reagan
Den amerikanske præsident Ronald Reagan holdt tale i Berlin den 2. juni 1987. Her siger han bl.a. de berømte ord: "Tear Down This Wall".
Foto: Giribas Jose / Scanpix

1980’erne

Artikel type
faktalink
journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information, december 2017.
Top image group
reagan
Den amerikanske præsident Ronald Reagan holdt tale i Berlin den 2. juni 1987. Her siger han bl.a. de berømte ord: "Tear Down This Wall".
Foto: Giribas Jose / Scanpix

Indledning

1980’erne i Danmark bliver ofte kaldt usikkerhedens årti. Et årti, der var præget af økonomisk krise og frygt for atomkrig. Mens politikerne satte ind med såkaldt kartoffelkur, som skulle bremse det private forbrug og styrke landets økonomi, blev mange familier opløst af skilsmisse. Den nye virus hiv spredte frygt for livsfarlig smitte og stigmatiserede homoseksuelle, særligt pga. uvidenhed om, hvordan hiv smittede. Som reaktion på netop håbløshed og desperation opstod bz- og punkbevægelsen, hvor unge samledes i stærke fællesskaber om besættelse af forladte huse, rå musik og anarkistisk oprør mod borgerlighed og autoriteter. Det borgerlige Danmark samledes om en række nye underholdningsprogrammer på kommercielle tv-kanaler, der fulgte med bruddet på DR’s tidligere monopol. Berlinmurens fald i 1989 blev symbolet på Den Kolde Krigs ophør, og en ny æra og tro på fremtiden så dagens lys.

 

Politiske strømninger og begivenheder

Hvordan var den samfundsøkonomiske situation?


Efterdønningerne fra 1970’ernes oliekrise og de sidste årtiers store forbrug i både den offentlige og private sektor førte i 1980’erne til rekordhøjt underskud på betalingsbalancen. Samtidig oplevede Danmark et markant fald i produktiviteten, som skabte den økonomiske krise, der har givet 1980’erne titlen ”fattigfirserne”. I 1982 førte blandt andet den økonomiske krise til et regeringsskifte. Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen overlod posten til konservative Poul Schlüter, der stod i spidsen for den borgerlige regering kaldet ”Firkløverregeringen” – efter de fire partier, den bestod af.

 

Hvad var firkløverregeringen?


I 1982 kom den borgerlige regering under navnet ”Firkløverregeringen” til magten uden et valg. Den bestod af de fire borgerlige partier Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De fire partier dannede regering indtil 1988. Firkløverregeringens dannelse og regeringstid er blevet beskrevet som en milepæl i dansk politik, fordi det var første gang i længere tid uden en socialdemokratisk statsminister. Den nye borgerlige regering blev særligt kendt for at ville forenkle love og regler i samfundet og som fortaler for privatisering af opgaver, som det offentlige Danmark hidtil havde stået for at løse. Det kan man læse i artiklen ”Arven fra firkløverregeringen” på djøfbladet.dk (se kilder).

 

Statsminister Poul Schlüters nytårstale 1983:

 

Hvad var kartoffelkuren?


Kartoffelkuren er navnet på den økonomiske politik, som den borgerlige firkløverregering i 1986 indførte for at få danskerne til at skrue ned for deres privatforbrug og det offentlige til tilsvarende at bruge færre penge for i stedet at spare op. Med kartoffelkuren blev det dyrere at låne penge til både forbrug og boligbyggeri, og der blev indført en fast kurs på kronen. Indgrebet blev indført op til efterårsferien og kartoffelhøsten og blev kommunikeret som et forsøg på at få danskerne til at hælde mindre kød og flere kartofler på tallerkenerne – heraf navnet kartoffelkur.

 

Hvad var Den Kolde Krig?
 

