Hvordan var den samfundsøkonomiske situation?
Efterdønningerne fra 1970’ernes oliekrise og de sidste årtiers store forbrug i både den offentlige og private sektor førte i 1980’erne til rekordhøjt underskud på betalingsbalancen. Samtidig oplevede Danmark et markant fald i produktiviteten, som skabte den økonomiske krise, der har givet 1980’erne titlen ”fattigfirserne”. I 1982 førte blandt andet den økonomiske krise til et regeringsskifte. Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen overlod posten til konservative Poul Schlüter, der stod i spidsen for den borgerlige regering kaldet ”Firkløverregeringen” – efter de fire partier, den bestod af.
Hvad var firkløverregeringen?
I 1982 kom den borgerlige regering under navnet ”Firkløverregeringen” til magten uden et valg. Den bestod af de fire borgerlige partier Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De fire partier dannede regering indtil 1988. Firkløverregeringens dannelse og regeringstid er blevet beskrevet som en milepæl i dansk politik, fordi det var første gang i længere tid uden en socialdemokratisk statsminister. Den nye borgerlige regering blev særligt kendt for at ville forenkle love og regler i samfundet og som fortaler for privatisering af opgaver, som det offentlige Danmark hidtil havde stået for at løse. Det kan man læse i artiklen ”Arven fra firkløverregeringen” på djøfbladet.dk (se kilder).
Statsminister Poul Schlüters nytårstale 1983:
Hvad var kartoffelkuren?
Kartoffelkuren er navnet på den økonomiske politik, som den borgerlige firkløverregering i 1986 indførte for at få danskerne til at skrue ned for deres privatforbrug og det offentlige til tilsvarende at bruge færre penge for i stedet at spare op. Med kartoffelkuren blev det dyrere at låne penge til både forbrug og boligbyggeri, og der blev indført en fast kurs på kronen. Indgrebet blev indført op til efterårsferien og kartoffelhøsten og blev kommunikeret som et forsøg på at få danskerne til at hælde mindre kød og flere kartofler på tallerkenerne – heraf navnet kartoffelkur.
Hvad var Den Kolde Krig?
Den Kolde Krig er navnet på det konfliktforhold mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland (dengang Sovjetunionen) og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og England, Frankrig og Danmark blandt sine allierede. Det mest markante symbol på Den Kolde Krig var det såkaldte jerntæppe bestående af Berlinmuren, som Sovjetunionen opførte hele vejen ned gennem Tyskland for at være sikre på, at beboerne i Øst blev i det kommunistiske fællesskab, hvor alle skulle være lige og tjene fællesskabet, hvor kapitalisme som reklamer og varer fra Vest var lige så forbudt som det at tjene sine egne penge på et frit marked.
Hvilken rolle spillede frygten for atomkrig?
Et afgørende element i Den Kolde Krig var det såkaldte ”atomkapløb” mellem den vestlige alliance med USA i spidsen og Sovjetunionen. Begge parter oprustede med atomkraft og kernevåben for at kunne forsvare sig i en mulig ny krig. Med frygten for atomkrig opstod en fredsbevægelse, som protesterede imod dansk støtte til atomkraft. En af mange fredsgrupper var ”Krig og fred”, som blev dannet i 1982 med rod i den politiske venstrefløj. Det kan man læse på Nationalmuseets hjemmeside (se kilder). Mange danskere satte gule ”Atomkraft? – nej tak!”-klistermærker med en smilende rød sol i midten på bilruden eller madkassen, og Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOAO) så dagens lys. Den 12. februar 1982 fremsatte oppositionen ved Radikale Venstre, S, SF og VS et forslag til Folketinget om at ”pålægge regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt”, som det hedder i forslaget på OOAO’s hjemmeside (se kilder).
Hvad er fodnotepolitik?
Fodnotepolitik er betegnelsen for den måde, som Socialdemokratiet og resten af oppositionen påvirkede ”Firkløverregeringen” til at tage forbehold over for afgørende sikkerhedspolitiske beslutninger i NATO. Mellem 1982 og 1988 blev der vedtaget en lang række dagsordener med flertal uden om regeringen. Således blev Danmarks politik flettet ind i de generelle bestemmelser som fodnoter, der undtog Danmark fra en række beslutninger – f.eks. NATO’s ønske om at opstille såkaldte mellemdistanceraketter i Vesteuropa som modsvar til Sovjetunionens mellemdistanceraketter. Det kan man læse på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Hvad betød Berlinmurens fald?
Berlinmurens fald den 9. november 1989 var det synlige bevis på kommunismen sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen. Den 45,1 kilometer lange betonmur havde i 28 år adskilt Øst- og Vesttyskland tæt bevogtet af syv vagtregimenter med hver 1.000-1.200 elitesoldater, og 244 mennesker var blevet dræbt i forsøget på at flygte over den. Murens fald var et resultat af det oprør mod det kommunistiske DDR-styre, der tog til i styrke i slutningen af 1980’erne. Mens Ungarn åbnede grænserne og lod østtyskere flygte mod Vest i september 1989, demonstrerede millioner af østtyskere for et frit land med demokrati og liberale frihedsrettigheder som f.eks. arbejde på markedsvilkår og kommercielle goder som cola, cowboybukser og tennissko, som havde været bandlyst i DDR. Da det kommunistiske styre i oktober havde 40-års jubilæum, blev den folkelige modstand så stor, at DDR-regeringen måtte træde tilbage. Grænserne blev åbnet og Berlinmuren revet ned. Genforeningen af Øst- og Vesttyskland ved åbningen af porten Brandenburger Tor blev symbol på Den Kolde Krigs ophør. På DR.dk kan man under overskriften ”Video: Se Berlinmurens fald for 25 år siden” (se kilder) se, hvordan genforeningen udspillede sig.