berlinmuren
Berlinmuren bygges i august 1961.
Foto: Ukendt / Scanpix

Berlinmuren

cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Information. September, 2015. Senest opdateret af Jesper Samson, Bureauet, august 2019.
Top image group
berlinmuren
Berlinmuren bygges i august 1961.
Foto: Ukendt / Scanpix
Main image
Østtyskere kravler op på Berlinmuren ved Brandenburger Tor den 10. november 1989.
Østtyskere kravler op på Berlinmuren ved Brandenburger Tor den 10. november 1989.
Foto: Scanpix

Indledning

Berlinmurens fald den 9. november 1989 blev symbolet på den kolde krigs ophør og indledningen på en ny æra i verdenshistorien. Muren havde i 28 år ikke bare adskilt østberlinerne fra vestberlinerne, men også stået som et uskønt monument over det delte Tyskland og det delte Europa.

Berlinmuren blev kaldt for en ”antifascistisk beskyttelsesmur”, men i virkeligheden blev den opført for at holde den østtyske befolkning indespærret i det kommunistiske DDR, så de ikke kunne flygte til vesten.

I anledning af 30-året for murens fald i november 2019 bliver der afholdt en lang række arrangementer i den tyske hovedstad.

Berlinmuren falder pludseligt i efteråret 1989. Jens Nauntofte fra TV-Avisen rapporterer fra folkefesten i Vestberlin. Tusindvis af østberlinere kører i deres små Trabant-biler ind i Vestberlin.

Artikel type
faktalink

Baggrund om Berlinmuren

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om Berlinmuren
Berlinmuren, der deler øst fra vest, rundt om Brandenburger Tor i det sovjetisk besatte del. November 1961.
Berlinmuren, der deler øst fra vest, rundt om Brandenburger Tor i det sovjetisk besatte del. November 1961.
Foto: POLFOTO

Hvad var Berlinmuren?

Søndag den 13. august 1961 påbegyndte østtyske arbejdere, skarpt bevogtet af soldater, at afspærre grænsen mellem Øst- og Vestberlin med betonklodser og pigtråd. Herefter opførtes en betonmur, som i de følgende år blev udbygget til en uigennemtrængelig grænsesikring, Berlinmuren. Den kom til at stå i 28 år som det ultimative symbol på den kolde krig.

Muren var en 45,1 km lang betonmur, der blev bevogtet af syv vagtregimenter, der hver bestod af 1.000-1.200 elitesoldater. Fra 1971 havde soldaterne ordre til at skyde på flygtninge, der forsøgte at komme fra Øst- til Vestberlin, med det formål at dræbe dem. Ifølge Denstoredanske.dk (se kilder) skønnede man indtil Murens fald, at op imod 100 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med flugtforsøg, men en senere opgørelse fra 1994 anfører 244 dødsofre. Det sidste drab fandt sted så sent som i 1989, hvor grænsevagter skød og dræbte den 20-årige Chris Gueffroy.

Ud over Berlinmuren gennem Berlins midte indhegnede østtyskerne hele Vestberlin med en 155 km lang mur, og der var omfattende grænseanlæg langs den 1.378 km lange grænse til Vesttyskland. Opførelsen og driften af de store grænseanlæg var en enorm økonomisk byrde for DDR. 

 

Kort dokumentar på engelsk om Berlinmuren (DW English).

 

Hvorfor blev Berlinmuren bygget?

Berlinmuren blev i DDR betegnet som den "antifascistiske beskyttelsesmur", men den egentlige årsag til Murens opførelse var dog den omfattende ”afstemning med fødderne”, som østtyskerne i stort tal praktiserede ved at flygte til Vesten.

Historikeren Michael Klos skriver i bogen ”Tyskland 1871-1996” (se kilder) at 2,7 mio. mennesker flygtede fra øst til vest fra 1949 frem til Murens opførelse i 1961, hvilket økonomien i DDR ikke kunne holde til i længden. Mange af de flygtende var nemlig godt uddannede, og halvdelen var unge mennesker under 25 år. Alene i juli 1961 flygtede over 30.000 mennesker. Derfor besluttede DDR-ledelsen at spærre sin egen befolkning inde. 

Hvordan så Berlinmuren ud?