Den Kolde Krig er navnet på det konfliktforhold mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland (dengang Sovjetunionen) og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og England, Frankrig og Danmark blandt sine allierede. Det mest markante symbol på Den Kolde Krig var det såkaldte jerntæppe bestående af Berlinmuren, som Sovjetunionen opførte hele vejen ned gennem Tyskland for at være sikre på, at beboerne i Øst blev i det kommunistiske fællesskab, hvor alle skulle være lige og tjene fællesskabet, hvor kapitalisme som reklamer og varer fra Vest var lige så forbudt som det at tjene sine egne penge på et frit marked.

 

Hvilken rolle spillede frygten for atomkrig?


Et afgørende element i Den Kolde Krig var det såkaldte ”atomkapløb” mellem den vestlige alliance med USA i spidsen og Sovjetunionen. Begge parter oprustede med atomkraft og kernevåben for at kunne forsvare sig i en mulig ny krig. Med frygten for atomkrig opstod en fredsbevægelse, som protesterede imod dansk støtte til atomkraft. En af mange fredsgrupper var ”Krig og fred”, som blev dannet i 1982 med rod i den politiske venstrefløj. Det kan man læse på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder). Mange danskere satte gule ”Atomkraft? – nej tak!”-klistermærker med en smilende rød sol i midten på bilruden eller madkassen, og Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOAO) så dagens lys. Den 12. februar 1982 fremsatte oppositionen ved Radikale Venstre, S, SF og VS et forslag til Folketinget om at ”pålægge regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt”, som det hedder i forslaget på OOAO’s hjemmeside (se kilder).

 

Hvad er fodnotepolitik?


Fodnotepolitik er betegnelsen for den måde, som Socialdemokratiet og resten af oppositionen påvirkede ”Firkløverregeringen” til at tage forbehold over for afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger i NATO. Mellem 1982 og 1988 blev der vedtaget en lang række dagsordener med flertal uden om regeringen. Således blev Danmarks politik flettet ind i de generelle bestemmelser som fodnoter, der undtog Danmark fra en række beslutninger – f.eks. NATO’s ønske om at opstille såkaldte mellemdistanceraketter i Vesteuropa som modsvar til Sovjetunionens mellemdistanceraketter. Det kan man læse på Danmarkshistorien.dk (se kilder).



Hvad betød Berlinmurens fald?
 

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var det synlige bevis på kommunismen sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen. Muren havde i 28 år adskilt Øst- og Vesttyskland. Murens fald var et resultat af det oprør mod det kommunistiske DDR-styre, der tog til i styrke i slutningen af 1980’erne. Mens Ungarn åbnede grænserne og lod østtyskere flygte mod Vest i september 1989, demonstrerede millioner af østtyskere for et frit land med demokrati og liberale frihedsrettigheder som f.eks. arbejde på markedsvilkår og kommercielle goder som cola, cowboybukser og tennissko, som havde været bandlyst i DDR. Da det kommunistiske styre i oktober havde 40-års jubilæum, blev den folkelige modstand så stor, at DDR-regeringen måtte træde tilbage. Grænserne blev åbnet og Berlinmuren revet ned. Genforeningen af Øst- og Vesttyskland ved åbningen af porten Brandenburger Tor blev symbol på Den Kolde Krigs ophør. På DR.dk kan man under overskriften ”Video: Se Berlinmurens fald for 25 år siden” (se kilder) se, hvordan genforeningen udspillede sig.

Sociale dagsordener og familieformer

Hvilken rolle spillede frygten for hiv og aids?


I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York, og i starten af 1980’erne bredte hiv-smitten sig blandt danske homoseksuelle mænd. Frygten for smitte bredte sig i befolkningen, og da der stadig var stor uvidenhed omkring, hvordan denne nyopdagede virus smittede, ramte frygten de homoseksuelle hårdt. Som Erik Ladefoged beskriver det i bogen ”Danmark i 1980’erne”: ”Man troede på det tidspunkt, at der var tale om en ny kræfttype: Bøssekræft?” (se kilder). Frygten for smitte fik alvorlige konsekvenser for homoseksuelle mænd – ikke alene i kraft af smitte, sygdom eller død, men også pga. det stigma, der fulgte med smittefaren. Mange tøvede med at ”springe ud” og vedkende sig deres seksualitet, smittede bøsser undlod at fortælle, at de var smittede af frygt for at blive isoleret, på arbejdspladser landet over blev der indrettet særlige toiletter til Hiv-smittede, mens Dagbladet Politiken opsagde en kok i kantinen, fordi han var smittet, kan man læse i bogen.

