoretiker Montesquieu. Princippet opererer med tre statsfunktioner, der fordeles på indbyrdes uafhængige organer, der holder hinanden i ligevægt:

  • Den lovgivende magt - kongen og Folketinget.
  • Den udøvende magt - kongen og regeringen.
  • Den dømmende magt - domstolene..

Grundloven består af 89 paragraffer og er systematisk opbygget i en række emneområder, der nøje svarer til dette princip:

  • Regeringsformen (§ 1-11).
  • Kongen og ministrene (§ 12-27) (Den udøvende magt).
  • Folketinget og lovgivningen (§ 28-58) (Den lovgivende magt).
  • Domstolene (§ 59-65) (Den dømmende magt).
  • Folkekirken (§ 66-70).
  • Borgernes rettigheder og friheder (§81-84).
  • Ikrafttræden og ændringsregler (§ 85-89) (7,8)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Frederik VII. Kunstakademiets Bibliotek.
Fotografi af H.W. Bissen's rytterstatue af grundlovens giver på Christiansborg Slotsplads.
Hansen, Constantin: Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde. Constantin Hansens berømte maleri er malet 1860-1864 og er ikke historisk korrekt i sin skildring af mødet. Der kan identificeres i alt 95 personer på maleriet, men kun de 58 er politikere. Resten er kulturpersonligheder, som slet ikke var medlemmer af forsamlingen. Maleriet er et nationalt klenodie der findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bjørn, Claus: Kampen om Grundloven. 1999. 136 sider.
Populær beskrivelse af Den grundlovgivende Rigsforsamling, dens forudsætninger, arbejde og resultat, set i relation til det danske samfund i midten af forrige århundrede. Både grundlovsudkastet fra 1848 og junigrundloven er optrykt.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer Redigeret af Henrik Zahle. 1999. XXIV + 532 sider.
Den første autoritative kommenterede udgave af den nugældende grundlov.
Danmarks Riges Grundlove 1849-1866-1915-1953 I parallel opsætning. Udgivet af Henning Koch og Kristian Hvidt. 1999. 115 sider.
Sammenstilling af de fire danske grundlove samt det ikke vedtagne grundlovsforslag fra 1939. Det er her muligt paragraf for paragraf at sammenligne de forskellige loves formuleringer.
Eigaard, Søren: Grundloven af 1953. - Siden Saxo. - 1993, nr. 2, side 47-56.
Gennemgang af tiden efter det politiske forlig om grundloven i januar 1953, grundlovsdebatten samt valgkampen i skyggen af politikernes frygt for, at vælgerne atter vil nedstemme grundlovsforslaget.
Eigaard, Søren: "Hvad dælen nøler I efter?". Grundlovssagen i 1939. - Siden Saxo. - 1991, nr. 3, side 4-12.
Gennemgang af omstændighederne ved forsøget i 1939 på at få foretaget en grundlovsændring. Lovforslaget, som både Stauning og Christmas Møller havde satset deres prestige på, blev nedstemt af vælgerne.
Grundloven. Historie og statstanker. Folketinget. Fuldtekst, dansk tekst.
Introduktion til grundloven, dens forudsætninger og historie.
Grundloven bliver 150 år . - Historie & Samfundsfag. - Særnummer, Februar 1999. 34 sider.
Historie- og samfundsfagslærernes tidsskriftsærnummer rummer debatartikler af Ebbe Kløvedal Reich, Bertel Haarder, Johannes Andersen, Birgitte Varming, Drude Dahlerup og Ivar Hansen.
Munksgaard, Knud: Demokrati - hvad er det? 1996. 115 sider.
Bogen, der er beregnet på undervisning i folkeskolen, har til formål at informere om demokratiets væsen og idégrundlag, om demokratiets opståen og udvikling samt at lægge op til overvejelser om de udfordringer, som demokratiet står over for i fremtiden. Rummer også grundloven af 1953.
Møller, Jan: Frederik 7. En kongeskæbne. 1994. 254 sider.
Skildring af grundlovens giver som konge og som menneske. Bogen fortæller om kongens barndom, opvækst, ægteskaber og kærlighedsliv, om hans evner og interesser.
Neergaard, Niels: Under Junigrundloven. En Fremstilling af det danske Folks politiske Historie fra 1848 til 1866. Genoptryk. Bd. 1-2 i 3 bind.
Forfatteren, der var historiker og siden blev statsminister, giver den mest deltaljerede skildring af det politiske liv i grundlovens første år, der foreligger i bogform.
Rode, Stig: En dag i byen Københavns liv. Tirsdag den 21. marts 1848. 1979. 34 sider.
Beskrivelse i en række scenebilleder af selve ?revolutionsdagen?, hvis hovedbegivenhed var folketoget til Frederik 7., der kunne meddele, at han allerede havde afskediget regeringen.
Worre, Torben: Det politiske system i Danmark. 5. udg. 1989. 148 sider.
En indføring i den danske styreform, dens grundprincipper, institutioner og funktioner. Behandler blandt andet følgende emner: borgernes politiske rolle, deres holdning til og deltagelse i styret, partiernes og interesseorganisationernes opbygning og tilslutning, valgmåde og vælgeradfærd, Folketinget og lovgivningsprocessen, parlamentarismens principper og problemstillinger, regeringsdannelse og opposition, ministeriets ledelse og politiske ansvar, administrationen, det kommunale selvstyre samt domstolene.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Folketinget. Folketinget. Dansk tekst.
Folketingets hjemmeside rummer blandt andet grundloven, politisk neutrale artikler om grundlovens og det danske folkestyres udvikling, det danske valgsystem, Folketingets forretningsorden og Folketingets arbejdsform. Hertil kommer artikler om de politiske partiers historie og placering.

Kilder

  1. Hauge, Hans: Demokrati tager ikke tid. Kristeligt Dagblad. - 1999-06-05.
  2. Friisberg, Claus: På vej mod et demokrati. Fra junigrundloven 1849 til junigrundloven 1915. 1975. 288 sider.
  3. Bjørn, Calus: Kampen om Grundloven. 1999. 136 sider.
  4. Kaarsted, Tage: Grundloven. Med et rids af dens historie gennem 125 år. 1974. 78 sider.
  5. Danmarks Riges Grundlove 1849-1866-1915-1953. I parallel opsætning. Udgivet af Henning Koch og Kristian Hvidt. 1999. 115 sider.
  6. Dam, Poul: Hvem var minister. 1997. 240 sider.
  7. Worre, Torben: Det politiske system i Danmark. 5. udg. 1989. 148 sider.
  8. Grundloven. Historie og statstanker. Folketinget. Fuldtekst, dansk tekst.
    URL: http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00365267.htm