Set fra Vestberlin var Berlinmuren en høj betonmur, der var overmalet med opfindsom graffiti. Derimod så de fleste almindelige østberlinere ifølge Frederick Taylors bog ”Berlinmuren” (se kilder) aldrig selve Berlinmuren med egne øjne. I deres øjne var grænsen den såkaldte Hinterlandmauer, baglandsmuren, der lå 50 til 100 meter inde i Østberlin. Enhver der begav sig over denne mur, var i samme øjeblik kriminel og kunne uden videre blive skudt.

Området mellem baglandsmuren og selve muren var permanent oplyst, og flygtende blev mødt af en hel stribe forhindringer. Efter baglandsmuren kom et signalhegn, der bestod af pigtråd og trådhegn, der var forbundet med et alarmsystem. Herefter forskellige fælder, der kunne lemlæste den flygtende med skarpe genstande. Der var bemandede kontroltårne for hver hundrede meter, hvor vagterne havde stående ordre til at skyde. Dernæst skulle man krydse den oplyste arbejdsvej, der løb langs Muren, og endelig skulle man krydse kontrolstriben, også kaldet ”dødsvejen”, der var belagt med fint revet sand, så alle fodspor med det samme blev opdaget, og som oven i købet blev afpatruljeret af vagthunde. Hvis man nåede helskindet gennem alle disse forhindringer, manglede man stadig at forcere selve Berlinmuren, før man nåede Vestberlin.

Delingen af Tyskland

Print-venlig version af dette kapitel - Delingen af Tyskland

Hvorfor blev Europa delt i en vestlig og en østlig del?

Efter 2. Verdenskrig blev Europa delt i en østlig og en vestlig del. Østblokkens lande var militært knyttet til hinanden via Warszawapagten, der var oprettet som et modsvar til NATO. Økonomisk samarbejdede landene fra 1949 til 1991 i COMECON (Council for Mutual Economic Assistance).

Alle landene i østblokken var kommunistisk ledede, hvilket var en konsekvens af, at de var blevet befriet af den sovjetiske hær. Det var også Sovjetunionen, der på alle måder havde det afgørende ord under truslen om magtanvendelse fra det enorme sovjetiske militærapparat.

I løbet af årene 1945-1948 blev der indført kommunistisk styre i hele Østblokken. Ingen af de kommunistiske partier var kommet til magten på baggrund af demokratiske folkeafstemninger, og de var alle loyale over for Moskva. 

Hvad skete der med Tyskland efter krigsafslutningen i 1945?

Ved et møde i Potsdam i 1945 mellem USA’s præsident Harry S. Truman, Sovjetunionens leder Joseph Stalin og Storbritanniens ministerpræsident Winston Churchill, blev Tysklands fremtid efter 2. Verdenskrig aftalt.

Hovedpunkterne i denne aftale er beskrevet i bogen ”Verden i konflikt og forandring” (se kilder):

  • Tyskland skulle deles op i fire besættelseszoner – en britisk, en fransk, en amerikansk og en sovjetisk – og Berlin i fire tilsvarende sektorer. Magten lå hos de allierede militærregeringer.
  • De tyske grænser skulle reguleres og det tyske territorium gøres mindre. Mod øst skulle grænsen til Polen følge floden Oder-Neisse.
  • Tyskland og tyskerne skulle stilles til ansvar for deres forbrydelser, og der skulle betales krigsskadeerstatning. 

Hvornår blev Tyskland delt?

Der kom dog hurtigt stridigheder mellem primært USA og Sovjetunionen om Tysklands langsigtede fremtid, og en permanent opdeling af Tyskland rykkede nærmere.
I juni 1948 indførtes en ny tysk valuta, D-marken. Dette fik Sovjetunionen til at indføre blokade mod Vestberlin, der lå som en ø inde midt i den sovjetiske zone. Der blev lukket for elforsyningen, og alle adgangsveje gennem den sovjetiske zone blev blokeret for at tvinge vestmagterne tilbage til forhandlingsbordet.
Blokaden kom til at vare til den 12. maj 1949. Vestberlinerne overlevede takket være en massiv luftbro, hvor de allierede fløj forsyninger ind til vestberlinerne.
Den vesttyske forfatning var inden da blevet vedtaget og trådte i kraft den 23. maj 1949. Hermed var Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) oprettet. Sovjetunionens modtræk var at proklamere oprettelsen af Den Tyske Demokratisk Republik, DDR (Østtyskland).