Hvad er Tjernobylulykken i Ukraine?


Den 26. april 1986 eksploderede en atomreaktor på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine i en sikkerhedstest i forbindelse med nedlukningen af en af atomreaktorerne. Eksplosionen sendte radioaktivitet ud i luften, som drev med vinden og kunne ses på himlen i Danmark og Sverige et par dage efter det, der viste sig at være historiens værste kernekraftulykke. Ulykken fandt sted året efter, at det danske folketing havde besluttet, at Danmark ikke skulle indføre brug af atomkraft, og bekræftede mange i, at det var en klog beslutning. Først flere dage efter ulykken erkendte myndighederne i Ukraine, at udslippet var livsfarligt for mennesker i området, og 50.000 indbyggere omkring Tjernobyl blev evakueret. Men da var de allerede skadet af strålingen. Også redningsfolkene blev ramt, for de havde hverken masker eller beskyttelsesdragter på. Efterfølgende er mange af ofrene for ulykken blevet syge af kræft, cirka 300.000 mennesker er flyttet fra området. Der er stadig risiko for at blive ramt af stråling, så myndighederne forbyder stadig, at man bosætter sig i området. Det kan man læse i artiklen ”1986: Tjernobyl: Verdens værste atomulykke” på DR.dk (se kilder).

 

Ekstra TV-Avis om atomulykken i Tjernobyl den 28. april 1986:

Hvad kendetegnede 1980’ernes børneliv?


I 1980’erne blev det for alvor almindeligt, at både mor og far arbejdede og kom sent hjem. Derfor opstod behovet for fritidshjem, hvor børn kunne blive passet og lege efter skoletid. Før 1984 hørte alle daginstitutioner under Bistandsloven som sociale foranstaltninger. Men i 1984 indførte man til folkeskoleloven paragraf 3, stk. 4: "Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse", fremgår det af et tema om 1980’erne på pædagogernes fagforening BUPL’s hjemmeside (se kilder). Det første år blev 1223 børn passet i en SFO. I 1990 gjaldt det 35.000 børn. I undersøgelsen ”Fritidspædagogik – fortid, nutid, fremtid” (se kilder) kan man læse, hvordan de pædagogiske strømninger hen mod slutningen af årtiet lagde stadig større vægt på børns ret til fritid og fri leg. Begrebet ”det kompetente barn” kom på dagsordenen. Med det blev børn betragtet som selvstændige med evne til at træffe beslutninger, og kun ved at børnene fik medbestemmelse, kunne de udvikle sig og lære, lød det pædagogiske mantra. Man begyndte at betragte fri leg som en værdifuld faktor i udvikling af både kompetencer og selvværd.

Hvordan påvirkede skilsmisser familierne?
 

Usikkerheden kom også til udtryk i familielivet. Mange børn oplevede, at deres forældre blev skilt. Antallet af skilsmisser nåede sit hidtil højeste antal i 1985 med 14.385 mod 9.524 i 1970, fremgår det under overskriften ”1980’erne” på BUPL’s hjemmeside. For hver gang to par blev gift, blev et par skilt. Skilsmissebørnene måtte typisk flytte mellem deres forældres hjem, og selv om mange på den måde havde to hjem, følte mange børn, at de ikke havde et rigtigt hjem. I 1990’erne faldt antallet af skilsmisser, men siden er der sket endnu en stigning. I 2003 satte danskerne ny rekord i opløste ægteskaber – 15.763 par lod sig skille. Og i 2014 endte 19.435 ægteskaber i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik.